Torsdag den 25. april

Dagens EU-tophistorier

Klima: EU-kandidat vil blokere Nord Stream 2
Hvis den tyske spidskandidat til europaparlamentsvalget, Manfred Weber (CSU), vinder valget og bliver den nye formand for EU-Kommissionen, kan det blive enden for byggeriet af den omdiskuterede Nord Stream 2. Weber har udtalt, at han vil bruge ”alle lovlige værktøjer” til at forsøge at stoppe Nord Stream 2. Ifølge Berlingske skal gasledningen efter planen åbne i 2020 og forventes årligt at forsyne Tyskland med 55 milliarder kubikmeter russisk gas. Ifølge Weber er gassens ophav problematisk og han udtaler: “Den vil øge EU's afhængighed af russisk gas. Og vi har brug for mere uafhængighed - ikke mere afhængighed.” Jyllands-Posten skriver, at Weber er på kant med regeringen i sit hjemland samt nationale interesser i andre EU-lande med meldingen om at ville stoppe den næsten færdige gasledning. Politiken skriver, at ifølge Weber betyder større afhængighed af russisk gas større risiko for, at Rusland vil udnytte den i tilfælde af politiske eller militære konflikter. En bekymring, Donald Trump også har givet udtryk for ved at sige, at Angela Merkel risikerer at blive Putins gidsel. Der har længe hersket stor modvilje mod Nord Stream 2 projektet i Europa-Parlamentet, hvorfor man tidligere på året vedtog en ændring i gasdirektivet, så EU's konkurrenceregler skal overholdes, ligesom der også skal være gennemsigtighed om gasprisen. En finte, ledelsen for Nord Stream 2 truer med at hive EU i retten for, lød det i går fra netmediet Politico. Fordi gasledningen skal gå fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen og dermed kommer til at gå gennem dansk farvand, har Danmark siddet med et stærkt kort på hånden. Som det eneste land har Danmark haft mulighed for at stoppe projektet gennem nationalt farvand. Men med frygt for at blive uvenner med Tyskland og Rusland ved at sige entydigt nej har Danmark trukket processen i langdrag. Ifølge Politiken har Danmark hele tiden håbet på, at EU ville blokere for Nord Stream 2, således at Danmark ikke skulle tvinges til at vælge mellem Tyskland og USA som er to af landets tætteste allierede. Men den plan holdt ikke, eftersom EU i februar besluttede sig for ikke at sætte en stopper for projektet. Det er især USA, Ukraine, Polen og de baltiske lande, der har sat sig imod Nord Stream 2.
Kilder: Børsen, s. 20; Berlingske, s. 18; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Radikale: Vi støtter kun en regering, der vil afskaffe EU-forbehold
De Radikale stiller nu endnu flere krav til Socialdemokratiet, hvis deres mandater skal gøre Mette Frederiksen til statsminister. Denne gang handler det om EU-politik. ”Uden enighed om europapolitikken bliver der ikke en politisk aftale, som kan danne grundlag for, at vi bakker op om en ny regering,” lyder det fra De Radikales leder Morten Østergaard til Berlingske. Med egne ord mener Morten Østergaard at han ”med en vis bekymring” har noteret sig en række udmeldinger, hvor han mener S har flyttet sig i den forkerte retning i EU-politikken, blandt andet da Mette Frederiksen i sommeren 2018 konstaterede, at de danske forbehold i EU-samarbejdet “er grundlaget for den danske europapolitik”. Det blev bredt opfattet som et markant brud i forhold til den EU-begejstrede Helle Thorning-Schmidts SRSF-regering, der arbejdede aktivt for at fjerne rets- og forsvarsforbeholdene. Frederiksen afviste selv, at hun udstak en mere EU-kritisk linje. Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen er rystet over, at De Radikale melder sig med endnu et krav: ”Jo flere krav, De Radikale stiller, desto længere væk bevæger de sig fra den indflydelse, de altid har sat utrolig stor pris på at vinde gennem pragmatisme,” siger han. Peter Hummelgaard Thomsen mener ikke at Mette Frederiksen har drevet partiet i en mere EU-kritisk retning, men siger, at EU under Mette Frederiksen modsat i Helle Thornings tid har gjort EU til en ”politisk kampplads”.

I en kommentar i Berlingske skriver Morten Østergaard, partileder (R), og Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat til EPV19 (R), følgende: ”På papiret er valget til Europa-Parlamentet 26. maj og det folketingsvalg, som kun statsministeren ved, hvornår kommer, to forskellige valg. Men kun på papiret. For reelt handler valgene om præcis det samme: Hvilket samfund vil vi være? Skal vi fortsætte ud af det spor, vi er på? Hvor vi styres af politikere, som er stadigt mere bange for fremtiden? Som trækker Danmark væk fra fællesskabet, murer de andre ude og os selv inde? Vender ryggen til internationalt samarbejde, til mennesker i nød og til at gøre verden fri af fossile brændstoffer? Som ikke længere forsvarer demokrati, frihed, lighed og retten til at være forskellige? Eller skal vi sætte en ny kurs for Danmark - og Europa? Så vi bliver et samfund, der åbner døren til fremtiden med samme appetit og mod som generationer før os? Som tager hånd om hinanden og det fællesskab, som har gjort Danmark og det europæiske kontinent til det bedste sted at leve i verden? Som står fast på vores grundlæggende værdier? Og finder fælles løsninger på de store og grænseoverskridende problemer med klima, migration og sikkerhed? […] Vi er bekymret for, hvor Frederiksen og Løkkes jagt på magten kan bringe Danmark hen. Når man kan sige ja til grænsekontrol, burkaforbud, Lindholm og integrationsstop, kan man så ikke også sige ja til en dansk Brexit-afstemning? Tendensen er den samme over hele Europa. Den eurokritiske, højre-nationale populisme er i fremmarch mange steder i Europa. Og parolerne herfra om ”mere nationalstat mindre EU” og om ”at tage kontrollen tilbage” vil runge højere end nogensinde op til Europa-Parlamentsvalget. Som Trump i USA er man klar til at ødelægge alt det, der beviseligt har skaffet os fremgang, velstand og velfærd i årtier. Til at brænde det fælles ned til grunden. Uden at sætte noget andet i stedet. […] Tiden er kommet til at gøre modstand. Vi, der elsker Europa, har ansvar for at stå imod og stå op for de værdier, der er fundamentet under vores respektive samfund og fællesskab. For EU's værdier er vores værdier og vice versa. EU er ikke fjenden. EU er, hvad vi gør det til. EU er os. Og i en verden med terror, klimaforandringer og massive flygtningestrømme er EU vores bedste chance for at blive herre over vores egen skæbne, få styr på vores egen sikkerhed og skabe en grønnere, friere og stærkere verden. Når vi kæmper for et grønnere Danmark med planer for, hvordan vi forvandler vores bilpark og landbrug fra sort til grøn, giver det uendelig god mening at gøre det samme i Europa. For får vi først gjort Europas energiforsyninger, bilparker og landbrug grønt, ligger vejen åben for at presse resten af verden til at gå samme vej. […] For Radikale Venstre er der ingen vej udenom. Et nyt lederskab skal have ambitioner på både Danmarks og fællesskabets vegne. Vi tror på, at i morgen kan blive bedre end i går. På at udsyn giver os indsigt. På at det er i hele Danmarks interesse at være det bedste land for Europa. Og i hele Europas interesse at være det bedste kontinent for verden. Det har verden brug for.”
Kilder: Berlingske, s. 7, 28-29

