Torsdag den 25. marts

Tophistorier

EU spiller højt spil med trussel om vaccinekrig
I dag skal de europæiske stats- og regeringsledere ved et EU-topmøde beslutte, om de vil indføre stop for eksport af vacciner ud af Europa, skriver flere af dagens aviser. Situationen er alvorlig, da 19 lande har stigende smittetal, 15 melder om stigende hospitalsindlæggelser, og 8 lande har stigende dødstal. Onsdag fremlagde EU-Kommissionen sit nyeste våben mod svigtende vaccineproducenter. EU-Kommissionen meddelte onsdag, at de vil stramme kriterierne for, hvornår der kan blokeres for eksport af vacciner. Det skal sende et klart signal til både producenten Astrazeneca og den britiske regering. Siden 1. februar har EU stillet krav om, at vaccineproducenter skal søge godkendelse til eksport i det medlemsland, de vil eksportere fra, men nu lægges der op til, at det skal være flere faktorer, som indgår i afgørelsen om at sige ja eller nej til vaccineeksport. De faktorer, der skal spille ind på afgørelsen, er: ”om modtagerlandet har høje smittetal, er længere fremme med at udrulle vaccinationer end EU, samt om landet selv producerer vacciner og tillader eksport.” ”EU står midt i en meget alvorlig epidemiologisk situation og fortsætter med at eksportere store mængder af vacciner til lande, der enten selv fremstiller vacciner, eller som er længere fremme med at vaccinere. Derfor har vi tilpasset procedurerne, så vi kan garantere leverancerne til medlemslandene,” sagde EU's handelskommissær, Valdis Dombrovskis ved et pressemøde onsdag ifølge Kristeligt Dagblad. Forud for topmødet lød det fra EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen til den tyske mediekoncern Funke: ”Jeg kan ikke forklare de europæiske borgere, at vi eksporterer millioner af doser til lande, der selv producerer vacciner, men ikke deler med os. Vi kræver gensidighed og proportionalitet.” Onsdag lyder det ifølge Børsen i et skriftligt citat fra von der Leyen, at EU er “den eneste store OECD-producent, der fortsat eksporterer vacciner i stor skala til mange lande. Men åbne veje bør gå i begge retninger.”

Børsen skriver også, at striden om Astrazenecas vacciner har bragt to fabrikker og en produktion på mindst 29 mio. vaccinedoser i søgelyset. Det drejer sig om to fabrikker i Holland og Italien. I Holland producerer underleverandøren Halix vacciner for Astrazeneca, men fabrikken er p.t. ikke godkendt til vaccineproduktion i EU. I et interview med avisen Financial Times har EU's sundhedskommissær Stella Kyriakides varslet, at godkendelsen kan ske inden for få uger. EU-kilder har de seneste dage sagt til både britiske og europæiske medier, at EU og Storbritannien er uenige om, hvem der har ret til den hollandske produktion. Onsdag rapporterede den italienske avis La Stampa så, at italienske myndigheder har fundet 29 mio. doser på lager på en fabrik, der drives af en anden underleverandør, Catalent. Det står dog endnu uklart, om der er tale om den samme produktion, som er blevet indledt hos Halix i Holland og derefter færdiggjort på den italienske fabrik, eller om der er tale om to forskellige produktionskæder. På en baggrundsbriefing sagde kommissærerne Dombrovskis og Kyriakides, at doserne ifølge Kommissionens oplysninger er tiltænkt flere modtagere, både i EU og udviklingslande. Om en del er tiltænkt briterne og derfor kan blive ramt af EU's nye, reviderede eksportkontrol, ville de to kommissærer dog ikke bekræfte.

I Indblik i Jyllands-Posten skriver korrespondenterne Martin Kaae og Carsten Ellegaard blandt andet: ”EU-Kommissionen strammer reglerne for eksport af covid-19vacciner, men flere lande er bekymrede. Eksportforbud risikerer at smadre globale forsyningskæder. […] Bekymringerne trives op til EU-videotopmødet torsdag, hvor regeringscheferne bl.a. skal diskutere det våben i vaccinekampen, som EU-Kommissionen onsdag aktiverede: En udvidelse af muligheden for at forbyde eksport af vacciner fra EU. ”Vi er nødt til at sikre vaccination af vores egen befolkning. Selv om EU er et af de globale hotspots for pandemien, så er EU samtidig verdens største vaccineeksportør. F.eks. er mere end 10 mio. doser eksporteret til Storbritannien, og nul doser er kommet den anden vej,” siger EU-kommissær Valdis Dombrovskis. […] Når alarmklokkerne i adskillige EU-hovedstæder kimer over tiltaget, så skyldes det grundlæggende principper om frihandel og konkrete analyser af de globale forsyningskæder, der de seneste måneder har skabt mulighed for at gå fra nul til milliardproduktion af vaccinedoser. Forsyningskæder, der i fremtiden ventes at skulle udbygges til at udgøre centrale dele af hele verdens beredskab mod nye pandemier. EU-eksportforbud kan blive gengældt også i forhold til råstoffer og teknisk udstyr, som farer rundt på kryds og tværs af landegrænser.”
Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 20, 21; Politiken, s. 8; Jyllands-Posten, s. 14-15; Altinget (25.03.2021)

Prioriterede historier

DI: Kina angriber EU med ”jernhammer” i nyt opgør
Den såkaldte EU-China Comprehensive Agreement on Investment, CAI, som skulle give gensidig markedsadgang mellem EU og Kina, er i fare, efter at EU har vedtaget sanktioner mod Kina for grove menneskerettighedskrænkelser. Kina reagerede prompte med mod-sanktioner mod fem medlemmer af Europa-Parlamentet og bl.a. også organisationen Alliance of Democracies Foundation, stiftet og ledet af fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen. Aftalen kan kun træde i kraft efter ratificering i Europa-Parlamentet, men det sker måske aldrig, skriver Børsen. “Kinas gengældelse er beklagelig og uacceptabel. Udsigten for aftalens ratificering afhænger af, hvordan situationen udvikler sig, fordi den ikke kan afskilles fra dynamikken i forholdet mellem Kina og EU,” siger Valdis Dombrovskis, EU's handelskommissær. Fra Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, lyder det, at “det er et kinesisk selvmål med denne eskalering. EU og de øvrige lande pålagde dem sanktioner i den absolut mildeste ende med fire personer, som de færreste har hørt om, og nu svarer Kina med jernhammeren.” I december forklarede EU-Kommissionen, at med CAI, har “Kina forpligtet sig til at arbejde hen mod en ratificering af ILO's (International Labour Organization, red.) fundamentale konvention, herunder et afsnit om tvangsarbejde.” Det mener Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, er “en løftestang for at afskaffe tvangsarbejde.”

Med overskriften ”Tak til EU, Kina-sanktioner var -desværre- nødvendige” skriver Børsen blandt andet i sin leder: ”Mandag vedtog EU sanktioner imod Kina for grove menneskerettighedskrænkelser. Kinesernes modsvar - sortlistning af en række EU-borgere, tænketanke og organisationer - er en kontant påmindelse om det gamle George Orwell-citat: Vil du vide, hvem der regerer over dig, så find ud af, hvem du ikke må kritisere. Reaktionen fra det kinesiske udenrigsministerium ledsages af budskabet om, at EU skal stoppe med at “belære andre om menneskerettigheder” - og at Kina er klar til yderligere skridt, såfremt EU fortsætter med at blande sig. […] Med sanktionerne er EU rykket lidt tættere på den amerikanske konfrontationskurs, der senest blev demonstreret på Alaska-topmødet, hvor udenrigsminister Antony Blinken i udiplomatiske vendinger kritiserede Kinas ageren og forstyrrelse af den “regelbaserede globale verdensorden.” Det bliver stadigt sværere at nøjes med at folde hænderne og bede til, at der pludselig skulle åbenbare sig en form for kommunistisk anstændighed i takt med kinesernes økonomiske og teknologiske dominans. De borgere, forbrugere, pensionskunder og virksomheder, der på den ene eller anden måde er afhængige af “Made in China”, har brug for, at ledende politikere fremmer håbet om, at gevinster kan opnås uden sort samvittighed og blodsmag i munden. Derfor var det rigtigt af EU at gribe til sanktioner.”

I Signatur i Politiken skriver kommentator Flemming Ytzen blandt andet: ”For et par år siden blev der i fællessalen på Christiansborg afholdt en høring, hvis emne var Kinas voksende pres på Europa som følge af især den teknologiske udvikling (Huawei og 5G) og den kinesiske interesse for Arktis og Grønland. […] I panelet skulle have siddet en repræsentant for den kinesiske dissidentbevægelse, vel nok den mest profilerede af disse gennem mere end fire årtier: Wei Jingsheng. […] Wei er blevet kaldt den kinesiske demokratibevægelses fader. Helt tilbage i 1978 opfordrede han Kinas ledere til at iværksætte, hvad han kaldte en femte modernisering. […] Den femte, som Kina stadig har til gode, burde ifølge Wei Jingsheng handle om demokratisering. Hans opfordringer førte til sammenlagt 18 års fængsel, inden han i november 1997 blev løsladt af helbredsmæssige grunde som et resultat af én mange studehandler mellem USA og Kina. […] Undertrykkelsen af uighurerne begrunder de milde og lempelige sanktioner mod Kina, som EU netop har vedtaget. At Kina svarer igen med at indføre proportionsløse modsanktioner mod europæiske parlamentarikere får utvivlsomt den konsekvens, at en investeringsaftale mellem EU og Kina indgået kort før årsskiftet ikke ratificeres og derfor dør en stille død. Hvilket ikke stopper europæisk deltagelse i Kinas væksteventyr. Indsigelser herom kan rettes til tyske erhvervsorganisationer.”
Børsen, s. 23, 40, Politiken, s. 7 (25.03.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Lovforslag kræver etablering af whistleblowerordninger
Børsen bringer en kommentar af Julie Gerdes, head of employmentand data privacy law, EY Law. Hun skriver blandt andet: ”Så kom det længe ventede danske lovforslag, som implementerer EU-whistleblowerdirektivet. Lovforslaget er sendt i høring, og hvis det vedtages i den form, som det foreligger nu, vil samtlige danske private virksomheder med 50 medarbejdere eller flere være forpligtet til at etablere en whistleblowerordning. Den danske lov om beskyttelse af whistleblowere skal i tråd med EU-direktivet sikre, at en whistleblower gives den størst mulige beskyttelse, så indberetningen kan foretages sikkert og fortroligt - så den, som puster i fløjten om alvorlige forhold i offentlighedens interesse, beskyttes mod repressalier. […] På den baggrund bør virksomhederne allerede nu overveje at være klar til december 2021 med en intern whistleblowerordning. Ordningen skal stilles til rådighed for arbejdsgiverens arbejdstagere. Det er derimod valgfrit for den enkelte arbejdsgiver, om man ønsker at stille ordningen til rådighed for andre, herunder samarbejdspartnere og leverandører. Der kan indberettes om overtrædelser af visse områder af EU-retten samt om alvorlige nationale lovovertrædelser og andre alvorlige forhold.”
Børsen, s. 15 (25.03.2021)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Viden viser vejen ud af krisen, men det kræver investeringer
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter og Per Michael Johansen, næstformand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter. De skriver blandt andet: ”Det er endnu for tidligt at opgøre konsekvenserne af covid-19 - både for økonomien og for samfundet bredere set. Men der er ingen tvivl om, at det seneste år har sat både dansk og international økonomi under pres. Derfor er der fra politisk side stort fokus på, hvordan man kan genoprette økonomi og arbejdspladser post-corona. I EU har man etableret en historisk stor genopretningsfacilitet på 750 mia. euro, som skal genoprette de europæiske økonomier. Danmark kan på den konto forvente at modtage omkring 11 mia. kr. Netop i disse dage sidder man i Finansministeriet og arbejder på den danske genopretningsplan, som skal godkendes af EU-Kommissionen. Der er ikke frit valg ift., hvordan Danmark kan anvende midlerne. Kommissionen har sat fokus på den grønne og den digitale omstilling og har samtidig lagt vægt på, at initiativerne også skal gavne de kommende generationer. I Danske Universiteter mener vi, at Danmark bør sigte højere end genopretning. Vi bør satse på nye idéer, muligheder og løsninger, som stiller samfundet bedre end i tiden før corona. […] Viden skaber Danmark, og vi bidrager meget gerne til det videre arbejde med genopretning og udvikling af det danske samfund.”
Børsen, s. 39 (25.03.2021)

