Torsdag den 25. oktober

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Regeringen gør klar til no deal-Brexit
Jyllands-Posten skriver, at den danske regering nu lancerer en Brexit-hjemmeside, der skal klæde danskerne på til bruddet den 30. marts 2019 - både i tilfælde af en aftale, og især hvis Brexit ender uden en aftale. “Nu vil vi optrappe indsatsen, og det første skridt er hjemmesiden. Den skal hjælpe borgerne med at finde den information hos forskellige myndigheder, som de skal bruge for at forberede sig på Brexit,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), som vurderer, at spørgsmålet om, hvordan grænsen fremover skal håndteres mellem Irland i EU og Nordirland uden for EU samt premierminister Theresa Mays indenrigspolitiske problemer, svækker chancerne for en aftale. “Jeg vil faktisk ikke udtale mig om, hvorvidt det lykkes at lande en aftale. Det sidste halve år er det gået fra meget sandsynligt til meget svært. Der er også stadig et engelsk parlament, der skal vedtage det. Så vi er noget fra at være kålhøgne og sige, at det skal nok falde på plads,” siger Samuelsen. Også briterne forbereder sig på et no-deal scenarie. Børsen skriver, at den britiske regering planlægger at opbygge en flåde af transportskibe over de kommende fem måneder, der skal sikre forsyninger af særligt fødevarer og medicin i tilfælde af, at der opstår store forsinkelser som følge af indførelse af toldtjek på den franske side ved havnene og tunnelen mellem Calais og Dover. Jyllands-Posten skriver, at frygten for et Brexit uden aftale får tusinder af briter til at søge om statsborgerskab i andre EU-lande. Særligt Tyskland er med tæt på 7.500 ansøgninger et populært land for briterne at ansøge i. Det skyldes, at tyskerne siden 1949 har forsøgt at råde bod på nazisternes rædsler ved at give tidligere statsborgere, der flygtede til blandt andet England, samt deres efterkommere ret til at søge om et tysk pas. Ifølge BBC opnåede 13.141 briter statsborgerskab i et andet EU-land i 2017, mens det året før blot var godt 5.000 og i 2015, hvor idéen om Brexit endnu var langt væk, blot gjaldt 1.826 briter.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Magnus Barsøe, avisens debatredaktør. Han skriver blandt andet: “Man kan nemt komme til at tro, at briterne har fortrudt deres beslutning om at træde ud af EU. Men det har de ikke. I 2016 stemte 52 procent for Brexit. I dag vil 50 procent gøre det samme, viser et gennemsnit af 12 nylige målinger, som Financial Times har foretaget. Der er et snævert flertal for at blive i unionen, men det er inden for den statistiske usikkerhed, skriver FT.” Børsen bringer en kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: “For den britiske regering er opgaven ikke kun at gennemføre Brexit på en måde, der begrænser de økonomiske omkostninger, og mens Brexit ofte i de danske medier bliver beskrevet som et utvetydigt tab for briterne, er der både ulemper, men også potentielle fordele herved, på langt sigt. […] De store muligheder ligger i, at Storbritannien kan tage skridt mod langt større frihandel og et opgør med EU’s reguleringsbarrierer for handel. Disse politiske muligheder, inklusiv en mulig frihandelsaftale med USA, vil potentielt kunne gøre briterne langt rigere på langt sigt. De kan derfor på ingen måde acceptere at forblive i EU’s toldunion, hvor EU forsat vil diktere britisk handelspolitik.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 8; Børsen, s. 4, 24;

Interne anliggender: Italien kan få bøde på 64 milliarder kroner - hvis EU tør
Berlingske skriver, at EU i yderste konsekvens kan give Italien en bøde svarende til 0,5 procent af landets samlede produktion i form af BNP, hvilket er 8,6 milliarder euro. Bøden kan blive en realitet, da den italienske regering i et nyt finanslovsforslag lægger op til et underskud på statsbudgettet til næste år på 2,4 procent, hvilket er mere, end EU tillader. EU har givet den italienske regering tre uger til at komme med et nyt forslag. “EU vil nok meget gerne undgå at stange en bøde ud til italienerne. Det risikerer at forværre tilslutningen til EU frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. I stedet vil EU nok sætte sin lid til, at de finansielle markeder disciplinerer italienerne. Det er en proces, der allerede er i gang, da de italienske renter er kravlet voldsomt i vejret oven på regeringens udmeldelser,” siger makroøkonom Søren V. Kristensen, Sydbank. EU-Kommissionen har aldrig tidligere afvist et finanslovsforslag fra et medlemsland, og hvis det ender med en bøde, vil det ligeledes være første gang i EU’s historie. Den nye italienske regering mener, at en ekspansiv finanspolitik kan sætte ekstra gang i den italienske økonomi, og at det kan hjælpe med at få nedbragt noget af den tårnhøje italienske statsgæld, der svarer til 130 procent af landets BNP. Børsen skriver, at Commerzbank forudser et vanskeligere miljø for euro som følge af striden om det italienske statsbudget og usikkerhed om euroregionens vækstudsigter.

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Susanne Utzon, avisens korrespondent i Italien. Hun skriver blandt andet: “Der er et stort pres på både Kommissionen og Rom for at finde en løsning, men foreløbig står den italienske regering fast. Lederen af det andet regeringsparti Lega, Matteo Salvini, har for længst erklæret krig mod Bruxelles og beskylder nu EU-Kommissionen for at ‘angribe et folk’. Under et besøg i Moskva i starten af måneden kaldte han EU-ledelsen for ‘bankernes Europa, baseret på masseindvandring og økonomisk usikkerhed for folk’. ‘Men tag det roligt, om seks måneder bliver de fyret af 500 millioner vælgere,’ erklærede han. Der skal være valg til Europa-Parlamentet i maj næste år, og for en uge siden bekræftede Salvini, at han overvejer at kandidere til posten som formand for EU-Kommissionen. Både Lega og M5S tror, at EU-parlamentsvalget kan give et politisk skred i Europa og bringe populistiske partier til magten.” Jyllands-Posten bringer en risikoanalyse af Jeppe Skårhøj, senioranalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: “Mens andre sydeuropæiske lande som Spanien og Portugal har haft delvis succes med at reformere deres økonomier, har viljen manglet i Italien. Og den italienske økonomi lider under en række strukturelle udfordringer, som skriger på reformer. En af de største er en tårnhøj offentlig gæld på ca. 132 procent af BNP - den næsthøjeste offentlige gæld i EU efter Grækenland. Dertil skal lægges et underskud på den offentlige saldo på 2,1 procent af BNP. Det er de tal, der får EU til at råbe vagt i gevær og kreditratingen til at rasle ned. Regeringens forslag til statsbudget får nemlig gælden til at stige endnu mere.”
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Børsen, s. 32; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Whistleblower kræver frit lejde til hvidvask-høring
Berlingske og flere andre medier beretter, at en af de helt centrale figurer i Danske Banks hvidvasksag, bankens egen whistleblower, britiske Howard Wilkinson, stiller op til høringer i både Folketinget og Europa-Parlamentet om hvidvask-skandalen. Howard Wilkinson er inviteret til en høring i Folketinget 19. november, mens høringen i Europa-Parlamentets særlige Skattesnydudvalg finder sted den 21. november. “Danske Bank får mulighed for at tale frit, det må Wilkinson også have. Derfor hviler der et stort moralsk ansvar på Danske Banks ledelse for at garantere, at der ikke tages juridiske skridt mod Wilkinson på baggrund af hans vidneudsagn,” siger Jeppe Kofod (S), som er medlem af Europa-Parlamentets Skattesnydsudvalg. Howard Wilkinson har således betinget sig frit lejde, så Danske Bank ikke efterfølgende kan sagsøge ham for at bryde sin tavshedspligt, skriver Børsen. “Vi har hørt fra Wilkinson, at han har den helt naturlige bekymring, fordi han er udstyret med en fortrolighedsklausul. Han vil sikre sig, at Danske Bank ikke sagsøger ham, når han fortæller parlamentet og offentligheden sandheden ved høringen,” siger Jeppe Kofod til avisen. Politiken bringer et debatindlæg af Jeppe Kofod og Jesper Petersen, henholdsvis MEP (S), ordfører for EU-Parlamentets Særlige Skattesnydsudvalg, og MF (S) skatteordfører. De skriver blandt andet: Der er behov for et stærkt europæisk samarbejde. Vi har i EU-Parlamentet foreslået og skabt flertal for et europæisk skatteeuropol, ligesom der er vedtaget skærpet rådgiver- og mellemmændsansvar. Men tiden må også være moden til at indse, at lovgivning og øget kontrol ikke alene kan gøre op med de her milliardskandaler. Der er behov for at grave et spadestik dybere. […] Dertil er der brug for markant bedre beskyttelse af whistleblowere. Det arbejde er allerede undervejs i form af et nyt beskyttelsesdirektiv, der nu bliver forhandlet i EU-Parlamentet.”
Kilder: Berlingske, s. 8; BT, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 3, 9; Børsen, s. 8

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Selvfølgelig er Danmark et venligt lille luderland
Berlingske bringer en kommentar af Torben Steno, vært på Radio24syv-programmet “Cordua & Steno” og musiker. Han skriver blandt andet: “Tidligere i denne uge kunne Radio 24syv afsløre et hemmeligt notat fra den danske ambassade i Beijing, som helt tilbage i 2012 redegør for Kinas anvendelse af dødsstraf, tortur, overgreb mod etniske mindretal, systematisk chikane af menneskerettighedsadvokater, indskrænket ytringsfrihed og hårde straffe til enhver, der forsøger at organisere alternativer til Kommunistpartiet. […] Anders Samuelsen bør naturligvis også holde sin kæft og bare handle alt det, vi kan med den totalitære supermagt. Skal der gøres et forsøg på en demokratisk irettesættelse, kan vi jo prøve at bruge vores mikroskopiske indflydelse i EU til at få etableret et modspil. Kun EU har musklerne til det. Desværre er det alt for sjældent, de bliver brugt.”
Kilde: Berlingske, s. 34

Institutionelle anliggender: Vi lever i en usikker mellemtid, hvor banditterne har frit spil
Berlingske bringer en analyse af Bent Winther, avisens samfundsredaktør. Han skriver blandt andet: “EU bliver ofte beskrevet som en magtfuld mastodont. Men det afhænger i den grad af øjnene, der ser, og i mange sammenhænge har Unionen vist sig uendelig svag både i forhold til de udfordringer, der er, og de forventninger, europæerne har om handlekraft. […] Så lige nu ligner EU en paralyseret mand, der står midt i fodgængerfeltet uden at kunne gå hverken frem eller tilbage, hverken frem mod et tættere og stærkere samarbejde eller tilbage til større national autonomi. Og mens Europas liberale og nationalkonservative ledere står og råber efter ham fra hver sin fortovskant, så skifter det til rødt.”
Kilde: Berlingske, s. 33

Finansielle anliggender: ECB bevæger sig ind i orkanens øje
Jyllands-Posten skriver, at udfordringerne hober sig op for eurozonen og dermed også for ECB-chef Mario Draghi forud for torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank. “Der er næppe nogen tvivl om, at det svagere økonomiske billede i euroområdet vil blive fremhævet på ECB's rentemøde. Men det er helt klart, at Mario Draghi & Co. ikke vil ændre sin retorik om, hvornår vi skal vente den første renteforhøjelse i euroområdet,” siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. Samtidig lyder det fra Lee Hardman, valutastrateg i japanske MUFG, at en eskalering af konflikten om det italienske statsbudget kan bringe ECB på banen igen som i 2012, da Mario Draghi lovede at gøre alt i sin magt for at redde den fælles valuta.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Landbrug: Svinepest kan koste 4 milliarder kroner
Jyllands-Posten skriver, at der alene i denne uge er fundet 27 vildsvin, som er smittet med svinepest, i skovene i det sydøstlige Belgien. Hvis blot ét enkelt sygt dyr bevæger sig 50 km mod øst ind i Tyskland, vil det udløse en økonomisk katastrofe for de danske svineproducenter, lyder det fra Christian Fink Hansen, sektordirektør for Seges Svineproduktion. “Tyskland er i dag EU’s største eksportør af svinekød, og vi må antage, at et udbrud af svinepest vil medføre, at markeder uden for EU lukker for tysk svinekød,” siger han.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Interne anliggender: En mere europæisk by findes ikke
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Michael Kuttner, avisens korrespondent. Han skriver blandt andet: ”I weekenden var man igen i Trieste. Umiddelbart var det en fornøjelse […] Men noget havde ændret sig. Italien har fået en populistisk regering, der mener, at EU ikke alene forfølger den, men også landets befolkning. Sådan siger i hvert fald indenrigsminister Matteo Salvini, der engang foreslog, at italienere og indvandrere skulle sidde i forskellige togvogne. Det ville i givet fald have været det første apartheidstyre i Europa siden Anden Verdenskrig. […] Forholdene har altid været lidt løsslupne, når det gjaldt Italiens pengesager, men Salvini tilføjer dem en grovhed, som indtil nu har været sjælden omkring ministerbordet. Ungarns stærke mand Viktor Orban har kaldt ham ‘min helt’. En italiensk journalist, Beppe Severgnini, har for nylig i The New York Times fortalt om Legas nære bånd til Rusland. Salvini har kaldt præsident Putin en ‘ledende statsmand’, og europaminister Paolo Savona er ‘antitysk og prorussisk’, hedder det.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Økonomi: Eurozonens budgetsæson er i gang
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, direktør, Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: “Med larmen omkring Italien er Spaniens risiko, at hele Sydeuropa kommer under finansmarkedets lup på et uheldigt tidspunkt. Specielt vedrørende Frankrig er der en anden politisk dimension i larmen med Italien. Præsident Macron har længe forgæves forsøgt at få skabt en fælles redningsfond for bankerne inden for eurozonen. Men med en tysk regering, der er ved at sprænge sig selv i atomer, et italiensk budgetunderskud, der giver genlyd i hele EU, og et valg til EU-Parlamentet om cirka et halvt år kommer den redningsfond ikke lige nu.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Udenrigspolitik: Saudi-Arabien skal næppe frygte internationale sanktioner
Jyllands-Posten og Politiken skriver, at Danmark, Frankrig og andre lande indtil videre fortsætter med at sælge våben til Saudi Arabien, mens kun Tyskland truer med at stoppe ovenpå drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) er villig til at se på dansk eksport til det stenrige kongedømme, men kun hvis det sker i fællesskab med de øvrige EU-lande: “Danmark har allerede en meget restriktiv politik for våbeneksport, og jeg er enig i, at vi i EU skal se kritisk på våbeneksport til Saudi-Arabien. I juni blev vi i udenrigsministerkredsen enige om at være særligt restriktive i forhold til krigen i Yemen, hvor Saudi-Arabien er stærkt engageret. For mig er Khashoggi-sagen endnu et bekymrende eksempel, der bekræfter den linje,” siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 4

Migration: Et nyt “anti-Salvini”-skib har meldt sin ankomst
Jyllands-Posten skriver, at en gruppe aktivister bestående af ngo’er, antiracistiske foreninger, venstrefløjspolitikere og store kulturpersonligheder er gået sammen om at søsætte et skib i Middelhavet, der fremover vil hjælpe med at overvåge og kontrollere farvandet og - hvis det bliver nødvendigt - redde migranter fra druknedøden. Tiltaget sker som et direkte modsvar til den italienske regerings hårde kurs mod migranter. “Tag til Tunesien, Libyen eller Egypten, men ikke til Italien. I kan samle, hvem op I vil, men I vil ikke få lov til at komme til Italien,” lyder Salvinis reaktion på redningsskibet. Altinget bringer et debatindlæg af Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han skriver blandt andet: “Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at EU bruger de globale processer omkring de såkaldte compacts for migration og fordrivelse samt verdensmålene som en rettesnor for arbejdet. EU må forpligte sig til et langsigtet og rettighedsbaseret samarbejde med tredjelande, når det kommer til migration og asyl. De nuværende kortsigtede strategier betyder, at EU er med til at legitimere autoritære regimer, og samtidig kompromitterer det EU’s mulighed for at holde fanen højt, når det kommer til beskyttelse af grundlæggende rettigheder.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 13; Altinget

Sikkerhedspolitik: Et selvhævdende Rusland kan true
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister, Danmark, Gudlaugur Thór Thórdarson, udenrigsminister, Island, Frank Bakke-Jensen, forsvarsminister, Norge, Peter Hultqvist, forsvarsminister, Sverige og Jussi Niinistö, forsvarsminister, Finland. De skriver blandt andet: “Lige nu er omkring 50.000 soldater fra 31 lande i fuld gang med en stor militærøvelse i Norge for at teste vores evne til at arbejde sammen i en krig eller en krisesituation. Øvelsen Trident Juncture 2018 er Natos største fuldskalaøvelse i årtier, og den er med til at bekræfte alliancens fornyede fokus på kollektivt at kunne forsvare sine medlemslande. Samtidig er det en understregning af den geopolitiske betydning af Norden som Europas nordligste flanke. […] Ved at øve sammen - og med Nato - styrker vi vores fælles evne til at stå sammen som naboer, hvis det engang skulle blive nødvendigt. Ikke i stedet for Nato, men i tillæg til Nato. Det er grunden til, at det samlede nordiske bidrag til Trident Juncture 2018 er så stort med over 13.000 soldater og et stort civilt personel.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Klima: EU er et skridt tættere på forbud mod vatpinde, engangsbestik og sugerør
Altinget, BT og en række andre aviser skriver, at et flertal i EU-Parlamentet onsdag har stemt for at forbyde en række af de plastikprodukter, som oftest ender i havet og på Europas strande. Forbuddet træder efter planen i kraft fra 2021 og omfatter blandt andet gælde engangsbestik, tallerkner, sugerør og ballonpinde i plastik. “Jeg er vældig godt tilfreds. Vi vandt, så det var smaddergodt. Kommissionens forslag var i sig selv rigtig godt til at starte med, men vi har fået vedtaget nogle gode tilføjelser, som vi kan tage med til forhandlingen med Ministerrådet,” siger Margrete Auken, der er EU-parlamentariker for SF og den grønne gruppes plastikordfører.
Kilde: Altinget; BT, s. 6; Jyllands-Posten, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 2; BT Metro, s. 6

Økonomi: Udviklingsbistand skal være god forretning
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødtes i sidste uge med Microsoft-stifter Bill Gates for blandt andet at diskutere indsatsområder i Afrika, hvordan det kommende EU-budget bør afspejle globale interesserer i Afrika, samt oprettelsen af et center for vaccineresearch i Danmark. “Vi har et godt partnerskab med den danske regering. Vi talte også om, hvordan det nye EU-budget kan se ud i forhold til at hjælpe nogle af de sager, vi tror på, så jeg er glad for, at vi kunne dele noter og forny vores forpligtelse til fælles prioriteter,” sagde Bill Gates efter mødet.
Kilde: Børsen, s. 25

Konkurrence: Forsvaret ikke parat til at bøje EU-regler
Altinget skriver, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse efter et dialogmøde med industrien fastslår, at Forsvaret ikke i højere grad vil benytte en særlig undtagelsesbestemmelse i EU’s udbudsregler og sender ordrer og opgaver direkte videre til danske virksomheder. “Når vi skal købe nye geværer eller have lavet en reparation på et værft, så synes vi det er svært at stable en juridisk holdbar argumentation på benene, som siger, at det er et spørgsmål om rigets sikkerhed,” forklarer brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen, der er stabschef i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Sidste år med Juncker - Her er prioriteterne
Altinget skriver, at programmet for det sidste år med den siddende EU-Kommission ikke byder på egentlige lovforslag fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker og hans hold. I stedet har EU-Kommissionen fokus på at få 45 prioriterede forslag færdigbehandlet om alt fra ophavsret til øremærket forældreorlov, der lige nu sidder fast i lovgivningsmaskineriet hos EU-parlamentarikere og ministre.
Kilde: Altinget

Migration: EU-Parlamentariker langer ud efter dansk grænsekontrol
Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg vil gøre det sværere for EU's medlemsstater at blive ved med at forlænge den midlertidige grænsekontrol inden for Schengen-området. Det skriver Altinget. Den slovakiske europaparlamentariker Tanja Fajon mener, at de nuværende regler er or lette at misbruge, og at Danmark er et af de lande, som udnytter reglerne. “Seks Schengen-lande har ulovligt udført kontrol ved de interne grænser i mere end tre år, selvom der er en maksimal grænse på to år. Det viser, hvor tvetydige de nuværende regler er, og hvordan staterne misbruger og mistolker dem. Hvis vi vil redde Schengen, er vi nødt til at sætte en stoppe for det og lave nye klarere regler,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Kilde: Altinget