Torsdag den 27. juni

Tophistorier

Danmark er på vej tilbage i global klimalederrolle
Flere medier skriver i dag om den nye danske regerings ambitiøse klimaplaner og dets konsekvenser. I et debatindlæg i Berlingske skriver Christian Peter Ibsen, direktør i tænketanken Concito: ”Så kom en ny regering til verden - og det er med grøn ambition, som vi ikke har set mage til i årtier, hvis nogensinde. Grundlaget for regeringen sætter ikke alene uset høje mål på klimaområdet, men tænker det sammen med tilsvarende høje ambitioner på natur og biodiversitet. Der er også lagt tydelige spor ud i relation til energiområdet, elektrificering, transporten, landbruget, skov, byerne og ikke mindst en videreudvikling af grøn, økonomisk praksis i blandt andet Finansministeriet. Grundlaget afspejler også, at den danske indsats på klimadagsordenen ikke kan ses uafhængigt af, hvad der sker omkring os i EU og globalt. Der tales om en europæisk klimaunion, skabelsen af grønt lederskab i EU og et Danmark som aktiv i at understøtte Verdensmålsdagsordenen internationalt. […] Kort og godt synes Danmark at være på vej tilbage i en klar international lederrolle, og det er også netop dér, vi bør have vores unikke kompetencer og forudsætninger - til gavn for ikke blot os selv og klimaet, men også de fremtidige generationer.”

I Politiken kan man læse, at topchef i Grundfos, Mads Nipper, vil have Danmark til at følge Italiens eksempel og tvinge energieffektivisering igennem. ”Endelig har Danmark fået et virkelig ambitiøst klimamål, som danske virksomheder kan prale af internationalt,” roser Mads Nipper. Regeringsaftalens løfte om at sænke det danske udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990, mere end en halvering i forhold til nu, får ham til at klaske hånden entusiastisk i bordet. ”Jeg hører tit, at vi er et lille land, der ikke kan gøre en stor forskel, når det gælder klimaet. Men det at være en global rollemodel er en af de ting, vi kan gøre, både nationalt og i EU. Danmark er lille, ja, men hvis ikke Danmark tager førertrøjen på, hvem skulle så?,” siger han. Altinget skriver blandt andet, at administrerende direktør i Wind Denmark, Jan Hylleberg, har stor opbakning til den nye Socialdemokratiske regerings grønne prioritering: mere fokus på Danmarks rolle i EU, grøn eksport, elektrificering, flere penge til grøn forskning, en energiø med minimum 10 GW havvind tilsluttet og bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft. ”Forskning og demonstration af ny teknologi er grundpiller for vindsektoren. Derfor glæder det mig utrolig meget, at regeringen vil opprioritere dette. Det samme gælder adgangen til udenlandsk arbejdskraft, hvor vindmølleindustrien som en global spiller har et udpræget behov for at kunne hente kvalificeret arbejdskraft også fra udlandet,” siger Jan Hylleberg.

Information skriver, at der er skruet gevaldigt op for de klimapolitiske ambitioner i den politiske forståelse, som Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten præsenterede tirsdag kort før midnat. Det kan landbruget komme til at mærke. For første gang skal sektoren nu underlægges et bindende reduktionsmål. Det skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser, fremgår det af aftalen. Hvad målet skal være, er endnu ikke fastlagt. Men ifølge beregninger, som miljøorganisationen Greenpeace har lavet, skal landbruget reducere sine udslip med omkring 40 procent, hvis det skal være muligt for samfundet som helhed at leve op til de fire partiers overordnede målsætning om en 70 procents reduktion i det danske drivhusudslip. ”Det bliver langtfra nemt. For landbruget er et af de allersværeste steder at reducere udslippene,” vurderer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i klima og fødevarer. ”I energisektoren handler det grundlæggende om at erstatte fossile brændsler med vind og sol. Men i landbruget er det ikke så enkelt, at man bare kan udskifte én teknologi med en anden,” siger han. Jørgen E. Olesen bakkes op af Steen Gyldenkærne, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og revisor på andre landes drivhusgas-opgørelser for landbrug for FN. Et af problemerne er, at en meget stor del af landbrugets udledninger består af drivhusgassen metan, hvoraf omkring to tredjedele kommer fra dyrenes fordøjelsesproces. Der er altså tale om biologiske processer, som ikke er lige til at ændre på. ”Så størstedelen kan vi ikke røre ved, hvis vi vil have et landbrug i den størrelsesorden, vi har i dag,” siger Steen Gyldenkærne. Klima- og energirådgiver i Greenpeace, Tarjei Haaland, roser den nye regerings ønske om at omlægge landbrugsstøtten, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling ved at give støttekroner i bytte for klimatiltag. Efter 2020 skal EU have en ny fælles landbrugspolitik, og dér opfordrer Tarjei Haaland til, at den danske regering slår et slag for, at de enkelte medlemslande i højere grad kan få lov at øremærke landbrugsstøtten til klima- og miljøtiltag. ”Jeg ser nogle muligheder for, at Danmark kan forhandle nogle ting på plads, som går i retning af det med at differentiere støtten. Det skal i hvert fald forsøges,” siger han.´

Jyllands-Posten skriver, at den nye regering vil tvinge landbrugets udledning af klimagasser ned, men det kan ende som et kæmpe selvmål, der faktisk skader klimaet. Sådan lyder advarslen fra både landbruget og professor Jørgen E. Olesen, der er Danmarks førende ekspert i samspillet mellem landbrug og klima. Hver gang Danmark skruer lidt ned for produktionen og efterlader et hul i markedet, vil der ske en tilsvarende stigning i produktionen et andet sted på kloden. Det skader klimaet, fordi danske landmænd er blandt verdens mest klimaeffektive. Eksempelvis har dansk landbrug på EU-plan den laveste udledning af CO2 pr. produceret liter mælk. I Politiken mener formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild, at regeringens klimaplan er lige lovlig ambitiøst. ”Klimaudfordringen bør håndteres på EU-plan - nationale særregler vil gavne de lande, der smyger sig udenom,” mener Martin Merrild. Børsen skriver, at det ikke er globalt, at klimaet er kommet øverst på dagsordenen. Klimakamp kan måske vinde et dansk valg. I andre lande er der andre bekymringer. Nobel-vinderen økonomiprofessor William Nordhaus udtalte for nyligt i Paris til en investorkonference hos Amundi, at en global, fælles C02-skat som i EU, stort set er det eneste effektive våben for at opfylde Parisaftalens mål.
Politiken, s. 4, 9; Jyllands-Posten, s. 7; Information, s. 8-9; Børsen, s. 21; Berlingske, s. 10-11, 28; Altinget (27.06.2019)

Mette Frederiksen lader Vestager fortsætte som EU-kommissær
Flere medier skriver i dag, at Danmarks nye statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker at lade Margrethe Vestager (R) fortsætte som Danmarks EU-kommissær og derfor vil den kommende regering indstille den radikale toppolitiker til yderligere fem år på en tung post i Bruxelles. I Politiken lyder det blandt fra statsminister Mette Frederiksen: ”Jeg synes, at Margrethe Vestager har udført et rigtig vigtigt arbejde for EU som konkurrencekommissær og dermed for Danmark. Så min indstilling er, at Margrethe Vestager får lov til at fortsætte som dansk kommissær,” sagde hun onsdag aften. Jyllands-Posten skriver, at Danmark har en fast kommissærplads, og det er regeringen, der udpeger kommissæren, som har sin post i fem år. Margrethe Vestager blev i 2014 konkurrencekommissær, og hun har siden markeret sig ved at gå i kamp mod store firmaer som eksempelvis Google og Facebook. Margrethe Vestager har udskrevet milliardbøder til flere selskaber. Google fik i marts en bøde på ca. 11 milliarder kroner for at misbruge sin dominans på markedet for netannoncer. Og selskabet har tidligere fået bøder på tilsammen ca. 50 milliarder kroner. Også Apple har fået store bøder, som Vestager har udskrevet. Onsdag langede USA's præsident, Donald Trump, ud efter Margrethe Vestager i et interview med Fox Business. Han kritiserede Vestager og EU for sagerne mod de store amerikanske selskaber. ”Hun hader formentlig USA mere end nogen anden person, jeg nogensinde har mødt,” sagde han til Fox Business. Berlingske fortæller, at hvis det står til Vestager selv, så skal hun ikke bruge Mette Frederiksens blåstempling til at fortsætte som almindelig kommissær, som hun er nu. Nej, så skal hun indtage den øverste post. ”Først og fremmest er jeg kandidat til kommissionsformandsposten,” bekræfter en glad Vestager. Men Politiken skriver, at Margrethe Vestagers chancer for at få selve formandsposten dog ikke er blevet bedre på det seneste, efter at stats- og regeringscheferne fra EU's medlemslande på et topmøde i Bruxelles i sidste uge opgav at udnævne en kandidat til posten som formand for kommissionen. Ifølge flere medier var det særligt den tyske forbundskansler, Angela Merkel, der talte imod Vestager. Og efter mødet erklærede den fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om danskerens formandschancer: ”Det ser så noget sort ud.”
B.T. Metro, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12; Berlingske, s. 18; Politiken, s. 3 (27.06.2019)

Prioritede historier

Iran vil berige uran igen
Flere medier skriver om den højspændte situation mellem Iran og USA. Børsen og Berlingske skriver begge, at når en deadline til europæerne nås torsdag, vil Iran optrappe sin berigning af uran. Det siger Behrouz Kamalvandi, talsmand for Irans organisation for atomenergi. Iran har krævet af Europa, at det bryder med de amerikanske sanktioner over for Iran og holder sig til den internationale atomaftale fra 2015. Det har EU været ude af stand til. ”Atomenergikommissionens deadline for at overskride produktionen af beriget uran fra de 300 kilo, der har været grænsen, vil udløbe i morgen,” siger talsmanden, Behrouz Kamalvandi. Lederen af Irans nationale sikkerhedsråd sagde tirsdag, at Iran den 7. juli vil tage yderligere skridt til at afvikle atomaftalen med det internationale samfund. Beslutningen vil øge Irans muligheder for at udvikle atomvåben. Det var det, som atomaftalen fra 2015 skulle forhindre. Samtidig har Trump gentaget, at han er klar til at udrydde områder af Iran. Kristeligt Dagblad, skriver i sin analyse af situationen blandt andet: ”De amerikanske sanktioner rammer Iran hårdt. Styret i Teheran har bedt EU om hjælp til at få dem lettet, hvis ikke vil Iran med vilje overskride atomaftalens begrænsning for produktion af beriget uran. Det sker måske allerede i dag. For EU har ingen tænder over for USA, og ingen kan overbevise europæiske multinationale firmaer om, at de skal arbejde i Iran og risikere at blive blokeret fra det amerikanske marked. Iran har øget produktionen af beriget uran og vil i dag sandsynligvis overskride den tilladte mængde ifølge aftalen: 300 kilo såkaldt 3,67 procent beriget uran-hexaflourid. Det udgør ingen umiddelbar fare, og vejen til en atombombe er stadig lang. Det er et signal om, at hvis ikke sanktionerne slækkes, er Iran villig til at genoptage sit atomprogram, der i sidste ende vil gøre landet til en atommagt. Det er et signal om, at Iran ønsker dialog.”
Børsen, s. 20; Berlingske, s. 18; Kristeligt Dagblad, s. 5 (27.06.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

S vil åbne jobcentre i EU - men det ser svært ud
Børsen fortæller, at den nye regering anført af Socialdemokratiets kommende statsminister Mette Frederiksen anerkender, at lav ledighed gør det svært for virksomhederne at finde nye medarbejdere. Problemet med mangel på arbejdskraft skal løses på flere fronter, påpeger landets nye statsminister i den aftale, hun har indgået med De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Af aftalen fremgår det, at “en ny regering skal føre en økonomisk politik, der styrker beskæftigelsen.” Ifølge aftalen skal det ske ved, at flere på deltid skal arbejde på fuldtid. Flygtninge og familiesammenførte skal i højere grad i arbejde. Unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde, skal i gang, ufaglærte skal opkvalificeres, og så skal der mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Den udenlandske arbejdskraft skal hentes via to kanaler. For det første åbnes der op for, at virksomheder, der mangler arbejdskraft, kan hente faglært arbejdskraft fra lande uden for Europa. De nærmere detaljer i den aftale skal forhandles på plads med arbejdsmarkedets parter, fremgår det af aftalepapiret.
Børsen, s. 17 (27.06.2019)

Det digitale indre marked

Eksperter klar med 33 anbefalinger om kunstig intelligens
Altinget beretter, at det skal overvåges både nationalt og på EU-niveau, hvordan kunstig intelligens påvirker vores samfund. Det er én af 33 anbefalinger til den kommende EU-Kommission, som et panel af eksperter har afleveret onsdag. Sigtet er blandt andet at tiltrække investering til området. På listen er også anbefalinger om flere offentlig-private samarbejder, mere fokus på forskning og en decideret europæisk AI-infrastruktur. "De nye anbefalinger fra eksperterne er et vitalt bidrag til vores fortsatte arbejde sammen med medlemslandene for at sikre udviklingen af troværdig AI - brugen af banebrydende teknologi, som respekterer privatliv, er transparent og forhindrer diskrimination," siger digital EU-kommissær Mariya Gabriel. Anbefalingerne gælder for et samlet EU, og der er selvsagt stor forskel på, hvor langt landene er hver især.
Altinget (27.06.2019)

Institutionelle anliggender

EU tager første store skridt mod fælles europæisk uddannelsesområde
Altinget skriver, at EU-Kommissionen onsdag har udpeget de første 17 universitetsalliancer, som skal være "Europæiske Universiteter". Det meddeler Kommissionen i en pressemeddelelse. Hver alliance udgør deres "Europæiske Universitet". Ambitionen er, at der inden for hver af de 17 alliancer skal ske en udvikling, hvor universiteterne i højere grad skal uddanne studerende i fællesskab - Helt gnidningsfrit. Dermed tager EU et af de første skridt mod ambitionen om at skabe et fælles europæisk uddannelsesområde, som Kommissionen foreslog tilbage i 2017. "Jeg er glad for at se ambitionen fra de første 17 europæiske universiteter, som bliver rollemodeller for andre over hele EU. De vil gøre det muligt for den næste generation af studerende at opleve Europa ved at studere i forskellige lande. Jeg er overbevist om, at dette initiativ er en hjørnesten i at opbygge det europæiske uddannelsesområde, og at initiativet bliver revolutionerende for videregående uddannelser i Europa og vil fremme ekspertise og inklusion," udtaler uddannelseskommissær Tibor Navracsics. I de 17 udpegede alliancer er der danske universiteter i to af dem. Det drejer sig om Aalborg Universitet og Københavns Universitet.
Altinget (27.06.2019)

Interne anliggender

EU-politikken skal ud af Dansk Folkepartis slagskygge
I et debatindlæg i Information skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, blandt andet: ”Danmarks image ude i Europa er godt og grundigt nedslidt. Skandalen omkring Danske Banks hvidvask har chokeret. Det kommer bag på mange, at så grove ulovligheder kunne finde sted i det, der tidligere blev opfattet som et af de mindst korrupte lande i verden. Mange, selv næstformanden i det tyske Socialdemokrati, begræder resultatet af folketingsvalget, hvor Dansk Folkeparti godt nok blev atomiseret, men hvor Socialdemokratiet vandt på en udlændingefjendtlig dagsorden. Endelig giver Socialdemokratiets gambling med EU-politikken, hvor EU-forbeholdene er blevet forfremmet til selve grundlaget for politikken, anledning til bekymring. […] Hvis der er noget land i EU, der har en politisk, økonomisk, kulturel og menneskelig interesse i åbne grænser, er det netop Danmark. Samtidig vil en afvikling af kontrollen sende et signal om, at Danmark - uanset vore forbehold - gerne vil Europa. Ved samme lejlighed bør en kommende S-regering skrotte svinehegnet, hvis opførelse lige som grænsekontrollen bliver opfattet som en både overflødig og uvenlig handling af vore tyske naboer. Mette Frederiksen bør også tilføre en halv milliard kroner til Udenrigsministeriets budget med særligt fokus på at styrke Europapolitikken.”
Information, s. 19 (27.06.2019)

Klima

Hedetur og forurening bandlyser biler og busser fra Paris
Politiken fortæller, at hedebølgen i Europa har fået Paris til at lukke ned. Mindst halvdelen af bilisterne i Paris og Paris-regionen kan glemme alt om at køre i byen i dag og de følgende dage, hvor temperaturen vil nå 34-38 grader i skyggen. Busser og lastvogne får det også svært, som det allerede var tilfældet i går, da bestemmelserne om begrænsning af trafikken trådte i kraft. Regeringen lover en ny forstærket indsats mod forurening. Det sker oven på en dom, der slår fast, at den franske regering ikke har taget nok forholdsregler overfor forureningen. EU-Kommissionen har i flere år kritiseret Frankrig for ikke at respektere direktiver på dette område.
Politiken, s. 12 (27.06.2019)

Retlige anliggender

Flyselskaber har kompensationspligt
Børsen beretter, at i EU har flypassagerer ret til økonomisk kompensation, hvis deres fly bliver forsinket tre timer eller mere. Man kan dog miste den ret, hvis ekstraordinære omstændigheder er årsag. EU-Domstolen slog onsdag fast, at spildt brændstof på en lufthavns startbane skal ses som en ekstraordinær omstændighed. Hvis brændstoffet ikke er spildt af det selskab, hvis fly er forsinket, har selskabet ikke kompensationspligt. Afgørelsen falder i en sag anlagt af Andrés Moens, hvis flyrejse med selskabet Ryanair fra Italien til Belgien blev over fire timer forsinket i 2015. Moens havde krævet 250 euro i erstatning for sin tabte tid, som er basissatsen for EU's lovpligtige kompensation. Afgørelsen er principiel og gælder for alle flyselskaber i alle EU-lande.
Børsen, s. 20 (27.06.2019)