Andre EU-historier

Klima: Skipper kalder til europæisk kamp for klimaet
På et møde i Det Grønlandske Hus i går præsenterede politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper en ny alliance i Europa, der vil arbejde for at øge klimaindsatsen i EU betydeligt. Berlingske skriver at alliancen ”Now, The People”, som blev etableret sidste år og omfatter seks europæiske partier, fremlagde en plan med en stribe forslag, der blandt andet omhandler massive investeringsprogrammer i vedvarende energi, forbud mod diesel- og benzinbiler fra 2025 og et komplet stop for støtte til energi, der ikke er vedvarende. ”Klimaforandringer er nok en af de største udfordringer i vores historie. Vi har kun få år til at vende udviklingen. Derfor er de kommende EU-valg nødt til at være et klimavalg,” sagde Pernille Skipper blandt andet på mødet. Det skriver B.T. Metro. Alt sammen skal det være med til, at EU lever op til Parisaftalen og tager et større klimaansvar. Altinget skriver, at den store knast i udspillet er forslaget om en ny klimalov, der i praksis er tænkt som en grøn tillægsprotokol til EU-traktaten, som skal sikre, at klimaet kommer før hensynet til det indre marked. "Det er nødvendigt, for med den indretning EU har i dag, så trumfer nogle virksomheders hensyn til profit hensynet til klimaet," siger Pernille Skipper. Hos tænketanken Europa er man ikke afvisende over for, at venstrefløjspartierne kan lykkes med deres plan og Bjarke Møller, direktør for tænketanken Europa udtaler til Altinget: "Hvis medlemslandene er med på den, og kan blive enige, så kan det godt indføres. Det er blot et politisk spørgsmål. Og med de seneste fem års udvikling og klimaets stigende placering på dagsordenen, så kan man godt forestille sig, der vil komme udvidede muligheder til grønne tiltag.”
Kilder: B.T. Metro, s. 12; Berlingske, s. 6

Økonomi: En rejse på tusind mil begynder med et skridt
Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Bie skriver, at økonomien langsomt er på vej op i fart, men på trods af fremskridt på reform-agendaen er der fortsat udfordringer for ude. Bie skriver blandt andet: ”Helt centralt i forsøget på at vriste sig fri af international overvågning er de offentlige finanser. Den græske regering har benhårdt forsøgt at overgå de opstillede mål for overskuddet på statsfinanserne før rentebetalinger, den såkaldte primære budgetbalance. […] Mens de løbende finanser er forbedret, bærer Grækenland fortsat rundt på en enorm gældspukkel på omkring 180 pct. af BNP. Kun Japan har en højere statsgæld, men de græske renteudgifter er faktisk lavere end i eksempelvis Italien og Portugal som følge af hjælpepakkerne. Der er stor uenighed mellem EU-landene og IMF om, hvorvidt gældsbyrden er holdbar på langt sigt. EU-landene mener ja - Grækenland kan vokse sig ud af problemerne - IMF mener nej og har i flere år krævet, at EU-landene eftergiver Grækenland noget af gælden. Gældseftergivelse er politisk no-go i lande som Tyskland og Holland, så indtil videre lader man, som om gælden kan betales tilbage. […] Grækenland har dog mulighed for at vokse hurtigere, hvis man for alvor liberaliserede økonomien og blev bedre til at håndtere de store midler fra EU, som ligger klar. Det er fortsat svært for udenlandske virksomheder at investerer, og den venstreorienterede Syriza-regering har det rigtigt svært ved at give private aktører mere spillerum - herunder at gennemføre de lovede privatiseringer og administrative lettelser. Der skal være parlamentsvalg til efteråret, og det konservative Ny Demokrati, der fører i meningsmålingerne, har lovet en ny og mere erhvervsvenlig økonomisk politik. […] Mens overskrifter om Grækenland primært har handlet om gæld og underskud, var EU-landenes krav i den seneste pakke fra 2015 i høj grad rettet mod at skabe en mere konkurrencedygtig græsk økonomi, blandt andet med krav om reformer af det meget stive arbejdsmarked og mere konkurrence. Grækenland oplevede før det økonomiskekollaps en kraftig løn- og prisvækst, hvilket udhulede konkurrenceevnen.”
Kilde: Berlingske, s. 11

Udenrigspolitik: Putin skal ikke glæde sig for tidligt over “klovnen” i Kiev
Berlingske leder skriver følgende: “Ukrainsk politik har fået et absurd skær med valget af Volodymyr Selenskij som præsident. Selenskij er gået direkte fra at spille hovedrollen i en TV-serie om en skolelærer, der bliver præsident ved en tilfældighed, til at blive valgt som præsident i virkeligheden med 73 pct. af stemmerne. Alligevel kan valgsejren til Selenskij give mening. Vi lever i en tid, hvor vælgerne gerne belønner manglen på politisk erfaring. USAs præsident, Donald Trump, og Beppe Grillo i Italien har ligesom Selenskij brugt deres erfaringer fra underholdningsverdenen til at ruske op i bestående politiske systemer. […] Ukrainsk økonomi vokser, men landet er stadig et af Europasfattigste, og det ligger i den dårlige ende af Transparency Internationals internationale indeks over korruption; dog et stykke foran Rusland nu. […] Når Selenskij udtaler sig om konflikterne med Rusland - eller “krigen”, som han kalder tilstanden - kan man ikke aflæse tegn på, at han vil være venligt stemt over Vladimir Putin. Selenskij bekender sig til en fortsat reformkurs med mål om medlemskab af NATO og EU, men han får nogle gange konfliktløsning til at lyde så meget som en leg, at man kan frygte, at han vil agere for naivt over for de russiske forsøg på at destabilisere Ukraine. Næste gang Rusland angriber ukrainske skibe i Kertj-strædet, vil Selenskij ikke kunne nøjes med at svare igen med en vittig bemærkning.”
Kilde: Berlingske, s. 2

Klima: EU er en stopklods for danske tapperiers klimakamp
Niels Hald, direktør i Bryggeriforeningen, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: ”Danske tapperier er godt i gang med at nå deres mål om, at der skal være mindst 50 pct. genbrugsplast i deres plastflasker i 2025 - det dobbelte af EU's målsætning. Således anvendte tapperierne 22,7 pct. mere genbrugsplast i 2018, end de gjorde året før. […] Desværre modarbejder en EU-forordning vores mulighed for at opnå 50 pct. genbrugsplast i flaskerne. Den forhindrer nemlig, at tapperierne må kalde plast for “genanvendt”, hvis plasten er renset via en ny proces - såkaldt depolymerisering. Denne proces går ud på at nedbryde plasten til dens enkelte byggeklodser, rense dem og derpå sætte byggeklodserne sammen, så de bliver til plast igen. Dermed reducerer EU incitamentet til at bruge genanvendt plast fra denne proces, som ellers kan øge mængden af genbrugsplast betydeligt. Samtidig har EU netop vedtaget et direktiv, der indeholder krav om, at plastlåg til drikkevarebeholdere skal være fastgjort til beholderne. Men danskerne lægger 93 pct. af plastikflaskerne ind i pantautomaterne til genanvendelse, og ni ud af ti af flaskerne afleveres med låget på. Så kravet giver ingen mening i Danmark. […] Bryggeriforeningen opfordrer derfor regeringen til i EU at argumentere for at tillade depolymerisering til at genanvende plast og argumentere imod fastgjorte låg i lande med velfungerende pantsystemer.”
Kilde: Børsen, s. 2

Klima: Miljøforeningsformand: Danmark svigter og besegler Østersøens skæbne
Nina Bjarup Vetter, Cand.theol. og formand for miljøforeningen Blak, Djursland, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Østersøen er døende. Så kort, præcist og deprimerende udtalte den polske EU-parlamentariker J. Walesa sig i EU's klagekomité 11. april i forbindelse med et dansk klageinitiativ over regeringens planer om at etablere åbne havbrug i Kattegat. […] Under Helsingforskonventionen, som administreres af det mellemstatslige organ Helcom, er alle EU-medlemsstater samt de lande uden for EU, som grænser op til Østersøen, forpligtede på at begrænse tilførslen af næringsstoffer og opnå en god miljøtilstand i deres havområder. Et nødvendigt samarbejde, da de enkelte nationer ikke kan afholde havet fra at føre andre landes forurening og udledninger med sig. […] Netop det kreative påfund om, at der skulle eksistere et "miljømæssigt råderum", var, hvad det danske klageinitiativ gik ud på, og som blev fremlagt foran EU's klagekomité 11. april af kandidat til Europa-Parlamentet Kirstine Bille (SF) og Mads Nikolajsen (SF) fra Norddjurs Kommune. For anden gang var hun indkaldt til komitéen for at holde liv i deres klage. Igen afviste Kommissionen dog, at den danske regering havde overtrådt EU's lovgivning med deres opfindelse af et "miljømæssigt råderum". Men vigtigst var, at klagekomitéens formand, den svenske Cecilia Wikström, med en enig komité valgte, at andragendet fortsat skulle forblive åbent. Hun henviste som J. Walesa også til, at de danske planer om store havbrug nødvendigvis skulle sættes ind i konteksten af Østersøens dårlige forfatning. Ordret afsluttede hun med at gentage Walesa ord, om at Østersøen er døende, men føjede til, at: "det er vores pligt som EU at gøre noget ved Østersøen, hvis vi tænker klart over det, skal der være ensartethed i, hvad vi gør i parlamentet. Vi taler indimellem om at redde havet og redde dyrelivet. Men det kan vi ikke, hvis vi ikke gør noget, når dele af vores farvand er ved at dø." Hun henviste herefter den danske delegation bag klageinitiativet til at kigge nærmere på EU's eget samarbejde om den baltiske region og Østersøen, EUSBSR (EU Strategy for the Baltic Sea Region). […] Et tværnationalt samarbejde om en maritim nationalpark i Kattegat, med sigte på at reducere udledninger fremfor at øge dem med havbrug, kan med stor sandsynlighed hjælpes på vej af netop EUSBSR.”
Kilde: Altinget

Klima: Margrete Auken: Det er på høje tid at tale om klimaflygtninge
Medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken (SF), skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”På verdensplan fordrives millioner af mennesker hvert år af klimarelaterede årsager. I Somalia dræber tørken afgrøderne, i Bangladesh eroderer stigende vandstand flodbredderne. Migration og klimatruslerne bliver EP-valgets vigtigste temaer. Alligevel er der forbavsende lidt debat om en af fremtidens helt store udfordringer: klimaflygtninge. […] Skønt stadigt flere drives på flugt af klimaet, findes der endnu ingen international juridisk anerkendelse af gruppen. FN nævner fænomenet i 1985, og siden da har NGO'er både omtalt dem som 'miljømæssige migranter ' og 'klima-fordrevne' personer. Disse udtryk implicerer intet asylkrav og anvendes derfor oftere end ' klimaflygtning', der jo kunne indebære et konventionsmæssigt krav på beskyttelse ligesom andre flygtninge. […] Kort drejer den sig om at øge den danske bistand til en procent af bruttonationalindkomsten. Derudover skal støtten til Afrika fordobles, klimapuljen øges fra 540 millioner til 1 milliard, og endelig vil vi oprette en fond til vedvarende energi i udviklingslande. Det er en stor opgave, ja, men vi skal ikke løfte den alene i Danmark. Det gælder selvsagt om af få hele EU med i denne livsnødvendige kamp.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: S: Højrenationalisme vil hindre kampen mod social dumping i EU
Ole Christensen (S), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: “Ikke så længe efter jeg var blevet valgt til Europa-Parlamentet i 2004, hørte jeg første gang Jean Claude Juncker tale i Europa-Parlamentet. Dengang var han premierminister i Luxembourg, og jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke kendte så meget til ham på det tidspunkt. Det var i hvert fald gået min næse forbi, at han var konservativ kristendemokrat, for han talte så varmt for en europæisk social dagsorden, at jeg rent faktisk troede, at han var socialdemokrat. […] I mellemtiden var Juncker blevet valgt som formand for Europa-Kommissionen, og han var igen forbi Europa-Parlamentets talerstol i Strasbourg for at holde sin første tale om EU's tilstand State of the Union. Efter at have talt om flygtningekrise og Grækenlands økonomi nåede han til arbejdskraftens mobilitet på sit talepapir. […] Juncker mfortsatte på talerstolen, og det var her, han fortalte om sine planer om at etablere en europæisk søjle for sociale rettigheder, der med grundlæggende principper for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik skal fungere som overordnet ramme for det sociale Europa. Og jeg skal love for, at de har haft travlt i Kommissionen siden dengang. Vi har set det ene socialpolitiske forslag efter det andet blive præsenteret. Mest skelsættende er nok udstationeringsdirektivet, der blev endeligt vedtaget sidste år, hvor vi for første gang får skrevet princippet om samme løn for samme arbejde på samme sted ind i EU-lovgivningen. Men der er også kommet et nyt arbejdsvilkårsdirektiv, der giver arbejdstagerne langt bedre og mere gennemsigtige minimumsrettigheder i deres ansættelse, ligesom der snart oprettes et nyt europæisk arbejdsmarkedsagentur, der har til formål at styrke kampen mod social dumping gennem bedre håndhævelse og koordinering af EU-reglerne.”
Kilde: Altinget

Økonomi: Græsk økonomi går fra gældsbjerg til duks i EU
Efter mange år med tårnhøj arbejdsløshed og stramme spareprogrammer er der nu fremgang at spore i Grækenland. Økonomien er i så god gænge, at Grækenland mandag sendte en anmodning om at indfri en stor del af de over ni milliarder euro, som landet skylder Den Internationale Valutafond, IMF, før tid. Den græske økonomi er især bedring grundet de gennemgribende reformer, som Grækenland under gældskrisen gik med til at gennemføre mod til gengæld at få hjælpepakker fra den såkaldte Trojka bestående af EU, ECB og IMF, det forklarer chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen til Berlingske: ”For det første nyder Grækenland for første gang godt af en længere periode uden politisk ustabilitet både fra udlandet og indenlandsk, der tit fulgte med de skrappe reformkrav i Trojka-programmet. For det andet begynder de vidtspændende reformer af fx arbejdsmarkedet og den græske økonomis konkurrenceevne under programmet at bære frugt. Og så har den græske økonomi et naturligt vækstpotentiale efter den ekstremt dybe krise, som landet gik igennem, og som har gjort, at mange aktiver er meget billige og investeringsmulighederne ret store,” lyder det fra Jakob Ekholdt Christensen. Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Philipp Schröder, hæfter sig også ved det fortsatte reformbehov i Grækenland. Schröder oplyser, at han ikke er så bekymret for udviklingen i Grækenland, men at udvikling i Italien til gengæld er bekymrende. Italien har netop været igennem en langstrakt budgetkamp med EU, og hvor økonomien var i recession i anden halvdel af 2018. ”Det største bekymringspunkt, jeg har i forhold til europæisk økonomi og dermed dansk økonomi, er Italien,” siger Philipp Schröder.
Kilde: Berlingske, s. 10

Klima: Miljøminister anklages for at tilbageholde tal for Folketinget i flere måneder
Miljøminister- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er efter et samråd blevet anklaget for at tilbageholde oplysninger for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Berlingske kunne tilbage i februar oplyse, at på baggrund af et svar fra ministeren til Folketinget at landbruget skulle have reduceret med 1.451 ton kvælstof, men realiteten var, at der kun var reduceret med 12 ton. Den radikale miljøordfører, Ida Auken mistænker ministeren for at tilbageholde oplysninger, så de ikke kunne nå at indgå i EU Kommissionens evaluering af, om Danmark lever op til EU-reglerne for landenes miljøindsats. En rapport, der lå klar 26. februar 2019. Socialdemokratiets miljøordfører, Simon Kollerup, siger, at ”Jakob Ellemann er blevet taget i miljøpolitisk hemmelighedskræmmeri” og mener, at der er tale om ”alvorlige” oplysninger, der viser, at regeringens miljøpolitik har svigtet. Det var en samlet opposition, der havde kaldt miljøministeren i samråd. Berlingske kunne også fortælle, at regeringen bad EU om længere tid til at indfri de vandmiljøkrav, som EU har stillet. Danmark har haft tre deadlines til at nå at forbedre vandmiljøet i Danmark, men Berlingske kunne i marts fortælle, at regeringen nu havde bedt EU om endnu en udskydelse af deadline. ”Det, der er relevant, er, at jeg agerer i forhold til at få sat skub i de kollektive virkemidler. Jeg synes, man blæser mystikken om, hvem der vidste hvad og hvornår, lidt ud af proportioner,” sagde Jakob Ellemann-Jensen efter samrådet.
Kilde: Berlingske, s. 14

Klima: EU klandres for at stå i vejen for grøn omstilling
Enhedslistens spidskandidat til europaparlamentsvalget, Nikolaj Villumsen, præsenterede i går den klimaplan, som partiet går til EU-valg på i den kommende måned. Planen består af ni punkter, som blandt andet rummer et forslag om en grøn togfond, et forbud mod salg af diesel og benzinbiler i 2025 og en traktatbunden klimalov. ”Helt konkret foreslår vi en bindende protokol til den nuværende EU-traktat, som vil gøre, at EU bliver juridisk bundet til at leve op til klimamålet”, udtalte Villumsen til Politiken. Den foreslåede protokol skal gøre det muligt for de enkelte lande at gå foran, så hensynet til klimaet kommer før hensynet til det indre marked. Venstrefløjskoalitionen vil derudover også stoppe det europæiske tilskud til fossile brændsler, gøre unionen klimaneutral i 2040 og ændre det nuværende CO2-reduceringsmål i 2030 fra 40 til 65 procent. ”Når EU eksempelvis bruger skattekroner på at støtte kulindustrien, hænger det ikke sammen med, at vi står med en klimakrise. Det vil vi ændre”, lyder det fra Nikolaj Villumsen. Det er første gang Enhedslisten opstiller som parti til et europaparlamentsvalg. Partiet har hidtil ladet sig repræsentere af Folkebevægelsen mod EU.
Kilde: Politiken, s. 5

Migration: Vi må øge hjælpen i nærområderne
Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat for Det Radikale Venstre, skriver i en kommentar i Information blandt andet: “Den har varet så lang tid, at vi nærmest har glemt den, krigen og den humanitære katastrofe i Syrien. I nabolandet Libanon, et land på størrelse med Danmark, har de taget imod en million flygtninge. De er stødt til den halve million palæstinensiske flygtninge, der har boet i landet i årtier. På Christiansborg er flertallet enige om, at 500 kvoteflygtninge vil få det danske samfund til at knække over. I Libanon er det allerede sket. […] I modsætning til i Libanon er migrationsudfordringen i Europa ikke uoverstigelig. Men vi har brug for handling. Vi har brug for politisk lederskab. Det har vi ikke haft i de seneste i hvert fald tre, snart fire år, hvor løsninger på flygtninge- og migrantsituationen er blevet udskudt og udskudt på topmøde efter topmøde. Der er sket for lidt, og det har taget for lang tid. Selv oplever jeg hver eneste dag i mit arbejde i Europa-Parlamentet, hvordan frygten for migration har forgiftet politikken i hele Europa. Viljen til at samarbejde om fælles løsninger er svag, mange steder grænsende til ikkeeksisterende. Derfor leverer Europa ingen svar på den kæmpe udfordring, som migrationen udgør. Og derfor er migrationen stadig den største trussel mod det fællesskab og den solidaritet, som har skabt fred og fremgang i Europa siden kul- og stålunionens begyndelse. Der er ingen udsigt til forandring, for i dag har politikere mere at vinde ved at splitte end ved at samle. Og mere at vinde ved at råbe ad EU end ved at byde ind med løsninger. […] Det handler ikke kun om flere penge. EU's medlemslande er også nødt til at bidrage mere til bistands- og genopbygningsindsatsen i nærområderne. Danmark kunne vise vejen og tage initiativ til en ny europæisk strategi for indsatsen i nærområderne. Hvor vi trak på den stærke danske tradition for høj ulandsbistand kombineret med bidrag til freds- og stabiliseringsinitiativer. Det ville være befriende at se Danmark tage et initiativ på EU-niveau i stedet for at vente på, at andre tager ansvar.”
Kilde: Information, s. 16

Migration: Indespærrede kvinder og børn fanget i krydsild
Politiken skriver, at indespærrede migranter og flygtninge er overladt til deres egen skæbne i såkaldte tilbageholdelsescentre i Libyens hovedstad, Tripoli. Ifølge FN er “væbnede grupper” trængt helt ind i et af centrene hvilket betyder, at de 890 registrerede tilbageholdte er fanget i krydsild på nært hold og formentlig ikke har mulighed for at flygte. Selv om både EU og FN til en vis grad har taget ansvaret for vilkårene for de tilbageholdte og har hjulpet med lægehjælp og forsyninger, er der ikke tegn på, at man vil eller kan blande sig i kampene i de berørte områder. Målet for de indespærrede har været Europa, men enten er de blevet fanget, før de nåede frem, eller også er de blevet samlet op af den libyske kystvagt og sejlet tilbage til Tripoli. Den libyske kystvagt finansieres og trænes af EU og udgør en vigtig del af den 'mur' af forhindringer, som EU i samarbejde med landene i området er ved, at opstille tværs over Afrika i forsøget om at stoppe tilstrømningen til Europa.
Kilde: Politiken, s. 2

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Minister: Virkeligheden overgår SF-drømme om en europæisk togfond
I forbindelse med sit årsmøde synes SF at have sparket en åben dør ind, da partiet sidst i marts præsenterede en plan for store europæiske investeringer i bæredygtig togtrafik. En europæisk togfond skal ifølge partiet være med til at gøre tog til et alternativ til flytrafikken på tværs af EU. I udspillet 'Med toget ud i Europa' lyder det at, minimum 50 procent af EU's' transportinvesteringer fremover skal gå til den europæiske togfond. Men i et svar fra fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Folketingets Transportudvalg er det ikke særligt ambitiøst, hvis man ser på, hvor stor en andel af EU's nuværende transportinvesteringer, der er målrettet togdrift. Ministeriet peger i sin opgørelse på, at EU fremmer udbygningen af transportinfrastruktur på det transeuropæiske transportnet (TEN-T) gennem støtte fra EU's infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF), Regional udviklingsfonden og Samhørighedsfonden.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Dele af dansk copyrightlov er ugyldig
Paragraf efter paragraf i den danske lov om copyright holder slet ikke. Sådan lyder det i en usædvanlige opdagelse, som er gjort af en gruppe fremtrædende forskere bestående af fem juraprofessorer fra Københavns Universitets Juridiske Fakultet. Politiken og Børsen skriver, at som den danske ophavsretslov er i dag, slipper dansehold på aftenskoler i modsætning til for eksempel frisører og barer for at betale honorar til musikere, når de spiller deres sange. Juraprofessorerne vurderer, at mange kunstnere dermed går glip af rettighedskroner, fordi den danske lov på en række punkter strider med EU-retten. Kulturminister Mette Bock (LA) lægger nu op til eftersyn af loven.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 18

Institutionelle anliggender: Opbruddets EU-valg er nationalisternes chance, hvis de kan gribe den
Leder af partiet Lega på Italiens yderste højrefløj Matteo Salvini vandt sidste år regeringsmagten i Rom gennem en uventet alliance med Femstjernebevægelsen. Siden har Salvini etableret sig som en magtfuld, EU-skeptisk indenrigsminister og vicepremierminister. Salvini er endvidere i gang med at udvikle en paneuropæisk politisk alliance sammen med blandt andre Dansk Folkeparti og Marine Le Pen. Altinget skriver, at hvis det lykkes at holde sammen på den nye alliance og få den til at vokse både op til og efter valget, så kan Matteo Salvini, Marine Le Pen og deres partnere blive symbolet på en ny magtbalance i Europa-Parlamentet efter valget den 23.-26. maj i år. "Dette kan meget vel blive det vigtigste europaparlamentsvalg nogensinde. Målinger på tværs af Europa tyder på, at de to grupper, der har domineret parlamentet i 40 år - de konservative i EPP og socialdemokraterne i S&D - for første gang ikke vil kunne skabe et flertal alene," siger Susi Denison, politisk direktør i den tværeuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR). Susi Denison mener, at højrenationalisterne efterhånden har lært af erfaringerne, og fordi mange af dem nu ser en chance for at skabe en magtfaktor, kan det ændre EU indefra. "Paradoksalt nok har Brexit hjulpet til at samle mange af de højrenationalistiske partier på kontinentet om et mere fælles europæisk mål. Nu kan de se, at det ikke nytter at agitere for at forlade EU foreløbig. Det åbner mulighed for et samarbejde om i stedet at bremse samarbejdets udvikling," siger hun. Ifølge meningsmålingerne, så vil hele seks EU-skeptiske partier kunne komme på Top 15 over de største nationale partier i det nye Europa-Parlament efter dette valg
Kilde: Altinget