Torsdag den 23. juli

Tophistorier

USA's udenrigsminister viste sig fra sin blide side
Den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, var onsdag på et kort visit i København, hvor han mødte både statsminister Mette Frederiksen og udenrigsminister Jeppe Kofod, skriver flere aviser. Efter møderne blev der holdt et pressemøde, hvor Pompeo talte om ”USAs nære forhold til Danmark”, som kun er blevet endnu mere tæt og hvor ”Danmark imponerende deltager i mange missioner rundt om i verden,” som Pompeo udtrykte det ifølge Berlingske. Pompeo konstaterede, at samarbejdet i det arktiske mellem Danmark og USA og det dybe forhold, de to lande har udviklet gennem årene i NATO, aldrig har været bedre. Berlingske skriver, at der næppe hersker tvivl om, at møderne i Danmark med den amerikanske udenrigsminister har været en succes - ingen ved dog hvorfor - og dette var svært at spore på det eneste pressemøde, der blev holdt. Mike Pompeo satte selv ord på det, som er en af de vigtigste årsager til USA's besøg: Ønsket om større amerikansk tilstedeværelse i Grønland. Med sin placering i den arktiske zone er Grønland blevet en strategisk vigtig brik for både USA, Rusland og Kina. “Det er en ny dag for USA i Grønland. Vi har åbnet et amerikansk konsulat. Vi har styrket vores tilstedeværelse, som har været fraværende alt for længe. Og USA har også underskrevet et nyt memorandum om forståelse for at samarbejde med kongeriget Danmark,” sagde Mike Pompeo ifølge Børsen og tilføjede, at amerikanerne blandt andet vil gå efter at få den grønlandske mine- og turismeindustri til at vokse. I sin indledning til pressemødet understregede udenrigsminister Jeppe Kofod, at Danmark sammen med de øvrige 26 EU-lande ser Kina som en vigtig samarbejdspartner bl.a. på klimaspørgsmålet, men også en “økonomisk konkurrent og en systemisk rival”. Lige nu arbejdes der på en fælles EU-udmelding i forhold til situationen i Hong Kong. “Både EU27 og jeg har offentligt og gentagende gange udtrykt vores dybe bekymring, og det er klart, at Europa har brug for en fælles, koordineret og stærk position i forhold til Kina,” sagde Jeppe Kofod ifølge Børsen, hvilket Pompeo bifaldte. Men Jeppe Kofod understregede også over for Berlingske, at EU’s tilgang til problematikken dog er en anden end USA’s. ”Vi skal samarbejde med Kina - Kina er vores konkurrent, men også vores samarbejdspartner. Vi får ikke løst problemerne i verden, hvis ikke Kina er med - heller ikke klimaproblemerne. Kina er også en hård konkurrent og en systemisk rival, men vi er selvfølgelig enige med amerikanerne om, at Kinas brud på menneskerettighederne skal der tages kraftigt afstand fra,” lød det fra Jeppe Kofod. Om det var derfor, at Pompeo holdt sig tilbage i forhold til at kritisere Kina, som han gjorde det i London, ved ingen, men Pompeo var særdeles afdæmpet i København, skriver Berlingske.

Politiken skriver, at de kinesiske sociale medier samt officielle kinesiske medier flyder over med harsk kritik og vittigheder af den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeos besøg i Danmark, hvor forholdet til Kina var på dagsordenen. ”Pompeo skjuler sandheden, taler nonsens, bruger coronavirussen til at kritisere Kina. Han er skruppelløs. Men uanset hvor meget han lyver, kan han ikke skjule de mange smittede og døde i USA,” skriver Folkets Dagblad, Kinas største avis og det officielle talerør for regeringen. Kinesisk stats-tv CCTV mener, at den amerikanske udenrigsminister ”sover ved rattet” og ”ikke har styr på noget som helst” og mediet CGTN skriver, at ”Det Hvide Hus og Pompeo fører en smædekampagne, hvor de fabrikerer og spreder misinformation om Kina”. En professor på et af Kinas bedste universiteter fortæller, at kinesere er nationalister, fordi det er sådan de er opdraget. ”Pompeo kritiserer ofte Kina, det gør ham til fjende af det kinesiske folk. Pompeo er udenrigsministeren. Vi mener, at det er ham, der bestemmer Trumps strategi over for Kina. Derfor er Pompeo vores fjende nummer et, mens Trump er vores fjende nummer to,” griner han, som af sikkerhedshensyn har valgt at være anonym. Amerikaneren Bill Bishop, som er tidligere Kina-journalist for The New York Times, er rystet over retorikken. ”Har kinesisk propaganda nogensinde været så ulækker og personlig over for en udenlandsk politiker?” spørger han og fortsætter på sin blog: ”De statslige medier har fået forbud mod at angribe Trump, men Pompeo er okay. Hvis/når de statslige medier angriber Trump personligt, så er USA og Kinas forhold virkelig kørt af sporet,” skriver Bill Bishop på sin blog.
Berlingske, s. 6; B.T., s. 4, 5; Børsen, s. 12; Politiken, s. 4 (23.07.2020)

Prioritede historier

Er Danmarks sparealliance en ny magtfaktor i EU?
Danmarks alliance med Holland, Østrig og Sverige har fået meget opmærksomhed og meget lidt kærlighed under det seneste topmøde, men til gengæld fik de fire et stykke ad vejen, hvad de kom efter, skriver Berlingske. Statsminister Mette Frederiksen tror på alliancen i fremtiden, men tidligere diplomater er mere skeptiske. Poul Skytte Christoffersen, tidligere dansk EU-ambassadør i Bruxelles og nuværende formand for Tænketanken Europa, forklarer, at fordi budget og genopretningsfond krævede enstemmighed, kan et eller få lande få en relativt stor magt, men dette gør sig ikke gældende i langt størstedelen af de beslutninger, der løbende vedtages i EU. Her kræves der for det meste blot kvalificeret flertal, hvilket i praksis indebærer, at 15 af 27 lande skal stemme for, og at flertallet skal repræsentere mindst 65 procent af befolkningen. Poul Skytte Christoffersen frygter, at i et sådant arrangement vil spareklubben med andre ord have meget lidt at sige, og der vil weekendens strabadser risikere at ramme Danmark som en boomerang. ”Gruppen har efterladt indtrykket af ikke at føle noget kollektivt ansvar for EU-samarbejdet. Jeg tror, det kan få en pris nede ad vejen, når en masse andre ting skal vedtages. Der vil være langt vigtigere ting på spil end de beløb, som har været diskuteret i weekenden,” siger han. Claus Grube, tidligere EU-ambassadør og tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, frygter det samme scenarie. ”Jeg har hele tiden været kritisk over for måden at gøre det på. Når vores statsminister har kaldt EU-Kommissionens budgetforslag for ”gak”, og når Rutte har været meget kritisk over for at skulle lave tilskud. Jeg ved godt, man gør det af hensyn til det hjemlige publikum, men det fremmer ikke lysten til at lave kompromisser i fremtiden,” siger Claus Grube.
Berlingske, s. 10 (23.07.2020)

Knas i briternes planer om nye handelsaftaler
Det går skidt med briternes forhandlinger om handelsaftaler med USA og med EU og der er stadig meget arbejde, før en frihandelsaftale er hjemme, lød det fra USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, da han under sit besøg i Storbritannien mødtes med pressen. ”En tredje forhandlingsrunde er planlagt til senere på måneden. Et primært fokus for USA er at få fremskridt, så vi så hurtigt som muligt kan afslutte det,” sagde Pompeo ifølge Berlingske. Financial Times citerer britiske embedsmænd for at sige, at coronakrisen og langsomme fremskridt med amerikanerne betyder, at premierminister Boris Johnson og hans regering har opgivet håbet om en aftale i år. ”Vil det ske i år? Helt grundlæggende nej,” siger en embedsmand. Storbritannien risikerer dermed, at når det bliver 2021, så har landet ingen handelsaftaler med hverken EU, landets største samlede handelspartner, eller USA, den næststørste, for det ser også skidt ud med forhandlingerne med EU. Ifølge B.T. skrev flere engelske medier i går, at den britiske regering er 'tæt på' at opgive en aftale med EU, og nu går ud fra, at man skal handle med EU-lande på WTO-betingelser fra 2020, hvilket er rigtig dårligt nyt for Danmark. De seneste dage har EU's chefforhandler, Michel Barnier, været i London for at forhandle med sin britiske modpart, David Frost, men der er ikke blevet rokket ved uenigheder på fire områder: ”EU-landes adgang til at fiske i britiske farvande, EU-domstolenes indflydelse i Storbritannien, 'lige spilleregler' på eksempelvis arbejdsmarkedsrettigheder og skatteregler samt tilsynsførelse med en eventuel aftale.” ”De her fire områder er EU's modkrav til, at Storbritannien kan få adgang til det indre marked efter brexit. Det, briterne signalerer, er, at de synes, at de fire krav er alt for høj en pris at betale,” siger Anders Ladefoged, underdirektør i Dansk Industri og fortsætter: ”Briterne er klar til at forlade forhandlingerne uden en aftale. De er klar over, at det bliver svært for britisk erhvervsliv at klare sig uden en aftale, men de vil ikke betale en pris, som de føler er et politisk indgreb i deres handlefrihed. Det er i hvert fald budskabet.” Ender forhandlingerne uden resultat, skal briterne handle med EU-lande - eksempelvis Danmark - på WTO-betingelser, hvilket betyder, at varer bliver pålagt told og det vil medføre at eksportprocessen bliver mere usmidig samt at import og eksport bliver meget dyrere, end det er i dag.
Berlingske, s. 15; B.T., s. 10 (23.07.2020)

