Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. april 2017Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 27. april

EU i dagens aviser

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Ungarns Orbán og EU-Kommissionen optrapper konfrontation
EU-Kommissionen har i går onsdag, lagt sag an mod Ungarn i forbindelse men en ny universitetslov. Den nye lov kan medvirke, at Central European University (CEU) i Budapest skal lukke ned. Det skriver MetroXpress. EU-Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis forklarer, at Ungarns nye lov ikke stemmer overens med de grundlæggende frihedsrettigheder for det indre marked i EU. Det skriver Kristeligt Dagblad. I Information kan man læse om Vladis udtagelser om den nye tiltale: ”Vi har besluttet at rejse en sag [...] Ved at sende en åbningsskrivelse til den ungarske regering”. Onsdag sendte EU-Kommissionen et formelt brev, som kan være første skridt mod en retssag. Helt konkret strider loven imod retten til at etablere uddannelsesinstitutioner og den akademiske frihed. EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, udtaler under en debat i Europa-Parlamentet: ”Loven opfattes af mange som et forsøg på at lukke Central European University, som jeg ser som juvelen i kronen på det forenede og frie Europa. Kommissionens analyse af loven har bekræftet vores bekymringer i forhold til dens forenelighed med det indre markeds friheder og EU's grundlæggende rettigheder”. Det skriver Berlingske. Den ungarske premierminister Viktor Orban fik selv som ung et legat fra den ungarsk-amerikanske finansmilliardær George Soros. George er grundlæggeren bag CEU, der blev grundlagt i 1991, og han donerer fortsat penge til ngo'er, der fremmer det åbne samfund. Orbans visioner er et illiberalt demokrati med Tyrkiet og Rusland som forbilleder, og netop Georges stadig støtte til unge ungarere, synes at gå imod hans visioner. Det skriver Jyllands-Posten. Ikke nok med at EU-Kommissionen er utilfredse med Ungarns nye universitetslov, så har en række sager fra Ungarn også skabt bekymringer hos Kommissionen. Her iblandt nyt lovforslag om, at registrere NGOere og deres finansieringskilder. Til trods for, at Orbán ikke selv mener, at loven handler om at lukke CEU eller jagte NGO'er, har han udtalt, at George Soros er en fjende for Ungarn. Det skriver Berlingske.
Kilder: Berlingske, s. 7, 13; Information, s. 7; Jyllands-Posten, s. 1, 10; Kristeligt Fagblad, s. 6; MetroXpress København, s. 18

Institutionelle anliggender: EU skal have et mere socialt ansigt
Nyt tiltag fra EU-Kommissionen, skal prøve at skabe bedre forhold for europæiske arbejdere. I går præsenterede Kommissionen deres nye sociale søjler, som indeholder 20 principper. Søjler der skal skabe et mere retfærdigt og socialt Europa. De nordiske lande er utilfredse, da de ønsker at lade arbejdsmarkedet styre af aftaler. Anders Vistisen, DF's medlem af EU-Parlamentet siger: ”Jeg frygter, at de eventuelle sociale rettigheder, der skal ensrettes med andre EU-lande,åbner for nye afgørelser ved EU-Domstolen, som trumfer vores nationale lovgivning”. Det skriver Information. Jean-Claude Juncker, formand for EU-Kommissionen udtaler på Altinget: "Med EU's søjle af sociale rettigheder og den første stribe forslag, der følger med, indfrier vi vores løfter, samtidig med vi åbner et nyt kapitel". I første omgang er der tale om anbefalinger og ikke lovforslag. Kun emnet omkring forældreorlov til mænd kommer på bordet, som et konkret lovforslag. Det skriver Berlingske. Forslaget omkring forældreorlov til mænd indebærer fire måneds barsel, og vil ifølge Kommissionen forbedre kvinders vilkår på arbejdsmarkedet, som på sigt forhåbentligt skal ændre på den statstik der fortæller, at der er 11 procent færre kvinder på arbejdsmarkedet end mænd. Det skriver Information. Kristeligt Dagblad bringer en debat om EU-Kommissionens nye sociale søjler, og skriver blandt andet om arbejdsmarkedet: ”Arbejdsmarkedet er under forandring i disse år, hvilket typisk opfattes som en udfordring. Men lad os også se mulighederne heri: Digitaliseringen skaber blandt andet nye muligheder for fjernarbejde og fleksible arbejdstider. Med vores forslag til at forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv ønsker vi at udnytte disse nye muligheder og udbrede brugen af fleksible arbejdsordninger. Forslaget tager desuden sigte på at støtte medlemsstaterne i at forbedre både kvalitet, adgang og prisoverkommelighed med hensyn til børnepasning og langtidspleje. Morten Løkkegaard, venstres EU-Parlamentariker udtaler i Information omkring barsel: ”Med det her direktiv, stikker det af for Kommissionen. Det er et lovforslag, der er uoverstigeligt at komme igennem uden voldsom indgriben i de nationale parlamenter. Det europæiske samarbejde skal ikke bruges til social hjælp - for vores nationale systemer er simpelthen for forskellige.” Han mener, at Danmark allerede har et velfungerende barselssystem sammenlignet med andre lande. Karen Ellemann (V) er utilfreds med EU-Kommissionens udspil til barselssystemet. Hun mener, at forældre frit skal kunne dele tiden mellem sig, og derfor skal hverken EU eller den danske stat blande sig. Det skriver MetroXpress.
Kilder: Information, s. 8-9, 9; Berlingske, s 6. Altinget; MetroXpress, s. 16; Kristeligt Dagblad, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Europa har købt sig lidt tid
I en debat i Berlingske, skriver Jarl Cordua, politisk kommentator: ”I Tyskland falder euro-modstanderne AfD som en sten i målingerne, mens UKIP i UK efter Brexit-afstemningen helt har overflødiggjort sig selv. 2017 blev ellers af mange udråbt som et skæbneår for, hvilken retning Europa og det mørbankede EU-projekt ville gå. [...] Over hele Europa ligger socialdemokratiske partier i ruiner. […] Kun i Norden, Italien, Østrig og Tyskland er socialdemokraterne relevante. Måske fordi man nogle af disse steder, som i Danmark og Østrig, har justeret sin udlændingepolitik? […] Med en præsident Macron i Frankrig og endnu en periode til Merkel i Tyskland, vil det formodentlig stabilisere EU de næste fire-fem år og for en tid kortslutte højrenationalister og andres selvsikre forudsigelser om EU-projektets snarlige kollaps. […] I stedet bør EU's ledelser koncentrere sig om, at understøtte den økonomiske vækstog de noget mildere økonomiske vinde, der for tiden blæser i Europa. Lavere arbejdsløshed og mere velstand vil forstærke digerne indtil næste krise, hvor den nationalistiske højrefløj igen med rygvind fra vælgerne kræver EU nedlagt”. Også Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af Europa-Parlamentet, skriver i en debat på Altinget: ”Det haster med slankekuren, hvis EU ikke skal dø af overvægt. […] Frankrigs næste præsident hedder formentlig Emmanuel Macron og er en ivrig tilhænger af lovgivning fra Bruxelles. […] Valget er ingen grund til at slappe af med at reformere EU. EU bør gøres mere handledygtig på de områder, hvor vi ikke selv kan lovgive effektivt i medlemslandene og holde fingrene fra de områder, hvor landene selv kan lovgive effektivt med folkevalgte. […] Man bør forelægge alle dommerskabte love og grundlove for de valgte lovgivere i Europa-Parlamentet og Ministerrådet - og fjerne dem, der ikke kan opretholdes af et flertal i de to lovgivningskamre.”
Kilder: Berlingske, s. 34; Altinget

Migration: Flygtninge og migranter finder nye ruter til Europa
Førhen har Libyen været transitland for flygtninge og migranter der ønsker at komme til Europa. Men nu bliver landende Tunesien og Algeriet også brugt. Edoardo Anedda, øverstkommanderende for flådeenheden under Guardia di Finanza - det italienske bagmandspoliti - i Palermo på Sicilien fortæller, at de er meget opmærksomme på flygtninge, der kunne være involveret i terorisme. Samtidig mener han, at en lokal italiensk organisation er involveret i de mange bådflygtninge, som bliver sendt fra Libyen med kurs mod Italien. Guardia di Finanza er en vigtig brik i Italien og EU's forsøg på at begrænse flygtningestrømningen. Det skriver Berlingske. Flere landsdækkende aviser skriver i dag, at EU gav 710.500 asylansøgere rette til beskyttelse i et af de EU's medlemslande. Mere end en fordobling i forhold til 2015, på kun 330.000 flygtninge som fik asyl. Asylansøgerne kommer primært fra Syrien, Eritrea, Irak og Afghanistan. Det vurderes, at det høje antal af ansøgere er et efterløb oven på tilstrømningen i 2015 samt starten af 2016.

Østrig har fortsat fokus på grænsekontrol, og Østrigs indenrigsminister, Wolfgang Sobotka, vil have landets grænsekontrol forlænget på ubestemt tid. Ministeren er optimistisk, og regner med at EU-Kommissionen vil anbefale en forlængelse af grænsekontrollen. Det skriver Politiken.
Kilder: Politiken, s. 2, 11; Berlingske, s. 20-21; Information, s- 7; Jyllands-Posten, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 6

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Trump opgiver at trække USA ud af Afghanistan
Information skriver, at USA forbereder en optrapning af krigen mod Taleban, der har vokset sig stærk i ly af krigen mod Islamisk Stat. Taleban kontrollerer mindst ti procent af Afghanistan, og yderligere 20 procent af landets territorium risikerer at falde til den militante islamistiske bevægelse i løbet at sommeren. “Hvis udviklingen fortsætter, risikerer den afghanske regering at komme i en situation, hvor Taleban kontrollerer en tredjedel af landet eller måske endda 40 procent,” siger seniorforsker Mona Khanwal Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier til Information. Berlingske bringer en kronik af professor, dr.jur, Jesper Lau Hansen, som argumenterer for nødvendigheden af militær indgriben i konflikter rundt om i verden. “Vi må nu sande, at prisen for alternativet, at blande os udenom, ikke bare kan være højere, men ofte også er direkte umulig. Forhåbentlig gør det os klogere og bedre i stand til at vælge de rette tiltag i den urolige verden, vi lever i,” skriver Jesper Lau Hansen i Berlingske.
Kilder: Information, s. 10-11; Berlingske, s. 32-33

Sikkerhedspolitik: Trump opgiver at trække USA ud af Afghanistan
Information skriver, at USA forbereder en optrapning af krigen mod Taleban, der har vokset sig stærk i ly af krigen mod Islamisk Stat. Taleban kontrollerer mindst ti procent af Afghanistan, og yderligere 20 procent af landets territorium risikerer at falde til den militante islamistiske bevægelse i løbet at sommeren. EU's repræsentant Franz-Michael Mellbin opfordrer i en udsædvanlig skarp pressemeddelelse til omgående reformer i toppen af det afghanske sikkerhedsapparat. “Der skal ske noget, og det skal være nu,” lyder det fra den danske topdiplomat ifølge Information. Berlingske bringer en kronik af professor, dr.jur, Jesper Lau Hansen, som argumenterer for nødvendigheden af militær indgriben i konflikter rundt om i verden. “Vi må nu sande, at prisen for alternativet, at blande os udenom, ikke bare kan være højere, men ofte også er direkte umulig. Forhåbentlig gør det os klogere og bedre i stand til at vælge de rette tiltag i den urolige verden, vi lever i,” skriver Jesper Lau Hansen i Berlingske.
Kilder: Information, s. 10-11; Berlingske, s. 32-33

Økonomi: Elefanten vil spøge på Børsen
Jyllands-Posten skriver, at Udenrigsministeriet og Dansk Erhverv under overskriften "Making globalisation work for all" i dag er værter for en stort anlagt konference på Børsen, hvori foruden en række danske ministre også deltager blandt andet OECD's generalsekretær, Ángel Gurría, samt EU's handelskommissær, Cecilia Malmström. I en anden artikel fortæller Jyllands-Posten, at Danmark er nødt til at svare igen med en sænkning af selskabsskatten, hvis det lykkes for Donald Trump at sænke den amerikanske selskabsskattesats til 15 procent. Ifølge Dansk Industri sænker foreløbig syv europæiske lande selskabsskatten i år, blandt andet Storbritannien hvor premierminister Theresa May allerede har truet med, at banke den britiske selskabsskat endnu længere ned i forbindelse med landets exit fra EU om to år, skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9, 12-13

Institutionelle anliggender: Et EU i opløsning
En debat bragt på Altinget, skriver Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative: ”Ingen af de europæiske lande kan modstå noget som helst uden EU. Derfor trues såvel vores indre som vores ydre fred af et EU i opløsning. [...] Hermed var valgene i Østrig, Holland og nu foreløbigt i Frankrig veloverstået, og vinder Macron som forventet anden runde, bliver der intet "Frexit". Parlamentsvalget i Storbritannien kan tilmed give de stærkt EU-positive Liberaldemokrater en del sæder i Parlamentet, som vil trække mod et blødt Brexit, mens UKIP bryder sammen. Og til efteråret kan det tyske forbundsdagsvalg i hvert fald ikke ende med en anti-EU-kansler. Skrækscenarierne er manet i jorden, men derfra kan de jo komme op igen. For der er fortsat stærke, EU-negative partier i alle parlamenterne, og tre ud af de fire franske præsidentkandidater ønskede mindre USA, og mere Rusland i den europæiskeudenrigspolitik.[...] Lad os nu forestille os, at EU virkeligt bevæger sig baglæns og går i gradvis opløsning. Så vil vort Europa igen bestå af snese af suveræne lande med ukoordinerede og forskellige udenrigspolitikker med forskellige allianceforhold og uden større, gensidige forpligtelser. Også Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet, skriver i en debat på Altinget om Europas fremtid: ”

Hvad alle tre afstemninger - og i øvrigt også Brexit før dem - med sikkerhed har vist, er, at Europa er splittet i to næsten lige store grupper, der ser fundamentalt forskelligt på fremtiden: Gruppen af fremtids-bekymrede, primært de ældre, folk uden for arbejdsmarkedet samt de ideologisk nationalt-konservative og reaktionære, som ønsker globaliseringen skruet tilbage til en verden før computere, robotter, automatisering, åbne grænser, frihandel og værdi-opløsning. Nationalstaten bliver for dem billedet på de grænser, der skal bevares - over for de fremmede, de multinationale, kapitalen og de samarbejdsorganer, som repræsenterer moderniteten, primært EU. På den anden side gruppen af fremtids-optimister, primært de unge, de veluddannede og folk i arbejde samt de ideologisk liberale, som ønsker globaliseringen udnyttet med mere frihandel og bevægelighed (men også tæmmet af fælles regelsæt) i et forpligtende internationalt samarbejde.)
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Venstrefløjens NGO-facede smiuldrer i Bruxelles
I en debat på Altinget, skriver Bendt Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet: ”Det må være slut med, at seriøse medier som Danmarks Radio, Jyllands Posten, Politiken med flere tager Corporate Europe Observatory (CEO) alvorligt. Nu er CEO blevet afsløret som intet andet end en dobbeltmoralsk politisk bevægelse, der fører kampagne mod Europa-Kommissionen. I et fremragende stykke undersøgende journalistisk har mediet Politico afdækket, at CEO's hovedsponsor er en libanesisk forretningsmand (Ayman Jallad), der sælger entreprenørmaskinerne Caterpillar i Libanon. Han styrer sammen med andre ikke-navngivne donorer pengestrømmen til CEO på 1,4 millioner kroner årligt. Det sker via fonden Isvara Foundation
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: En sort dag for alle kvinders rettigheder
Saudi-Arabien har fået en firårige plads i FN's kvindekommission, som har til formål at promovere ligestilling mellem kønnene. 15 demokratiske lande stemte for, herunder fem EU-lande. Saudi-Arabien udfører offentlige henrettelser, og netop dette emnefelt vækker opsigt blandt landende. ”Valget af Saudi-Arabien er jo ikke en accept af landets politik. Men man kan håbe på, at det bliver muligt at påvirke dem en smule. Det er jo vores opgave at gøre det krystalklart, hvor vi står i henhold til kvinders rettigheder”, siger Mogens Lykketoft, tidligere formand for FNs generalforsamling. Det skriver Berlingske.
Kilde: Berlingske, s. 16

Klima: Revitalisér EU's klimakvotesystem
I en debat bragt på Altinget, skriver Pia Olsen Dyhr, formand og klimaordfører, SF: ”Der er brug for på EU-plan at få startet en debat om en grundlæggende reform af EU's CO2-kvotesystem. Systemet har spillet fallit, paradoksalt nok fordi CO2-udslippet er langt mindre end forventet - blandt andet på grund af finanskrisen. Det har ført til et overskud af kvoter, som formentlig tidligst er høvlet af på den anden side af 2050 og måske aldrig. Det er en helt uholdbar situation. […] Der er også brug for støtte til udvikling af nye, umodne teknologier, som på sigt kan give billigere løsninger.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Nye EU-regler udfordrer personaliseringen
EU ændrer om et års tid på de krav, som virksomheder har af deres håndtering og beskyttelse af persondata. Det kan koste virksomhederne dyrt, hvis ikke er styr på persondata. Bøder på op til 20 millioner EUR eller 4 procent af den globale koncernomsætning, kan blive omstedt. Derfor er der et stærkt økonomisk incitament til, at virksomheder skal fokusere ekstra meget på dette, i den nærste fremtid. Det skriver Børsen.
Kilde: Børsen, s. 9

Finansielle anliggender: Banker presser EU
EU-Kommissionen er blevet kritiseret af europæiske bankchefer, efter en høring i EU-Parlamentet. Det skriver Jyllands-Posten. Bankcheferne mener, at Kommissionen har været for længe om at færdiggøre nye finansielle regler. Den økonomiske stabilitet i Europa samt bankernes konkurrenceevne kan være truet af de manglende tiltag fra Kommissionens side. Det skriver Børsen.
Kilder: Børsen, 18; Jyllands-Posten, s. 13

Institutionelle anliggender: EU-Parlamentarikerne skal stå til ansvar for skattepengene
I en debat bragt på Altinget, skriver Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU: ”Der er ingen kontrol med EU-parlamentarikernes 'blyantspenge', og parlamentarikerne ønsker heller ingen kontrol. Hver år uddeler EU 288 millioner skattefrit til EU-parlamentarikerne i de såkaldte 'blyantspenge', men der er absolut ingen kontrol med brugen af midlerne. Derfor har jeg i dag (27. april) stillet forslag i EU-Parlamentet om obligatorisk kontrol med midlerne. [...] Imidlertid mente et flertal af mine kolleger i EU-Parlamentet åbenbart ikke, at de skylder EU's borgere den samme indsigt i, hvordan de bruger skattepenge, så mit forslag blev nedstemt af EU-Parlamentet.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
27. april 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark