Torsdag den 23. januar

Tophistorier

EU´s vigtigste opgave er klimaet
Flere medier skriver i dag om klimakampen og dens konsekvenser. Børsen skriver, at Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, fremhævede klimakampen på World Economic Forums årsmøde i Davos. "World Economic Forums globale risikorapport viser, at de fem største risici for vores økonomi alle er klimarelaterede. Der er stadig mulighed for at adressere de risici. Men vinduet for at gøre noget lukker hurtigt. Vi er nødt til at gøre noget nu. Det er derfor, at EU-Kommissionen har det som sin førsteprioritet at gennemføre en European Green Deal," sagde Ursula von der Leyen i sin tale. Det er den hollandske klimakommissær, Frans Timmermanns, der er sat i spidsen for at gennemføre den grønne omstilling i EU. Alle lande på nær Polen har allerede nikket ja til at sikre et CO2-neutralt EU inden 2050, og det vil ifølge von der Leyen gøre EU til det kontinent, der rykker hurtigst på den grønne dagsorden. "European Green Deal er vores nye vækststrategi. Vi skal skabe vækst, der giver mere tilbage til planeten, end det fjerner fra den. Europa har fordelen ved at være first-mover," siger Ursula von der Leyen, der også mener, at lande i hele verden vil efterspørge europæiske klimaløsninger. Netop grønne teknologiløsninger forudsætter også, at der laves nye handelsaftaler, der er mere grønne end tidligere. Det mener udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der også er i Davos til World Economic Forums topmøde. Han fremhæver, at han på Danmarks vegne underskrev en grøn partnerskabsaftale med Indien for knap to uger siden, og at EU bør arbejde for en grøn handelsaftale med landet. "Når det handler om handel, så er det vigtigt at integrere hele klimadagsordenen i vores handelsaftaler. Der spiller Ursula von der Leyen en kæmpe rolle. Jeg var i Indien i sidste uge, som er et af verdens folkerigeste lande. Hvis de rykker på den grønne dagsorden, så kan vi virkelig gøre noget for klimaet. EU har ikke en handelsaftale med Indien i dag. Det er en af de ting, vi presser på for at få," siger Jeppe Kofod. Han mener, at udsigterne til en grøn handelsaftale mellem EU og Indien ser lovende ud: "Jeg tror, der er gode muligheder for at få gang i forhandlingerne. Hvis man ser på et land som Indien, som i dag spiller en global rolle, så vil det være naturligt, hvis vi indgår et stærkere handelssamarbejde," siger Jeppe Kofod. I et debatindlæg i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator, blandt andet: ”Når vi i Danmark reducerer udledningen af CO2 og andre klimagasser med samlet 70 pct. i 2030, så vil det kaste løsninger af sig, som også kan bruges i andre lande. Men forudsætningen for, at det gavner dansk økonomi - med arbejdspladser osv. - er, at vi ikke bare har teknologier og løsninger, men at vi også har de rette forretningsmodeller i bred forstand. […] Det oplagte spørgsmål er derfor, hvordan klimaudfordringerne kunne åbne for nye globale forretningsmuligheder baseret på dansk kunnen indenfor fødevarer. EU's taksonomi for bæredygtige investeringer giver bedre muligheder for, at klimavenlige producenter kan skille sig ud og få fordelene af at finansiere sig med grønne obligationer.” Information skriver, at under stor mediebevågenhed lovede kommissionsformand Ursula von der Leyen i sidste uge at bruge ”en billion euro” på den grønne omstilling fra 2021 til 2027. ”En europæisk grøn pagt” hedder planen, som også indregner dynamiske effekter af øgede private og nationale investeringer. Men over en fjerdedel af de 503 milliarder euro i pagten, der kommer fra EU's budget, er reelt subsidier til europæiske landmænd. Kommissionen har nemlig besluttet, at ”40 procent” af unionens landbrugsstøtte i fremtiden skal betragtes som penge, der bekæmper klimaforandringerne og dermed tælles med i den grønne pagt. Det gælder også den direkte hektarstøtte, som uddeles til landmænd, efter hvor meget jord de ejer. ”Det her er greenwashing. Noget af landbrugsstøtten vil da have en positiv effekt på klimaet, men langtfra 40 procent,” siger Marco Contiero, der er politisk chef for Greenpeace EU's landbrugsafdeling. Det er ikke kun de grønne NGO'er, der er kritiske: Den Europæiske Revisionsret, der er en af EU's syv institutioner og laver uafhængige revisioner af unionens regnskaber, har flere gange kritiseret ordningen. Der er nemlig ingen dokumentation for, at landbrugsstøtten arbejder for klimaet, skriver revisorerne i en rapport fra februar 2019. Revisionsretten kritiserer også EU-Kommissionens skøn om, at 40 procent af landbrugsstøtten skulle være grøn. Det er ”urealistisk”, skriver revisorerne. ”Hvis EU-Kommissionen vil bruge landbrugsstøtten til at lave grøn omstilling, bør den i stedet øremærke 40 procent af støtten til specifikke områder, hvor landmænd rent faktisk anvender metoder, der modvirker klimaforandringer,” fortsætter Revisionsretten. I 2018 udarbejdede den britiske miljøtænketank Institute for European Environmental Policy (IEEP) en omfattende rapport for EU-Kommissionen om landbrugsstøttens effekt på klimaet. Rapporten kunne hverken be- eller afkræfte, om støtten havde en positiv effekt. Politiken beretter, at en ny analyse fra erhvervstænketanken Axcelfuture, der ser på Danmarks reelle klimaaftryk, har fået flere politikere til at sige, at de nye tal øger behovet for at se uden for Danmarks grænser. Tommy Ahlers, der er klimaordfører i Venstre, vil bruge sagen til at tale for en klimatold i EU-regi. Altså en særlig afgift på varer fra lande, der ikke har for eksempel et kvotesystem for CO2-udledning, sådan som EU har. ”Det nytter ikke, hvis vi slet ikke kigger på, hvad der sker i udlandet, når vi køber vores varer herhjemme. Det bedste, Danmark kan gøre, er at påvirke EU's handelspolitik, hvor kommissionen har talt for en klimatold. Det kan vi ikke indføre alene,” siger Tommy Ahlers. Klimaminister Dan Jørgensen (S) mener også, at der er behov for en dansk strategi, der ser på vores import. Formelt har Danmark ikke noget ansvar for de drivhusgasser, der bliver udledt uden for landets grænser. Men der har i flere år været international opmærksomhed på, at rige lande med højt forbrug i praksis betaler sig fra at flytte deres CO2-aftryk til udlandet.
Politiken, s. 1, 4; Børsen, s.4, 20-21; Information, s. 1-7 (23.01.2020)

Prioritede historier

Briterne træder ud af EU i næste uge
B.T. fortæller, at i går aftes fik den britiske premierminister, Boris Johnson, omsider godkendt loven om Brexit, der betyder, at Storbritannien om ni dage forlader EU efter 47 års medlemskab. Loven om udtrædelse var allerede godkendt i Underhuset. Men Overhuset havde flere ændringsforslag. Blandt andet om EU-borgeres rettigheder og om flygtningebørns rettigheder. ”Det britiske folk har ventet i over tre år på at få klaret Brexit. Med vedtagelsen af udtrædelsesloven, så er det muligt for os at få det klaret på en ordentlig vis 31. januar,” siger en talsmand for Johnson. Den eneste lille forhindring, der er tilbage, er dronningen. Det er dog en formalitet, at dronning Elizabeth underskriver Brexitloven. Det vil hun muligvis allerede i dag. Derefter skal Europa-Parlamentet også sige god for den britiske exit. Det ventes at ske i næste uge. Jyllands-Posten skriver, at få dage før briterne forlader EU, nægter tre Brexit-modstandere i Suffolk at opgive kampen. De fortæller til avisen, at EU i deres øjne har givet borgerne i Storbritannien forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse og lønmodtagerbeskyttelse, og at landet tjener gode penge på handel med EU - både i produktionssektoren og i service- og finanssektoren. EU har haft en god indflydelse mange steder i det britiske samfund, mener de. Jyllands-Posten skriver også, at Boris Johnson en hurtig handelsaftale med EU, der kan agere erstatning for briternes rolle i det indre marked, som de endnu er en del af. Sker det ikke, vil Storbritannien skulle handle med EU-landene på WTO-vilkår fra 2021 - medmindre den Brexit-villige Johnson bider i det sure æble og beder om endnu en udsættelse. Men briterne kan godt forberede sig på kaos, for det er næppe realistisk, at briterne og EU kan få lavet en frihandelsaftale inden udgangen af 2020. Det vurderer Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Danske Bank. ”Hvis Johnson ikke har en aftale inden 2021, vil det afstedkomme et kæmpe handelsmæssigt kaos, og det er simpelthen ikke realistisk, at han har det. Alle embedsmænd og kommissionens nye formand mener, at det er urealistisk, og hvis man ser på EU's tidligere aftaler, så har de som regel taget fra fem til op mod 20 år at lave. Usikkerheden omkring Brexit har i en periode lagt en dæmper på den britiske økonomi. Og det kan blive meget værre, hvis Storbritannien skal klare sig på WTO-vilkår i en årrække,” siger han. Altinget skriver, at når Storbritannien udtræder af EU i slutningen af i år, betyder det omvæltninger i den danske og europæiske universitetsverden. Det vil påvirke både britiske studerende i Danmark og danske studerende i Storbritannien, ligesom EU's forskningsprogrammer også vil blive påvirket. Hvordan fremtiden for forskningsverdenen ser ud efter 1. januar 2021, afhænger dog af, hvordan EU's budgetforhandlinger lander, og hvilken aftale for tilknytning til EU Storbritannien får forhandlet hjem. "Nu er der en lidt længere tidshorisont, men det eneste, vi er enige med Storbritannien om, er, hvad der skal ske indtil 1. januar 2021. Vi har kun overgangsaftalen. Jeg kan reelt ikke svare på, hvordan vi kommer til at samarbejde om uddannelse og forskning efter 1. januar," siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Jyllands-Posten, s. 12, 14-15; B.T., 2; Altinget (23.01.2020)

Markedet tror ikke længere på rentedyk fra Lagarde i år
Børsen fortæller, at når Christine Lagarde torsdag kl. 14.30 sætter sig foran pressen efter hendes andet rentemøde som chef for Den Europæiske Centralbank, er presset for, at hun skal levere nye lempelser, så godt som forduftet. Mens der for få måneder siden blev spekuleret i, om Lagarde allerede på sit første rentemøde i december ville sænke den allerede negative rente yderligere, er markedet vendt rundt og forventer nu ikke en eneste renteændring fra ECB i år. "Nøgletallene er blevet en lille smule bedre. De er ikke gode, men de er lige præcis gode nok, til at ECB ikke skal overveje nye rentenedsættelser," siger Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea. Hidtil har ECB peget på handelskrigen, Brexit og afmatning i Kina som de tre største risici for europæisk økonomi. Usikkerheden om Brexit er skudt til årsskiftet, hvor en ny handelsaftale mellem EU og Storbritannien skal være på plads, USA og Kina er blevet enige om en delaftale i handelskrigen, og nøgletallene viser stabilisering i Kina. Samtidig har de europæiske nøgletal vist foreløbige tegn på, at bunden er nået. "Det hele ligger til, at ECB, medmindre der sker noget vildt med nøgletallene, ikke vil foretage sig noget i år," siger Claus Vistesen, eurozone-cheføkonom i Pantheon Macroeconomics. På rentemødet i december signalerede Christine Lagarde, at ECB i 2020 vil gennemføre en stor undersøgelse af ECB's målsætning og værktøjer. Forventningen er, at Lagarde officielt lancerer det strategiske gennemsyn. På torsdagens rentemøde vil analytikerne især lytte efter flere detaljer om, hvad det er for spørgsmål, som ECB vil søge svar på i gennemsynet. Claus Vistesen forventer, at Lagarde i hvert fald det første halvår af 2020 vil forsøge at gemme sig bag det strategiske gennemsyn og komme med så få nye signaler som muligt. Anders Svendsen, chefanalytiker i Nordea, siger: "Hvis Draghi stadig havde været ECB-chef, havde der nok været en væsentligt større chance for, at der var kommet flere lempelser, selv med de nuværende nøgletal.” Jyllands-Posten skriver, at torsdag er en af dagens store begivenheder rentemødet i Den Europæiske Centralbank (ECB). Økonomer venter, at centralbanken igen vil fastholde renten, viser data indsamlet af Bloomberg News. På det seneste rentemøde fastholdt ECB helt som ventet renten på historisk lave -0,50 procent.
Jyllands-Posten, s. 16; Børsen, s. 1, 4-6, 22, 29 (23.01.2020)

Handel

Nu rækker Trump handelshånden frem mod europæerne
I en analyse i Berlingske, skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie, blandt andet: ”Det er godt nok nye toner, der er flydt fra Det Hvide Hus de seneste uger. Handelsaftale med Kina. Ratificering af handelsaftale med Canada og Mexico. Budgetaftale med Demokraterne i Kongressen - og barsel med fuld løn til offentligt ansatte. På gårsdagens pressemøde i Davos fulgte USAs præsident, Donald Trump, op på det detaljerede forslag til reformer af Verdenshandelsorganisationen WTO, som USA publicerede sammen med EU og Japan 14. januar. […] Præsident Trump har i forsøget på at gennemtvinge ændringer blokeret for udnævnelsen af nye dommere, og siden december har der ikke været nok dommere til, at WTO kan træffe beslutninger. Men nu sætter organisationen fart på reformprocessen. WTO ”er nødt til at blive opdateret. Det er nødt til at blive ændret”, siger WTOs chef, Roberto Azevêdo. […] Der er ingen tvivl om, hvad målet er med EUs, Japans og USAs reformønsker. Det er først og fremmest at sætte ind over for Kinas industrielle strategi, der er baseret på massiv statsstøtte til udvalgte industrier. Præcis de punkter, som Trump måtte opgive at få med i en stor handelsaftale med Kina, hvorfor vi endte med den indgående ”fase 1”-aftale. […] Spørgsmålet er nu om Trump vil tillade udnævnelsen af nye dommere i WTO, mens reformarbejdet pågår, for det er ikke sikkert, at der kan skabes enighed blandt de 164 WTO-medlemmer. Det er ikke kun Kina, der vil have problemer med reformpunkterne. Men EU og USA er formidable i forening, og hvor Trump meget højlydt er en bølle, er EU ingen bly viol i handelsspørgsmål. Man må forvente, at WTO-reformer nu vil blive bakket op af et massivt pres fra både Washington og Bruxelles. […] Præsident Trump fortalte også på pressemødet, at han forventer at indgå en handelsaftale med EU inden længe. Der har været positive toner fra Bruxelles, hvor den nye handelskommissær, Phil Hogan, har udtrykt ønske om at forbedre forholdet til USA. Trump og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er desuden blevet enige om at udskyde konfrontationen over den nye digitale skat i Frankrig, men digitale skatter i EU-lande er ved at blive et af de vigtigste stridspunkter mellem de to blokke.”
Berlingske, s. 7 (23.01.2020)

Interne anliggender

EU-Kommissionen: Sådan skal europæernes diskussion af Europas fremtid forløbe
Altinget beretter, at står det til EU-Kommissionen, skal to år med debatter og høringer blandt europæerne sættes i gang i år på Europadagen 9. maj. Det fremgår af Kommissionens bud på, hvordan den såkaldte Konference om Europas fremtid skal formes, som den fremlagde onsdag. Konferencen er et af kommissionsformand Ursula von der Leyens forslag fra sit politiske program, og den har til formål at give de europæiske borgere mulighed for at give deres besyv med, hvordan EU-samarbejdet skal se ud i fremtiden.
Altinget (23.01.2020)

Landbrug

Mad er alt for billig
Information skriver, at verdens største landbrugsmesse, Grüne Woche i Berlin, overskygges af protester både for og imod en radikal grøn omstilling af landbruget. Information har over tre modsætningsfyldte dage spurgt og lyttet på kryds og tværs af fronterne af den politiske slagmark om fremtidens landbrug. Grüne Woche i Berlin har netop slået dørene op for de omkring 400.000 besøgende, der forventes frem mod den 27. januar. De 500 traktorer er her ikke just for at besøge messen. De er her, fordi deres ejere, ligesom tusindvis af andre landmænd i andre tyske storbyer, vil vise deres stærke utilfredshed med de stramninger af miljø- og gødningsreglerne, som den tyske regering og EU vil tvinge dem til. Da netop Tyskland sidder på EU-formandskabet fra juli, hvor det næste store rammebudget fra 2021-2027 skal i hus, skal der lægges maksimalt pres på den tyske regering netop nu.
Information, s. 8-9 (23.01.2020)

Nyt udbrud af svinepest få kilometer fra Tyskland
Jyllands-Posten fortæller, at svinepesten har spredt sig endnu længere vestpå i Polen og er få kilometer fra grænsen til Tyskland. Et udbrud her vil sende chokbølger gennem fødevareindustrien og landbruget i hele Europa. Tyskland er Europas største eksportør af svinekød, og et udbrud af svinepest vil medføre, at alle store fjernmarkeder omgående lukker for tysk svinekød. Enorme mængder tysk svinekød skal dermed sælges på nærmarkederne i Europa, hvilket ventes at udløse voldsomme prisfald, som også vil ramme danske landmænd og slagterier. Den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, informerede mandag aften alle de ansvarlige delstatsministre om det seneste fund, der er gjort i et skovområde. I Danmark har Fødevarestyrelsen netop modtaget information fra EU-Kommissionen om det aktuelle udbrud. ”Det syge dyr er fundet i et meget stort skovområde, hvor der er utroligt mange vildsvin. En bæredygtig bestand er normalt på 0,5-1 dyr pr. kvadratkilometer, men i dette område er der op mod 20 vildsvin pr. kvadratkilometer. Det gør det meget vanskeligt at nedkæmpe sygdommen og medfører, at man får en heftig spredning,” forklarer chefkonsulent Stig Mellergaard, Fødevarestyrelsen.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (23.01.2020)

Migration

Grækerne vil have deres øer tilbage
Berlingske skriver, at på de græske øer Lesbos, Samos og Chios protesterer lokalbefolkningen mod migrantlejre og kræver tusindvis af asylsøgere flyttet. Der var onsdag generalstrejke på de tre øer, og demonstranter var på gaden. ”Vi vil have vores øer tilbage. Vi vil have vores liv tilbage,” lød slagord fra demonstranterne. I Moria, som er den største migrantlejr på Lesbos, er der over 19.000 asylansøgere. Lejren har kapacitet til at tage imod 2.840 mennesker. Grækenland blev sidste år igen det land, som flest søgte til for at komme ind i EU.
Berlingske, s. 19 (23.01.2020)

Spildte kræfter
Ekstra Bladet skriver i sin leder: ”Det bliver ikke til noget. Integrationsminister Mattias Tesfaye meddeler, at ingen lande vil acceptere et modtagecenter for asylsøgere. Det var ellers et slagnummer i valgkampen for socialdemokraterne. Sådan ville man styre migrantstrømmen. Der skulle oprettes lejre uden for Europa - eksempelvis i Nordafrika - hvor asylbehandlingen skulle finde sted. Helst finansieret sammen med resten af EU. Men om nødvendigt af Danmark alene. Tirsdag meddelte tesfaye så, at det ikke er lykkedes at få en aftale med et eneste land. Det ligner et vandmærke for landets nye regering: Store planer - ingen resultater.”
Ekstra Bladet, s. 32 (23.01.2020)

Sundhed

Sundhedsstyrelsen om kinesisk virus: Danmark er forberedt på sygdommen
Jyllands-Posten fortæller, at uvisheden er fortsat stor, når det gælder den nye coronavirus, som indtil videre har smittet flere end 500 personer i Kina og kostet mindst 17 personer livet. Onsdag skulle en nødkomité under verdenssundhedsorganisationen WHO mødes for at tage stilling til, om sygdommen udgør en international sundhedskrise. I givet fald er der tale om en ekstraordinær begivenhed, som potentielt kræver et koordineret internationalt svar. Ved redaktionens deadline var mødet dog fortsat i gang. I Sundhedsstyrelsen understreger læge Ane Just Ohrt, at man er forberedt: ”Vi er i løbende dialog med WHO og EU. Særligt har vi fokus på, om der er danskere involveret, og om der kommer anbefalinger, som vi vurderer skal give anledning til tiltag i Danmark,” siger Ane Just Ohrt.
Jyllands-Posten, s. 8 (23.01.2020)

Udenrigspolitik

Sikkerhedskrisen i Sahel vokser
Jyllands-Posten fortæller, at frustrationen og usikkerheden breder sig i Burkina Faso, efter det vestafrikanske land mandag blev udsat for endnu et blodigt terrorangreb, der kostede i alt 36 mennesker livet. Bevæbnede mænd trængte ind på et marked i landsbyen Nagraogo i den nordlige Sanmatenga-region, hvor de først skød omkring sig, dræbte 32 civile og brændte markedet ned. Yderligere fire blev dræbt i en nærliggende landsby, inden terroristerne forsvandt ud af syne. Angrebet sker, netop som EU's opmærksomhed i stigende grad retter sig mod Sahel-regionen, som er en del af de overordnede bestræbelser på at øge det strategiske samarbejde med Afrika. EU er også bekymret for udviklingen af stærkere terrororganisationer især i G5 Sahel-landene, der er præget af stigende ustabilitet. Det skyldes bl.a., at konflikten fra Libyen i det nordlige Afrika spreder sig med krigere og våben mod syd. Udover Mali, Niger og Burkina Faso tæller G5 Sahel-landene også Mauretanien og Tchad. I denne uge drøftede EU's udenrigsministre udviklingen på et møde i Bruxelles. ”Situationen er forværret i uhyrlig grad. Sidste år døde 1.500 soldater i Sahel, hvilket er det højeste dødstal siden 2012. Dertil kommer de civile tab på omkring 4.000 i regionen. Vi er helt klart nødt til at gøre mere. Det er vitalt,” sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell.
Jyllands-Posten, s. 12 (23.01.2020)

Sit eget folks fjende
I et debatindlæg i Information, skriver Simon Tisdall, udenrigspolitisk kommentator for The Guardian, blandt andet: ”Den russiske præsidents seneste forfatningsændringer, der skal forlænge hans greb om magten ud i al ubestemt fremtid, varsler ilde for Vesten. […] Ruslands skadelige indflydelse under Putin rækker langt. Fra fordækte påvirkninger af det politiske liv på Balkan og i Østeuropa til bestræbelser på at splitte EU, cyberangreb mod de baltiske stater og misinformationskampagner, der skal undergrave de demokratiske processer i Storbritannien og USA. Russisk brug af vetoretten har reduceret FN's Sikkerhedsråd til et handlingslammet og irrelevant organ i næsten alle spørgsmål. I mellemtiden spreder Putin sin gift i vestlige institutioner, manipulerer Trump, svækker NATO og underminerer de europæiske demokratier. Putin er en mand med mange ansigter: machopatriot, højrepopulist, kynisk manipulator og skånselsløs global krigsherre. Alle disse roller er i direkte modstrid med den russiske befolknings bedste interesser og vidner om en fundamentalt fjendtlig indstilling over for Vestens, frihedens og demokratiets principper. Udsigten til, at Putin kan videreføre og styrke sit nihilistiske styre i al ubestemt fremtid, er forfærdende og deprimerende. Putin er fjendens ansigt, og som en fjende bør vi betragte ham.”
Information, s. 4-5 (23.01.2020)

Økonomi

Er Shell, J.P. Morgan og Saudi-Arabien virkelig dem, vi gerne vil tale ansvarlig kapitalisme med?
I et debatindlæg i Politiken, skriver Christoph Houman Ellersgaard, sociolog og adjunkt, CBS: ”Gæstelisten til World Economic Forum i Davos trænger til en kritisk gennemgang. Den globale elite mødes i år til World Economic Forum med det formål at udvikle en mere ansvarlig kapitalisme. Men hvis man ser på deltagerlisten, tyder det mere på, at det er de økonomiske muskler og ikke de gode hensigter, der afgør, hvem der inviteres. […] De fleste store virksomheder opererer globalt, men de har typisk hovedkvarter blandt de lande, hvis regeringer også sender flest deltagere. Det er traditionelle industrilande som USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien. Men det gælder også vækstøkonomier som Indien, Brasilien og Kina samt olierige stater som De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Blandt de internationale organisationer, hvis repræsentanter hyppigst optræder, finder vi både FN, EU-Kommissionen og Verdensbanken, men også de største filantropiske fonde kontrolleret af klodens milliardærer som f.eks. den pengetank, som stifteren af Microsoft, Bill Gates, har lavet. […] Davos består næsten udelukkende af spillere, der har en klar økonomisk eller politisk interesse i at fastholde status quo. Så spørgsmålet til deltagerne må være: Er det ikke på tide at finde et andet forum, hvor flere vil være reelt interesseret i at udvikle en mere ansvarlig økonomisk model?”
Politiken, s. 5 (23.01.2020)