Torsdag den 27. august

Tophistorier

Irsk EU-kommissær kvajer sig i golfklub
På grund af deltagelse i en gallamiddag i regi af en eksklusiv golfklub er EU’s handelskommissær, Phil Hogan i store problemer. Ved gallamiddagen deltog omkring 80 gæster og gallafesten var et klart brud på de irske coronaregler, der få dage forinden var blevet strammet yderligere for at dæmme op for stigende smittetal. Før opstramningen måtte maksimalt 50 personer samles indendørs. Efter opstramningen blev den slags arrangementer frarådet. Den irske regering ligger ikke skjul på, hvad de mener om Phil Hogans handlinger. Premierminister Micheal Martin siger, at deltagerne i gallamiddagen udviste ”monumental mangel på dømmekraft” - og regeringstoppen har bedt Phil Hogan om at ”overveje sin position”. Dog er det ikke medlemslandene i EU, som kan fyre en kommissær. Den ret tilhører derimod kommissionsformand Ursula von der Leyen. Von der Leyens talsperson har denne uge dog kun trådt i vande på hvert af de daglige pressemøder. Ved onsdagens pressemøde gik de første 20 minutter med sagen, men uden at talspersonen kunne sige andet end, at Ursula von der Leyen lige nu er i gang med at granske rapporten om sagen, som Phil Hogan har udarbejdet, samt at formanden vil komme med sin konklusion, når hun ”har dannet sig overblik over det fulde billede”. Phil Hogan selv er helt klar over, at han har kvajet sig. I et forsøg på at redde sit job i Bruxelles har han lagt sig fladt ned med undskyldninger i uendelige variationer. Det stod dog klart onsdag aften, at undskyldninger ikke var nok og ifølge RTE, Irish Times og Politico har Phil Hogan valgt at trække sig som kommissær.

Altinget bringer en analyse af journalist Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: ”Hvis Ursula von der Leyen havde håbet på en fredelig tilbagevenden til den politiske sæson efter den traditionelle august-sommerferie i Bruxelles, er hun blevet slemt skuffet. Næppe er hendes folk mødt ind efter ferien, før hun har måttet håndtere en voksende skandale omkring én af sine vigtigste EU-kommissærer. Den irske handelskommissær, Phil Hogan, brød sit hjemlands coronaregler flere gange under sin sommerferie, herunder ved at deltage i en gallamiddag med over 80 mennesker efter en golfturnering og bryde lokale karantæneregler på flere leder og kanter. Efter massivt pres fra den irske regering, inklusive både premierminister Micheál Martin og Hogans egen partiformand og vicepremierminister, Leo Varadkar, har han nu indleveret sin opsigelse. […] Dermed går et helt nyt spil i gang nu om, hvem der kan få det eftertragtede handelsjob. Det spørgsmål skal Ursula von der Leyen til at besvare nu. Og det eneste, vi ved på nuværende tidspunkt, er, at det langtfra er givet, at det bliver en irer. […] Internt i EU-Kommissionen står flere af de siddende kommissærer med betydelig mere politisk pondus på spring, som alle sammen godt kunne tænke sig at overtage Hogans post. Derfor kan det første, von der Leyen skal koncentrere sig om i det nye politiske skoleår, være en kommissærrokade kun ni måneder inde i hendes nye EU-Kommissions levetid.”
Politiken, s. 8; Altinget (27.08.2020)

Regeringen anklages for nøl: ”Millionerne fosser ud af statskassen”
Information skriver, at regeringen og støttepartierne på venstrefløjen fortsætter med at skændes om den politiske aftale fra i foråret, som skulle forhindre, at penge fra statslige hjælpepakker gik til virksomheder i skattely. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) var onsdag indkaldt i samråd for at forklare regeringens fortolkning af EU-retten på området. En eksplosiv henstilling fra EU-Kommissionen i juli var baggrunden for samrådet. Henstillingen såede nemlig tvivl om regeringens fortolkning af EU-retten. Ifølge henstillingen bør ”medlemslandene udelukke selskaber med base i skattely fra hjælpepakker, og det gælder uanset om selskabet er ejet direkte fra skattely, eller hvis det går igennem en kæde af selskaber i andre lande”. Hidtil har regeringen hævdet, at det ikke er muligt at forhindre et selskab fra adgang til hjælpepakker, med mindre det er direkte ejet fra et skattely på EU's sortliste, men da de relevante selskaber med ejere i skattely stort set altid vil være ejet via en kæde af selskaber i andre EU-lande, vil denne fortolkning af reglerne ikke have nogen praktisk betydning. ”Vi er nødt til at få afklaret henstillingens anvendelsesområde og de juridiske vurderinger af EU-retten, som den baserer sig på, før vi kan anlægge en anden praksis end i dag,” lød det fra Morten Bødskov på samrådet. Altinget skriver, at ifølge regeringen var der ikke indikationer fra EU-Kommissionen til regeringens EU-eksperter om, at Danmark kunne gå længere. Det vakte derfor undren, da anbefalingerne blev sendt ud den 14. juli. ”Vi har lidt vanskeligt ved at forstå, at det her lige pludselig kommer, når man har været i dialog med EU-Kommissionen i maj og juni om vores egen fortolkning, hvor der, som jeg forstår det, ikke har været noget signal om, at der ville komme noget a la det her. Så er det lidt vanskelig,” sagde Bødskov på samrådet. Dog kunne Bødskov fortæller, at der ses positivt på de nye anbefalinger og på samrådet sagde han: ”Hvis det giver nogle åbninger, så forfølger vi dem”.
Information, s. 6; Altinget (27.08.2020)

Prioritede historier

Nu mødes verdens centralbankchefer virtuelt
Det årlige symposium for centralbankchefer i Jackson Hole er også ramt af coronakrisen skriver Jyllands-Posten. Symposiumet vil denne gang foregå virtuelt – og hele verden vil kunne se med. Jackson Hole højt oppe i Rocky Mountains har de seneste 43 år dannet rammen for den to-dages konference, som er arrangeret af Federal Reserve Banks afdeling i Kansas City, men nu er der lukket for indrejse ligesom resten af USA er lukket grundet coronapandemien. Centralbankcheferne vil blandt andet fokusere på, at ”selv om fremtiden altid er usikker, er der en generel forventning om, at lav vækst og lave renter vil vare ved”. Dette udgangspunkt er afgørende, da centralbankcheferne erkender, at de savner konkret viden om, hvordan en kombination af lav økonomisk vækst og lave renter påvirker husholdningernes og erhvervslivets forventninger, samt hvordan ændringer i disse forventninger påvirker den økonomiske aktivitet. Federal Reserve Bank understreger, at ”viden herom er af kritisk vigtighed for centralbankerne, når det skal udvikle deres strategier for at kunne indfri deres mandater”. At centralbankerne ikke længere har den nødvendige råstyrke til at håndtere konjunkturerne, som de eller havde tidligere, har kunnet ses i Europa i det seneste årti. Her har Den Europæiske Centralbank (ECB) gang på gang efterlyst strukturelle reformer i eurolandene, da den pengepolitiske indsats ikke har kunnet stå alene. Hvilket også er tilfældet nu, da det er urealistisk at forestille sig lavere renter. Derfor er ECB's program for støtteopkøb af statsobligationer centralbankens tilbageværende bidrag, dog forudsætter det målrettede finanspolitiske tiltag i eurolandene.
Jyllands-Posten, s. 16-17 (27.08.2020)