Finansielle anliggender

Nationalbanken skal bidrage til den grønne omstilling
I en kommentar i Information skriver Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten, blandt andet: ”Mange centralbanker mener, det vil stride mod deres 'markedsneutralitet' at bidrage til den grønne omstilling. Men denne neutralitet er en illusion, og de bør bidrage til omstillingen, som det netop er besluttet den engelske centralbank skal gøre. […] En rapport udsendt af Greenpeace, men udarbejdet af en række britiske universiteter, viste, at mere end halvdelen af de virksomhedsobligationer, Den Europæiske Centralbank (ECB) holdt i 2020, var udstedt af selskaber i CO2-intensive sektorer. Ngo'erne krævede på den baggrund, at ECB og andre store centralbanker 'afkarboniserede' deres opkøbsprogrammer. Kritikken fik sidste år ECB's nye direktør, Christine Lagarde, til at love, at banken i 2021 vil forny sit monetære program, men siden har hun mødt modstand fra blandt andet Tyskland. Og i februar måtte Lagarde således tage til takke med at nedsætte et nyt klimateam og udstede nogle ekstra grønne obligationer, mens de mere vidtgående forslag om at sælge ud af de sorte selskabers obligationer, eller kræve højere risikorente, der afspejlede klimarisici, indtil videre afvises af eurolandenes repræsentanter i bankens ledelse. Også den danske Nationalbank tøver med for alvor at kaste sig ind i klimakampen. Banken har godt nok annonceret, at den i år vil udstede nye grønne obligationer for at øge bæredygtige virksomheders adgang til kapital. […] Men bankens ledelse afviser indtil videre enhver tanke om et egentligt nyt grønt mandat, fordi de mener, at den aktive grønne omstilling er en opgave for politikerne og ikke for centralbankerne. […] Hvis Nationalbanken ikke selv tager ansvaret, er det måske på tide at opdatere lov om Danmarks Nationalbank, som stort set ikke er ændret siden vedtagelsen i 1938. Dengang havde ingen vist tænkt på klimaforandringer.”
Information, s. 15 (25.03.2021)

Grundlæggende anliggender

Maksimal masseovervågning
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I tirsdagens Jyllands-Posten oplyste justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen efter sommerferien vil fremlægge et nyt lovforslag for at ændre logningsreglerne. […] At regeringen nu lægger op til at ændre reglerne, var i dén grad på tide. I fire år har Danmark opretholdt logningsregler, som var åbenlyst ulovlige ifølge EU-retten. Den danske befolkning har altså været ulovligt masseovervåget i fire år, mens regeringen har henvist til arbejdsgrupper og en række andre EU-domme, som man først ville se udfaldet af. Men EU-Domstolen har nu adskillige gange slået fast, at det strider mod borgernes ret til privatliv at gemme oplysninger om deres kommunikations- og bevægelsesmønstre i et år med det formål eventuelt at bruge oplysningerne på et senere tidspunkt i en efterforskning. […] Enhver begrænsning af statens muligheder for overvågning vil altid potentielt kunne føre til at kriminelle går fri, og derfor vil politikere og myndigheder stort set altid kæmpe for at bevare eller udvide kontrollen. Derfor er det glædeligt, at EU-Domstolen flere gange har forsøgt at slå fast, at fundamentale rettigheder og retten til et privatliv skal respekteres, når medlemsstaterne masseovervåger. Og det ville være endnu mere glædeligt, hvis Danmark gad lytte.”
Information, s. 20 (25.03.2021)

Grundlæggende rettigheder

Advokat: Kvinderne er ikke tikkende bomber
Politiken bringer et interview med advokat Knud Foldschack, som mener, at Danmark har en forpligtelse til at få danske mødre og deres børn i syriske flygtningelejre hjem til Danmark. Udenrigsministeriet har dog oplyst, at Danmark efter regeringens opfattelse hverken er forpligtet efter Menneskerettighedskonventionen eller FN's Børnekonvention til at tage dem hjem, men her er han uenig. ”Fordi der er en bestemmelse i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, som handler om tortur. Og jeg mener på lige fod med blandt andre EU (et flertal i Europa-Parlamentet, red.) og FN, at artikel 3 om tortur skal i anvendelse, for så vidt angår danske statsborgere, altså danske børn, som sidder under torturlignende forhold i de her lejre. Der er ingen tvivl om, at det er tortur; det eneste, der kan diskuteres, er, om bestemmelsen i forhold til Menneskerettighedskonventionen har virkning i forhold til børn, der befinder sig i lejre i Syrien,” siger han og tilføjer: ”Det mener jeg den har. Nu bliver sagen behandlet af Storkammeret (ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) som en hastesag. Det har vi lige fået en melding om, hvor Storkammeret har taget to franske sager op, hvor man hastebehandler spørgsmålet om netop artikel 3 og jurisdiktionen.”
Politiken, s. 11 (25.03.2021)

Handel

EU’s nye handelsstrategi er protektionistisk og ineffektiv
Børsen bringer en økonomisk kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet og IFN, Stockholm. Han skriver blandt andet: ”Mens mediernes opmærksomhed er andre steder, er EU's medlemslande for tiden ved at forhandle en ny handelsstrategi. Under titlen "Åben strategisk autonomi" er unionen ved at ændre retning mod en strategi med væsentligt større politisk kontrol og styring. Den nye "handelsstrategi" er tydeligt påvirket af stærkt protektionistiske tendenser, der særligt kommer fra Frankrig, men også har sneget sig ind i andre landes politiske tænkning. […] Det har været forstået i mere end 200 år, hvordan enhver handelshindring gør lande, og i særlighed almindelige borgere,markant fattigere. Det samme gælder de eksportstøtteordninger, som unionen også foreslår. Udspillet viser dermed, at med briterne ude af billedet er manges værste frygt ved at blive virkelighed. Unionen er rykket langt tættere på en fransk tradition for særinteressepolitik. Det kommer til at koste borgerne dyrt.”
Børsen, s. 38 (25.03.2021)

Institutionelle anliggender

Corona har slået nyliberalismen ihjel
I en kommentar i Information skriver journalist Christian Bennike blandt andet: ”Overalt i Vesten tager demokratiet lige nu magten tilbage fra markederne. Politisk kontrol er blevet vigtigere end fri udveksling, og det føles endelig som et brud med den økonomiske tænkning, der har styret Vesten i et halvt århundrede. […] Over hele Europa har staterne i et år betalt borgernes lønninger, og EU's regler for gæld og underskud, som i to årtier har gjort det næsten umuligt at føre en socialdemokratisk finanspolitik, er suspenderet. I Bruxelles, hvor jeg bor, taler EU-Kommissionen ikke kun om fri bevægelighed og fair konkurrence. De taler også om at forbyde eksport af vacciner til bestemte lande. Om at ”sikre forsyningskæderne”, om ikke at lade kineserne opkøbe europæiske virksomheder, om suverænitet og kontrol. […] Problemet er, at vi ikke kan få det hele på en gang. Rigdom, frihed, retfærdighed, lighed og demokrati hænger ikke altid sammen. Der findes ikke en verden, hvor ”den perfekte helhed, den ultimative løsning, hvor alle gode ting eksisterer sammen”, som den britiske filosof Isaiah Berlin har bemærket. ”Vi er dømt til at vælge, og hvert valg kan medføre uoprettelige tab”. Lige nu vælger vi demokrati og politisk kontrol frem for fri udveksling.”
Information, s. 2 (25.03.2021)

Politiforskere frygter ikke, at kriminelle får for let spil
Selv om politiets vej til teleoplysninger i efterforskningen for fremtiden bliver mere besværlig på grund af nye logningsregler, så opfordrer politiforskere kritikere til at slå koldt vand i blodet, skriver Jyllands-Posten. Onsdag præsenterede regeringen et oplæg til, hvordan politiet inden for EU-reglernes rammer fortsat vil kunne anvende teleoplysninger i efterforskningen, efter EU-Domstolen den 6. oktober 2020 igen præciserede, at den generelle og udifferentierede logning i Danmark er en krænkelse af borgernes ret til privatliv. ”Det er jo trods alt almindeligt, at der skal være et mistankegrundlag og i nogle tilfælde også en dommerkendelse i forhold til alle mulige andre tvangsindgreb, som politiet foretager. Så jeg vil snarere sige, at der bliver tale om en normalisering af politiets praksis. Og på alle mulige andre kriminalitetsområder lykkedes det jo politiet alligevel at komme i hus med efterforskningerne,” siger Adam Diderichsen, politiforsker, Københavns Professionshøjskole. David Sausdal, der er politiforsker og kriminolog ved Lund Universitet, mener heller ikke, at tabet er så stort, som det gøres til og han tilføjer, at selv om logning er et vældigt brugbart efterforskningsværktøj, står det ikke alene som bevismateriale i straffesager.
Jyllands-Posten, s. 2 (25.03.2021)

Klima

Grøn renovering
Information bringer et læserbrev af Egil Hulgaard (K), medlem af Folketinget. Han skriver blandt andet: ”Bygningerne er store klimasyndere. I Danmark står bygninger for 40 procent af energiforbruget og 30 procent af CO2-udledningerne. 70 procent af de 23.000 kommunale bygninger har et dårligt energimærke, hvilket skader klimaet og påvirker skolebørns og plejehjemsbeboeres sundhed. Der er meget at hente, alligevel tøver regeringen. EU er ambitiøs på vores vegne. Mere end 35 millioner bygninger skal renoveres inden 2030, hvis det skal lade sig gøre at opfylde EU's nuværende CO2reduktionsmål i 2030. Som bekendt er Danmarks reduktionsmål noget mere ambitiøse end EU's, så hvordan vi vil komme i mål uden at stille skrappere krav til bygningsrenoveringer, er mig en gåde. […] Vi har i Danmark en forpligtelse til at sætte handling bag den politiske klimamålsætning i EU og sikre et markant løft af energieffektiviseringen af nye og eksisterende bygninger. I Det Konservative Folkeparti gik vi med i aftalen, fordi den er god, men vi må for alt i verden ikke begå den fejl at læne os tilbage og føle os som verdens grønne centrum. For vi er ikke i mål.”
Information, s. 16 (25.03.2021)

Vi må handle nu - ellers kører det grønne tog fra os
Ørsteds nye topchef Mads Nipper og nyslået formand for det tungeste af regeringens klimapartnerskaber, mener, at det er helt afgørende, at klimaet igen bliver placeret højt på dagsordenen herhjemme. Det skriver Berlingske. Problemet er, at eksempelvis Tyskland, Frankrig og Holland for længst har set skriften på væggen, lavet strategier, afsat milliarder og udvalgt en række flagskibsprojekter. ”Hvis man skal komme i betragtning til EU-støtten kræver det opbakning på nationalt niveau. Hvis projektet er støttet af nationen, vil de sige, at så er det vigtigt nok til, at det skal have ekstra damp på. Hvis vi fedter for meget rundt i Danmark, så løber Tyskland, Holland og Frankrig og andre lande med de store projekter,” siger Mads Nipper. I en kronik skriver Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsminister (S), Mads Nipper, adm. direktør i Ørsted og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, blandt andet: ”Vi er et lille land, og vores udledninger af drivhusgasser er i et globalt perspektiv ubetydelige, men vores løsninger, viden og erfaringer efterspørges i høj grad uden for vores grænser. Det drejer sig ikke alene om vindmøller, energieffektivitet eller fjernvarmeløsninger, men også om selve opskriften for Danmarks grønne succes. Spørgsmålene er mange; Hvordan har I gjort det? Hvordan gik det til, at Danmark blev en grøn vindernation? Og hvordan har I gjort det på en retfærdig måde over for både virksomheder og mennesker? Svaret er, at vi i Danmark tager et fælles ansvar. Ikke blot blandt politikere og erhvervsliv, men også blandt forskere, civilsamfund og uafhængige interesseorganisationer. […] Et oplagt sted at starte eksporten af klimapartnerskaberne er til EU. Præcis som i Danmark, arbejder EU på en klimalov, og vi mener, det giver god mening at indskrive det tætte samarbejde mellem erhvervsliv og det politiske landskab i denne lov. Det kan særligt være relevant inden for sektorer, hvor den grønne omstilling er svær.”
Berlingske, s. 10-11, 24-25 (25.03.2021)

