Torsdag den 28. januar

Tophistorier

Astrazeneca og EU i åben vaccinekrig
Krigen mellem EU og Astrazeneca nåede nye højder onsdag, efter at selskabets direktør Pascal Soriot, i et opsigtsvækkende interview til den italienske avis La Repubblica, sagde, Astrazeneca ikke er kontraktligt forpligtet til at levere et bestemt antal vaccinedoser, men kun har lovet at “gøre sit bedste”, skriver flere aviser. I et interviewet siger han blandt andet, at de ikke kan forpligte sig kontraktmæssigt, da EU underskrev kontrakten tre måneder efter Storbritannien. Reaktionen fra EU's sundhedskommissær Stella Kyriakides kom prompte på et pressemøde onsdag eftermiddag: “Lad mig sige det krystalklart: De 27 medlemslande er enige om, at Astrazeneca skal indfri forpligtelserne i vores aftale. Vi har underskrevet en aftale om et produkt, som ikke eksisterede. Det gjorde vi netop for at sikre, at virksomheden bygger kapacitet. Vi stillede investeringer til rådighed på forhånd. Hvis selskabet ikke kan sikre kapacitet, strider det både mod aftalens bogstav og ånd. ” Direkte adspurgt om reaktionen fra EU og en række medlemslande, lød det fra Pascal Soriot, at de europæiske ledere er “under pres” og “følelsesladede”.

En af grundene til EU’s vrede er blandt andet, at Astrazeneca ikke har varslet forsinkelser i Storbritannien, skriver flere aviser. “Vi afviser først-til-møllelogikken. Den virker måske hos den lokale slagter, men ikke i kontrakter. I vores kontrakt står der ikke, at et land har prioritet frem for andre,” siger Kyriakides og advarer, at hvis Astrazeneca har ført vacciner ud af EU, vil det komme frem. Astrazenecas direktør afviser dog mistanken: ”Vi tager bestemt ikke vaccine fra europæerne for at sælge det til nogle andre for at få overskud. Det ville ikke give mening.” B.T. skriver, at hele tre møder i denne uge mellem EU og AstraZeneca er blevet aflyst og parterne beskylder hinanden for aflysningerne. Pascal Soriot mener, at det er EUs egen skyld, at man nu sidder i en flaskehalssituation med akut vaccinemangel. Fra EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, lyder det under det økonomiske topmøde i Davos: ”Europa investerede milliarder til at hjælpe med at udvikle verdens første covid-19-vaccine. Nu må firmaerne levere. De skal leve op til de aftaler, vi lavede med dem.” EU-Kommissionen vil dog endnu ikke tale om juridiske skridt, skriver Jyllands-Posten. “Vi er ikke interesseret i en konflikt. Vi ønsker at få leveret vaccinerne,” lyder det fra en EU-embedsmand.

Information har været i kontakt med tre store private vaccineproducenter, som alle tilkendegiver, at de på en eller anden måde kunne bidrage til at øge produktionen af COVID-19-vacciner. Onsdag meddelte en af verdens største vaccineproducenter, franske Sanofi, at de indgår et partnerskab med tyske BioNTech, hvor de skal ”fylde og pakke” 125 millioner vaccinedoser på hætteglas for BioNTech. Sanofi er selv i gang med en Covid-19 vaccine, men den er så forsinket, at de i mellemtiden kan bruge deres fabrikker i Frankrig og Belgien til noget andet og i øjeblikket undersøger de ”yderligere muligheder” for at hjælpe med produktionen. Også det saudiarabiske firma, AJ Vaccines, har oplyst, at de kan producere Covid-19-vacciner, hvis ”en vaccineproducent er villig til at dele viden og teknologiske løsninger med os,” skriver AJ Vaccines til Information. Hos danske Bavarian Nordic kunne de ”i teorien” også producere COVID-19-vacciner, men i øjeblikket er det ingen ledig kapacitet. Fra Martin Vinæs, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, lyder det: ”Vi skal indlede en tæt dialog med alle godkendte vaccineproducenter: Hvad mangler I præcis? Lad os producere det, så I kan lave mere vaccine. Mandskab, beholdere, leverancer, komponenter. Vi hjælper, og vi betaler. Når efterspørgslen bliver stor nok, så finder man sjovt nok nye måde at gøre tingene på.” I sidste uge gav Mette Frederiksen (S) også udtryk for en lignende holdning. ”Det er langt billigere at købe flere vacciner og også betale mere for dem end at holde samfundet lukket, så jeg er villig til at sende mange penge,” sagde statsministeren.

Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Alsen, som blandt andet skriver: ”Vaccinerne er kommet, flere er på vej, og selv de mest skeptiske iagttagere spår lys for enden af tunnelen. Alligevel udspiller der sig i disse dage et opsigtsvækkende drama mellem medicinproducenter og EU i et vaccinekapløb, der er blevet præcis, som skeptikere frygtede: grimt og brutalt. […] Iagttagere har længe advaret mod fænomenet, benævnt vaccinenationalisme, som dækker over den aktuelle kamp, hvor enhver regeringschef og statsleder kæmper for at vaccinere sin egen befolkning først og med den pris - påpeger kritikere - at resten af verden efterlades for sig selv. Et slående eksempel så man mandag aften, da EU på opsigtsvækkende vis i al hast vedtog en mekanisme, som tillader unionen at føre tilsyn med og i værste fald afvise at eksportere de vacciner, som er produceret på europæisk jord, og som er på vej ud af kontinentet. […] At Storbritannien, der formelt forlod det indre marked 1. januar, som det første har brugt sin nyvundne frihed til at skaffe flere vacciner, er en smertelig erkendelse i Bruxelles. Det er uklart, hvad der ligger til grund for miseren i Bruxelles, men et for stramt budget, et for ufleksibelt forhandlingsmandat til Europa-Kommissionen og en mærkelig tøven i procedurerne med at lukke kontrakter og siden godkende vaccinerne er blandt de mest populære forklaringer. Konsekvensen er til gengæld mere entydig: EU har givet sine befolkninger en rationel, ikkeideologisk grund til at være EU-skeptiske, som Wolfgang Münchau, en tysk EU-kommentator konstaterer på sin blog. Dommen er hård, men Wolfgang Münchau står ikke alene med den opfattelse.”
Børsen, s. 22; Jyllands-Posten, s. 16, 17; Politiken, s. 8; B.T., s. 9; Ekstra Bladet, s. 17; Berlingske, s. 9 (28.01.2021)

Prioritede historier

Biden har fortalt Putin alt det, Trump ikke turde eller ville sige til ham
Berlingske bringer en analyse af korrespondent Michael Bjerre, som blandt andet skriver: ”Joe Biden havde som USAs nye præsident sin første samtale med Ruslands præsident, Vladimir Putin, tirsdag - en samtale, der som ventet sendte det første signal om, hvordan forholdet mellem de to gamle fjender vil udvikle sig post-Trump. […] Joe Biden gik ifølge AP skarpt i rette med Ruslands rolle i en omfattende cyberspionagekampagne imod det amerikanske it-firma SolarWinds, som den russiske efterretningstjeneste menes at stå bag. Den amerikanske præsident fremhævede også alvorlige efterretninger om, at Rusland skulle have betalt Taleban i Afghanistan for at dræbe amerikanske soldater - noget, som Trump til stor kritik i USA aldrig konfronterede Putin med, selv om de to havde en stribe telefonsamtaler. […] I skarp modsætning til Donald Trump advarede Joe Biden også den russiske præsident om, at USA er klar til at beskytte sig selv og at skride til handling, herunder at indføre nye sanktioner, for at sikre, at Rusland ikke slipper uden straf. […] På samme måde talte Joe Biden også tirsdag først med Jens Stoltenberg for at bekræfte USAs forpligtigelse over for NATO-samarbejdet som et bolværk mod russisk aggression. Der hersker ingen tvivl om, at Joe Bidens inddragelse af allierede skaber begejstring i europæiske hovedstæder. Men for den amerikanske præsident er det også afgørende at række hånden ud, da en hjørnesten af hans præsidentskab er hans løfte om at forbedre USAs diplomatiske forbindelser og bånd til Europa, som har lidt skade under Trumps ofte fjendtlige linje over for de europæiske allierede. […] Da EUs udenrigsministre diskuterede den fængslede russiske oppositionsleder mandag, havde nogle lande foreslået nye sanktioner. Men der var intet konkret forslag på bordet, og det er der heller ikke fra USAs side. Selv om Joe Bidens tiltrædelse som præsident varsler en mere kontant linje over for Rusland, så ønsker han ikke en stor konfrontation med Putin, men derimod at udbygge en diplomatisk og løsningsorienteret linje.”
Berlingske, s. 15 (28.01.2021)

Vis Putin, at EU’s ledere ikke er naive bløddyr
Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”De europæiske ledere er godt i gang med at skrive sig ind i historien som en samling naive bløddyr, der ligger under for den russiske præsident, Vladimir Putin, og ikke for alvor tør konfrontere ham med det totalt utilstedelige i at fængsle Aleksej Navalnyj på anklager, der ikke ville holde nogen andre steder end netop i Rusland. […] Vi ved godt, at en række EU-lande er mere end fodslæbende over for diktatoren i Moskva. Der er jo lige hensynet til samhandel, og så skal vi også holde et godt naboskab - især fordi nogle lande stadig er afhængige af leverancer af naturgas. […] Man sender i begyndelsen af februar EUs udenrigsminister Josep Borrell til Kreml for lige at høre fra Putin selv, hvordan sagerne står. Vi gentager. EU sender Borrell til Moskva i begyndelsen af februar, hvorefter han vender hjem og skal rapportere fra samtalen med Ruslands udenrigsminister og Putins skødehund, Sergej Lavrov. Og det bliver et interessant møde med Lavrov, som ikke alene er hamrende godt begavet, men også en snu ræv, der sikkert får overtalt Borrell til at tro på det vås, der kommer ud af Kreml i denne sag. […] Og hvad har den gode Borrell med i sin diplomattaske? Ifølge flere europæiske medier har han et notat med, hvor EU opfordrer Rusland til øjeblikkeligt at løslade Navalnyj og hans tilhængere. Ellers? […] Nu er Donald Trump ude af Det Hvide Hus, og den nye præsident, Joe Biden, har haft sin første samtale med Putin, hvor der er blevet gået betydeligt mere til biddet, end da Trump sad i Det Ovale Kontor. Om ikke andet kunne det pynte på det hele, at EU øjeblikkeligt lagde en plan med USA. Men hvis ikke Navalnyj løslades snarest, så er der kun én vej at gå. At indføre hårde sanktioner mod regimet. Det er det eneste, Putin forstår.”
Berlingske, s. 2 (28.01.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Europæisk mindsteløn er nødvendig
Børsen bringer et debatindlæg af Sille Flach Vigsø, medlem, Politisk Udvalg, Europæisk Ungdom, Magnus Orstrand, politisk landsnæstformand, Europæisk Ungdom og Jakob Konrad Kjeldsen Wind, lokalnæstformand, Europæisk Ungdom. De skriver blandt andet: ”Det er ikke overraskende, at EU i 2020 satte en del vigtige emner på pause, der ikke handlede om den altoverskyggende pandemi. Ikke mindst debatten om det meget kontroversielle mindstelønsforslag fra EU-Kommissionen, som 2021's portugisiske EU-formandskab sandsynligvis kommer til at genoptage. […] Danmark har sammen med resten af Europa underskrevet en lang række erklæringer, der forpligter EU-landene til at forbedre deres lønforhold. EU's charter om grundlæggende rettigheder, Europarådets sociale charter samt den europæiske søjle for sociale rettigheder forpligter alle lande på tværs af kontinentet til dette - heri ligger også inddragelsen af arbejdsmarkedets parter. Det er præcis det, EU-Kommissionen hæfter sig ved, hvilket gør at Europæisk Ungdom ikke alene ser Kommissionens forslag velkomment. Det er en nødvendighed for solidariteten og samhørigheden i Europa.”
Børsen, s. 39 (28.01.2021)

Finansielle anliggender

Euro svækkes på tale om rentesænkning
Fra centralbankchefen i Holland og rådsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), Klaas Knot, lød det onsdag ifølge Børsen, at der er plads til en endnu lavere rente i eurozonen. Udsigten til en rentenedsættelse svækkede euroen, der ved 17-tiden stod i 1,2093 dollar mod 1,2168 dollar tirsdag eftermiddag. ECB er ifølge forlydender i gang med at undersøge, hvorvidt den amerikanske centralbank, Federal Reserves, økonomiske linje i USA er med til at styrke euroen og Christine Lagarde, ECB-topchef, har også flere gange sagt, at ECB nøje overvåger den fælles valutas styrke.
Børsen, s. 32 (28.01.2021)

Euroens danske arkitekt: EU-landes gæld skal ned
Niels Thygesen, professor emeritus i økonomi ved Københavns Universitet, er blevet kaldt den danske arkitekt bag den fælles europæiske valuta, euroen, og er i dag formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd. Han mener, at EU-landene skal være indstillet på, at en række forhold peger på, at renten vil stige på længere sigt. Han fremhæver, at den uhyre lave rente skyldes den meget lempelige pengepolitik fra både Den Amerikanske Centralbank og Den Europæiske Centralbank (ECB), men derudover spiller globaliseringen også en væsentlig rolle, som har betydet, at mange europæiske virksomheder outsourcer deres produktion til en række lande i specielt Østen, hvor arbejdskraften er billigere. Han mener dog ikke, at globaliseringen fremadrettet vil holde den europæiske inflation i ave. ”Det vil lægge en bund under inflationen. Ikke noget dramatisk, men i det opsving, der kan komme, kan der komme nogle midlertidige prisstigninger. Der kan ligeledes være tale om nogle mere langsigtede tendenser. Det skal man tage højde for, hvis man låner penge i dag, der skal betales tilbage senere,” siger Niels Thygesen, som samtidig understreger, at der er grænser for, hvor længe centralbankerne kan holde hånden under økonomierne og renterne gennem den meget lempelige pengepolitik med opkøb af de enkelte landes statsobligationer.
Berlingske, s. 8-9 (28.01.2021)

Institutionelle anliggender

DF: Danmark skal ud af EU og ind i et løsere Nordsø-samarbejde
Altinget bringer et debatindlæg af Alex Ahrendtsen (DF), EU-ordfører, som blandt andet skriver: ”Meget tyder desværre på, at føderaliseringen af EU vil tage til i de kommende år. Den forstærkes af briternes udtræden af unionen, hvor et af de få lande, som af og til trådte på bremsen, nu er steget af EU-toget. Det efterlader Danmark i et EU, hvor føderalisternes projekt med en stadig snævrere union, der fratager nationalstaterne frihed og selvbestemmelse, vil tage til i styrke. Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti at få Danmark endegyldigt ud af EU. […] Det går simpelthen ikke at presse fælleseuropæiske regler om alt lige fra udlændinge til økonomisk politik ned over kontinentet lige fra Pandrup til Palermo. Vi har svært ved at spejde ud i fremtiden i en verden, hvor det går stærkt. EU's svar har været, at nationerne skal overlade mere og mere til EU. Mere magt til de embedsmandsstyrede glaspaladser i Strasbourg og Bruxelles, hvorfra EU-toget buldrer videre.”
Altinget (28.01.2021)

Dansk EU-modstand fortsætter med at rasle ned
Ifølge nye tal indsamlet for Altinget og DR er der kun 20 procent af befolkningen, som vil stemme for en udmeldelse, hvis der var en afstemning om Danmarks medlemskab af EU i morgen. Derfor får Dansk Folkeparti sin sag for, hvis partiet skal overbevise vælgerne om, at det er en god idé at forlade EU-samarbejdet, sådan som næstformand Morten Messerschmidt slog til lyd for i Altinget. Det er særligt blå bloks vælgere, der føler for en udmeldelse, hvor 30 procent ville stemme nej til EU-medlemskab i morgen, mens det kun gælder 13 procent af de røde vælgere. Det er dog stadigt 61 procent af de borgerlige vælgere, som ønsker at blive i EU. Vicedirektør i Tænketanken Europa, Catharina Sørensen, der forsker i EU-skepsis, mener, at man skal være forsigtig med at tolke på, om resultatet er kommet for at blive, da brexit-relateret bøvl kan virke afskrækkende. "Fordi det også afspejler Brexit, så er der også noget usikkerhed i, om hvorvidt det er noget stabilt. Hvis det nu for eksempel viser sig om fem år, at Storbritannien bare leverer, og at de har fået flokimmunitet mod corona, mens det bare er gået ned ad bakke med vaccineskænderier i Europa, så kan det jo godt være, det ændrer sig," siger Catharina Sørensen, som også understreger, at indflydelsen fra de verdenspolitiske vinde de seneste år med Brexit, Trump, pres fra Kina og coronavirus er en mulig ny faktor i danskernes forhold til Unionen, som ellers mest har været bundet op på et praktisk nytteforhold knyttet til EU's indre marked.
Altinget (28.01.2021)

Interne anliggender

Matteo Renzi debuterede i ’Lykkehjulet’ i et lidt for stort jakkesæt
Politiken bringer et portræt af formanden for partiet ’Italia Viva’, Matteo Renzi, som for 14 dage siden trak sine ministre ud af regeringen og dermed fjernede flertallet under premierminister Giuseppe Conte. Den politiske krise blev total, da Giuseppe Conte tirsdag valgte at trække sig, da han stadig ikke har noget flertal bag sig. Onsdag fik han dog lidt ekstra tid, da præsident Sergio Mattarella gav ham indtil fredag til at finde en ny regering. I dag har Matteo Renzi de afgørende stemmer og han spiller stadig det høje politiske spil, men med minimal opbakning - også i EU. Der er få, som tror på et reelt comeback til Renzi, men nu skal man aldrig sige aldrig i italiensk politik, skriver Politiken.
Politiken, s. 11 (28.01.2021)

Regeringen vil mangedoble loftet over coronahjælp
Regeringen vil have lov til at give danske virksomheder op til 4 mio. euro i statsstøtte om måneden, fremgår det af et svar fra regeringen til EU-Kommissionen, skriver Jyllands-Posten. Kommissionen har spillet ud med at hæve loftet fra de nuværende 3 mio. euro per virksomhed frem til sommer til 5-10 mio. euro frem til udgangen af i år, men den danske regering mener, at det langt fra er nok. Regeringens linje glæder Dansk Industri og fra Emil Fannike Kiær, politisk direktør i Dansk Industri, lyder det: ”Vi er meget glade for, at regeringen har lyttet til erhvervslivets opråb, og at Danmark nu beder EU-Kommissionen om at hæve støtteloftet. Det er afgørende, at danske virksomheder får den hjælp, de er stillet i udsigt, og som de har så hårdt brug for i denne kriser.” Det er dog langt fra sikkert, at Danmark kommer igennem med ønsket. Det ventes, at EU-Kommissionen i løbet af nogle uger får færdigbehandlet sit forslag efter høring blandt medlemslandene.
Jyllands-Posten, s. 8 (28.01.2021)

Klima

Danmarks grønne førerposition kan sikres gennem europæisk samarbejde
Information bringer en kronik af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, som blandt andet skriver: ”I Danmark er vi optagede af at være et grønt foregangsland, men vi har tendens til at tænke klimapolitik meget nationalistisk, og vi glemmer, at en fælles europæisk energiinfrastruktur er en præmis for vores fortsatte førerposition. […] Hele den vision, som for alvor vil gøre Danmark til et grønt foregangsland, er meget lettere og billigere - og næsten kun mulig - at realisere takket være EU. Igennem EU kan vi skabe og få adgang til et indre marked for grøn elektricitet og energi, så vindstrømmen eksporteres frit imellem EU-landene, for eksempel fra den danske Nordsø til Tyskland. Og igennem EU kan vi sørge for at få udbygget og etableret en europæisk energiinfrastruktur, så vindstrøm, og senere også grøn brint, rent faktisk kan transporteres på tværs af de europæiske landegrænser. Hele dette visionære projekt er enormt og ikke noget, Danmark kan klare på egen hånd. Men heldigvis er EU med på, at vi gør det i fællesskab. EU's lande under ét vil etablere i alt 300 gigawatt havvind i de europæiske have i 2050, så målsætningen om klimaneutralitet kan nås. Og det skal vi altså være glade for i Danmark. Som Europa-Parlamentets chefforhandler på EU's havvindsstrategi kan jeg se, hvor kæmpemæssig en opgave det bliver at nå i mål med det gigantiske anlægsprojekt over de næste 30 år. […] Vi diskuterer antallet af elbiler, havvindmøller og CO2-afgifter, som om Danmark var et lukket kammer. Et stykke ad vejen er det okay, for det er uhyre vigtigt, at vi holder regeringen fast på en ambitiøs klimapolitik, og på at Danmark skal være et grønt foregangsland. Men debatten bør i højere grad også afspejle EU's store betydning for, at de danske klimaplaner kan realiseres. Dansk og europæisk klimapolitik er i dag to sider af samme sag og vil fremover, efterhånden som EU får skabt en klimaunion, i stigende grad vokse sammen.”
Information, s. 14-15 (28.01.2021)

Sikkerhedspolitik

Vi forlod Europol for fem år siden, men flere har svært ved at se den store forskel
Fem år efter at Danmark sagde nej til Europol lyder den foreløbige konklusion fra både Rigspolitiet og eksperter, at de praktiske problemer ved udtrædelsen af dansk politis direkte samarbejde med Europol har været til at overse. Det er til trods for, at den grænseoverskridende kriminalitet og Europol-samarbejdet hele tiden udvikler sig. ”Baseret på de tal, vi har, kan vi hverken konkludere en negativ eller positiv ændring af politiets evne til at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Indtil nu har vores farvel til at være en del af Europol ikke haft en stor effekt,” siger en af eksperterne, dansk politiforsker ved Lunds Universitet, David Sausdal. Den 9. december 2020 tog EU-Kommissionen skridt i retning af at styrke Europol og give det et stærkere mandat, hvilket fik de to radikale folketingspolitikere Kristian Hegaard og Morten Helveg Petersen til at skrive i et debatindlæg i Berlingske, at ”tiden er løbet fra den aftale, vi fik efter det danske nej til Europol. ” I en mail til Politiken hæfter justitsminister Nick Hækkerup sig ved, at nejet i 2015 har betydet operationelle begrænsninger i dansk politis samarbejde med Europol: ”Oplysninger om for eksempel omrejsende kriminelle og seksualforbrydere, der ellers automatisk kunne have indgået i konkrete efterforskninger, indgår ikke automatisk i de pågældende efterforskninger. Det er, synes jeg, ikke tilfredsstillende.”
Politiken, s. 12 (28.01.2021)

Sundhed

Vaccine virker ikke på ældre
Chefen for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Emer Cooke, bekræftede i EU-Parlamentets miljøudvalg, at der er 'en meget begrænset mængde data' på, hvor effektiv coronavaccinen fra AstraZeneca er på ældre mennesker og derfor kan det ende med, at godkendelsen til brug i EU ikke bliver for alle voksne. ”Komiteen kan - og jeg vil ikke foregribe en afgørelse, for den kommer fra en videnskabelig ekspertdiskussion, der kører lige nu - men det er muligt at udarbejde en godkendelse, der fokuserer på en særlig aldersgruppe. Det er også muligt at fokusere på en bredere aldersgruppe. Det vigtige er, tror jeg, at vi er meget gennemsigtige omkring data bag godkendelsen, og hvilken evaluering der ligger bag beslutningen. Og hvorfor vi mener, at den er rigtig,” siger Cooke ifølge Ekstra Bladet. EMA forventes at komme med sin beslutning om AstraZeneca-vaccinen på fredag.
Ekstra Bladet, s. 9 (28.01.2021)

Udenrigspolitik

Biden bliver næppe Europas hyggeonkel
I Signatur i Politiken skriver korrespondent Michael Seidelin blandt andet: ”Europa har al mulig interesse i at stå yderligere sammen, for Europa er ikke en prioritet for USA. […] Presset vil være der, og USA vil kræve loyalitet. Det gælder i den kommende politisk-ideologiske offensiv mod Kina, som Joe Biden allerede har bebudet. Netop EU's aftale med Kina, som først og fremmest kom i stand efter et voldsomt pres fra Angela Merkel, som også ved denne lejlighed var helt i lommen på bilindustrien, irriterer den nye regering. Timingen var uheldig, og europæerne kommer til at stå skoleret. Joe Biden er ligesom sin forgænger og et bredt flertal i Kongressen heller ikke begejstret for gasledningen Nord Stream 2, og det bliver spændende at se, om han sætter tommelskruerne på Tyskland. […] Med en amerikansk præsident og regering, som taler pænt og opfører sig ordentligt, kan vi som europæere blive fristet til at falde hen i passivitet og leve videre i troen på, at amerikanerne altid vil stå klar til at forsvare det gamle kontinent. ”Europa risikerer at falde tilbage i dets comfort zone,” siger Nathalie Tocci, rådgiver for EU's udenrigsminister, Josep Borell. ”Biden giver os mulighed for at gemme vores hoveder i sandet,” siger hun til Washington Post. ”Men vi må forstå, at de barske og smertefulde valg, Trump stillede os over for, fortsat vil være der i uændret form.” Det er dejligt usentimentale ord fra Bruxelles, som tvinger os - hvilket også gælder den danske regering - til at overveje en styrkelse af samarbejdet i EU på alle områder: økonomisk, sikkerhedspolitisk og militært. Emmanuel Macron vil presse på i den retning, østeuropæerne vil stritte imod, og tyskerne vil tale udenom. Men uden en afklaring vil vi stadig være totalt afhængige af en præsident, der ligesom sine forgængere har ét motto: America First.”
Politiken, s. 7 (28.01.2021)

Xi og Merkel vender sig sammen imod Bidens Kina-politik
På det årlige topmøde i Davos, som i år er virtuelt, bliver præsident Bidens politik debatteret grundigt, hvilket var tydeligt mandag, da den kinesiske præsident, Xi Jinping, åbnede Davos-topmødet ved i en tale at advare mod Joe Bidens nye udenrigspolitik - uden dog direkte at nævne hverken USA eller præsident Joe Biden selv ved navn, skriver Politiken. Da den tyske forbundskansler, Angela Merkel, tirsdag holdte sin virtuelle tale på topmødet, stillede hun sig side om side med Xi Jinping. ”Jeg ønsker meget, at vi undgår opbygningen af blokke. Jeg tror ikke, det vil yde retfærdighed til mange lande, hvis vi skulle sige, at dette er USA, og derovre er Kina, og vi skal gruppere os rundt om enten den eller den anden af dem. Dette er ikke min opfattelse af, hvordan tingene skal være,” sagde hun. Angela Merkels tale afspejler EU's forsøg på at have sin egen Kina-politik, der er mindre konfrontatorisk end USA's tilgang til Kina og EU’s nye omfattende investeringsaftale med Kina, frustrerer den nye Biden-regering. I en analyse lagt ud på nettet af Københavns Universitet, skriver Jørgen Delman, der er professor i Kina-studier, at Xis tale var fyldt af modsætninger. ”Kina har tydeligt demonstreret, at de ikke accepterer international lov, hvis den går imod deres 'kerneinteresser',” skriver han og nævner Kinas territorialkrav på Det Sydkinesiske Hav som et eksempel: ”Xi Jinpings kort er på bordet. Næste spørgsmål: Hvordan vil præsident Biden spille sine kort?”
Politiken, s. 10 (28.01.2021)