Advarsel: Hjælpepakker kan ende i statsstøtteræs
En oversigt fra tænketanken Bruegel over hjælpepakker i ti EU-lande, samt i Storbritannien og USA, viser, at Tyskland indtager en klar førsteplads i EU, når det gælder uddeling af direkte statsstøtte under coronakrisen, skriver Børsen. Danmark har også givet direkte støtte mens andre EU-lande mest har benyttet udsættelser og lånegarantier. Hovedparten af hjælpepakkerne i Danmark udløber med udgangen af august, dog er der i øjeblikket politiske forhandlinger om hvorvidt nogle af hjælpepakkerne skal forlænges i nogle brancher. Ifølge Lasse Hamilton Heidemann, der er chef i Dansk Erhverv har hele EU nået et punkt, hvor der er behov for at koordinere udfasningen. Han opfordrer EU-Kommissionen samt den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, til hurtigst muligt at tage fat på opgaven. “Vi har bedt om, at man fra Kommissionens side forsøger at koordinere. Der er stor forskel på, hvad der er delt ud, men der er også et vigtigt tidsperspektiv: Hvor længe bliver man ved? Hvis vi i Danmark udfaser hurtigt mens andre fortsætter, så sidder vi i saksen. Det er i sig selv forvridende for konkurrencen, at der er så stor forskel på den støtte, der er givet - og det kan blive ekstra forvridende, hvis det ikke lykkes at koordinere udfasningen," siger Heidemann. I Dansk Industri siger EU-chef Anders Ladefoged, at “det, der ramte i foråret, var så usædvanligt og ekstraordinært, at der ikke blev koordineret eller samtænkt. Kommissionen var bare nødt til at sige, at her må vi give lov. Landene har så gjort, hvad de kunne, og det kunne nok ikke være anderledes”. Dog deler han ønsket om, at udfasningen koordineres på EU-niveau.
Børsen, s. 1, 18 (27.08.2020)

Interne anliggender

Et halvt år efter at coronaen ramte Italien: ”Når jeg ser tilbage, ser jeg kun mørke”
Italien var det land i Europa, der først blev ramt af coronavirus. Hverdagen er på vej tilbage, men nu er smittetallet begyndt at stige igen, skriver Politiken. Italien blev på EU-plan, som det værst ramte coronaland, i juli tildelt den største portion af genopretningspuljen. De fik i alt 209 milliarder euro - hvoraf 81 millioner euro var som tilskud. Nu skal nye meningsmålinger vise, om de mange millioner euro har taget brodden af den voksende EU-skepsis i Italien. Spørgsmålet om solidaritet er blevet heftigt diskuteret, efter at EU-medlemslandene ved coronakrisens start tøvede med at hjælpe Italien - samt efter debatten om lån eller tilskud med den såkaldte 'sparebande', Danmark, Østrig, Holland og Sverige. ”Regeringens store opgave er nu at lave en plan for, hvordan EU-midlerne skal bruges. Men de har endnu ikke offentliggjort skyggen af en plan. Det er meget luftige udtryk, de bruger,” siger Antonella Seddone, der er professor og politolog ved Torino universitet.
Politiken, s. 6 (27.08.2020)

Klima

EU-eksperter melder skarpt ud: 'Perverst' og 'klimahykleri' at kalde træafbrænding grønt
Størstedelen af Danmarks vedvarende energi kommer ikke fra sol og vind, men fra afbrænding af træpiller og træflis, som i årevis er blevet kritiseret for ikke at være CO2-neutralt, skriver Information. EU's videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Council (EASAC), vil have ændret EU-reglerne, således at afbrænding af træpiller og træflis ikke længere kan regnes som en klimaneutral energikilde. Det vil få konsekvenser for Danmark, hvis det sker. EASAC, som er et uafhængigt ekspertorgan sammensat af forskere fra næsten alle EU-medlemslande samt Norge og Schweiz, sendte onsdag en pressemeddelelse ud med overskriften ”Stop den perverse klimapåvirkning fra biomasse ved radikalt at reformere CO2-regnskabsreglerne”. EASAC opfordrer EU til at ændre sit handelssystem for drivhusgasemissioner (ETS), som er hjørnestenen i EU's klimapolitik. Systemet lægger via handel med CO2-kvoter et loft over mængden af klimaskadelige gasser, som må udledes af energiintensive industrier, energiproducenter samt flyselskaber. Ifølge forskerne er problemet, at afbrænding af træbiomasse regnes som klimaneutralt og derfor ikke tælles med i systemet. ”At opgøre skovbiomasse som vedvarende energi har en pervers indflydelse på klimaet. De nuværende regnskabsregler under handelssystemet for drivhusgasemissioner fremstiller visse kraftværker og lande som grønne pionerer, selv om de rent faktisk skader klimaet,” udtaler professor Michael Norton, der er miljødirektør i EASAC i pressemeddelelsen.
Information, s. 4 (27.08.2020)

Grøn eksport kan redde klimaet og økonomien, men regeringens afgiftspolitik kan ødelægge det hele
Berlingske skriver, at det faktum, at store dele af dansk eksport er hårdt ramt af coronakrisen, er svært at overse. Dog har Grundfos' topchef, Mads Nipper, der er formand for et af regeringens klimapartnerskaber, udtænkt en plan, som kan fordoble dansk eksport af klimavenlig teknologi frem mod 2030 og gøre mangefold mere gavn for klimaet end det danske 70-procentsmål. ”Hvis vi skal fordoble eksporten af den grønne teknologi, som vi målsætter os i 2030, er der behov for, at vi får alle virksomheder med - store som små,” siger Mads Nipper. ”Lige nu er der et åbent vindue af muligheder, fordi lande over hele verden og ikke mindst i Europa har lanceret så mange genstartspakker med midler øremærket til grønne løsninger. Det gælder ikke mindst EU, der har afsat 750 mia. euro, hvoraf 30 procent er øremærket grønne løsninger,” fortsætter Mads Nipper. Men et forhold ved regeringens politik bekymrer ham, og det er, at regeringen har hævet eller har planer om at hæve en række afgifter på erhvervslivet for at finansiere blandt andet pensionsreform og politireform. Ydermere har politikerne aftalt, at der skal indføres en CO2-afgift i en eller anden form. ”Jeg håber, at man tager helhedsperspektivet og laver en CO2-afgift som et lukket kredsløb - det er supervigtigt,” siger Mads Nipper. I Nippers grønne eksportplan mener han blandt andet, at ”ministerier og diplomater skal arbejde på at påvirke de politiske rammevilkår i andre lande i mere klimavenlig og grøn retning. Det skal ikke mindst ske i EU-regi. Det skal ske med særlig fokus på EU og andre højværdimarkeder” og at ” Der bør opstilles nye ambitiøse bindende mål for energieffektivitet og vedvarende energi i EU, Energistyrelsens eksportordning skal styrkes med flere midler”.
Berlingske, s. 10 (27.08.2020)

SF i EU: Nyt EU-budget er måske historisk, men ikke historisk grønt
I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”Der skulle findes en løsning på EU's fremtid. Efter fire hæsblæsende døgns forhandlinger blev lederne enige. De jublede alle i kor og kaldte det en "historisk aftale". Og det var da også et epokegørende vendepunkt, som vil indgå i EU-pensummet om fællesskabets vigtigste begivenheder. Men vil aftalen også blive opfattet som en milepæl for EU's klimaindsats? Det afhænger af, hvor meget vi tør kæmpe for det. […] Det kom som en overraskelse for mange, at man nu hæver den såkaldte klima-mainstreaming til 30 procent. Det betyder, at 30 procent af hele budgettet og genopretningsfonden skal gå til klimarelaterede tiltag. […] Men betyder det så, at 30 procent af EU's investeringer er grønne og resten sortere end kul? Nej, heldigvis fik vi også indskrevet et do-no-harm-princip, så ingen af budgetposterne må modarbejde målet om klimaneutralitet i 2050 og skal leve op til Paris-aftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning. Sidstnævnte er dog kun en hensigt, ikke lovbindende. […] Og nu vi er ved det, så er der heller ikke meget ræson i, at klimamidler røg i svinget, da sparelandene kæmpede for et lavere budget. Især gik det ud over Just Transition-fonden, som eksempelvis skulle hjælpe Polen i gang med udfasning af kul til vores alles fordel. Fonden blev samlet set beskåret fra 40 til 17,5 milliarder euro, og så slækkede man så meget på de grønne krav, at medlemslande nu kan modtage tilskud, selvom man ikke forpligter sig på målet om klimaneutralitet i 2050.”
Altinget (27.08.2020)

Landbrug

Asger Christensen om et efterår med landbrugsreform: Det bliver vildt hektisk
Der står meget på spil for danske landmænd i den kommende landbrugsreform i EU, mener Asger Christensen (V), der er Danmarks eneste medlem af landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet. ”Det bliver tidspresset, og det bliver heftige forhandlinger,” siger Asger Christensen til Altinget. Der åbnes i den nye EU-budgetaftale i Rådet op for, at landene kan flytte op til 40 procent fra den direkte landbrugsstøtte og over til landdistriktspuljen. Men for de fleste landes vedkommende vil der også gå op til 25 procent den modsatte vej, hvilket Asger Christensen ser som den største fare i reformen og han mener at man kan få en renationalisering af landbrugspolitikken. "Vi er meget betænkelige ved de nye muligheder, fordi vi har tidligere set, at andre lande gerne fylder op med statsmidler i landbruget. Det har man ikke for vane at gøre i Danmark, og derfor kan det være med til at skabe en skævvridning," siger Asger Christensen. Asger Christensen er selv landmænd og han er ikke i tvivl om, at landmænd kommer til at levere på biodiversitetsområdet, og skal dyrke andet end korn, græs og majs. "Vi er helt på det rene med, at vi skal have fundet en incitamentsstruktur til, at jeg som landmand også skal levere på biodiversitet," siger Asger Christensen. Han vil kæmpe for, at landmænd også kan være med til at levere grøn energi og på dermed kan være med til at trække CO2 ud af atmosfæren.
Altinget (27.08.2020)

DIEH og L&F: Vi skal stille krav om ansvarlig soja bagud i kæden
I et debatindlæg på Altinget skriver Mikkel Stenbæk Hansen og Flemming Nør-Pedersen, henholdsvis direktør i Dansk Initiativ for Etisk Handel og direktør i Landbrug & Fødevarer blandt andet: ”Et eksempel er soja-produktion. Dele af verdens sojaproduktion har alvorlige negative miljømæssige og sociale konsekvenser. Det er ikke acceptabelt. Andre steder produceres sojaen under helt andre og mere ansvarlige forhold. […] Det kræver alliancer, der rækker ud over Danmark, og derfor arbejder sojaalliancen også for, at alliancens vision om ansvarlig og afskovningsfri soja udbredes på EU-plan - hvor man i nogle lande er langt, mens andre stort set ikke er kommet i gang. […] Samtidig opfordrer Landbrug & Fødevarer sammen med Dansk Initiativ for Etisk Handel den danske regering til at fortsætte med at presse på for en ambitiøs EU-sojapolitik overfor kommissionen og det tyske EU formandskab og til at sætte ansvarlig sojaproduktion på dagsordenen i sine kontakter med producentlandene og andre væsentlige forbrugerlande.”
Altinget (27.08.2020)

Udenrigspolitik

Margrete Auken: Uvidenhed og ignorering af folkeretten i Kristeligt Dagblads lederartikel
I et debatindlæg skriver Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF blandt andet: ”Kristeligt Dagblad har normalt et godt omdømme for sin udenrigspolitiske dækning, når lige bortses fra Israel, hvor avisen er på sumpet grund, ængstelig for at kritisere endog besættelsen af Palæstina og knægtelsen af palæstinensernes menneskerettigheder. Det har været en træls tendens, som skæmmede sagligheden. Jeg har dog vænnet mig til det, sådan da. Men lederartiklen om aftalen mellem Israel og Emiraterne den 18. august er hinsides, hvad jeg før har set. Selve udgangspunktet, at alle andre arabiske lande end Egypten og Jordan har været en ”afvisningsmur over for Israel”, afslører total uvidenhed. [...] Det arabiske initiativ er ofte blevet fremhævet som det bedste bud på fred for både Israel og Palæstina og er siden indgået i flere resolutioner fra blandt andet EU. Men Israels regering har blankt afvist initiativet. Som den reelt har afvist alle forsøg på at opfylde målet for Oslo-aftalen. [...] Besættelsespolitikken og umenneskeliggørelsen af palæstinenserne er i åbenlys konflikt med de grundlæggende principper i folkeretten. Det har der hidtil været næsten enighed om i det internationale samfund - indtil Donald Trump. Kristeligt Dagblad kan gøre det meget bedre.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (27.08.2020)