Sikkerhedspolitik

DIIS-forsker: USA er tilbage, men Europas sikkerhedspolitik har allerede ændret sig
Altinget bringer et debatindlæg af Christine Nissen, videnskabelig assistent, ph.d.-studerende, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun skriver blandt andet: ”"USA er tilbage, og Europa står klar". Sådan sagde EU's øverste leder kommissionsformand Ursula von der Leyen, da Joe Biden blev valgt som USA's 46. præsident. Ligesom von der Leyen, findes der formentlig ikke den statsleder i Europa, der ikke inderligt håber, at USA virkelig er tilbage og vil genoplive det globale lederskab, som Europa havde vænnet sig til at stå i skyggen af de seneste mange årtier, indtil Trump kom til. […] Da Natos medlemmer i sommeren 2017 under et Nato-topmøde måtte se i øjnene, hvor let hele alliancens eksistens kunne sættes på spil ved hjælp af et par retoriske udmeldelser fra Trump, blev der for alvor sat gang i ellers vage ideer om at styrke EU's forsvarspolitik. I de seneste fire år under Trumps præsidentskab har EU formået at udvikle sin forsvarspolitik mere end nogensinde før, og det har opbygget spæde strukturer for et egentligt forsvarssamarbejde med etableringen af et 'Permanent, Struktureret Samarbejde på Forsvar' (PESCO). En forsvarsfond, der skal skyde penge i udviklingen af fælles militært isenkram og senest et såkaldt "strategisk kompas", der bandet andet skal føre til udarbejdelsen af fælles trusselsvurderinger i EU-regi. […] Der er dog ofte langt fra intentioner til handling, når EU skal agere som samlet kraft. Da EU's udenrigschef Josef Borrell for nyligt tog på diplomatisk visit til Moskva, fejlede forsøget bravt, ikke mindst fordi han manglede et tydeligt mandat fra EU's 27 statsledere. […] Europa er langt fra at udgøre et sikkerhedspolitisk alternativ til USA, men valget af Biden har ikke stoppet den europæiske søgning mod øget strategisk autonomi, som Trumps præsidentperiode katalyserede.”
Altinget (25.03.2021)

Sundhed

Ekspert: Hvis foreløbig mistanke bekræftes, ville jeg ikke bruge AstraZeneca til yngre
Vaccinen fra AstraZeneca er sat på pause i Danmark, men ud fra antallet af norske og danske indberetninger er det tvivlsomt, om den bør tages i brug igen særligt hos den yngre del af befolkningen, lyder det fra den tidligere direktør for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen. ”Hvis man ser på foreløbige tal fra Danmark og Norge, så tyder det på, at der er ét tilfælde pr. 20.000-30.000 vaccinerede. Hvis det passer, så er vi oppe i en hyppighed, som er ganske markant, fordi sygdomsbilledet hos de, der rammes af blodpropper, er så voldsomt,” siger Nils Strandberg Pedersen. Fordelene ved vaccinen overstiger fortsat risikoen, har Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) slået fast. I øjeblikket undersøges indberetninger af Lægemiddelstyrelsen og senest torsdag ventes Sundhedsstyrelsen at melde ud, om vaccinen fra AstraZeneca igen skal tages i brug.
Berlingske, s. 14 (25.03.2021)

Udenrigspolitik

Kina er med, når Biden deltager i EU-topmødet
Torsdag aften er USA's præsident, Joe Biden, særlig gæst ved EU-topmødet i Bruxelles, skriver Politiken. Det er endnu en understregning af, at den 78-årige præsident rækker ud mod EU - og siger ja tak, når Europa inviterer. Der skal både diskuteres corona og vacciner, men derudover er Kina rykket helt frem på den fælles dagsorden på grund af de sanktioner for brud på menneskerettighederne, som kineserne anklages for i forhold til det muslimske mindretal uighurerne i Xinjiang provinsen. Mandag vedtog både USA og EU, sammen med Canada og Storbritannien, sanktioner mod navngivne kinesiske embedsmænd og organisationer, og svaret fra Kina kom prompte: en byge af modsanktioner mod politikere, forskere og politiske udvalg. Derfor bliver det en del af dagsordenen torsdag aften, men i et uformelt format og besøget kaldes ”et elektronisk høflighedsvisit” af diplomater i Bruxelles. Onsdag var den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, på besøg hos EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hvor de begge understregede det genvundne forhold mellem de to stormagter. Ursula von der Leyen sagde, at ”USA er en vigtig og værdsat partner for EU”, mens Blinken trumfede med udsagnet ”EU er USA's foretrukne partner”.
Politiken, s. 9 (25.03.2021)