Torsdag den 24. august

EU i dagens aviser

24. august 2017

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Den britiske regering høvler af en af Brexit-forhandlingernes største knaster
Berlingske skriver, at et britisk udspil åbner for, at briterne efter udmeldelsen kan følge EU-lovgivning uden formelt at være tvunget til det. Således fremlagde den britiske regering onsdag “vejledende principper” for landets juridiske status efter Brexit, og iagttagere har hæftet sig ved ét ord: “Vi har længe fastslået, at vi med udmeldelsen af EU vil afslutte den direkte juridiske overhøjhed for EU-domstolen i Storbritannien.” Ordet “direkte” åbner nemlig for en juridisk ordning som i Norge, hvis retssystem ikke er underlagt EU-domstolen, men alligevel følger domstolens afgørelser for at holde handelsforbindelserne med EU åbne. Udspillet ses som et svar på den britiske befolknings modvilje mod at betale en økonomisk pris for landets udmeldelse af EU. Børsen og Kristeligt Dagblad skriver, at premierminister Theresa May ellers tidligere har sagt, at Storbritannien skal bryde helt med EU og dermed også med domstolen. I en økonomisk analyse skriver Jyllands-Posten, at det kraftige fald i det britiske pund siden Brexit-afstemningen vidner om, at tilliden til den britiske økonomi er svækket, og væksten ventes at aftage hen over de kommende år. Storbritannien og EU ønsker begge at en aftale, men EU ønsker også at sikre sig, at aftalen ikke bliver så attraktiv, at andre lande får lyst til at følge briterne ud af EU, skriver Jyllands-Posten. Altinget skriver i en analyse, at der er stor forskel på hvad den britiske regering siger, og hvad den reelt foretager sig i, i forhold til Brexit-forhandlingerne med EU. ”I praksis tegner det […] til, at den såkaldte hårde Brexit, som premierminister Theresa May har stået for, måske ikke er så hård endda. I hvert fald ligner hendes løfter, om at hun hellere vil lade borgere, virksomheder og myndigheder famle sig frem i et regelvakuum efter Brexit-dag, end at acceptere en dårlig skilsmisseaftale fra europæerne, nu snarere en ansøgning om at kunne beholde et EU-medlemskab light,” skriver Altinget.
Kilder: Berlingske, s. 19; Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 6; Jyllands-Posten, s. 11; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Nedtælling til det tyske valg
Jyllands-Posten skriver, at de tyske partier har finpudset valgprogrammerne op til valget den 24. september. Tysklands siddende kansler, Angela Merkel, lover at gøre sit for, at flygtningekrisen fra 2015 ikke gentager sig. Derfor ønsker de to konservative partier, CDU og CSU at indgå aftaler med afrikanske lande i stil med den, der blev lavet mellem EU og Tyrkiet. Socialdemokraternes kanslerkandidat Martin Schulz varsler et pointsystem, der skal muliggøre, at kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan komme til landet, mens Die Linke ønsker et mere socialt EU med fokus på fair trade og klimabeskyttelse. Die Grünen vil styrke EU men samtidig omlægge kursen i den tyske EU-politik, så der kommer fokus på økologi og digitalisering, mens det højreorienterede AfD ønsker større selvbestemmelse til hver enkelt stat end i dag. Samtidig vil partiet arbejde for, at Tyskland forlader euroen og går tilbage til D-marken og at gøre en ende på sanktionerne mod Rusland for i stedet at arbejde tættere sammen med Moskva. I dagens leder skriver Information, at SPD’s Martin Schulz på sigt ønsker at skabe en europæisk forsvarsunion, som den tyske forbundshær trinvist skal integreres i, mens det på den lange bane er tanken at skabe en europæisk hær. “Kritikerne sidder med den udmærkede indvending, at Europa hurtigt kan komme til at skabe nye parallelstrukturer til NATO. Desuden skal man - alt efter perspektiv - være jubeleuropæer for at se for sig, at en EU-hær skulle komme til at overtage essentielle forsvarsopgaver fra NATO foreløbigt,” skriver Information.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 12-13; Information, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: Macron 'glemmer' to lande på EU-charmetur
Politiken skriver, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, forsøger at skabe østeuropæisk opbakning til en fælles EU-indsats mod løndumping. Således mødtes han i går i Salzburg med regeringscheferne fra Østrig, Slovakiet og Tjekkiet, og de næste dage gælder det Rumænien og Bulgarien. Emmanuel Macron håber på at få opbakning til at ændre det såkaldte udstationeringsdirektiv, der tillader EU-landes lønmodtagere udstationering i andre EU-lande. Polen og Ungarn skal dog ikke regne med at få besøg af Macron, skriver Politiken. De to lande udfordrer nemlig i stigende grad EU's værdier med kontroversielle forsøg på øget kontrol med domstole, medier, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund, og Emmanuel Macron har ikke lagt skjul på sin foragt, som nu også har fået indflydelse på hans diplomatiske rejser. Macron har kritiseret, at Polen og Ungarn gerne vil modtage EU-midler, men ikke vil leve op til værdigrundlaget i EU's traktater, skriver Politiken. Altinget skriver, at Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, ikke er imponeret over ambitionerne for social dumping i den luftfartsstrategi, som regeringen præsenterede i starten af juli. “Man burde gøre mere ud af det med luftfartsstrategien. Det kan godt være, at ministrene officielt siger de rigtige ting, når de er til møder i EU. Men man er nødt til at gå meget mere offensivt ud, end det vi har set indtil nu,” siger Rasmus Prehn ifølge Altinget.
Kilde: Politiken, s. 8; Altinget

Sundhed: EU-Kommissionen kæmper kun halvhjertet mod hormonforstyrrende stoffer
Information bringer en kronik af Christian Ege og Malene Møhl, henholdsvis sekretariatsleder og kemikalierådgiver hos Det Økologiske Råd, der kritiserer EU-Kommissionen for at være halvhjertet i kampen mod hormonforstyrrende stoffer. “Europa-Kommissionens arbejde med at beskytte borgerne mod hormonforstyrrende stoffer har ikke ligefrem været præget af højt tempo. I længere perioder har det været sat i stå. Men nu har et ekspertpanel (PAFF) vedtaget Kommissionens forslag til, hvilke kriterier der skal være afgørende for, at et stof kan betegnes som hormonforstyrrende. Første skridt mod fælles EU-regler på området er taget, nu skal forslaget igennem Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Desværre er de kriterier, der opstilles, mangelfulde, ligesom de stiller så store krav til beviser for hormonforstyrrende effekter, at det næsten er umuligt at identificere nogen stoffer som hormonforstyrrende,” skriver de blandt andet.
Kilde: Information, s. 16-17

Andre EU-historier

Konkurrence: Bayer og Monsanto under lup i EU
Berlingske og Børsen skriver, at EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er på vej til at stikke en kæp i hjulet på mega fusionen mellem den tyske kemikoncern Bayer og den amerikanske agrokemiske Monsanto-koncern til en værdi af 57 milliarder dollar. EU frygter, at handlen kan lægge et større pres på landmænd, der i forvejen kæmper med lave priser på afgrøder, samt at landmændene kommer til at betale mere for et smallere udvalg af frø og sprøjtemidler. “Vi er nødt til at sikre en effektiv konkurrence på markedet,” siger konkurrencekommisær Magrethe Vestager. En endelig afklaring ventes i januar 2018.
Kilder: Berlingske, s. 2; Børsen, s. 26

Migration: Hver tredje i gummibådene på Middelhavet er en flygtning
Berlingske skriver, at passagererne ombord på de overfyldte gummibåde, der krydser Middelhavet, ikke udelukkende er afrikanske migranter på vej mod Italien og det øvrige Europa for at finde et bedre liv. En ny rapport fra FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), der har talmaterialet fra EU’s statistikkontor, Eurostat, viser nemlig, at godt og vel hver tredje er flygtning i den forstand, at de opnår beskyttelse i EU.
Kilde: Berlingske, s. 6

Retlige anliggender: Kollektivt søgsmål mod DR
Berlingske skriver, at advokatfirmaet Plesner er parat til at stille sig i spidsen for et kollektivt søgsmål på vegne af den danske befolkning, som Plesner mener uretmæssigt er blevet opkrævet moms på licensregningen fra DR. Advokatfirmaet har modtaget henvendelser, efter en EU-dom fra 2016 fastslog, at den tjekkiske radiolicens ikke er omfattet af momsreglerne og derfor heller ikke kunne momsbelægges. “Efter den tjekkiske dom har der været forskellige henvendelser fra licensbetalere om at føre en sag om den danske licensmoms,” siger Tom Kári Kristjánsson, Plesners managing partner.
Kilde: Berlingske, s. 6

Finansielle anliggender: Draghi kan fredag sænke den danske krone
Børsen skriver, at ECB-chefen Mario Draghis udmelding fredag aften ventes med spænding på de finansielle markeder. “Hvis han, som vi venter, sender en blød melding om ECB's pengepolitik, vil det svække euro og dermed også den danske krone over for blandt andet dollar, pund og andre valutaer uden for eurozonen. Det vil styrke den danske konkurrenceevne på mange eksportmarkeder. Men omfanget er svært at spå om,” siger Pernille Bomholdt Henneberg, chefanalytiker i Danske Bank. Draghis opgave er at forberede markederne på, at han aftrapper obligationsopkøbene, der aktuelt er på 60 milliarder euro om måneden,” skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at foreløbige PMI-tal fra eurozonen samlet set er bedre end ventet, og at også PMI-tal for de store EU-økonomier - Tyskland og Frankrig - viste et lignende billede.
Kilder: Børsen, s. 20, 21; Jyllands-Posten, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: Foreløbigt kun et plaster på et åbent benbrud
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, om regeringens bestræbelser på at indeksere børnechecken efter leveomkostninger i de respektive EU-lande. Ifølge Berth modarbejdes bestræbelserne af EU-Kommissionens ambitioner at udvide adgangen til at eksportere ledighedsydelser fra tre til seks måneder. “Det vil gøre det endnu mere attraktivt at komme til Danmark, optjene dagpengeret for efterfølgende at lægge sig på langs i Timisoara, hvor man kan leve fedt af danske dagpenge - uden at danske myndigheder har en kinamands chance for at tjekke, om man står til rådighed for arbejdsmarkedet,” skriver han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Sikkerhedspolitik: De fleste terrorangreb bliver faktisk afværget
Kristeligt Dagblad beretter, at de europæiske efterretningstjenester hindrer de fleste planlagte angreb i Europa. “Efterretningstjenesterne i EU er blevet væsentligt forbedret efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 og især efter angrebene i Madrid i 2004 og i London i 2005. Det gælder også det internationale samarbejde, herunder samarbejdet med de amerikanske tjenester, som EU og Danmark er afhængige af,” siger Lars Erslev Andersen, som er terrorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Klima: Hvad er egentlig regeringens klimaambition?
I et debatindlæg i Politiken kritiserer en række personer, herunder sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Christian Ege, regeringens nye trafikpolitik for at være et brud på regeringsgrundlaget. “Regeringen og transportminister Ole Birk Olesens transportpolitik er den direkte vej til større drivhusgasudledninger. Det er det omvendte af regeringsgrundlaget, der lover, at Danmark er parat til at påtage sig et ambitiøst 2030-mål for reduktion af udledninger uden for EU’s CO2-kvotesystem, det vil sige i transport, landbrug og byggeri. Og regeringen har bebudet en energi- og klimastrategi inden udgangen af 2017, som skulle kunne vende regeringens hidtidige transportpolitik og sikre den grønne omstilling,” skriver forfatterne blandt andet.
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Hovedstaden og Sjælland slår kræfterne sammen i Bruxelles
Altinget fortæller, at ZealandDenmark og Copenhagen EU Office går sammen om et nyt kontor med navnet “Greater Copenhagen EU Office”, og at der dermed bliver ét dansk regionskontor mindre i Bruxelles. “Vi indleder nu en proces, hvor vi går hen mod fusion af de to kontorer per 1. januar 2019. Der er selvfølgelig nogle ting, vi skal blive enige om, før vi er et stort kontor, og det er det arbejde, som vi nu påbegynder,” siger Birgitte Wederking, direktør for Copenhagen EU Office og kommende leder af det nye og fælles Bruxelles-kontor.
Kilde: Altinget