Finansielle anliggender

Lagarde: Balance i ny fond er rimelig
Christine Lagarde, der er chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), sagde under et webcast arrangeret af Washington Post, at balancen mellem tilskud og lån i EU's nye ekstraordinære genopretningsfond er “rimelig”. “For første gang, omend det er på midlertidig basis for at håndtere nødsituationen, har de 27 medlemslande i EU besluttet i fællesskab at låne for at støtte de medlemsstater, der var mest påvirkede af covid-19,” siger hun ifølge Børsen og tilføjer, at den beslutning vidner om “solidaritet”. Bloomberg News skriver ifølge Børsen, at Den Europæiske Centralbank (ECB) angiveligt hælder mod at bede de europæiske banker om at droppe at udbetale udbytte til aktionærerne resten af året. Centralbanken har endnu ikke truffet den endelige beslutning, men ifølge flere medlemmer af centralbanken er der på nuværende tidspunkt ikke nok klarhed over den økonomiske udvikling i kølvandet af coronakrisen til at kunne retfærdiggøre, at bankerne igen begynder at udlodde penge til aktionærerne.
Børsen, s. 12 (23.07.2020)

Institutionelle anliggender

Erdoğan, Orbán og Duda ser også deres politiske sejre som en hævn over EU
Berlingske bringer en kronik af Mathias Findalen Bickersteth, historiker og forfatter til bogen ”Det Tyrkiet der splitter”. Han skriver blandt andet: ”Det, der især kendetegner magtdominerende politikere som Erdoğan, Orbán og Duda og deres antiliberale revolte, er en grundlæggende modstand mod EU (og andre vestlige institutioner) og unionens forsøg på at implementere det liberale demokrati i forbindelse med EUs harmoniseringsprocesser. […] Selvom Ungarn og Polen er en del af det europæiske fællesskab, og Tyrkiet ikke er, er landenes tilgang til Vesten ens. De betragter ikke sig selv som det europæiske fællesskabs udkant, men anser Europa som deres udkant. Når man kritiserer disse lande for at være iliberale fjender af Vesten, er det afgørende at forstå to historiske perioder: Murens fald og de efterfølgende integreringsprocesser af nye lande i EU-fællesskabet. […] De autoritære regeringer i Ungarn, Polen og Tyrkiet føler sig truet af det ydre EU. For at holde det ydre væk - altså både Vesten og den interne liberale opposition, ofte fra storbyerne, (som de mener er styret af Vesten) - forsøger de at udvikle styreformer, der promoveres som en demokratisk kamp om vælgernes gunst, men som overtager de normale demokratiske checks and balances. […] Skal vi forstå den politik, der dominerer i de lande, og som ofte herhjemme bliver fejet bort som populistiske tendenser, må vi blive klogere på deres argumenter og forstå, at deres politik desværre også anser stemmeurnerne som det mest hellige demokratiske værktøj.”
Berlingske, s. 20-21 (23.07.2020)

Kompromismaskinen i EU slog til igen
I Indspark i Berlingske skriver Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab, Købenavns Universitet, blandt andet: ”EUs stats- og regeringschefer har nu slået sømmet i angående EUs fremtidige syvårsbudget og den særlige hjælpepakke til de hårdest coronavirusramte lande. Trods alt gik EU alligevel ikke op i limningen i denne omgang heller. Det har ikke altid været et kønt syn at se processen og studehandlerne udfolde sig, men som vanligt kom der et kompromis, som alle lande finder legitimt. […] Danmark har under hele processen indgået i en gruppe af lande - som udover Danmark består af Sverige, Holland og Østrig - der af nogle er blevet kaldt sparebanden, men som retteligt burde kaldes ”de fornuftige fire”, fordi man har stillet de nødvendige kritiske spørgsmål angående omfanget af pengeforbruget, nødvendigheden af retsstatsmekanismen og et mere ansvarligt forhold mellem lån og tilskud i hjælpepakken. Kompromiset er blevet klart bedre i kraft af »de fires« påvirkning. ”De fornuftige fire” har ellers været udsat for hård kritik fra både andre landes side og i danske medier. Det står nu klart, at de har fungeret som ”legitimitetssmørelse” i EUs kompromismaskine.”
Berlingske, s. 22 (23.07.2020)

Vores politikere er ofte for ringe: Europas værdi udmøntes i småpenge
Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: ”Med betydelig forsinkelse, ikke blot i forhold til rådsformand Michels arbejdsprogram, men til den bagvedliggende katastrofe - coronaens angreb på Europas helbred - halede man et kompromis hjem, for så vidt i orden, men i betænkelig grad nær det utilstrækkelige. Mens vore ledere puster ud efter deres maratonløb, kan man som uforstående endnu en gang konstatere, at EU aldrig var ment som et kasseapparat eller en girokonto. EU er et skæbnefællesskab, én for alle, alle for én. Har man ikke lyst til det, kan man frit forlade foretagendet. Ungarn og Polen skulle måske overveje at følge Storbritannien ud i intetheden. […] Næsten fire måneder er gået, siden kommissionsformand von der Leyen foreslog EU-landene en massiv investering i unionens helbred. Senere rykkede Tysklands kansler Merkel og Frankrigs præsident Macron ud med et konkret, ambitiøst forslag: 750 milliarder euro til de hårdest ramte medlemslande og til et grønnere, teknologisk avanceret Europa, næste generations Europa. […] Danmark har en indlysende interesse i den hurtigst mulige genoprettelse af et stabilt europæisk marked, socialstatens første forudsætning. Det strategisk udsatte Danmark har desuden brug for en stærk europæisk union, som - udsat for undergravende virksomhed fra Washington, Moskva og Beijing - kan tage vare på sig selv. Tyskland ved det, Frankrig ved det. At København under topmødet i Bruxelles ikke stillede sig på linje med Berlin og Paris, vidner om manglende omsorg for småstatens virkelighed.”
Jyllands-Posten, s. 22 (23.07.2020)

Interne anliggender

Eksportstøtte kan blive nødvendig – tak Kollerup
Børsen skriver blandt andet i sin leder: ”Indtil videre er vores eksportvirksomheder sluppet nådigt gennem coronakrisen. Vareeksporten er godt nok faldet med over 7 pct. fra februar til maj, men når vi sammenligner med landene omkring os, er vores eksportkrise relativt mild. […] Men den relativt gunstige eksportudvikling må ikke blive en sovepude. Vi gik ind i coronakrisen med fuldt tryk på kedlerne og fyldte ordrebøger. I takt med at ordrerne er blevet leveret, er der nu en risiko for, at eksporten står over for et markant dyk. Vi må nemlig ikke glemme, at coronaepidemien globalt ikke er under kontrol. […] Det er i det lys udtryk for rettidig omhu, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) i et interview i Jyllands-Posten onsdag åbner for yderligere støtte til vores eksportvirksomheder. Det kan meget vel blive nødvendigt i andet halvår - hvis vi ikke skal risikere at gøre varig skade på vores position på de globale markeder. Løftet om yderligere støtte er dog ikke uden faldgruber. Vi kan med den økonomiske politik forholdsvis nemt løfte den indenlandske efterspørgsel i en periode - men danske politikere kan ikke egenhændigt sikre, at andre lande aftager vores produkter. Eksportstøtte risikerer nemt at skævvride økonomien, da man ender med at støtte specifikke virksomheder eller produkter. Det skal vi undgå - og heldigvis er der tid til at forberede sig. Man må derfor opfordre erhvervsministeren til allerede nu at designe initiativer, der kan støtte, hvis behovet for alvor viser sig at være der.”
Børsen, s. 2 (23.07.2020)

Venstre krabber sig tilbage i EU-folden, mens ny hovedpine venter Frederiksen
Politiken bringer en analyse af politisk redaktør Anders Bæksgaard. Han skriver blandt andet. ”Venstre bakker op om denne uges EU-aftale, som er forhandlet på plads med et dansk mandat, som de afviste at støtte på grund af manglende garanti mod skattestigninger. Kønt ser det ikke ud, men Venstres bekymring for skattestigninger virker fortsat reel. […] Ellemanns brud med EU-borgfreden vakte opsigt: For hvorfor skulle indenrigspolitiske faktorer lige pludselig spille ind ved fæstningen af et EU-mandat? Sandheden er, at Venstre var blevet provokeret af Frederiksen, som ifølge partiet agerede hyklerisk ved at afkræve andre partier svar på, hvor pengene til et stigende dansk EU-bidrag skulle komme fra, uden at hun selv ønskede at angive en finansiering. Frygten for, at statsministeren ville betale en ekstra EU-regning med skattestigninger, fik partiledelsen til at hive i håndbremsen med den forventning, at andre borgelige partier ville bakke op om oppositionslederens linje. Desto større var skuffelsen, da Venstre kunne se Konservative bakke op om Mette Frederiksen forhandlingsmandat, mens partiformand Ellemann havde sat alt på ét bræt og ultimativt krævet en garanti mod skattestigninger i bytte for sin støtte. Om Venstre havde forregnet sig eller bevidst spillet højt spil uden at tage alliancepartnerne i ed, er noget sløret, men ifølge flere kilder i partiet var det planen, at Konservative skulle følge med V, så de i fællesskab kunne presse den socialdemokratiske statsminister til at udstikke garantier mod skattestigninger. […] Kan en VR-alliance i europapolitikken med opbakning fra Konservative presse Frederiksen til indrømmelser? Måske. I hvert fald kan det på ny legitimere Ellemanns EU-positive linje, som denne sommer blev noget plettet.”
Politiken, s. 10 (23.07.2020)

Klima

EU har forpasset en historisk klimamulighed
Politiken bringer et debatindlæg af Søren Søndergaard, EU-ordfører, Enhedslisten. Han skriver blandt andet: ”Egentlig havde jeg forventet det. Og vi havde jo også stemt imod mandatet til topmøde-forhandlingerne. Fordi vi simpelthen ikke mente, at regeringen stod fast nok på den grønne omstilling, på retsstatsprincippet og på nødvendigheden af en omstilling af det megastore EU-budget. Modsat Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative og SF, som stemte for. Og alligevel blev jeg skuffet. Især på det grønne område. […] En historisk mulighed for at tage et stort skridt væk fra klimakatastrofen er forpasset. Jo, det lyder flot, at den del af budgettet, som skal gavne klimaet, steg fra 20 til 30 procent, men det siger reelt ingenting. Det kan et par meget enkle spørgsmål afsløre: Hvor mange tons CO2-udledning forventes den indgåede aftale at reducere? Hvor meget tættere bringer aftalen os til klimaneutralitet i 2050? Svarene blæser i vinden. […] Man kan kun frygte det værste. Jævnfør f.eks. den nylige rapport fra Den Europæiske Revisionsret, som dokumenterer, at de påståede positive effekter af den fælles landbrugspolitik for klima og biodiversitet er blevet groft overvurderet. Alligevel regnes med, at 40 procent af udgifterne til den fælles landbrugspolitik kan henregnes som klimapositive. Og bedre bliver det selvfølgelig ikke af, at 'Just Transition Fund', som netop skulle understøtte den grønne omstilling, i de afsluttende forhandlinger blev skåret ned til sokkeholderne. […] Mere end nogensinde er der brug for, at den grønne klimabevægelse finder vej ud af corona-dvalen og på ny sætter dagsorden: klimahandling nu!”
Politiken, s. 9 (23.07.2020)

Klimamål: Godt for dansk eksport
Når EU-landene skal lægge en plan for, hvordan de vil bruge de mange milliarder fra EU-budgettet og genopretningsfond, vil kravet om grøn omstilling få landene til at kigge efter løsninger og produkter, som Danmark eksporterer, skriver Politiken. Den 28. august mødes danske partnere og aktører til en konference, hvor dagsordenen vil være at ”forene alle kræfter om et fornyet fokus på eksporten, så branchen kan udnytte mulighederne og bruge interessen for grøn omstilling i Europa.” Konferencen skal være springbræt for øget eksport. ”Dansk Industri arrangerer konferencen for første gang i samarbejde med andre organisationer og danske myndigheder for at give den fuldt skub på den grønne eksport, og det passer som fod i hose med, at EU-budgettet er kommet på plads med stort fokus på grøn profil,” siger Troels Ranis, branchedirektør i Dansk Industri Energi. Den samlede budgetramme i EU er 8.000 milliarder kroner om året i 2021-2027 og 30 procent af det beløb skal gå til klimainvesteringer, hvilket Dansk Erhverv også ser som positivt: ”EU-landene vil være nødt til at bruge en stor del af pengene på at bygge nogle grønne anlæg, der vil kræve produkter, som vi er rigtig gode til at levere, såsom vindmøller og biogasanlæg,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv.
Politiken, s. 10 (23.07.2020)

Landbrug

Den nye EU-aftale kan gøre landbruget grønnere, men det er uvist om Danmark griber muligheden
Som en del af den nye budgetaftale får EU’s medlemslande lov til at reservere en større del af landbrugsstøtten til grønne formål, skriver Information. I Danmarks Naturfredningsforening (DN) tolkes det som et tydeligt signal fra EU-Kommissionen til regeringerne: De skal bruge flere penge på landdistriktsprogrammet, og det betyder flere penge på natur, klima og biodiversitet. ”Vi vil gøre vores for at fortælle landbrugsministeren, at det signal skal man lytte til,” siger Rikke Lundgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Hos Landbrug & Fødevarer er formand Martin Merrild derimod langtfra begejstret, da han mener, at den nye aftale kan udhule landmændenes indkomster. ”Hele princippet om, at man har den direkte grundbetaling som en sikring af en vis minimumsindtægt hos landmændene, når der er tørke og lave priser, det gør man fuldstændig op med, hvis man fjerner 40 procent af støtten,” siger han. Martin Merrild håber, at den danske regering vil ”opføre sig fornuftigt” i efterårets forhandlinger og argumentere for, at der skal være så stor ensartethed som muligt i landbrugspolitikken.
Information, s. 3 (23.07.2020)

Sikkerhedspolitik

Libyen kan destabilisere Europa
Situationen i Libyen kalder mere end nogensinde på en løsning, skriver Information. Europæiske ledere risikerer at overlade Middelhavet til Rusland og Tyrkiet, hvilket kan føre til uoverskuelige sikkerhedspolitiske konsekvenser for EU, påpeger Marc Pierini, tidligere fransk diplomat og nu forsker ved tænketanken Carnegie Europe, til Information. ”Der er opstået et vakuum skabt af den amerikanske politik i Mellemøsten. Det første land, som udnyttede vakuummet, var Rusland med sin intervention i Syrien i 2015. Siden er Tyrkiet fulgt efter med fire forskellige militære operationer i Syrien og nu en operation i Libyen. Tyrkerne forsøger at konkurrere med Rusland,” siger Pierini. I forhold til Libyen er splittelsen i øjeblikket massiv i EU. Italien er tættere på Tyrkiets position end på Frankrigs, som har en helt anden dagsorden. Meget tyder på, at det hele kommer til at afhænge af, hvordan kansler Angela Merkel og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen tackler problemet nu, hvor Tyskland har overtaget EU-formandskabet. ”Dette er en lakmustest for EU's udenrigspolitik: Man kan sidde og glo på konsekvenserne eller samarbejde som union og inden for rammerne af NATO,” påpeger Pierini og fortsætter: ”Libyen har enorme energiressourcer, landets territorium er blevet brugt af menneskehandlere i årtier, og nu er jihadister blevet forflyttet fra Syrien til Libyen af både Rusland og Tyrkiet. Situationen kalder på en løsning. Men det er en kompleks situation, og der er ingen hurtige udveje.”
Information, s. 7 (23.07.2020)

Sundhed

Køen til coronavacciner vokser – men hvad gør Danmark
Kapløbet om at udvikle en vaccine mod covid-19 er i fuld gang og flere lande laver særaftaler om coronavacciner, mens Danmark er med i et fælles EU-indkøb. Eksperter er uenige om, hvilken vej der er bedst at gå, skriver Jyllands-Posten. ”En fælles EU-tilgang sikrer en stærk forhandlingsposition og muligheden for at indgå aftaler med flere producenter. Landene køber ind sammen og deler risikoen. Men får så også gavn af de vacciner, der måtte komme ud af det,” oplyser Sundheds- og Ældreministeriet til Jyllands-Posten. Lars Holger Ehlers, professor i sundhedsøkonomi ved Aalborg Universitet, er dog bekymret. ”Det vil være fantastisk, hvis EU kan lande en fællesaftale. Men det er ikke set før. Hvordan man så fordeler vaccinerne i EU bagefter, det er heller ikke uden problemer,” siger Lars Holger Ehlers og fortsætter: ”Jeg synes, det er principielt vigtigt, at EU gør forsøget. Men hvis vi kun satser på det, vil jeg være utryg. Jeg synes, at Danmark bør have fingeren på pulsen hele vejen rundt blandt medicinalvirksomhederne, så man også ved, hvad man ellers kan få.” Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, vurderer omvendt, at det for et lille land som Danmark vil være ”urimeligt dyrt” at købe forskellige vacciner, der ikke er færdige og Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener også, at det ”giver mening” at gå EU-vejen.
Jyllands-Posten, s. 2 (23.07.2020)

Udenrigspolitik

Et presset Kina på coronaoffensiv
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Forleden fejrede Kinas kommunistparti sin 99-års fødselsdag. I Folkets Dagblad, der er partiets avis, skete det med en hyldest til egen indsats under coronakrisen. […] På den ene side præsenterer Kina sig selv som en succesfuld og fredelig del af pandemiløsningen. På den anden side slår landet hårdt ned på udenlandsk kritik og har samtidig optrappet konflikter både nært og fjernt. Grænsestriden mellem Indien og Kina har for første gang i årtier kostet menneskeliv, Japan klager over et uhørt stort antal kinesiske skibe i dets farvande, EU raser over kinesisk desinformation, og i Australien er regeringen lagt på is af Kina for at opfordre til en uafhængig undersøgelse af virussens oprindelse. […] I 2021 fylder kommunistpartiet 100 år. Xi har lovet den kinesiske befolkning, at det er året, hvor fattigdom bliver udryddet i Kina, og hvor hele nationen opnår status af et moderat velstående samfund. Men viser det sig, at pandemien fortsætter, og at den kinesiske vækst ikke vender tilbage til samme styrke, kommer propagandaapparatet på overarbejde. Det ville hverken være godt nyt for Kina eller omverdenen. Et økonomisk presset og mere nationalistisk kommunistparti er en bekymrende kombination. Coronakrisen har været en katalysator for en i forvejen mere konfrontatorisk kinesisk ledelsesstil. Jo længere krisen trækker ud, desto større er risikoen for, at nye konflikter kommer til, og at de eksisterende eskalerer.”
Information, s. 20 (23.07.2020)

Økonomi

Der er ingen grund til bekymring for dansk låntagning for at få gang i økonomien
Berlingske bringer en kommentar af fhv. minister og formand (S) Mogens Lykketoft, som blandt andet skriver: ”Det er meget bemærkelsesværdigt - og aldeles afgørende for at få gang i europæisk økonomi - at kansler Merkel har drejet sig 180 grader væk fra sin snæversynede spareholdning, der i årene efter finanskrisen dominerede i EU og låste Sydeuropa fast i langvarig økonomisk krise og arbejdsløshed. Nu har kansleren gennemført en vældig finanspolitisk stimulans hjemme i Tyskland. Samtidig har hun sammen med den franske præsident ført an i forhandlingerne på EU-topmødet om den store, solidariske europæiske genopretningspakke. […] Genopretningspakken har haft en vanskelig fødsel - især fordi der i nordeuropæiske lande med god orden på egen økonomi næres modvilje mod omfanget af gavebistand til Sydeuropa. Denne diskussion har jeg hele tiden betragtet som en underordnet knast og et problem, det var let at løse: Sondringen mellem lån og tilskud fra EU har været langt mere underordnet, end alle parter har fundet det opportunt at erkende i den offentlige debat på hjemmefronten. Det afgørende er, at det er EUs fælles låneværdighed, som også de fattigere og svagere medlemslande kan trække på. […] Der er heller ingen grund til bekymring for dansk statslig låntagning for at få gang i økonomien. Lånene kan optages til en rente omkring nul og uden afdrag. Der er ikke tale om en regning, der kommer hurtigt efter os. […] Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, taler nu om at efterligne Franklin D. Roosevelt, der som amerikansk præsident brugte staten til at bringe økonomien ud af 1930ernes krise. […] Hans problem er bare, at det bliver både sværere og dyrere, for britisk økonomi stækkes af de selvpålagte plager ved Brexit. Johnson har dyrket en illusion om at erstatte EU-fordelene med gunstige handelsaftaler med især USA, men også med Kina, Japan, Indien, Afrika m.fl. USA giver imidlertid ikke ved dørene. Trump har desuden - ved at tvinge briterne til at afbryde samarbejdet med Huawei - bragt dem kollisionskurs med Kina. Helt generelt er verden i øvrigt mere optaget af at lave aftaler med EU end med det ensomt sejlende endnu Forenede Kongerige.”
Berlingske, s. 20-21 (23.07.2020)

EU bliver en stadig tættere union
Børsen bringer en kommentar af Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator. Han skriver blandt andet: ”EU's budget for 2021-2027 og genopretningsfonden på 750 mia. euro kom på plads forleden. Forhandlere fra nord, syd og øst siger, det er et kompromis, hvor de gennem hårde forhandlinger har kæmpet sig til forbedringer. Men i et større perspektiv er det tydeligt, at EU efter brexit nu for alvor ledes af Frankrig og Tyskland. Holland har grebet stafetten fra briterne og formår med en vis vægt at stille kritiske spørgsmål, som også bliver hørt. Danmark har derimod ikke været godt forberedt på at gå aktivt ind i drøftelser om EU's fremtid. Indførelsen af fælles låntagning og genopretningsfondens store overførsler til de mest kriseramte stater er klare skridt i en føderal retning. At Tyskland gik med, afspejler nok, at man ser EU som så stor en succes, at samarbejdet er værd at bevare. Det gælder ikke bare det indre marked, hvis fordele er tydeliggjort af alle de problemer, som Storbritannien står med efter brexit. EU's mest føderale konstruktion, euroen, har i særlig grad vist sin styrke under coronakrisen. […] Vi skal være bedre til at løfte emnerne i en europæisk diskussion. Her kan vi lære af Holland, men også af Irland, der sidste uge fik sin finansminister valgt som formand for Eurogruppen. EU er på vej til at blive en “stadig tættere union” - Romtraktatens erklærede mål. Så kridt skoene Danmark, og søg indflydelse på andet og mere end rabattens størrelse.”
Børsen, s. 4 (23.07.2020)

Medicin holder hånden under eksporten
Børsen bringer en kommentar af Kristian Skriver, seniorøkonom, Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: ”Det tyder på, at den del af den danske økonomi, der er rettet mod indlandet, så småt er ved at vende tilbage til den hverdag, man kendte før krisen. Den del, der er rettet mod udlandet, kan dog på sigt komme i stærk modvind, fordi vores eksportmarkeder i øjeblikket oplever et stort økonomisk tilbageslag. Det har de mange danske virksomheder, der eksporterer, allerede mærket konsekvenserne af, da eksporten i maj var slået helt tilbage til 2014. […] I en situation, som den vi har i øjeblikket, hvor verdensøkonomien har udsigt til det største tilbageslag i mere end 80 år, er det en stor styrke for dansk økonomi, at Danmark i mindre grad end tidligere er følsom overfor nedgang i de globale konjunkturer. Det er også en del af forklaringen på, at EU-Kommissionen i den seneste prognose forventer, at Danmark er et af de to lande, der vil opleve det mindste økonomiske tilbageslag i år. Når det er sagt, bliver dansk økonomi fortsat hårdt ramt, når udviklingen går i den forkerte retning på vores eksportmarkeder i en sådan grad, som vi ser i øjeblikket.”
Børsen, s. 4 (23.07.2020)

Må være faldet i søvn under forhandlingerne
Ekstra Bladet bringer et læserbrev af Henrik Skov fra Esbjerg, som blandt andet skriver: ”Efter fire døgns intense forhandlinger i EU-hovedstaden, Bruxelles, blev Danmark og resten af den såkaldte spareklub banket på plads. […] De næste syv år skal Danmark betale noget, der ligner fire milliarder kroner mere om året til EU's enorme pengekasser. Ufatteligt, at Mette Frederiksen kan betragte det som en sejr. Hun må have sovet under maratonforhandlingerne. […] Men det er nu ikke så meget EU's svimlende gaveregn til de svage EU-lande, der er det mest skræmmende. Det er derimod det billede, der tegner sig for hele projektet: Tyskland og Frankrig bestemmer udviklingen i unionen. Vi andre må slå hælene sammen, takke og bukke, når de taler.”
Ekstra Bladet, s. 14 (23.07.2020)

Ny aftale: Polen og Ungarn bør være lidt bekymrede
Polen og Ungarn betragter den ny aftale om EU-budgettet som en succes, da de mener, at de har undgået et krav om overholdelse af EU's retsstatsprincip for at få udbetalt EU-penge. Men ifølge den ungarske professor i forfatningsret ved European University Institute i Firenze, Gåbor Halmai, er det ikke helt rigtigt og han mener, at begge lande både har noget at fejre og noget at bekymre sig om i den nye aftale. ”I modsætning til Polen og Ungarn vil jeg sige, at det er et stærkt dokument, som kan tilskynde til, at EU's retsstatsprincip tages mere alvorligt,” siger juraprofessoren og fortsætter: ”Der er flere muligheder nu, fordi budgetaftalen indeholder betingelser om overholdelse af EU's retsstatsprincip, som de andre medlemslande kan bruge til at udtrykke utilfredshed med andre medlemslandes manglende overholdelse af dem.” Modsat artikel 7, som professoren finder ubrugelig, kræver den nye betingelse om overholdelse af EU's retsstatsprincip 'kun' kvalificeret flertal for at sanktionere. Det er ikke muligt for Polen, Ungarn eller andre medlemslande at nedlægge veto og derfor er den et stærkere redskab.
Politiken, s. 10 (23.07.2020)

Rettelse
Kristeligt Dagblad bringer en rettelse: ”På forsiden af onsdagens avis den 22. juli stod der i en faktaboks om EU's nye genopretningsfond, at Polen med 120 milliarder euro i tilskud bliver den næststørste modtager af coronahjælpen. Polen er dog på fjerdepladsen, da det rette tal ifølge EU-Kommissionen er på 37,7 milliarder euro i direkte tilskud efter Italien med 81,8 milliarder, Spanien med 77,8 milliarder og Frankrig med 38,8 milliarder euro. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.”
Kristeligt Dagblad, s. 2 (23.07.2020)