Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information24. oktober 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 24. oktober

Tophistorier

Tredje Brexit-udsættelse tæt på efter britisk ja til aftale
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Information skriver, at det lykkedes ikke Boris Johnson at tromle sin skilsmisseaftale gennem parlamentet. Forude venter endnu en udsættelse, ophedede debatter i parlamentet - og formodentlig et valg før jul. Boris Johnsons tidligere afgørende allierede fra det nordirske DUP er rasende på premierministeren, fordi de mener, at han har solgt deres kardinalpunkt om et uløseligt samlet Storbritannien for at få EU-partnerne med om bord. Forleden opfordrede de til ”guerillakrig” i parlamentet, forstået på den måde, at man vil benytte sig af alle kneb for at spænde ben for regeringen. Havde DUP stemt med Boris Johnson, ville Brexit den 31. oktober nu være på vej til at blive realitet. Jyllands-Posten skriver, at EU's medlemslande er parate til at imødekomme Storbritanniens ønske om endnu en udsættelse af Brexit. Det bliver i givet fald den tredje af sin art, og meget tyder på, at skilsmissen denne gang kan blive sat til at ske 31. januar 2020. Det er den dato, den britiske regering har anmodet om, så landet får den nødvendige tid til enten at vedtage den nødvendige lovgivning til sidste uges Brexitaftale eller afholde et valg eller en folkeafstemning. Eller måske det hele. Den nye Brexit-dato er dog endnu ikke fastlagt. EU-formand Donald Tusk anbefaler 31. januar, hvilket også støttes af Irland. ”Premierministeren bekræftede sin støtte til formand Tusks forslag om at give en forlængelse som ansøgt af Storbritannien,” hed det i en skriftlig udtalelse fra den irske regeringschef, Leo Varadkar, efter at han havde drøftet sagen med Storbritanniens Boris Johnson. En talsmand for den tyske kansler, Angela Merkel, meddelte, at den tyske regering ”ikke vil stå i vejen” for en udsættelse. Statsminister, Mette Frederiksen (S), opfordrer til, at ”vi giver en forlængelse, hvis det er det, der er et ønske om og et behov for”, som hun sagde til Folketingets Europa-udvalg. Dog har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, et klart krav om, at perioden bliver så kort som mulig, fordi han er frustreret over, at Brexit i årevis har drænet EU-samarbejdet for tid og energi, der kunne være brugt til andre formål. Macron kræver derfor en meget klar plan fra London for, hvad forlængelsen skal bruges til, inden Frankrig vil godkende den. I London fortsatte arbejdet for at nå at få en Brexit-lov på plads inden den 31. oktober, offentliggjorde regeringen lovforslagets 436 sider mandag aften med krav om færdigbehandling torsdag. Den tidsplan ville et flertal i parlamentet ikke gå med til, og derfor er alt Brexit-arbejde i London i princippet sat på pause. Det gør det reelt umuligt at nå et Brexit før den 31. oktober, og derfor skal datoen udskydes.

Børsen fortæller, at Tyskland er åben over for en kortvarig udsættelse af Brexit, hvis det sker af de rigtige politiske grunde, siger Tysklands udenrigsminister Heiko Maas. ”Hvis det sker for at gennemføre ratificeringen af Brexitaftalen på en rimelig måde, så tror jeg ikke, at det kan blive et stort problem,” sagde han om en evt. udsættelse. Den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde tirsdag, at det er op til EU at beslutte, hvorvidt Brexit skal udsættes og hvor længe. Det sagde han, efter at det britiske parlament for første gang havde godkendt en skilsmisseaftale, men var gået imod tidsplanen for de nødvendige lovvedtagelser. Politiken skriver i sin analyse af situationen, blandt andet: ”Britiske medier flyder over med valgrygter, og Boris Johnson lægger da heller ikke selv skjul på, at han meget gerne vil have et valg. Det er Labour med Jeremy Corbyn i spidsen, der har trukket i bremsen. Boris Johnson kan nemlig ikke, som en dansk statsminister, selv udskrive valget i utide. Enten skal han have et mistillidsvotum imod sig - det har ingen villet give ham - eller også skal han have to tredjedele af parlamentet med sig. Det har han ikke kunnet få. Det kan han måske nu. For Jeremy Corbyns argument har hele tiden været, at han ville være sikker på, at Storbritannien ikke røg ud af EU uden en aftale 31. oktober. Derfor pressede et parlamentsflertal i starten af oktober Boris Johnson til at bede EU om udsættelse, hvis han ikke havde en aftale. […] Nu bliver aftalen efter alt at dømme udskudt, og presset ligger på Jeremy Corbyn. Der er, ifølge britiske medier, diskussioner internt i Labour om, hvorvidt man helst vil have et valg eller en ny folkeafstemning. Det første kan der skabes flertal for. Det sidste er mere tvivlsomt. […] De (EU) skal også forholde sig til, om de skal udnævne en ny britisk EU-kommissær. Hidtil har man ikke gjort det, fordi briterne jo skulle forlade EU, dagen før den nye kommission trådte til. Men sådan er det ikke mere. Til gengæld træder EU-Kommissionen heller ikke til 1. november, men er foreløbig udskudt til 1. december. På den måde er alt på pause, og det kunne man nærmest fysisk mærke i EU-Parlamentet i Strasbourg, hvor der har indsneget sig en lidt rastløs tone.” I et debatindlæg, skriver Niels Sigsgaard, borger, København: ”Brexit handler reelt ikke om Storbritanniens udtræden af EU, men om det tidligere imperiums sidste krampetrækninger: drømmen om et eneherskende, samlet kongedømme (UK) med tilhørende Commonwealth-lande - uafhængigt og selvrådende. Men resultatet af Brexit bliver noget ganske andet: et opløst UK, hvor England vil stå tilbage som et mindre og isoleret land i en voksende og stadig mere samarbejdende verden. Vel ikke det, som Brexit-fortalerne drømmer om?”
Politiken, s. 7, 8; Information, s. 9; Børsen, s. 24; Jyllands-Posten, s. 12 (24.10.2019)

Prioritede historier

NATO samles i skyggen af Ruslands fredsaftale
Jyllands-Posten skriver, at Rusland har banet vejen for ny fredsaftale i Syrien op til NATO-møde. Det vil udstille, at Tyrkiets ageren har udfordret alliancen. Det er ingen hemmelighed, at vi er uenige, siger NATOs generalsekretær. Budskabet indløb, halvandet døgn før NATOs forsvarsministre torsdag eftermiddag mødes for første gang siden NATO-landet Tyrkiets militære offensiv mod kurderne i Nordsyrien. Budskabet kom fra Sotji i Rusland og handlede om en forlængelse af våbenhvilen. Som udgangspunkt et positivt budskab, men alligevel var det, som om NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, ikke var ubetinget lykkelig for det. På et pressemøde onsdag blev han flere gange spurgt til den russisk orkestrerede aftale, men hver gang søgte hans svar i stedet i retning af den aftale, som USA og Tyrkiet indgik ugen forinden. ”Det er for tidligt at bedømme konsekvenserne af aftalen mellem præsident Erdogan og præsident Putin,” sagde Stoltenberg til sidst, efter at han havde fremhævet, at det især var aftalen mellem USA og Tyrkiet, der havde fået dæmpet kamphandlingerne. At det skal være Rusland, en af NATOs absolutte hovedmodstandere, der medvirker til en mulig afslutning af den tyrkiske offensiv, understreger, hvor vanskelig og kompleks situationen har udviklet sig for NATO. Politiken skriver i sin analyse af situationen i Syrien blandt andet: ”Tyrkiet og Rusland er enige om at etablere en sikker zone i det kurdiske grænseland, som den kurdiske YPG-milits derfor må forlade. Aftalen, som blev indgået sent tirsdag i Sotji ved Sortehavet, bliver af både Tyrkiet og Rusland set som en klar sejr eller måske snarere gevinst. […] Hverken Assads Syrien, Erdogans Tyrkiet, Putins Rusland, den arabiske verdens herskere, EU's regeringer eller USA's præsident ønsker, at kurderne får en selvstændig stat - af én realpolitisk årsag: fordi det vil forrykke magtbalancen i Syrien og påvirke eller true magtbalancen i de tre nabostater med store kurdiske mindretal, altså Tyrkiet, Irak og Iran.”
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 14-15 (24.10.2019)

EU-plan mod hvidvask er et forstyrrende mellemled
Flere medier skriver i dag om hvidvaskning i EU. Berlingske skriver, at Danske Banks hvidvasksag viste med al tydelighed, at der er behov for, at banker kan dele data om suspekte kunder med hinanden. EU´s begejstring for etableringen af en ny fælles tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask får en kølig modtagelse af direktør Jesper Berg fra Finanstilsynet. Han har svært ved at forestille sig, at en ny EU-myndighed vil gøre arbejdet med hvidvask mere smidigt. Det vil tværtimod potentielt være ”et forstyrrende mellemled”. Det er især EU-Kommissionen ledt af den genudnævnte næstformand, lettiske Valdis Dombrovskis, der har gjort sig til fortaler for ideen. Efter de seneste års alvorlige hvidvaskskandaler i EU med blandt andet Danske Bank, Sveriges Swedbank og Maltas Pilatus Bank har han advokeret for, at EU bør overveje at etablere et egentligt nyt anti-hvidvaskagentur. Noget Valdis Dombrovskis, der selv er tidligere statsminister og finansminister, luftede igen på et rådsmøde med Europas økonomi-og finansministre tidligere på måneden i Luxembourg. Information og Jyllands-Posten bringer i dag flere afsløringer af hvidvaskning i EU, herunder et dansk selskab, hvor en spansk fisker er blevet brugt som direktør. Det er Jyllands-Posten og Informations undersøgende redaktioner, der sammen med erhvervsmediet Finans og en lang række andre medier fra hele EU gennem flere måneder arbejdet på at afdække international momssvindel for milliarder af kroner. Samarbejdet er koordineret af den uafhængige tyske researchorganisation CORRECTlV under navnet Grand Theft Europe.
Jyllands-Posten, s. 12-13; Information, s. 1-4; Berlingske, s. 8 (24.10.2019)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Den aktive industripolitik var desværre ikke død
I et debatindlæg i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet, blandt andet: ”De fleste fagøkonomer har længe troet og håbet, at idéen om aktiv industripolitik var endegyldigt død. Det har dog gentagne gange vist sig, at industripolitik er en af de zombieidéer, der rejser sig fra graven én gang pr. generation. Det sidste års tid har forskellige politikere som Labour-lederen Jeremy Corbyn, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og den amerikanske præsidentkandidat Elizabeth Warren foreslået industripolitiske programmer. Som andre zombier er det dog en politisk idé, man bør holde sig langt fra. Aktiv industripolitik består helt fundamentalt i, at man fra politisk hold definerer nogle bestemte industrier eller typer virksomheder, som man ofte påstår enten er fremtidens industrier eller industrier af særlig strategisk interesse, og som man derefter støtter politisk. Støtten kan tage forskellige former som direkte statsstøtte, garanterede offentlige indkøb, toldbeskyttelse eller regulering, der begrænser konkurrencen mod den foretrukne industri. Det er f.eks. tilfældet med EU’s såkaldte “Juncker Plan”, der bruger en række instrumenter til at fremme det, unionen ganske upræcist kalder bæredygtig infrastruktur, små og mellemstore virksomheder og “sociale” investeringer. Mens man kan mene, at det kunne være smart at understøtte industrier af særlig vigtighed eller de industrier, som landet skal leve af i fremtiden, er effektiv aktiv industripolitik en logisk umulighed.”
Børsen, s. 4 (24.10.2019)

Det digitale indre marked

Kinas ansigtsgenkendelse breder sig til Europa
Berlingske beretter, at ansigtsgodkendelse vinder indpas i flere europæiske lande, hvor myndighederne er klar til at anvende den kontroversielle teknik til overvågning. Ifølge Kina-ekspert Christina Boutrup er teknologien blevet så raffineret, at myndighederne nu kan anvende den til at overvåge og udpege specifikke dissidenter, mens demonstrationer finder sted. ”Det er muligt, at vi endnu ikke kan se alle negative konsekvenser ved ansigtsgenkendelse. De fleste kan dog se det uhyggelige i at tracke borgere både online og offline ved hjælp af ansigtsgenkendelse,” siger Christina Boutrup. Tyskland er et af de lande, som organisationen Freedom House udpeger som kunde til kinesisk ansigtsgenkendelsesteknologi. I Storbritannien benytter myndighederne ansigtsgenkendelse på fodboldstadioner for at sikre, at hooligans ikke kan komme ind og spolere kampene. Herhjemme har Brøndby Stadion af Datatilsynet fået tilladelse til at bruge teknologien. En undersøgelse fra datatænketanken Ada Lovelace Institute viser, at befolkningen støtter op om ansigtsgenkendelse, når der er klare offentlige fordele ved det. En række sager om misbrug af ansigtsgenkendelse har ført til, at EU nu vil skærpe reglerne for brugen af teknologien. Det indebærer, at alle EU-borgere vil få ret til ”at vide, når ansigtsgenkendelsesdata bliver anvendt”, ligesom enhver undtagelse skal være ”stærkt indskrænket” for at sikre, at den afslørende teknologi bruges forsvarligt.
Berlingske, s. 6 (24.10.2019)

Zuckerberg høres om Libra
Børsen beretter, at Facebook med en aktuel markedsværdi på ca. 520 mia. dollar er under et voldsomt politisk og juridisk pres, samtidig med at stifter og hovedaktionær Mark Zuckerberg kæmper for at lancere Libra, Facebooks helt egen kryptovaluta. Onsdag stillede Mark Zuckerberg for anden gang op til en høring på Capitol Hill. Foran House Financial Services Commitee i Repræsentanternes Hus måtte han især forsvare de fremskredne planer om at lancere Libra, en kryptovaluta, hvor mere end håndfuld af de oprindelige store globale partnere i lyset af politisk og regulatorisk modstand allerede er stået af. I EU-systemet og i flere EU-lande er der ligesom i USA udbredt politisk modstand mod, at Facebook og Mark Zuckerberg skal få held til at indføre deres egen digitale valuta.
Børsen, s. 24-25 (24.10.2019)

Handel

Gør det indre marked til et hjemmemarked
I et debatindlæg i Børsen, skriver Jens Hjarsbech, seniorøkonom, tænketanken Axcelfuture og Claus Grube, senior fellow, Axcelfuture, tidligere ambassadør i Storbritannien, blandt andet: ”EU's marked skal udbygges og bindes sammen til et fælles hjemmemarked. Det vil gøre virksomhederne langt mere konkurrencedygtige. en franske kandidat til posten som EU-kommissær for det indre marked blev for nyligt hældt ned ad brættet af Europa-Parlamentet. Men selvom Sylvie Goulard ikke blev anset værdig af parlamentet, er opgaven for bestrideren af kommissærposten enormt vigtig for EU-samarbejdet. Et stærkt indre marked er nemlig afgørende for samhandel og konkurrence og dermed velstanden i hele EU. Det er tidligere blevet vurderet, at det indre marked har øget danske familiers indkomst med 10 procent. Men EU’s indre marked for tjenester er ikke nær så integreret som markedet for varer, blandt andet fordi mange lande endnu ikke følger reglerne. Potentialet er stort, for servicesektoren fylder knap 70 procent af EU’s private økonomi. […] Vi har tidligere set EU komme med løsninger til gavn for forbrugeren på det digitale område. Takket være opgøret med roaminggebyrer kan vi nu f.eks. bruge telefonen i hele EU uden at blive ruineret. Og Margrethe Vestager har også vist, at hun tager den frie og lige konkurrence alvorligt. Men vi kommer ikke i mål gennem bøder til tech-giganterne og løsninger på konkrete digitale problemstillinger. Løsningen er at binde Europa bedre sammen. Der ligger derfor en stor opgave for den kommende EU-kommission i at gøre EU’s indre marked både dybere og bredere, så det i højere grad bliver et egentligt fælles hjemmemarked.”
Børsen, s. 4 (24.10.2019)

Interne anliggender

Farlig "Denmark first" linje
I et debatindlæg i Politiken, skriver Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre: ”Det er begrædeligt, at statsministeren opmaler et 'os mod dem'. Danmark mod EU. Virkeligheden er jo, at vi er EU. Der er ingen grund til at lade sig inspirere af Donald Trumps 'America First'-strategi, og derfor er det dybt bekymrende at se regeringens EU-skepsis folde sig ud i fuldt flor. EU står over for enorme udfordringer, og tiden er ikke til at opmale et 'os mod dem'. I 2016 skrev Mette Frederiksen i et indlæg, at EU burde koncentrere sig om tre ting og kun tre ting: ydre grænser, lønmodtageres rettigheder og bekæmpelse af skattely. Men EU er meget andet og mere end det. Klima, natur og sikkerhed for blot at nævne tre emner. I regeringens forståelsespapir er der løfter om mere ambitiøse mål i EU, f.eks. i form af klimaneutralitet i 2050, et historisk løft af Afrika og i det hele taget en langt mere progressiv politik. Det lyder jo rigtig godt. Derfor er det dybt bekymrende at se, at realiteterne har været helt anderledes. Den socialdemokratiske regering har langsomt, men sikkert vist sig at nære en systematisk snæversynet indstilling til det europæiske samarbejde.”
Politiken, s. 9 (24.10.2019)

Klima

Danmark skal være en cirkulær stormagt
I et debatindlæg i Information, skriver Charlotte Fischer Tidligere direktør for Dansk Affaldsforening: ”Verden er i dag kun ni procent cirkulær. Det vil sige, at størstedelen af klodens økonomi fortsat er køb-brug-og-smid-væk. Derfor er det vigtigt, at Danmark går forrest som en cirkulær stormagt. Vi er allerede i gang, men det mangler skala. I Danmark handler grøn omstilling om energi. Vindmøller, fjernvarme og elektrificering. Alt sammen vitalt, men omme i kulissen hober alt det, der handler om produktion og forbrug, sig op. Her er den politiske håndskyhed stor og opmærksomhed lille. Vi taler mest om plastik og en afgift hist og pist, men sjældent om det omfattende systemskifte, som en cirkulær økonomi vil kræve af os. Nu har vi en regering med en erklæret ambition om at gøre Danmark til grøn stormagt. Her bør det ikke være nok at være verdensmester i vindmøller. Danmark skal gøre cirkulær økonomi til ny stærk ledestjerne for sin grønne omstilling og klimaindsats. […] EU har en vigtig rolle, ikke mindst når det handler om grønne produktkrav. Men som ny cirkulær stormagt skal Danmark selv i front med klare mål, stærke incitamenter og offentlig drivkraft. Danmark mangler i dag langsigtede mål for vores ressourceforbrug. Uden dem mangler danske virksomheder et pejlemærke, der gør, at de tør investere i nye løsninger og materialer. Vi har ganske vist EU-mål for genanvendelse af husholdningsaffald. Men de forslår som skrædder i helvede. I værste fald fjerner de fokus fra det allervigtigste: At undgå at bruge ressourcer.”
Information, s. 14-15 (24.10.2019)

EU´s Green Deal er god for Danmark
I et debatindlæg på Altinget, skriver Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri og Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi: ”EU’s kommende klimakommissær, Frans Timmermans, stod for nylig skoleret i Europa-Parlamentet. Her bestod han eksamen med EU’s mest ambitiøse klimaplan til dato. Med 'A Green Deal for Europe' vil EU hæve målsætningen om 40 procent CO2-reduktion i 2030 til mellem 50-55 procent. Derudover skal EU være klimaneutral i 2050. En sådan klimaplan vil være et historisk skridt i den rigtige retning for Europa. Og den kan samtidig blive en god deal for Danmark. Hvis EU skal indfri sin ambitiøse målsætning, kræver det nye, innovative teknologier, som danske virksomheder er verdensmestre i at levere. 'A Green Deal for Europe' er en god ramme til at diskutere grøn vækst i Europa. Men det er ikke nok at tale. Hvis EU skal sejre, kræver det handling. […] Dansk erhvervsliv bakker fuldt op om regeringens grønne linje. I DI’s 2030-plan har vi anvist en retning med 150 konkrete forslag, der er finansieret krone for krone. Vi har vist, at vi kan realisere regeringens målsætning om en grøn fremtid og samtidig skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Denne tankegang skal vi nu have løftet til EU-niveau.”
Altinget (24.10.2019)

Europa skal ikke sende sit skrald til Asien
I et debatindlæg på Altinget, skriver Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og formand, Plastic Change: ”Mange fik kaffen helt galt i halsen, og folk blev nærmest rasende, da TV2 i samarbejde med Plastic Change og deres globale netværk kunne afsløre, at vores danske plastikaffald, der sendes til genanvendelse, kunne spores direkte til Asien, nærmere bestemt Malaysia og Indonesien. Her står danskerne møjsommeligt og sorterer deres affald ved køkkenvaskene, og så kan vi ikke stole på, at det faktisk bliver genanvendt. Afsløringerne peger pinagtigt på et system helt ude af kontrol. […] Reaktionen fra miljøminister Lea Wermelin (S), kom prompte og meget positivt på Altinget 30. september: ”Vi skal sikre, at vi ikke eksporterer vores plastaffald til andre dele af verden – det skal blive i EU”. Sådan. Den reaktion tænder en boblende lykkefølelse på min nations vegne. Nu ser vi en miljøminister, der reagerer med tilstrækkelig store armbevægelser og gør det eneste naturlige: tager udfordringen med plastikaffald hjem til EU, hvor den hører til, og forpligter os til at håndtere den indenfor EU’s grænser. Men hov, dagen efter EU-rådsmødet hører jeg Lea Wermelin udtale sig, at der skal arbejdes for ”bedre kontrol med det affald der sendes ud af EU” og ikke et forbud - hvad skal vi tro, Lea Wermelin? Aftalen om bedre kontrol har vi netop indgået mellem 187 lande i Basel-konventionen tidligere i år. Og ’bedre kontrol’ kan stadig betyde, at indonesiske og malaysiske børn leger side om side med giftig røg fra afbrændt vestlig plastik. […] Kan det virkelig passe, at EU-medlemslande, Danmark inklusiv, ikke kan tage ansvar for eget affald og forbyde plastikeksporten ud af EU? Lige nu reviderer EU-Kommissionen reguleringen af affaldseksporten fra EU, og vi hører fra kilder i EU, at et forbud tidligst - hvis overhovedet – kan træde i kraft i 2025? Det må kunne gøres bedre.”
Altinget (24.10.2019)

Europa-Parlamentet kræver flere penge til klimaet på EU-budgettet i 2020
Altinget fortæller, at står til Europa-Parlamentet, så skal der afsættes yderligere to milliarder euro til klima i EU's budget for næste år. Budgetkommissæren spår, at kampen for at nå til enighed om budgettet i EU bliver svær. Det er desuden det sidste budgetår i EU's nuværende langsigtede budgetramme, og flere parlamentarikere peger på, at året skal "bygge bro" til det næste fremtidsbudget for år 2021 til 2027.
Altinget (24.10.2019)

Vi bliver syge, mens vi venter
I et debatindlæg på Altinget, skriver Franciska Rosenkilde (Å), kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune: ”Det er farligt at trække vejret i København. Faktisk så farligt, at 550 københavnere hvert år dør for tidligt på grund af luftforurening. Samtidig er den forurenede luft medvirkende årsag til 20.000 tilfælde af en række sygdomme som kronisk bronkitis, astma og lungekræft. EU's miljøagenturs årlige rapport, som netop er udkommet, bekræfter det dystre billede. Partikelforureningen er i de fleste europæiske byer alt for høj, og også i København indånder vi de skadelige partikler. Det burde være en menneskeret at kunne trække ren luft ned i lungerne uden at frygte for helbredet og i sidste ende ens liv. Men trods massevis af målinger og rapporter der viser, at luftforurening er et massivt problem, skorter det på handling, der virkelig batter.”<br /> <br />
Altinget (24.10.2019)

Sikkerhedspolitik

EU-hær eller kaos
I et debatindlæg på Altinget, skriver David Munis Zepernick (R), medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og forhenværende EU-forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut: ”EU-landene er samlet set verdens største og stærkeste økonomi. Når det gælder indflydelse på verdenshandlen og deraf følgende vækst og velstand, så er EU allerede en global kæmpe, og hverken Kina, USA eller andre stormagter kan true sig til at få deres vilje, når de er konfronteret med et enigt EU. Anderledes underfrankeret forholder det sig med EU's militære kapacitet. Globalt er EU en militær dværg, som ikke engang mellemøstlige andenrangs militærmagter som Tyrkiet, Iran eller for den sags skyld såkaldte allierede som Saudi-Arabien og Israel tager alvorligt. Rusland tager naturligvis slet ikke EU alvorligt militært. Dette på trods af, at vores militærudgifter samlet set ligger højere end Kinas. Kun USA bruger flere penge på forsvar. Faktisk bruger amerikanerne flere penge på forsvar end alle andre stormagter tilsammen. I Europa er situationen den, at vi betaler for en Volvo, men får en Lada. Resultatet er en fuldkommen magtesløshed i den slags hårde konflikter, hvor kun en troværdig militær trussel tæller. Det er den magtesløshed, som vi ser i det nordlige Syrien, hvor vi nu må se til fra sidelinjen, mens vores kurdiske allierede i kampen mod Islamisk Stat svigtes af USA, uden at EU-landene har et troværdigt modsvar. […] Næste gang kan det blive kurderne, som i titusindvis vil forsøge at komme væk fra området. De har reelt kun ét sted at flygte hen, og det er mod Europa. En solid europæisk militær kapacitet og dermed en troværdig europæisk militærindsats i det vakuum, som amerikanerne har efterladt, ville kunne forhindre dette skrækscenarie. Men EU-landene sidder fast i forældede forestillinger om nationale territorialforsvar samt en efterhånden noget tvivlsom tiltro til et amerikansk militært og sikkerhedspolitisk lederskab og amerikansk varetagelse af vores fælles sikkerhed. […] Det danske forsvarsforbehold er vores egen danske realpolitiske snubletråd, som betyder, at vores velrenommerede, men beskedne, militære styrker ikke for nærværende kan indgå i en selvstændig europæisk kapacitetsopbygning. Men kun et EU, som også militært kan stå på egne ben, kan aftvinge respekt hos vores naboer. Vi behøver ikke at kopiere USA's overdrevne militarisering. Langt mindre kan gøre det. Vi betaler som nævnt allerede for langt mere sikkerhed, end vi får. Kun med en EU-hær kan vi få sikkerhedspolitisk værdi for pengene i det 21. århundredes Europa. Det er EU-hær – eller kaos.”
Altinget (24.10.2019)

Sundhed

EU-universitet for alternativ medicin
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Steen V. Skånstrøm, pensionist og forfatter: ”Alle er enige om, at Danmark skal have forskning i verdensklasse, hvis vi skal bibeholde vores høje levestandard. Når det er sagt, skal substansen af det, vi skal forske i, naturligvis være i top både etisk og aktuelt. Når det anslås, at ca. 30 procent af EU's befolkning benytter sig af alternativ medicin og behandling, der ikke er dokumenteret, og vores læger derfor fraråder det, burde det være indlysende, at EU hurtigst muligt opretter et EU-dokumenteringsuniversitet, så det kan blive konstateret, hvad der hjælper, og hvad der er direkte farligt. Det må være en oplagt opgave for vores nye sundhedsminister Magnus Heunicke at tage fat på for på den måde at forsøge at få universitetet etableret i Danmark.”
Jyllands-Posten, s. 23 (24.10.2019)

Udenrigspolitik

Danmark har brug for en Kina strategi
Informations lederskribent skriver: ”For nylig lancerede Sverige en strategi målrettet Kina. Globalt udgør Kina en af de største ændringer siden Berlinmurens fald, lød begrundelsen fra den svenske regering. Strategien lægger op til et mere omfattende EU-samarbejde indenfor områderne sikkerhed og forsvarspolitik, handel, teknologi, innovation og digitalisering, klima og miljø og menneskerettigheder samt til en generel styrkelse af vidensniveauet vedrørende kinesiske forhold i Sverige. […] Det bør vi i Danmark lade os inspirere af, mener to af landets mest garvede kinaforskere, der i weekenden fremlagde deres argumenter i Berlingske. Under overskriften ”Danmark mangler en sammenhængende strategi over for Kina”, argumenterer professor Kjeld Erik Brødsgaard fra CBS og professor Jørgen Delman fra Københavns Universitet for, at den danske regering i mangel på en koordineret tilgang for ofte reagerer bagudrettet snarere end fremadrettet. […] Til en start bør en dansk strategi tage udgangspunkt i, at Kina føler sig lige så truet af vores demokratiske og rettighedsbaserede grundværdier, som vi gør af Kinas mangel på samme.”
Information, s. 20 (24.10.2019)

EU bekymret over valgsejr til Morales
Politiken skriver, at Internationale valgobservatører udtrykte tirsdag dansk tid bekymring over valgprocessen i forbindelse med Bolivias præsidentvalg, efter at en officiel, men mærkeligt forsinket, lynoptælling af stemmerne viste, at Evo Morales var tæt på at vinde valget i første valgrunde. En mere formel optælling viste omvendt, at Morales styrer mod en risikabel anden valgrunde. EU og Organisationen af Amerikanske Stater gav begge udtryk for bekymring, da Morales pludselig kunne mønstre en markant fremgang ved lynoptællingen mandag efter en hel dag, hvor valgets resultater ikke var blevet offentliggjort.<br /> <br />
Politiken, s. 9 (24.10.2019)

Detaljer

Publikationsdato
24. oktober 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark