Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 24. januar

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Labour lurepasser, men briterne straffer det næppe
Flere af dagens aviser skriver om Brexit. Politiken skriver, at den største årsag til det aktuelle kaos i britisk politik er, at det konservative regeringsparti ikke kan enes med sig selv om, hvordan landet skal forlade EU. Men kritikere mener, at det store oppositionsparti Labour forværrer situationen ved at undlade at fortælle, hvad partiet vil med Brexit. Partiformand Jeremy Corbyn har løbende afvist at bidrage til et kompromis. Senest har han afvist en invitation fra premierminister Theresa May til en diskussion om, hvad Labour kan stemme for i en eventuel ny Brexitaftale. Han kræver, at May først garanterer, at Storbritannien ikke forlader EU uden en aftale om fortsat frihandel og samarbejde. Nu tegner det til, at Labour selv kan lægge stemmer til at få dette krav igennem. To menige parlamentsmedlemmer fra hver af de store partier stiller sammen forslag om at pålægge regeringen at udskyde Brexit, hvis en aftale med EU ikke er vedtaget senest 26. februar, såfremt EU giver grønt lys til det. Det fjerner risikoen for at hårdt Brexit, men fratager også regeringen muligheden for at true med et hårdt Brexit i forhandlingerne med de andre EU-lande. Labours finansordfører, John McDonnell, sagde tirsdag aften til BBC, at Labour ”højst sandsynligt” vil stemme for forslaget, som ventes at komme til afstemning i næste uge. Corbyn har dog ikke fortalt vælgerne, hvad han vil i stedet. Han har krævet, at briterne skal have de samme fordele, som hvis de var medlem af EU's toldunion og indre marked, men intet om hvordan. På det seneste har han sagt, at han ikke vil afvise at støtte en ny folkeafstemning.

I Signatur i Politiken skriver Flemming Ytzen blandt andet: ”Er Labour ved at tage tilløb til en kvalificeret og visionær om Storbritanniens rolle i Europa? Nej, Jeremy Corbyns indlæg i Underhuset både i sidste uge og i denne tilbyder intet i den retning. Corbyn er mere optaget af at fremtvinge et regeringsskifte end at hjælpe sin nation ud af dens fortvivlende tilstand. I sidste måned forklarede han, at skulle et nyvalg blive en realitet og få Labour som vinder, ville han tage til Bruxelles og få en genforhandling af betingelserne for Storbritanniens udtræden, ikke en ny afstemning (en position, der muligvis revideres i disse dage), om end opinionsmålingerne afspejler, at et voksende antal britiske vælgere enten fortryder resultatet eller er kommet alvorligt i tvivl. Meget lidt taler for, at Corbyn som regeringsleder ville gøre en forskel. Manden er en ureformeret socialist med et verdenssyn dybt forankret i sværmeriske utopier. For 20 år siden kaldte han de krigsforbrydelser, som den serbiske præsident Slobodan Milosevic hærgede Balkan med, for opspind. I nutiden har han betegnet udstationeringen af 800 britiske soldater i Estland for en provokation. Mod hvem, tør man spørge.”

B.T. skriver, at frygten for et Brexit uden nogen alternativ aftale med EU og andre handelspartnere skaber nye forretningsmuligheder i Storbritannien. I hvert fald siger briten James Blake, at hans ”Brexit Box” går som varmt brød, her ni uger inden landets EU-udtræden. Kassen indeholder madrationer nok til at dække én persons behov i 30 dage. Derudover får man overlevelsesudstyr som vandfiltrer og lightervæske. Blake tager, hvad der svarer til 2500 kroner for sine overlevelseskasser. Politiken skriver, at britiske EU-tilhængere hidtil har måttet nøjes med kedelige argumenter om, at økonomien vil tage skade, hvis landet forlader EU. Det er slut nu. Frelsen kommer i form af lokalavisen Plymouth Herald, som advarer om frygt for, at ”Brexit vil føre til giftige underbukser”. Baggrunden for overskriften er lidt mere lodden: EU har fra 2021 forbudt tekstil med det hormonforstyrrende stof NPE, og spørgsmålet er nu, om Storbritannien vil gøre det samme efter Brexit.

En af historierne vedrørende Brexit, som flere medier skriver om, er støvsugekongen Dyson, der som Brexit-fortaler flytter hovedsædet til Singapore. Berlingske skriver, at foruden at være stifter og ejer af støvsuger-virksomheden Dyson er James Dyson erklæret Brexit-støtter med en stærk tro på, at Storbritannien går en stor fremtid i møde uden for EU. Alligevel flytter Dysons hovedkvarter nu fra Storbritannien til Singapore, skriver Financial Times og Bloomberg. Topchef Jim Rowan har ifølge Bloomberg udtalt, at flytningen ikke er på grund af hverken skattemæssige fordele eller frygten for Brexit, men derimod vigtigheden af placeringen i forhold til Asien. Parlamentsmedlemmet Layla Moran fra De Liberale Demokrater, som vil fastholde briterne i EU, har til Dysons udflytning sagt ifølge B.T. Metro: ”Det her kan kun betragtes som en mistillidserklæring mod idéen om et Brexit.”

I en klumme i Berlingske skriver Jens Chr. Hansen, Berlingskes erhvervskommentator, til de mange virksomheder, som vælger at flytte kontoret ud af Storbritannien: ”Man ser det for sig. En lastbilkaravane på motorvejen ud af London læsset med kendte logoer fra internationale hovedkontorer. Mod fastlandet, mod EU eller andre steder i verden. Big Business flygter og lader briterne alene tilbage på grund af det forestående Brexit. Stærke symboler, som giver indtrykket af et internationalt erhvervsliv, der er på vej til at lukke og slukke i Storbritannien. Helt sådan er det dog ikke. Men skjules kan det ikke, at netop hovedkontordomicilet for en global virksomhed definerer en virksomheds nationale tilhørsforhold og dermed skaber stærke følelser. Det handler om prestige.”
Kilder: Berlingske, s. 2, 14; B.T., s. 6; Politiken, s. 2, 7, 9; B.T. Metro, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Der er behov for samarbejdende nationalstater
Flere af dagens aviser bringer artikler i forbindelse med det årlige World Economic Forum i Davos. I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard blandt andet: ”Som optakt til det årlige møde i Davos lancerede World Economic Forums grundlægger, Klaus Schwab, det syn, at vi har brug for nye internationale institutioner, som bedre kan understøtte den fremtidige økonomiske verdensorden præget af vidtrækkende digitalisering og nye teknologier. […] Når man designer internationale institutioner, er det derfor klogt at skele til de underliggende magtforhold. I det lys har EU fungeret godt. De europæiske landes gensidige afhængighed har gjort det muligt at løfte det store arbejde, som kræves for at lave konkrete løsninger på alt lige fra moms til sikker medicin - noget, man først helt ser værdien af, når man som Storbritannien forlader EU. Og så er der den gode gamle nationalstat, som af mange siges ikke længere at slå til. Sagen er bare den, at nationalstatens forpligtende fællesskab kan noget helt særligt, nemlig omfordele indkomst og give social tryghed med opkvalificering af arbejdsløse osv. Dette bliver bestemt ikke mindre vigtigt med den fjerde industrielle revolution. Det er måske derfor, at befolkningerne i stigende grad hæger om nationalstaten.”

Jyllands-Posten skriver blandt andet, at Tysklands kansler, Angela Merkel, onsdag eftermiddag holdt tale i Davos. I stedet for global enighed, bevæger verden sig i retning af flere systemer, heriblandt den fri markedsøkonomi og statskapitalisme. ”Europa har altid forsøgt at være eksponent for en tredje vej. Euroen er udtryk for denne vej, og vil skal sørge for at gøre fundamentet under den så stærkt, at den kan være et ligeværdigt alternativ til den amerikanske dollar,” siger Merkel. I det hele taget er det essentielt, at den bestående verdensorden ikke ødelægges. ”Vi har populistiske udfordringer, som vi skal vide at yde modstand. Jeg er en stærk tilhænger af en multilateral verdensorden, der ikke begynder eller slutter med EU, men EU skal kunne give svarene på morgendagens udfordringer,” pointerer kansler Merkel og fortsætter: ”Derfor er EU også tvunget til at tale med én stemme i internationale anliggender, og det er i kritiske situationer uholdbart, at vi først skal sætte os ned og nå konsensus, når situationen kalder på handling.”

Berlingske bringer en analyse af Thomas Larsen, Berlingskes politiske kommentator, som blandt andet skriver: ”På WEF-mødet i Davos viste den tyske kansler, Angela Merkel, at hun stadig står på benene, mens flere andre markante europæiske ledere er gået i dørken i løbet af et år, der har været et hårdt udskilningsløb. Det er næsten ubegribeligt, hvor stor forskel ét år kan gøre i politik. […] Eneste genganger fra sidste års topmøde - når vi taler om politiske ledere fra Europas superliga - er den tyske kansler, Angela Merkel, som onsdag holdt sin store tale på WEF-topmødet. For mange i Davos var der tale om et glædeligt gensyn. For de ser i høj grad kansleren som et anker af stabilitet, der stadig holder EU og Europa på plads, mens mere radikale kræfter hiver og flår i det gamle kontinent. […] På topmødet i Davos er det tydeligt, at tilhængerne af EU tror og håber på, at det politiske kaos om Brexit, vil føre til, at flere vælgere bakker op om det europæiske samarbejde, og det tyder meningsmålingerne også på. For der er stadigt færre borgere, der ønsker at melde sig ud. Men selv om vælgerne ikke vil vende ryggen til det europæiske samarbejde, er det næppe ensbetydende med, at de er tilfredse eller ønsker ”business as usual” fra EU. Den understrøm af vrede, som førte til Brexit, udløste faldet for Macron og svækkede Merkel så voldsomt, vil måske ebbe ud, men den kan også slå igennem med stor kraft ved valget til netop Europa-Parlamentet.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15; Børsen, s. 4; Berlingske, s. 13

Retlige anliggender: EU-pas kan føre til kriminel infiltrering
Flere af dagens aviser skriver om EU-pas og EU-Kommissionens nye rapport. Børsen, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Kommissionen i en rapport påpeger, at salg af EU-pas til rige, udenlandske investorer åbner en sprække for kriminelles infiltrering, hvidvask og skattesnyd i unionen. Bulgarien, Malta og Cypern, tre EU-lande, tilbyder statsborgerskaber for penge, uden krav om at køberen skal bo eller have anden tilknytning til landet. En del EU-lande har andre ordninger, hvor man kan få opholdstilladelse, hvis man investerer i landet. De førstnævnte ordninger omtales populært som “gyldne pas”. De andre som “gyldne visa”. Begge dele er lovligt. Men der kan ifølge kommissionen også være problemer med, at folk kan købe sig til frit at rejse rundt i EU med tilhørende rettigheder. Berlingske skriver, at rapporten afslørede, at der i en lang række ordninger er alvorlige sikkerhedsbrist, der øger risikoen for korruption, hvidvask og skatteunddragelse. ”Dette er min personlige holdning: Vi har åbnet den gyldne port til Europa for dem, som har penge. Det ser jeg på med bekymring,” sagde EU’s retskommissær, Vera Jourová, under præsentationen og fortsatte: ”Vi kan ikke have at enkelte lande sælger noget, der ikke er deres. Nemlig et medlemskab til EU. Vi har brug for systemer, der er mere EU-ansvarlige, så andre medlemslande har mulighed for at følge udviklingen.”
Kilder: Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s.17

Interne anliggender: Italien skyder europæisk valgkamp i gang med tæsk til Macron
Det er ironisk nok den mest EU-skeptiske regering, der er i færd med at opfylde de mest EU-begejstredes drøm om en politisk valgkamp på tværs af kontinentet. Det skriver Information. Men foreløbig ser det ikke kønt ud. Italiens to regeringspartier vil sikre deres succes ved det kommende skelsættende valg til Europa-Parlamentet ved at tæske løs på Macron - målet er at underminere hans vision om et tættere Europa. Højrenationalisten Matteo Salvini og populisten Luigi Di Maio anklager Emmanuel Macron for at have forårsaget flygtningestrømmen til Europa og for at være skyld i, at tusindvis af migranter er druknet i Middelhavet. ”EU bør sanktionere Frankrig,” erklærede Di Maio, leder af Femstjernebevægelsen, mandag. Med sine hårde angreb er Europas mest EU-skeptiske regering ironisk nok ved at opfylde de mest EU-begejstredes drøm: en valgkamp på tværs af Europas landegrænser. For entusiasterne har denne udvikling været imødeset som symbol på en større europæisk integration og fremkomsten af en stærkere europæisk identitet. Men paradoksalt er den italienske regerings forsøg på at krydse grænser i valgkampen del af en politisk indsats for at erobre magt tilbage til nationalstaterne og bekæmpe politiske ønsker om et stærkere, mere centraliseret EU. ”Det, som vi ser ske nu, er på mange måder det, som fortalerne for europæisk integration har ønsket i mange år, nemlig en transnational valgkamp. Ved tidligere valg til Europa-Parlamentet holdt valgkampene sig inde for de enkelte landes grænser,” siger Lorenzo De Sio, professor i samfundsvidenskab ved LUISS Guido Carli Universitetet i Rom. På den europæiske scene repræsenterer Macron mere end nogen anden det, som Lega og Femstjernebevægelsen er imod. Ved at portrættere ham som ærkefjenden, er de to partier i stand til at tegne fronten mellem to visioner for Europa knivskarpt op. Macron vil et stærkere, mere velintegreret EU. Men Di Maio og Salvini vil have mere magt tilbage til nationalstaterne og et stærkere fokus på national identitet. De ønsker en hårdere kurs på indvandrerområdet og et opgør med eurozonens økonomiske sparekurs. Og de håber på, at angrebene vil underminere Macrons position som symbolet på et liberalt, stærkt EU og derigennem mindske hans visions appel blandt vælgerne. Resultatet ved valget til Europa-Parlamentet - og hvilke partier, som formår at danne alliancer på tværs af landegrænser - kan få indflydelse på, hvilken retning Europaskal bevæge sig.
Kilde: Information, s. 6

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Omdiskuteret formand for Europa-Parlamentet genopstiller
Formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani, har valgt at genopstille, oplyser hans talsmand til EUobserver ifølge Altinget. Antonio Tajanis rolle som formand har været omdiskuteret. Hvor han blandt andet er blevet rost for sit arbejde i forhold til EU's forhold til Afrika, er han også blevet kritiseret for sin anonymitet sammenlignet med forgængeren Martin Schultz.
Kilde: Altinget, onsdag

Interne anliggender: Helle Thorning vil have Danmark i kernen af EU
Den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt mener, at Danmark befinder sig for langt fra kernen i EU og bør søge mere europæisk samarbejde. Det skriver Børsen. Thorning peger på, at Europa udvikler sig på en række af de områder, hvor de danske forbehold placerer Danmark på sidelinjen. “Det fransk-tyske samarbejde er begyndelsen på en meget stærkere kerne i EU. Vi ser et tættere samarbejde for de lande, der vil, men det er ikke Danmark, for det har vi jo meldt os ud af. Det er lidt ærgerligt, for alle de projekter, der er i gang, arbejdes der videre på, mens vi sidder udenfor,” siger hun til Børsen og nævner blandt andet styrket forsvarssamarbejde, den fælles bankunion, budget for eurozonen og indførelsen af en digital skat som områder, hvor Danmark er på sidelinjen. Selvom tempoet for udviklingen i EU i høj grad sættes i Berlin og Paris, har blandt andet briternes kaotiske udtræden af EU givet et stærkere sammenhold over en bred kam i EU, vurderer Thorning-Schmidt. “Det har styrket rygraden i EU det seneste år, at man har haft fælles fodslag i forhold til Brexit, hvilket jeg synes er imponerende, når man tænker på, hvor mange forskellige interesser der i virkeligheden er,” siger hun.
Kilde: Børsen, s. 17

Finansielle anliggender: Milliarder af kroner mangler i skatteindtægt
B.T. Metro skriver, at i en ny rapport udarbejdet af Richard Murphy, der er skatteprofessor ved City, University of London og som har skrevet flere bøger om skat, lyder konklusionen, at landene i EU samlet set mangler 6.000 milliarder kroner i skatteindtægt. Skattegabet kan primært tilskrives skatteunddragelse i medlemslandene. Rapporten har han udarbejdet for den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet. Jeppe Kofod (S), der er formand for Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg, mener, at skattemyndighederne er blevet bedre til at samarbejde og tackle skattesnyd og -unddragelse igennem de seneste ti år. Men han mener, at der skal gøres mere for at lukke hullet.
Kilde: B.T. Metro, s. 7

Det digitale indre marked: Google har nu 370 mio. grunde til at lære at udtale GDPR på fransk
For første gang er de nye dataregler i EU blevet brugt til en stor millionbøde mod en af tech-giganterne. Det åbner porten for lignende sager mod f.eks. Facebook og andre, der lever af at slubre data op om brugerne, skriver Jyllands-Posten. Det franske datatilsyn CNIL langede mandag en bøde ud på hele 370 millioner kroner til Google. Det er ikke den første bøde, CNIL har sendt i Googles retning, men tidligere var den største afklapsning på 1,1 millioner kroner. Med GDPR-reglerne er der altså kommet andre boller på suppen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Institutionelle anliggender: Der er så meget på spil ved EU-valget
I en international debat og analyse i Jyllands-Posten skriver Anne Applebaum, kommentator, The Washington Post, om den kommende EU-valgkamp. Hun skriver blandt andet: ”Teoretisk set er valget til EU-Parlamentet det mest internationale i verden. De, der har vundet valget, sidder i en multinational forsamling. De taler med hinanden ved hjælp af hundredvis af tolke. De er medlemmer af tværnationale partier: I parlamentsbygningerne i Bruxelles og Strasbourg er parlamentarikere fra hele EU, der ligger til venstre for midten, medlemmer af Party of European Socialists (PES), og parlamentarikere, der ligger til højre for midten, er medlemmer af European People's Party (EPP) osv. Ikke desto mindre har valget til EU-Parlamentet aldrig helt indfriet dette multinationale potentiale. […] I år har valget, der finder sted i slutningen af maj, temaer, der går på tværs af det europæiske kontinent, og det har betydning, der rækker på tværs af kontinentet. Ironisk nok eller måske absurd nok skyldes det, at antieuropæerne - de politikere, der helt ønsker EU-institutionerne væk - gør et offentligt forsøg på at samarbejde på tværs af nationale skillelinjer for at opnå fælles mål. […] Når alt kommer til alt, var forløberen for denne bevægelse - dens godfather, kunne man sige - Nigel Farage, den antieuropæiske nihilist, der førte Storbritannien frem mod Brexit. Også han havde ikke nogen positiv dagsorden; også han brugte sin løn som EU-parlamentariker til at torpedere EU. Resultatet var den værste forfatningsmæssige og politiske krise i Storbritannien i mange årtier og en politisk polarisering, der måske ikke finder sin afslutning i vor levetid. Samme skæbne venter resten af EU, hvis resten af det politiske spektrum ikke formår at samles, ikke formår at sætte en dagsorden og ikke formår at sælge fordelene ved EU - det være sig politiske, økonomiske, miljømæssige, ja endog samfundsmæssige - til en ny generation. Uanset hvad der sker, bliver dette den mest interessante EU-valgkamp, vi nogen sinde har oplevet, og det ikke mindst fordi der denne gang står så meget på spil.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: Rebien: »Jeg er simpelthen så bekymret for den stigende mistillid«
I dagens Berlingske kommer Lars Rebien, formand for Novo Nordisk Fonden, med en advarsel. Han mener vi er ved at forspilde en enestående mulighed for at bygge videre på årtiers økonomisk fremgang i verden. Og det er vel at mærke vores egen skyld, hvis det sker. For globaliseringen har skabt vækst og velstand for verden, men i dag truer mistillid og selvtilstrækkelighed med at stoppe fremgangen, mener han. ”Det er for eksempel prisværdigt, at vi skal gå foran i klimakampen, men det er også en smule naivt, hvis ikke USAer med i Paris-aftalen. Er Afrika, Indien og Kina ikke med til at drive den samme agenda, bliver det lidt selvmord,” siger Lars Rebien Sørensen, og fortsætter: ”Det peger altsammen i retning af flere internationalt forpligtende samarbejder, men i stedet ser vi mindre og mindre af det.” Hvis man zoomer ind på EU halter det i Rebiens øjne med forpligtende samarbejder om eksempelvis at håndtere udfordringer med flygtninge og migranter.
Kilde: Berlingske, s. 5

Institutionelle anliggender: Tid til borgerlig samling om et stærkt EU
I en kommentar i Berlingske skriver Jarl Cordua, vært på Radio24syv-programmet ”Cordua & Steno” og politisk kommentator, blandt andet: ”For ikke så mange år siden var jeg såmænd en mild EU-skeptiker. Hvad skulle vi dog med alt det EU-bureaukrati, og hvorfor kan vi da ikke bare bestemme mere selv? Behøver EU lave så rigide regler om alting? […] Egentlig står jeg fortsat ved kritikken. Der er meget, der bør laves om i EU, og det er godt, at den nuværende Kommission selv er gået i spidsen for at få EU-lovmaskinen ned i gear. Det er tiltrængt. Imidlertid er min skepsis vendt til bekymring, ja, nærmest omsorg for EU. Stormløbet mod vores internationale samarbejdsinstitutioner fra især højreorienterede nationalistiske kræfter i Vesten svækker dem i disse år. […] Mit håb er, at borgerlige vælgere nu undlader proteststemmen, men i stedet stemmer på grundlæggende EU-positive kandidater, der ikke vil sprænge systemet i luften, men som gerne både vil reformere EU og forstærke det grundlæggende samarbejde. Det får vi brug for i en verden, hvor Europa kommer til at fylde mindre politisk og økonomisk, og hvor vores fælleseuropæiske demokratiske værdier er under stort pres.”
Kilde: Berlingske, s. 34

Institutionelle anliggender: EU vil hjælpe fiskere efter Brexit
EU-Kommissionen fremlægger onsdag to lovforslag, der skal hjælpe fiskere i blandt andet Danmark i tilfælde af en papirløs skilsmisse mellem EU og Storbritannien. Det skriver både Børsen, Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet. Et hårdt Brexit kan betyde, at EU-fiskere udelukkes fra britisk farvand, hvilket vil være et hårdt slag for danske fiskere, der hiver meget store fangster op i den vestlige del af Nordsøen. Det ene forslag lægger op til en tidsbegrænset aftale med briterne, hvor britiske og EU-landenes fiskere kan få lov at fiske videre i hinandens farvande. Det andet forslag vil give fiskere kompensation fra en EU-fond, i tilfælde af at fiskerne ikke længere kan fange fisk.
Kilder: Børsen, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 2; Ekstra Bladet, s. 5

Konkurrence: Copyright-reform: Jeg er stadig optimist
Europaparlamentariker Jens Rohde (R), medlem af EU-Parlamentets lovgivende udvalg, Juri, har de seneste fire år arbejdet på en reform af copyright-lovgivningen. Jens Rohde tror fortsat på, at EU-landene kan nå til enighed om en reform. Processen har ellers været noget turbulent i kølvandet på, at parlamentet i september sidste år stemte ja til udvalgets udkast. Senest er de afsluttende trilogforhandlinger midlertidigt afblæst, da 11 af EU's 28 medlemslande udgjorde et såkaldt blokerende mindretal i ministerrådet. Det er dog modstanden fra det befolkningstunge Tyskland, der udgør tungen på vægtskålen, da et mindretal på over 35 procent af EU's befolkning kan blokere forhandlinger i ministerrådet. Tyskernes ønske er, at copyright-direktivet ikke skal omfatte små virksomheder. Et standpunkt, som Jens Rohde har svært ved at have forståelse for.
Kilde: Altinget

Interne anliggender: I DF går den vilde EP-jagt på nogen, der ikke er Anders Vistisen
I en kommentar på Altinget skriver Niels Jespersen, debattør og cand.mag. i historie, Afghanistan-veteran og medforfatter til bogen "Eksperimentet, der slog fejl”, blandt andet: ”Der er næppe nogen, der forventer, at DF skal gentage EP-valgresultatet fra 2014, hvor Morten Messerschmidt ryddede bordet med 465.758 personlige stemmer og 26.6 procent af stemmerne. […] DF's store udfordring er, at partiet stadig er martret af det selvskade, Morten Messerschmidt påførte med sin udnyttelse af EU-støttemidler. […] I DF er håbet, at EU's antisvindelenhed Olaf ikke kommer med nye lækkerier før valget, og at partiet allerede har indkasseret sin øretæve. Men selv hvis vælgernes raseri er dampet af, så går DF stadig en hård tid i møde, for den efterhånden farceagtige udvikling i den britiske Brexit har skræmt danskerne godt og grundigt i EU's favn. I det hele taget er Brexit både folketings- og EP-valgets store joker.”
Kilde: Altinget

Sundhed: Sundhedsudspil vækker bekymring: Ingen plan for regionernes EU-arbejde
Et område blev helt forbigået, da VLAK-regeringen i sidste uge på et pressemøde gennemgik hovedlinjerne i det længe ventede sundhedsudspil. Det skriver Altinget. Det forbigåede område vækker nu kritik og undren fra regionerne og en ekspert i offentlig forvaltning. De efterlyser svar på, hvad regeringen vil stille op med de mange opgaver, som Danske Regioner løser i EU og Bruxelles, hvis regionerne lukkes, som udspillet foreslår. "Regionerne varetager mange vigtige opgaver i EU. Eksempelvis får vi indblik i sundheds- og miljøsager i årevis, inden de skal implementeres lokalt i Danmark. Det er meget uklart, hvad der skal ske, hvis regionerne forsvinder fra EU," siger Jess V. Laursen, valgt i Region Nordjylland og medlem af EU’s Regionsudvalg. Ligesom i Danmark er Danske Regioner i Bruxelles primært beskæftiget med sundhedsvæsenet - i EU gennem Regionsudvalget med ni danske folkevalgte, heraf tre fra regionerne. I udvalget arbejder danske regionsrådspolitikere blandt andet med regler for sundhedsdata og har derudover mulighed for at kigge EU-lande over skulderen og lære af deres erfaringer. Carsten Greve, professor i offentligt forvaltning på CBS, er enig i, at regeringen får svært ved at finde gode argumenter for et farvel til Danske Regioner i EU. "Der vil gå meget tabt, hvis Danmark ikke har det regionale islæt i EU. Regioner betyder noget i EU og er omdrejningspunktet for en række forskellige politiske fora - eksempelvis Regionsudvalget. Det kan nemt blive en bøvlet proces, hvis kommunerne skal overtage den rolle," siger CBS-professoren.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Kampen om Europas fremtid overskygger alt
I et debatindlæg på Altinget skriver Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører, blandt andet: ” Der er nok at tage fat på. Men for mig er der ét, som overskygger dem alle: Europas fremtid! I skrivende stund er det uklart, hvordan Brexit ender. Men hvis den beslutning, som de britiske vælgere traf ved folkeafstemningen 24. juni 2016, bliver respekteret, så er Storbritannien snart ude af EU. […] Frem til nu har EU levet i illusionen om, at det kun var et spørgsmål om tid, før alle europæiske lande – eller i hvert fald de fleste – var en del af EU. Selvsikkerheden har vist sig i den naturlighed, hvormed en del af Europa har erklæret sig som Den EUROPÆISKE Union og udstyret sig med et EUROPA-parlamentet, en EUROPA-dag og sågar et EUROPA-flag. Men selvsikkerheden – nogen vil måske sige storhedsvanviddet – har haft rod i virkeligheden: Fra de 6 oprindelige og så gradvist op til 28 lande med en række ivrige kandidatlande omkring sig. Ud over dem, som ikke blev inviteret med, så har det kun været en håndfuld standhaftige lande som blandt andet Norge, Schweiz og Island, der har holdt sig på afstand. Resten har cirklet om Den Europæiske Union, som planeterne om solen. Med Storbritanniens udtræden indtræder en ny realitet. […] Styrkeforholdet mellem de europæiske lande, som er ”inde” i EU, og dem, der er ”ude”, ændres med et slag. Det vil ikke længere være muligt at fortsætte på en måde, hvor landene uden for EU kun kan få lov til at overveje, i hvilket tempo de vil følge i EU’s fodspor.”
Kilde: Altinget

Klima: Danskerne er Europas skraldesyndere
Nye tal fra Eurostat viser, at intet andet folkefærd i Europa smider så meget affald ud som danskerne. Hele 781 kilo skrald per dansker blev det til i 2017, hvilket er 294 kilo mere end EU-gennemsnittet og 33 kilo mere end nordmændende på andenpladsen. Det skriver Altinget. Det er tiende år i træk, at danskerne får titlen som det mest affaldsproducerende folk i Europa. Danskerne kan dog trøste sig ved, at det går bedre med genanvendelsen af affald. Cirka halvdelen af det danske affald bliver nemlig genanvendt eller komposteret, og det rækker til en tiendeplads over de lande i EU, der genanvender mest. Samtidig ender kun én procent af det danske affald på en losseplads, hvilket er helt i top i EU, viser de senest tilgængelige tal fra 2016.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
24. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark