Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information27. maj 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 27. maj

Tophistorier

Rusland kalder Vestens reaktion på flykapringen for hykleri
I flere af dagens aviser kan man læse om konflikten mellem Vesten og Hviderusland efter den dramatiske anholdelse af en eftersøgt hviderussisk aktivist, Roman Protasevitj. Søndag kaprede de hviderussiske myndigheder et Ryanair-fly på vej til Litauen for at få fingre Protasevitj, hvilket har chokeret vestlige lande. Modsat har Rusland erklæret sig chokeret over reaktionen fra de vestlige lande, skriver Jyllands-Posten. Rusland kalder Vestens reaktion for hykleri og henviser til 2013, hvor Bolivias præsidentfly med den tidligere bolivianske præsident Evo Morales ombord blev tvunget til at lande i Wien på vej hjem fra Moskva, da vestlige myndigheder havde en mistanke om, at den amerikanske whisteblower Edward Snowden var ombord. Piloterne i præsidentflyet fik besked om, at de ikke måtte overflyve flere europæiske landes territorium, og at deres lufthavne var lukket for optankning. Det gjaldt blandt andre Spanien, Italien, Frankrig og Portugal, og den spanske udenrigsminister Garcia-Margallo antydede, at de pågældende lande havde modtaget oplysninger om, at Snowden var ombord på flyet. Det skriver Politiken. EU-parlamentarikeren Daniel Cohn-Bendit fra De Grønne sagde i EU-Parlamentet, at de pågældende europæiske lande havde danset efter USA's pibe, mens amerikanerne selv holdt lav profil.

Enhver konflikt mellem den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko og Vesten styrker Ruslands magt over naboen, hvor den omstridte Lukasjenko i sit 27. år ved magten er stadig mere afhængig af præsident Vladimir Putins støtte. Det skriver Jyllands-Posten. Flere vestlige eksperter er overbeviste om, at Lukasjenko fik grønt lys fra Kreml, før han beordrede kampfly på vingerne for at stoppe det europæiske passagerfly på vej mellem de to EU-hovedstæder Athen og Vilnius. De russiske myndigheder afviser at være indblandet, og ifølge Putins talsmand, Dmitrij Peskov, bliver Rusland beskyldt for hvad som helst i denne tid, og hadet til Rusland påvirker vestlige lederes dømmekraft. Hviderusland selv afviser, at et hviderussisk kampfly tvang Ryanairs fly til landing for at fange Roman Protasevitj. Ifølge Lukasjenko reagerede han på en bombetrussel. "Jeg handlede lovligt for at beskytte vores folk," siger præsidenten. B.T. skriver, at Protasevitj ifølge Lukasjenko planlagde et "blodigt oprør". Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, kalder det "fuldkommen usandsynligt". EU's stats- og regeringschefer har allerede indført sanktioner mod Hviderusland, hvilket ellers kan tage måneder eller år at blive enige om. Kristeligt Dagblad spørger, hvordan det kan være, at 27 EU-ledere er blevet så hurtigt enige, når tidligere bortførelser - dog uden tvungne landinger af fly - ikke har udløst den store opstandelse? En iagttager taler om, at "det var et EU-fly på vej mellem to EU-lande. Det var grænseoverskridende, og hvis man ikke greb ind omgående, ville man miste respekt". De hurtige sanktioner var mulige, da Ungarns premierminister, Viktor Orbán, støttede sanktioner. Han har ellers haft en svaghed for Lukasjenko, men det her var åbenbart ”for groft selv for ham”, hedder det.

Bestyrelsen i Den Europæiske Cykelunion, UEC, skal i dag mødes og diskutere, hvorvidt det nu er en god idé at afholde et stort mesterskab i Hviderusland om bare en måned. Det skriver Politiken. "I lyset af de seneste internationale begivenheder overvåger UEC situationen nøje og vil træffe en beslutning vedrørende EM i Hviderusland på et bestyrelsesmøde torsdag 27. maj," lyder det fra UEC i en pressemeddelelse. Danmarks Idrætsforbund håber, at UEC finder et nyt sted at afholde mesterskabet. "Vi bliver mere og mere usikre på, om det her kan afholdes forsvarligt. Alene af den grund, at der er lavet en EU-sanktion, der gør, at man ikke må flyve over landet, må man jo finde en anden løsning. Derudover synes jeg ikke, at det er specielt sjovt at sende atleter til et land med så meget uro," fortæller Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, DIF. Direktøren i Danmarks Cykle Union, DCU, Martin Elleberg Petersen, deler samme holdning: "Jeg håber, at UEC træffer den konklusion, at EM flyttes til et andet land. Jeg ved godt, hvor besværligt det er at flytte så stort et mesterskab med så kort varsel - det er altså ikke noget, man gør hen over natten. Men hvis man ikke kan flyve, bliver det umuligt at komme dertil." I Information kan man under overskriften "Boykot EM i Belarus" læse et debatindlæg af forfatter, Bjarne Kim Pedersen, som blandt andet skriver: "Siden Europas sidste diktator, præsident Alex Lukasjenko, i august sidste år blev beskyldt for at stjæle valget, har Belarus været præget af voldsomme uroligheder. Folk, især kvinderne, gik på gaden med hvid-rødhvide flag og farver. Men styrets svar på folkets fredelige manifestationer har været vold, masseanholdelser og seksuelle overgreb. Bevidste angreb på tydeligt markerede pressefolk, som også den danske fotojournalist Asger Ladefoged fik at mærke, da han blev slået ned og frataget sit memory card til kameraet. [...] Den seneste uges udvikling i Belarus understreger yderligere, hvorfor Danmark skal boykotte EM. Først døde den politiske fange Vitold Ashurak i fængslet. Det blev kendt den 22. maj. Dagen efter, den 23. maj, tvang diktaturet et Ryanair-fly på vej til Litauen til at sikkerhedslande i Minsk, så journalisten og oppositionsfiguren Roman Protasevitj kunne blive anholdt. Skal vores rød-hvide baneryttere deltage i EM i banecykling i Minsk? Nej! Hvis man kunne fratage Belarus værtskabet ved VM i ishockey, som man gjorde tilbage i januar, så kan EM i banecykling også flyttes. Statsminister Mette Frederiksen sagde på vej til det seneste EU-topmøde, at der må komme "en kraftig reaktion" med hårde sanktioner mod Belarus. Det håber jeg også på."

I Informations leder kan man blandt andet læse: "I mandags blev det internationale samfund igen mindet om, at et sted i Europa er ved at udvikle sig til et nyt totalitært samfund. Et Ryanair-fly blev kapret a belarussiske militærfly, og da det landede i hovedstaden Minsk, blev den 26-årige politiske aktivist Roman Protasevitj og hans kæreste hevet ud og sat i fængsel. Kapringen blev fordømt af flere statsledere i EU, der anklagede Belarus' leder, Aleksandr Lukasjenko, for at overtræde reglerne i internationalt luftrum og bruge undertrykkende midler. På landjorden i Belarus kommer der ugentligt utallige meldinger om vilkårlig vold og arrestationer. [...] Belarus har tidligere befundet sig ganske godt i sin midterposition mellem Vesten og Rusland. Begge parter har haft ideologisk og strategisk interesse i at få Belarus ind i deres fold, og det belarussiske styre har gennem årene brugt dette i forhandlinger med sine to store naboer. [...] Tilbage ved Belarus' forhandlingsbord sidder nu Rusland. Her står man indtil videre bag Lukasjenko, også når det gælder kapringen af Ryanair-flyet: "Vi taler for ikke at bedømme situationen overilet, ikke i en fart, men på baggrund af al den tilgængelige information, især siden repræsentanter fra det belarussiske udenrigsministerium har lavet en detaljeret redegørelse," udtalte Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, tirsdag på et pressemøde. Hvorfor bakker Rusland op om den belarussiske leder? Én mulighed er, at man er bange for fremtiden i Belarus uden Lukasjenko - for en ny vestligt støttet regering eller en sejr for den demokratiske folkebevægelse, der kan inspirere russerne til ligeledes at kræve mere demokrati. En anden mulighed er, at Rusland med sin kontrol over den 'gale' Lukasjenko har fået et kort på hånden i international sammenhæng."
Jyllands-Posten, s. 15; Information, s. 16, 20; Politiken, s. 9, 14; B.T., s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 5 (27.05.2021)

Prioriterede historier

"Vi ved alle, at den video er desinformation. Men prøv at vise den for jeres børn"
Mandag spredte en video sig via de sociale medier, hvor aktivist og journalist Roman Protasevitj med mærker i ansigtet tilstår at have organiseret optøjer mod præsident Aleksandr Lukasjenko og siger, at han bliver behandlet fuldt lovligt. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge EU-kommissær Thierry Breton er videoen et eksempel på den desinformation, som EU forsøger at bekæmpe. "Vi ved alle, at den video er desinformation, fordi vi kan læse signalerne, tegnene og ansigtet, og fordi vi er trænet i det," udtalte han onsdag til journalister under en pressekonference i Bruxelles og tilføjede: "Men prøv at vise den for jeres børn. De har ikke udviklet den rigtige kode endnu. Vi er nødt til at lære dem at afkode, hvad de ser. Det kommer til at tage lang tid." EU-Kommissionen erkender, at træning af ungdommen ikke kan stå alene. Kommissionen har siden 2018 forsøgt at få de store digitale platforme til frivilligt at spille med i kampen mod falske nyheder og desinformation, men ind til videre har indsatsen ikke givet de ønskede resultater, og derfor skærper kommissionen nu kodekset og varsler, at når en ny digital lovgivning kommer på plads. "Pandemien har vist os, hvor farligt desinformation kan være, og at det kan bringe menneskeliv i fare. Vi ser en meget massiv antivaccinationskampagne, der går imod vores indsats for at få folk vaccineret. Vi ser det også op til demokratiske valg, hvor kombinationen af målretning af budskaber mod enkeltindivider og spredning af løgne kan afgøre valg. Det ønsker vi ikke i Europa," siger EU-kommissær Vera Jourova. Kommissionen forventer i det opdaterede kodeks at se platformens egen indsats mod falske informationer udbredt til alle EU-lande og sprog. En række aktører samt selskaber har frivilligt forpligtet sig til at følge et EU-kodeks for kampen mod falske nyheder, der foreslås skærpet. Blandt dem er Google, Facebook, Twitter, Microsoft og Tiktok.

I et indblik i Jyllands-Posten skriver journalist, forfatter, kommentarskribent, David Trads, blandt andet: "Den amerikanske professor Francis Fukuyama, der torsdag gæster Aarhus, peger på Facebook, Twitter og Google som enorme trusler mod den frihed, der definerer Vesten. [...] Alle, der måtte tage let på tech-giganternes dominans i Europa og Amerika, bør efter Fukuyamas opfattelse se på den måde, som autoritære regimer - anført af Kina - allerede udnytter sociale medier maksimalt. Kineserne har opbygget deres egne udgaver af eksempelvis Facebook og Google, som regimet enten direkte eller indirekte styrer. Gennem dem kan de monopolisere nyhedsstrømme, så kineserne primært får de nyheder, som styret ønsker, og - endnu vigtigere - så kan de opsnappe stort set al den aktivitet, som dissidenter har. "Kina mestrer internettet som ingen andre. De bruger det allermest til at overvåge dets befolkning. Gennem kunstig intelligens og opstillede kameraer overalt kan de kontrollere samfundet i en hidtil uhørt grad. Den succes, de har, fascinerer andre autoritære regimer overalt på kloden. Derfor eksporterer de deres metoder - og det understreger, at vi er oppe mod en trussel mod demokratiet og frie tanker, som vi bør tage dybt alvorligt."
Jyllands-Posten, s. 18, 19 (27.05.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Regeringen lægger fremtiden an på en kønsøkonomi, som tilhører en anden tid
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Sanne Søndergaard, komiker og forfatter. Hun skriver blandt andet: "Danske politikere har været for sløve til at tage fædrebarsel alvorligt, og derfor er det nu blevet pålagt i et EU-direktiv - fordi ulige barsel forplanter sig til ulige løn, ulige karrieremuligheder og ulige pension - for ikke at glemme ulighed på de “blødere” familieområder, hvor fædres lige ret til deres børn er den ubetingede vigtigste. Regeringens støttepartier ønsker derfor, at barslen bliver ligestillet, så både mor og far/medmor har lige lang øremærket barsel: 14 uger til hver, resten til deling. Den slags lighed er dog alt for radikal for regeringen. Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard holder fast i, at det må være nok med 9 uger til far - som er lige en uge mere, end EU-direktivet kræver. […] Det er en mental tilvænning at se far som lige så vigtig for et barn som mor. Vi kan godt lide at fortælle os selv, at vi er ligestillede i Danmark, men den historie bliver mere og mere til fiktion."
Jyllands-Posten, s. 24 (27.05.2021)

Finansielle anliggender

Niels Thygesen: Ingen tør tale om, hvad der sker, når ECB hæver renten
Børsen bringer et perspektiv af økonomiredaktør Kenneth Praefke, som blandt andet skriver: "Renten er i bund, opkøbene kører på højtryk, statsbudgetterne viser blodrøde underskud, og gælden er rekordhøj. Coronakrisen har spændt den økonomiske politik til bristepunktet. […] Intet sted bliver det sværere at trappe ud af den smertestillende medicin end i Europa. Det mener Niels Thygesen, der er økonomiprofessor emeritus på Københavns Universitet og formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd, der fungerer som EU-Kommissionens vismænd. “Selvfølgelig er det et problem. Det bliver ikke nemt at komme ud af,” siger han. I Den Europæiske Centralbank er renten -0,5 pct., og der er blevet købt obligationer for mere end 1000 mia. euro under centralbankens særlige coronaprogram. Faktisk er ECB's balance på halvandet år under den nuværende centralbankchef Christine Lagarde, der overtog posten 1. november 2019, øget mere end på de otte år under forgængeren Mario Draghi. Samtidig har regeringerne gennemført store hjælpepakker, og EU er også nået til enighed om en genopretningsfond på 750 mia. euro. Alt det er, som det skal være, mener Niels Thygesen. Men det efterlader de europæiske ledere med en stor opgave, når det hele skal rulles tilbage igen [...] Han mener, at der er behov for, at der bliver taget fat på diskussionen af, hvordan krisepolitikken skal afvikles. Derfor vil Det Europæiske Finanspolitiske Råd, som Niels Thygesen er i spidsen for, i sin næste rapport i juni opfordre EU-Kommissionen til at begynde den debat som det første efter sommerferien. [...] Selvom USA er længere fremme i genopretningen end Europa, og normaliseringen derfor efter alt at dømme vil starte tidligere der, er situationen sværere i Europa. Her risikerer det ikke kun at sende aktiekurser ned, når ECB stopper sine opkøb, men også renten op for de mest forgældede lande. Det kan gøre gæld til et problem, der igen vil fylde i Europa."
Børsen, s. 20-21 (27.05.2021)

Rentefald fortsatte
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at onsdagen var så godt som renset for nøgletal, og handlerne kunne dermed trække luft ind og tage bestik af tirsdagens meldinger fra topfolk i både den amerikanske og europæiske centralbank, hvor der blev forsøgt at lægge en dæmper på spekulationer om en strammere pengepolitik.
Børsen, s. 33; Jyllands-Posten, s. 24 (27.05.2021)

Grundlæggende rettigheder

Hvorfor skal vi straffes for at forelske os i udlandet?
Julie Wetterslev, ph.d.-studerende i international ret, gift med Osniel fra Cuba og familiesammenført siden 2014, og Signe Hermann, fuldmægtig hos Danmarks Statistik, gift og familiesammenført med John fra Uganda siden 2011, skriver i en kronik i Politiken blandt andet: "I januar 2021 gjorde Udlændingestyrelsen det endnu en gang dyrere at søge familiesammenføring med en udenlandsk samlever eller ægtefælle i Danmark. Ansøgerne skal nu stille en bankgaranti på 106.120,80 kr. ved ansøgning. [...] Danmark er p.t. det eneste land i verden, som stiller krav om bankgaranti ved familiesammenføring og opkræver internationale familier så høje gebyrer for sagsbehandling. Og at kræve økonomisk velstand som betingelse for familiesammenføring udgør en alvorlig diskrimination af de borgere i Danmark, som finder kærligheden i andre lande, og af udenlandske statsborgere med en dansk partner og/eller danske børn. Ordningen med bankgaranti og gebyrer krænker således både Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til familieliv) og artikel 14 (diskriminationsforbud)."
Politiken, s. 5-6 (27.05.2021)

Institutionelle anliggender

Lykke Friis: Danmark sakker bagud i EU. Det haster med at styrke vores gennemslagskraft
På Altinget kan man læse et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Traditionelt har europapolitiske aftaler i Folketinget fungeret som et slags kompas: Partierne bliver enige om, hvor Danmark helt overordnet skal placere sig i samarbejdet, og hvilke prioriterer eksempelvis ministre og embedsmænd skal pejle efter. Det er naturligvis centralt, men hvis regeringen vil sætte handling bag løftet i forståelsespapiret fra regeringsdannelsen i 2019, kan man også tage fat på en anden dimension: partierne bør blive enige om, hvordan Danmark i praksis kan blive bedre til at løfte mærkesagerne i EU. Kort sagt: det er ikke nok at enes om, hvad Danmark skal gå efter, men også hvordan det rent faktisk kan realiseres. [...] Skal partiernes fælles mål om for eksempel at øge EU’s ambitionsniveau på klimaområdet eller bevare den danske model indfries, kræver det, at Danmark opruster. Tre områder bør her indgå i en aftale: For det første bør partierne blive enige om at styrke den danske EU-repræsentation. [...] For det andet bør der gøres en ekstra indsats for, at Danmark får flere embedsmænd i EU-systemet. Selvfølgelig skal en dansker i Kommissionen ikke forsvare nationale interesser, men de kan hjælpe med at afklare særlige danske problemstillinger, lige fra realkredit over den danske model. [...] Endelig er der smertensbarnet – de danske fremmedsprogkompetencer. År efter år dokumenteres det, at færre danskere vælger et tredje fremmedsprog på gymnasiet eller vælger at læse tysk og fransk på universitetet. Efterhånden er fødekæden så smal, at der snart kommer mangel på tysk- og fransklærere i gymnasiet. Sprogmiseren risikerer også at gå ud over Danmarks indflydelse. Hvis politikere og embedsmænd er tvungne til at afkode Tysklands og Frankrigs Europapolitik ved at læse engelske eller amerikanske aviser, er det godt nok lidt af en omvej og et stort filter; ikke mindst fordi dækningen af EU-politik bliver langt mere sporadisk efter at Storbritannien har meldt sig ud af EU."
Altinget (27.05.2021)

SAS får milliardhjælp af den danske og svenske stat
Finansministeriet oplyste onsdag, at det skandinaviske luftfartsselskab SAS, der fortsat er hårdt ramt af coronakrisen, får en hjælpende økonomisk håndsrækning. Det skriver Børsen. SAS har fået mulighed for at låne 3 mia. svenske kroner af selskabets store hovedaktionærer, heriblandt den danske og svenske stat, der er blevet enige om at støtte luftfartsselskabet. SAS blev ved første kvartals regnskab spurgt om, hvorvidt selskabet fuldstændigt kunne afvise at få brug for mere statsstøtte. Dengang havde koncerndirektør, Simon Pauck Hansen, tillid til, at planen ville holde uden yderligere støtte: "Krisen har lært os, at vi aldrig er i 100 procent kontrol, så vi kan aldrig afvise noget som helst. Men vi har tillid til, at planen holder, og at vi har den nødvendige likviditet." I henhold til EU-statsstøtteregler skal støtten godkendes af EU-Kommissionen.
Børsen, s. 10 (27.05.2021)

Klima

CO2-neutral shippingindustri kræver handling
Børsen bringer en kronik af Søren Skou, adm. direktør, A.P. Møller Mærsk, som blandt andet skriver: "Tyverne skal være handlingens årti, hvis vi skal gøre os håb om i tide at løse shippingindustriens andel af klimaudfordringerne. Og vi har travlt, for vi har allerede taget hul på dem. Transport og logistik står for en betragtelig del af CO2-udledningen globalt. [...] Omstillingen af shippingindustrien er da også kommet højere op på dagsordenen flere steder i verden. I USA, i Storbritannien, Singapore og i EU. Det skaber en optimisme, når vi oplever sådan et momentum på den globale scene. I A.P. Møller-Mærsk håber vi nu, at ordene også bliver omsat til handling og et samarbejde om at skabe de rette markedsvilkår for en CO2neutral fremtid i branchen. [...] Shipping er i sin natur en global industri, hvor udfordringer og rammevilkår bør håndteres globalt. Hvis IMO ikke når til enighed om globale regler nu, kommer vi til at se et kludetæppe af forskellige regler i forskellige regioner. Når vores containerskibe sejler fra eksempelvis Kina til Europa eller mellem Kina og USA, så er regionale tiltag i sagens natur udfordrende. Kvoter for drivhusgasser gennem f.eks. et Emissions Trading System i EU kan blive nødvendige for at skubbe branchen på rette vej, hvis IMO ikke kan levere."
Børsen, s. 42-43 (27.05.2021)

Tysklands grønne selvbedrag: "Alle ved, at det er bullshit med klimaneutralitet om 25 år"
Den tyske regering vedtog i 2019 en klimalov, der fik organisationer som Fridays for Future på barrikaderne, skriver Information. Ved den tyske Forfatningsdomstol i Karlsruhe fik organisationen ret: Klimaloven er for uskarp, for det er ikke defineret, hvilke veje Tyskland skal gå efter 2030 for at nå målet om klimaneutralitet i 2050. Omkring dommen overhalede De Grønne Merkels CDU/CSU for første gang nogensinde. Drevet af EU's skærpede klimamål skabte regeringspartierne deres papirrevolution med en ny klimalov: Tyskland skal reducere sit CO2-udslip med hele 65 procent i 2030 i forhold til 1990. Og være klimaneutralt i 2045. Det er det mest ambitiøse klimamål blandt de store industrilande, og det kræver blandt andet, at alene energisektoren skal skære 61 procent CO2 fra i forhold til i dag. "Den ny klimalov er artige målsætninger på et stykke papir. Alle ved, at det er bullshit med klimaneutralitet om 25 år," lyder det fra den tyske omstillingstænker og sociolog Harald Welzer. Også politologen Ursula Münch er overbevist om, at konsekvenserne af klimapolitikken ikke er trængt ind hos tyskerne: At omstillingen af energisystemet og forøgelsen af energieffektiviteten i industri, trafik, boliger og landbrug betyder at huslejen, varmeregningen, madbudgettet og benzinprisen vil stige mærkbart. "Virkeligheden er ikke trængt ind endnu, ikke engang hos De Grønnes vælgere," siger hun. Cirka en fjerdedel af EU's CO2-udledning er tysk, og kun i en håndfuld europæiske lande som Polen, Tjekkiet og Luxembourg har hver enkelt borger i snit en større CO2-udledning end tyskerne.
Information, s. 1, 8, 9 (27.05.2021)

Migration

Vi har leveret svigt på svigt
I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af Christian Friis Bach, stifter af warfair, tidligere udviklingsminister og generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, folketingskandidat (R). Han skriver blandt andet: "Vores svigt har haft enorme personlige konsekvenser for millioner af syriske flygtninge. Og de svigt vil også forme os som land og nation og sætte sig dybe spor, når det gælder de værdier - værdighed, menneskerettigheder - som vi har troet på og kæmpet for i årtier. [...] FN har dokumenteret, at ud af de mange kvinder, som oplevede seksuelle overgreb på deres flugt mod Europa, var det en fjerdedel, der oplevede overgrebene i lejrene på europæisk jord. Da de troede, de endelig var kommet i sikkerhed i EU, svigtede vi dem igen. [...] Vi svigtede dem, da vi skubbede bag på det folkelige oprør, og vi stak af, da det blev svært. Vi svigtede, da vi efterlod dem i elendige forhold i flygtningelejrene. Vi svigtede dem, da de ankom til EU, og da de gik på vejene gennem Europa. De svigt har haft enorme personlige konsekvenser for millioner af syriske flygtninge. Og de svigt vil også forme os som land og nation og sætte sig dybe spor, når det gælder de værdier - værdighed, menneskerettigheder - som vi har troet på og kæmpet for i årtier. Giv de syriske flygtninge, som gerne vil blive, lov til at blive. Vi må ikke svigte dem igen."
Jyllands-Posten, s. 26 (27.05.2021)

Retlige anliggender

REAL MADRID VERSUS UEFA
UEFA meddelte tirsdag, at der rejses en disciplinærsag mod Real Madrid, Barcelona og Juventus. Det er let at nå til den konklusion, at de tre klubber står til et års udelukkelse af Champions League og til en bøde, der kan mærkes, men så enkelt er det næppe, skriver Ekstra Bladet. Fodboldverdenen må i stedet forberede sig på et voldsomt juridisk slagsmål, som måske kan ende med at bryde UEFA's monopollignende ret til at arrangere klubturneringer i Europa. Real Madrids juridiske forarbejde tyder på, at klubben vil køre sagen helt til tops, hvilket i dette tilfælde vil betyde EU-domstolen.
Ekstra Bladet, s. 7 (27.05.2021)

Sundhed

Læk giver ny næring til teorien om virusudslip
Teorien om at coronavirussen slap ud fra et laboratorium i Kina vil ikke dø, skriver Berlingske. Nye oplysninger fra en hemmelig amerikansk efterretningsrapport vil uden tvivl igen skubbe til krav om at få en dybdegående og udtømmende undersøgelse af, hvorfra virussen udsprang. Rapporten, som aldrig er blevet offentliggjort, viser ifølge The Wall Street Journal, at tre forskere fra Kinas Wuhan Institut for Virologi blev så syge i november 2019, at de søgte behandling på et hospital. Gentagne gange har Kina afvist, at virussen skulle være undsluppet fra et af deres laboratorier. Men samtidig har laboratoriet i Wuhan afvist at dele rådata, sikkerhedsoplysninger og laboratorieresultater om sit store forskningsarbejde med coronavirus i flagermus, som mange anser som den mest sandsynlige kilde til virussen. "USA fortsætter med "at hype" teorien om en lækage," skriver det kinesiske udenrigsministerium i et svar til The Wall Street Journal og spørger retorisk, om USA egentlig "bekymrer sig om at finde kilden, eller om det er et forsøg på at aflede opmærksomheden?". Både den amerikanske præsident Joe Bidens administration og EU siger, at alle teknisk troværdige teorier om pandemiens oprindelse skal undersøges af WHO og internationale eksperter.

I Jyllands-Posten kan man læse en kronik af Peter C. Gøtzsche, professor og direktør, Institut for Videnskabelig Frihed. Han skriver blandt andet: "Indicierne er overvældende for, at SARS-CoV-2, som forårsagede covid-19-pandemien, slap ud fra et laboratorium i Wuhan, og at det var fabrikeret. Wuhan udførte gain-of-function-forskning, hvis formål var at skabe nye og farlige coronavirus med den højest mulige smitterisiko for humane celler. [...] Både før, under og efter deres besøg i Wuhan i februar hævdede WHO's eksperthold, at et laboratorieudslip var yderst usandsynligt. Kommissionens sammensætning og adgang til data blev imidlertid stærkt kontrolleret af de kinesiske myndigheder. [...] Kun 4 af de 313 sider i WHO's rapport og dens bilag omhandlede muligheden for et laboratorieudslip. Dette blev kritiseret af WHO's generaldirektør, som havde været stærkt utilfreds med, at det tog mange måneder, før forskerne fik lov til at tage til Kina. Beviserne forsvinder jo. Forskerne var enige med generaldirektøren, USA og 13 andre lande og EU om, at yderligere forskning var nødvendig for at mindske risikoen for fremtidige pandemier. En sådan forskning skal være gennemsigtig, objektiv, datadrevet, inkludere bred ekspertise, være underlagt uafhængigt tilsyn og have et minimum af interessekonflikter. Forskerne skal dokumentere rigtigheden og oprindelsen af data, og analyserne skal kunne reproduceres af uafhængige eksperter."
Berlingske, s. 15; Jyllands-Posten, s. 27 (27.05.2021)

Udenrigspolitik

Israels ambassadør i Danmark: Politiken fører en antisemitisk kampagne mod Israel
Berlingske bringer en kronik skrevet af Benny Dagan, som er Israels ambassadør i Danmark. Han skriver blandt andet: "I løbet af 11 dage i maj 2021 gennemførte Hamas og Islamisk Jihad et terrorangreb, der aldrig er set større, mod Israel. Mere end 4. 000 raketter blev affyret fra tætbebyggede beboelsesområder i Gaza, som bevidst går efter civile israelere i større byer. Det er krigsforbrydelser. Disse terrorangreb har fundet sted midt i en omfattende israelsk og international indsats med hjælp fra EU til en værdi af hundrede millioner dollar, der effektivt skal sikre en forbedring af vand og elektricitet til glæde for borgerne i Gaza. [...] USAs udenrigsminister Anthony Blinken relaterede direkte til situationen ved hans besøg i København i denne uge, da han sagde "at Israel har ret til at forsvare sig selv, og der er ingen sammenligning mellem en terrorgruppe, der uhæmmet affyrer raketter mod civile, og et land, som forsvarer sig selv". Også EU og Danmark har anerkendt Israels ret til at forsvare sig selv. Rent faktisk er Israels respons rettet mod at beskytte dets borgere, ramme Hamas' militære evner og forhindre at Israels befolkning bliver ramt af terror i fremtiden. [...] Efter at have virket i næsten fire år som ambassadør i København, er det min klare overbevisning, at Danmark har en dybdegående forståelse af den nye udvikling i Mellemøsten og oprigtigt forstår, hvilke udfordringer Israel bliver mødt med i en turbulent region. Den globale udvikling og sikkerhedsudfordringerne, der kommer fra Mellemøsten til Europa, har bidraget til denne forståelse. Truslerne, der kommer fra islamister og ikke demokratiske regimer i Syrien og Iran, har skabt permanent ustabilitet. Jeg må dog sige, at jeg er stødt på folk og organisationer, som har haft svært ved at bryde gamle opfattelser og tankegange.”
Berlingske, s. 24-25 (27.05.2021)

Detaljer

Publikationsdato
27. maj 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark