Torsdag den 24. maj

Tophistorier

Gigantvirksomheder kan undvige datalov
I morgen træder EU´s nye lov om persondata i kraft, og det volder mange virksomheder kvaler, som det fremgår af flere aviser i dag. Men et af de centrale spiller er Facebook, som man kan læse i Kristeligt Dagblad i dag. Mange mennesker lægger oplysninger og billeder derop, men har ikke styr på, hvem informationerne deles med. Det vækker bekymring hos eksperter, at virksomheden flytter deres datacentre ud af EU. Facebook har lovet bod og bedring, men har samtidig overført data på 1,5 milliard brugere fra virksomhedens irske hovedkontor til hovedkontoret i Californien, hvor reglerne er mindre strikse. ”Facebook skal i princippet stadig leve op til EU-lovens krav, selvom de flytter deres data til USA. Men det, at de flytter deres data, sender et signal om, at de ikke vil efterleve kravene,” siger Thomas Hildebrandt, professor på datalogisk institut ved Københavns Universitet. Som det fremgår af Berlingske, så var det heller ikke meget konkret Mark Zuckerberg kunne bidrage med ved mødet i Europa-Parlamentet, hvor der kun var afsat en time. Men lidt ros får mediegiganten dog. Bekymringen for at udenlandske kræfter har kunnet påvirke den irske folkeafstemning om abort, fik Facebook til at afvise kampagneannoncer, som blev oprettet udenfor Irland. Det glæder EU's kommissær med ansvar for persondatabeskyttelse, Vera Jourova. Som det fremgår af Politiken, så vil aldersgrænsen for at være på sociale medier fra i morgen være 13 år. Det gælder Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale medier, der er beregnet for voksne. Men det kan vise sig svært at gennemføre, da der ikke er måder at sikre, at brugere ikke lyver. Det er dog de små virksomheder, som frygter den nye forordning mest, som det fremgår af både Børsen og Kristeligt Dagblad. Men frygten er overdreven, mener Anne-Sophie Stokbro, CSR-chef i vaske- og tekstilfirmaet Berendsen Textil Service A/S. “Frygten for bødestørrelsen gør, at man hellere vil være safe than sorry. Det er især kommunerne, som overreagerer,” siger hun. Men midt i den bekymring kan man også konstatere, at danskerne generelt er kendt for at være til at stole på, som det fremgår i et debatindlæg i Børsen af Karsten Dybvad, administrerende direktør hos Dansk Industri. Han skriver blandt andet: ”Det er svært at sætte kroner og øre på, men enhver dygtig dansk virksomhed - og dem er der heldigvis mange af - kan bekræfte, at tillid har umådelig stor værdi. Når kunder verden over møder danske virksomheder, ved de én ting med sikkerhed: Vi er til at stole på. Både når det gælder aftaler og kvaliteten af produkter og løsninger. Det er en vigtig del af grunden til, at danske virksomheder ofte løber med ordrerne foran konkurrenterne. EU's nye persondataforordning får virkning i morgen, 25. maj, og det har krævet en kraftanstrengelse af format ude i virksomhederne at leve op til den nye lovgivning.”
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 10; Børsen, s. 2, 14; Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 13; Politiken, s. 1, 2, 8. (24.05.2018)

Prioritede historier

Det er højtid for beslutningsforslag – uden beslutninger
Som overskriften siger i Kristeligt Dagblad, så er det højtid for beslutningsforslag, og miljøet er et af de store områder, som der er fokus på. Enhedslistens klima- og landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen havde i tirsdags et forslag om at forbyde neonikotinoider til førstebehandling, men det blev afvist af regeringen. Som det fremgår af avisen, så var det en ny minister på posten, som angiveligt er mere miljøets end landbrugets mand, der gav fornyet optimisme. Men kritikken af regeringens manglende vilje til at tage fat på problemer lyder også i et debatindlæg i Jyllands-Posten af Sophus Helle, ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet. Der skrives blandt andet: ”En kløft går gennem klimakampen. På den ene side står vi, 86 pct. af danskerne, der nages af bekymring. På den anden side står en politikerstab, der lader som ingenting. Det er en kløft, der skiller angst fra handling, et gennemgribende ønske om omstilling fra en lige så gennemgribende mangel på ambition. Kan det virkelig tænkes, at Christiansborg er så meget en ø, at partierne ikke har opdaget, at befolkningen brænder for ambitiøs klimapolitik? Politikerne læner sig i deres sløvhed op ad en forestilling om, at der ikke er folkelig opbakning til visionære initiativer.” Politiken kan dog i samme åndedrag berette, at Socialdemokratiet er kommet med et udspil om mere vild natur, og et stop for arternes tilbagegang i Danmark. Information støtter til gengæld op om Kristeligt Dagblad med en artikel om politikernes ”fisketur i den grønne vælgerstrøm”, og her fremgår det, at de manglende resultater måske skyldes, at ny minister på miljø- og fødevareministerposten jo stadig er bundet af tidligere indrømmelser til blandt andet landbruget. Det er dog ikke lutter sløvsind, som man kan læse på Altinget, for EU's landbrugsministre har netop fået vedtaget en længe ventet økologiforordning, som dermed forenkler de tidligere regler. ”Den økologiske sektor har fået stadig større betydning - med 125 procent i løbet af de sidste 10 år alene - men væksten har været kompromitteret af regler, der ikke længere var egnede til formålet. En af de store succeser i den fælles landbrugspolitik og den tilhørende landbrugslovgivning har været dens evne til at tilpasse sig til at imødegå nye udfordringer og muligheder," udtaler EU's landbrugskommissær Phil Hogan i en pressemeddelelse.
Kristeligt Dagblad, s. 2; Altinget; Børsen, s. 12; Information, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 21; Politiken, s. 10. (24.05.2018)

Handel

Producenter: Politikerne skal ikke straffe Netflix og HBO
Som man kan læse i Politiken i dag, så har politikerne fået øje på streamingstjenesterne, og vil have dem til at bidrage til danske film. Men producenter frygter at man vil skræmme streamingstjenesterne væk, for de bidrager allerede, mener de. ”Der er gang og grøde i den. De udviser en stor interesse for Norden. Initiativerne brager af sted,” siger Piv Bernth, der er tidligere dramachef i DR og i dag direktør og producent i Apple Tree Productions. I sidste uge fik det politiske ønske om at opkræve penge fra streamingtjenester ny støtte fra en afgørelse fra EU-Domstolen, der fastslår, at det er lovligt at beskatte Netflix og lignende filmtjenester. Ni europæiske lande har i dag enten pålagt streamingtjenester en skat af deres omsætning eller forpligtet dem til at investere en vis procentdel af deres omsætning i dansk film. Et flertal i Folketinget vil have Danmark med på listen.
Politiken, s. 4. (24.05.2018)

Institutionelle anliggender

Brexit har gjort EU til et hit – også herhjemme
Som det fremgår af både Kristeligt Dagblad og Politiken i dag, så er danskerne næsten vilde med EU. Men det er ikke kun danskerne som er positive overfor EU, også i Storbritannien er støtten vokset, og nu er seks ud af ti i gennemsnit positive. Det viser en meningsmåling fra Eurobarometer, om er EU-Kommissionens måling af den europæiske befolknings EU-følelser, som blev offentliggjort i går. "Danskerne elsker ikke EU, og vi ønsker ikke mere EU, men der har været en støt stigende tilslutning de senere år, som nok især hænger sammen med Brexit. Brexit har nærmest givet danskerne en form for nærdødsoplevelse," siger Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i blandt andet synet på EU. Men samtidig kan chefredaktøren på Børsen, Bjarne Corydon stille spørgsmål ved, om en ny eurokrise er på vej. Han skriver blandt andet: ”Indirekte blev vi under finanskrisen ramt hårdt af en lang række nervepirrende forløb, der syntes at true selve euroens eksistens. Tilsvarende har vi nydt godt af de senere års stabilisering efter håndteringen af den græske gældskrise og den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at gøre “whatever it takes” for at beskytte euroen med massive interventioner på markederne. Spørgsmålet er, om det ændrer sig med en ny populistisk og eurokritisk regering på trapperne i Italien.”
Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 10; Børsen, s. 2. (24.05.2018)

Interne anliggender

Italiens nye regering vil have borgerløn, og gøre op med sparepolitikken
Italienerne blev i løbet af weekenden præsenteret for en EU-skeptisk regeringskoalition bestående af protestpartiet Femstjernebevægelsen og det højrenationale parti Lega, fremgår det af Information. En koalition som umiddelbart kan ligne en venstreorienteret drøm, Men der er snarere tale om et nyliberalt mareridt, mener den britiske forfatter og venstrefløjsdebattør Paul Mason. ”Borgerløn på 780 euro om måneden, finanspolitisk stimuli, en national investeringsbank og en fuckfinger til EU, hvis de skulle vove at stå i vejen. Der er meget i regeringsprogrammet fra den nye italienske regering, som venstrefløjen kan synes godt om. Men det bliver serveret med racisme, nationalisme og konservative familieværdier - samt et løfte om krig mod udokumenterede migranter og romaer”, fortæller han. Avisens leder udtrykker også bekymring, og skriver blandt andet: ”Er den udbredte og voksende nervøsitet i EU-begejstrede kredse over den politiske udvikling i Italien velbegrundet? Svaret på det spørgsmål må helt klart være et højt 'ja'. Se på den ekstremt euroskeptiske Paolo Savona, der er favorit til at blive finansminister i regeringen, som er ved at tage form i Rom. Han ser euroen som en ”historisk fejl” og er overbevist om, at Tyskland fortsat ønsker at undertvinge sig resten af Europa, nu blot med finanspolitik som våben. ”Tyskland har ikke ændret holdning siden nazitiden i forhold til sin rolle i Europa, selvom landet har opgivet ideen om at gennemtvinge sin vilje militært,” skriver han i en endnu ikke udgivet selvbiografi, som avisen La Stampa denne uge har bragt uddrag af. Heller ikke økonomer er begejstrede, og Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreens Capital skriver blandt andet i Information, i et debatindlæg: ”Italiens nye regering bliver formentlig klar til EU-topmødet i Bruxelles den 28. og 29. juni, men allerede nu får retorikken finansmarkedets fulde opmærksomhed. Italiens svage økonomi er en konstant udfordring for eurosamarbejdet. - og puster til spekulationer om euroens fremtid. Indledningsvist steg den italienske 10-årsrente i sidste uge (grafikken nedenfor) på udtalelser om, at den nye regering vil låne mere, øge de offentlige udgifter, og fremadrettet accepterer man ikke EU-Kommissionens sparekrav. Den slags kommer der mere af, men det er vigtigt at vide, hvem der siger hvad.”
Information, s. 7, 20; Jyllands-Posten, s. 14. (24.05.2018)

Morten Helveg: Regeringens symbolpolitiske stramninger løser ikke årtiers fejlslagen integration
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP, for de Radikale Venstre, og han skriver blandt andet: ”Hvilket Europa vil vi have, frem for om vi skal være medlem af det europæiske fællesskab eller ej. Hvilket Europa vi vil forme, frem for hvordan vi slipper for at forpligte os. Det bliver bedre. For EP-valget falder sammen med hele diskussionen omkring det næste EU27-budget. Altså hvad skal EU bruge sine penge på i den næste budgetperiode frem mod 2027. Det er en fantastisk debat, som netop er knyttet helt tæt sammen med reformeringen af fællesskabet. Skal vi for eksempel bruge flere penge på at sikre Europas ydre grænser og på indsatser for at give migranter og flygtninge noget at stå op til og noget at se frem til, så de ikke påbegynder en farefuld færd over Middelhavet. Det bliver bedre endnu. For på Europadagen 9. maj tog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) endelig, endelig, endelig et lille skridt i retning mod Venstres historisk positive relation til Europa. Statsministeren opfordrede direkte til en debat om både de danske forbehold og af EU i al almindelighed. Det kan man kun kvittere for.”
Altinget (24.05.2018)

Klima

Vognmænd, cyklister og miljømand roser sidste del af Kommissionens vejpakke
På Altinget kan man i dag læse, at EU-Kommissionens sidste udspil til en ny såkaldt vejpakke, bliver godt modtaget. Med udspillet gøres der op først og fremmest op med klimapåvirkningen og de mange dødsulykker på vejene. "Med CO2-standarder for lastbiler bevæger vi os ind på et helt nyt område for regulering. Vi er som udgangspunkt positive, fordi der er behov for at ske noget omkring lastbiler og CO2-udslip," siger Søren Hyldstrup Larsen, direktør for den Bruxelles-baserede Nordic Logitics Association (NLA).
Altinget (24.05.2018)

Udenrigspolitik

Tre grunde til, at Europas ledere åbner døren på klem for Putin
Som det fremgår af Berlingske i dag, så er Europa begyndt at kigge i retning af den russiske præsident, Putin, som følge af de stigende problemer med samarbejdet med USA. Avisen beskriver tre grunde til, at Vladimir Putin kan byde både Tysklands Merkel og Frankrigs Macron velkommen. Man ønsker at redde Iran-aftalen, efter at USA har trukket sig, luften er blevet kold mellem Europa og USA, og så er der rørledningen Nord Stream, som pumper russisk gas gennem Østersøen til det tyske marked. Men som det også fremgår af Jyllands-Posten, så er iveren for at være venner med Rusland ikke uden problemer, for nu undersøges det tyske parti AfD i forbindelse med en rejse til Moskva. Flyet de højtstående politikere skulle have været med til Berlin, var overbooket, så de fik frit og kvit stillet et privatfly til rådighed, til en anslået værdi af 25.000 Euro. Nu undersøges det, om flyrejsen kan ligestilles med økonomisk støtte til AfD fra en udenlandsk magt. Det vil i givet fald være ulovligt.
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 10; Altinget (24.05.2018)

Økonomi

Sætter Tænketanken Europa hensynet til sine sponsorer over kampen mod skattely?
Nikolaj Villumsen, MF, Enhedslisten, skriver i et debatindlæg i Information: ”Et indlæg i Information den 12. maj kritiserer Malte Kjems fra Tænketanken Europa (TE), at Enhedslisten sammen med flere store venstrefløjspartier har krævet en skrappere indsats mod skattely. TE mener ikke, at lande bør tage initiativer uden for EU's bureaukratiske ramme. Til det må man spørge, hvorfor egentlig ikke? Hvorfor må en koalition af villige lande ikke gå foran, hvis de kan blive enige om en strammere kurs over for skattely, end den kurs EU har anlagt? Det nytter ikke noget at stirre sig blind på et modvilligt og bureaukratisk EU-system, som den eneste løsning på skattelyproblemet. Skal vi komme skattely til livs, kræver det klare sanktioner over for de lande, som ikke spiller efter reglerne. Første skridt er at sikre en fyldestgørende sortliste over skattely i verden. Når EU hverken kan eller vil levere, er det uansvarligt at sætte sig i hjørnet og vente på bedre tider. Vi må lægge pres og skabe nye koalitioner.”
Information, s. 16. (24.05.2018)