Torsdag den 28. juni

Tophistorier

EU har to dage til at løse seks kolossale problemer
Information skriver, at migrations- og asylpolitik er det mest presserende emne på EU-topmødet torsdag og fredag, og at manglende resultater på området kan føre til den tyske regerings fald på grund af den tyske indenrigsministers forslag om at lukke de tyske grænser. Flere medlemslande ønsker at dæmme op for asylshopping internt i EU med fælles europæiske asylmyndigheder, mens Italien helt vil droppe Dublinforordningen om at sende asylansøgere tilbage til det første EU-land, de ankom til. “Frankrig, Bulgarien, Spanien - mange lande har vist vilje til at forhandle om migrationsspørgsmålet. Så der er en god chance for, at der landene imellem kan forhandles konstruktivt om at dæmme op for den sekundære migration. Men i det store billede er det afgørende, hvordan Italien positionerer sig,” vurderer Josef Janning, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin. Migration er dog langt fra det eneste emne på topmødet, og Frankrigs finansminister Bruno Le Maire har appelleret til sine kolleger om at holde de store dagsordner om migration og euroreformer adskilt, da præsident Emmanuel Macrons visioner for øget europæisk integration ellers risikerer at falde til jorden, skriver Information i en analyse. Samme avis bringer en kronik af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet for SF, som argumenterer for, at EU’s regeringer er nødt til at finde en mere solidarisk løsning på fordelingen af flygtninge og migranter. Berlingske og BT skriver, at Tysklands kansler Angela Merkels kamp for en europæisk løsning i den fastkørte europæiske strid om flygtninge og migranter tegner til at ende med et nederlag ved topmødet. “Merkel ved godt, at hun ikke kan opnå europæisk enighed i dette spørgsmål. Det eneste, hun kan håbe på, er bilaterale aftaler. Det er det maksimale, hun kan opnå i denne situation,” vurderer EU-kenderen Claire Demesmay, der er tilknyttet Deutsche Gesellschaft für auswärtige Politik, over for Berlingske. Samme avis beretter, at Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) forslag om, at afviste asylansøgere skal samles i udrejse- og modtagecentre i “ikke synderligt attraktive” lande uden for EU, nu afvises af Albaniens premierminister Edi Rama. “Vi vil aldrig acceptere den slags EU-flygtningelejre,” siger han. Jyllands-Posten skriver, at Lars Løkke Rasmussen ønsker at forebygge på migrationsområdet. Det skal blandt andet ske ved at styrke EU’s ydre grænser og afsætte flere penge til Afrika samt ved at oprette de førnævnte lejre uden for EU, der skal dæmpe migranternes lyst til at tage chancen på Middelhavet. Sergio Carrera, seniorforsker hos tænketanken Centre for European Studies, påpeger dog en række udfordringer ved Løkkes plan. “Det er blevet foreslået adskillige gange at lave lejre i tredjelande, men ingen har fundet en model, der kan lade sig gøre at indføre, som overholder international lovgivning og beskytter menneskerettighederne tilstrækkeligt. Vi har undersøgt modeller fra USA, Australien og Indonesien, men ingen har fundet de rigtige rammer. Nu er idéen tilbage på den europæiske dagsorden, hvilket er forståeligt nok, eftersom det ville være en behagelig løsning for politikerne. Problemet vil forsvinde ud af syne. Men der er mange grunde til, at det ikke er en løsning på længere sigt,” siger Sergio Carrera. Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Stig Grenov, landsformand for Kristendemokraterne, som argumenterer for, at Danmark skal give danske rederier garanti for asylbehandling af de migranter og flygtninge, der reddes i Middelhavet. Politiken bringer et interview med Lars Løkke Rasmussen, som er forsigtig optimist forud for topmødets forhandlinger på migrationsområdet: “Vi skal undgå, at folk kommer hertil i første række. Og det er der et ryk hen imod nu. Det er snarere der, fokus er, end på, hvad vi skal gøre, når folk alligevel kommer ind i EU. Det er på en eller anden måde lidt nyt. Og det er også lidt nyt, at tyskerne står klarere og klarere der. Så det er en grundlæggende positiv tendens. Hvordan det så kan omsættes, og hvordan vi kan komme videre, det udestår jo stadig,” siger Løkke. Politiken beretter ligeledes, at Danmark booster sit bidrag til EU’s Afrika-fond med 75 millioner kroner for at forebygge migration og flugt fra Afrika. “Man kan bygge den højeste mur, og folk kan kravle over den alligevel. Derfor må man - samtidig med at man sådan i overført forstand bygger mure - investere i, at interessen for at prøve at kravle over muren bliver mindre,” siger Lars Løkke Rasmussen. Jyllands-Postens lederskribent gør opmærksom på, at topmødet ikke kun handler om migration men også om EU’s fremtid med udgangspunkt i den såkaldte Meseberg-deklaration - en tysk-fransk aftale, der blandt andet vil indføre et fælles statsbudget for landene i eurosamarbejdet. “Meseberg-deklarationen er for mange selve sindsbilledet på, hvad der er galt i EU - at den franske præsident og den tyske kansler i en separat og lukket proces ikke blot udstikker en ny politisk dagsorden for såvel EU som Euroland, men også erklærer, at den ikke står til diskussion,” skriver Jyllands-Posten. Politiken bringer et debatindlæg af Andreas Meitzner og François Zimeray, ambassadører i Danmark for henholdsvis Tyskland og Frankrig. De skriver blandt andet: “Meseberg-erklæringen fra 19. juni er bestemt ikke let læsning før sengetid. Men bundlinjen er temmelig ligetil og sigter på ikke mindre end en fornyelse af EU’s løfte om sikkerhed og velfærd for dets borgere.” Kristeligt Dagblad har spurgt fire EU-kendere, hvilke løsninger de ville anbefale, hvis de sad med ved de kommende forhandlinger på flygtninge- og migrationsområdet. Her siger Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: “Jeg vil anbefale den australske model. Vi skal skabe et Fort Europa, hvor vi ikke tager imod mennesker, der rejser illegalt.” Samme avis bringer et interview med Josef Janning, direktør for Berlin-afdelingen af tænketanken European Council on Foreign Relations, ECFR, som advarer om, at migrationskrisen vil udløse et skift fra pragmatiske løsninger til politisering over nationale særinteresser. “Aftalerne vil fremover blive truffet af færre medlemslande, i mindre cirkler. Og det vil uvægerligt sprede sig til det ene politikområde efter det andet. Hvis den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, gør alvor af at sende alle migranter tilbage til andre EU-lande, vil det udløse en kædereaktion i resten af Europa. Det vil i første omgang betyde enden på Schengen-samarbejdet om åbne, indre grænser, hvilket er et politisk mål for en række europæiske lande,” siger Josef Janning.
Information s. 1, 6, 7, 8-9, 14-15; Berlingske s. 6, 7, 23; BT s. 12, 15; Jyllands-Posten s. 1, 12-13, 22, 23; Politiken s. 1, 4, 5, 9; Kristeligt Dagblad s. 1, 5; BT Metro s. 8; Altinget (28.06.2018)

Prioritede historier

EU forbereder modsvar mod Trump
Børsen skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, kunne have fjernet EU’s højere importtold på biler ved at have accepteret den minihandelsaftale, som EU fremlagde for knap en måned siden. Det mener EU’s svenske handelskommissær Cecilia Malmström. “Vi tilbød at forhandle en lille aftale med amerikanerne, som fokuserede på toldsatser på varer, inklusiv biler, så vi i fællesskab kunne fjerne de toldsatser for hinanden på en måde, der ville være i tråd med WTO-reglerne,” siger hun. Handelspolitik er da også på dagsordenen på EU-topmødet torsdag og fredag, skriver Information og Børsen, og det forventes, at alle stats- og regeringscheferne bakker op om Kommissionens nuværende linje overfor USA. Det er ingen officiel dialog mellem EU og USA om handelskrigen, men kilder i Det Europæiske Råd fortæller, at Donald Trump har inviteret EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker til Washington D.C. for at diskutere handel. Erhvervslivet frygter, at EU eskalerer handelskrigen på topmødet. “Det nemmeste nu er at gengælde hårdt, men EU skal kunne mere end det, også selvom Trump spiller macho. Jeg håber ikke, EU kravler yderligere op i træet og eskalerer. Det er vigtigt, man bevarer overblikket og sender signaler om, at man er villige til at forhandle. Der er for mange økonomiske interesser til, at man bare skal gengælde hårdt,” siger Henrik Støwer Petersen fra bildelsproducenten Mountain Top Industries. Børsen skriver, at en decideret handelskrig vil ramme dansk økonomi hårdt: “Ifølge beregninger fra DI, har vi 775.000 eksportarbejdspladser i Danmark. Særligt Midt- og Vestjylland er afhængig af eksporten. Her er knap 50 procent af de private arbejdspladser koblet direkte eller indirekte op på eksporten.” Jyllands-Posten skriver, at Trumps trussel om at indføre en told på 25 procent på importerede køretøjer og reservedele har fået en enig tysk bilindustri til at foreslå, at al told på personbiler, reservedele samt lette og tunge erhvervskøretøjer fjernes på begge sider af Atlanten. Det er imidlertid EU-Kommissionen, som har forhandlingskompetence i internationale handelsanliggender, og Tyskland kan derfor ikke på egen hånd forhandle en aftale på plads. Handelskommissær Cecilia Malmström har endnu ikke kommenteret på det tyske udspil, skriver Jyllands-Posten.
Børsen, s. 18, 20-21; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 12-13 (28.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Chauffører der krydser grænser er ikke udstationerede
Altinget bringer et debatindlæg af Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Hun skriver blandt andet: “ITD er helt på linje med et stort flertal af transportpolitikerne i Europa-Parlamentets transportudvalg, som for nylig stemte imod, at internationale transporter skal være omfattet af udstationeringsdirektivet. De europæiske transportpolitikere, som har stor indsigt i vejtransportområdet, viser med afstemningsresultatet, at de fuldt ud er klar over de mange udfordringer, der er forbundet med at anvende udstationeringsdirektivet på de internationale transporter. Derfor peger de også på en løsning, der er gavnlig for alle, og hvor de internationale transporter netop undtages fra udstationeringsdirektivet.”
Altinget (28.06.2018)

Polsk transportforbund klager til EU-Kommissionen over dansk parkeringsforbud
Altinget skriver, at den polske arbejdsgiverorganisation Transport and Logistics Poland (TLP) har besluttet at klage til EU-Kommissionen over et dansk forbud mod at parkere mere end 25 timer på de statslige rastepladser i Danmark. “I vores øjne er den danske løsning en barriere for tjenesteydelsers frie bevægelighed i EU og har en markant negativ betydning for chaufførernes arbejds- og hvileforhold,” siger Joana Jasiewicz, der er repræsentant for TLP’s bestyrelse. EU’s bulgarske transportkommissær, Violeta Bulc, har advaret Danmark om, at reglen kan betyde, at Danmark er på kollisionskurs med varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed.
Altinget (28.06.2018)

Det digitale indre marked

500 millioner falske profiler
Politiken og Jyllands-Posten skriver, at Facebook har intensiveret sit arbejde med at fjerne falske profiler, som blandt andet bliver brugt til at sprede falske nyheder og anden misinformation. I alt fjerner platformen mere end 500 millioner af slagsen i kvartalet, oplyste Facebooks underdirektør Joel Kaplan ved en høring i EU-Parlamentet, hvor Kaplan var indkaldt til at forklare, hvad det sociale medie gør for at sikre, at platformen ikke bliver misbrugt til at påvirke valghandlinger. Høringen fokuserede især på valget til EU-Parlamentet, som skal finde sted i maj 2019.
Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 2 (28.06.2018)

Institutionelle anliggender

Britiske banker klar til hård Brexit
Børsen skriver, at Bank of England i en rapport om den finansielle stabilitet skriver, at de britiske banker er parate til at klare et hårdt Brexit. Komitéen affærdiger dermed advarsler fra EU om, at det britiske banksystem ikke er forberedt på et hårdt Brexit. Information skriver, at det Europæiske Råd i EU27-sammensætning fredag vil gøre status over Brexit-forhandlingerne og vedtage konklusioner om fremskridtet i forhandlingerne. Der vil være særligt fokus på det fremtidige forhold til Storbritannien, på exitbetingelserne i forhold til en toldunion og på den irske grænsestrid i forhold til Brexit. Børsen bringer et portræt af Storbritanniens premierminister Theresa May. “Torsdag og fredag rejser hun til EU-topmøde i Bruxelles uden nye løfter, og der er i stigende grad lagt op til en konfrontation i efteråret før deadlinen for en Brexit-aftale om fire måneder. Briterne har alt at tabe, hvis der ikke kommer en Brexit-aftale. Men det er også et resultat, der vil gøre ondt fra den irske grænse til den tyske økonomi, fra hollandske direktionsgange til danske. I London håber Brexit-forkæmperne stadig, at May finder sin besværlige side frem,” lyder det blandt andet.
Børsen, s. 20, 30-31; Information, s. 7 (28.06.2018)

EU skal holde snuden i sporet
Altinget bringer et interview med De Konservatives nye EU-ordfører, Merete Scheelsbeck. Hun siger blandt andet: “Det er vigtigt, at EU holder snuden i sporet. EU er super vigtig for Danmark, og Danmark har en stor interesse i et stærkt europæisk samarbejde. Ligeså vigtigt er det, at EU ikke begynder at tage sig af ting, som de enkelte nationale stater godt selv kan finde ud af at beskæftige sig med.”
Altinget (28.06.2018)

Hjemvendt efter 36 år
Jyllands-Posten bringer en kronik af Mikael Barfod, tidligere EU-ambassadør. Han skriver blandt andet: “EU fremstår som en a la carte-affære i dansk politik. Ifølge Eurobarometer synes 76 procent af danskerne, at ‘EU er en god ting’, men hvad betyder det? Så vidt jeg kan se, vælger mange det, man kan bruge i EU-menuen og er skeptiske over for resten. Politikerne bruger ikke visioner (a la Macron) som en måde at oplyse befolkningen om optioner for fremtiden. Mange ved, at rets- og forsvarsforbeholdene er blevet absurde og farlige for dansk sikkerhed, men ingen har en (modig) politisk langtidsstrategi til at blive af med dem. Og så er der den stærkt forvrøvlede debat om ‘suverænitet’, der overser, at Danmark modtager mere suverænitet, end det giver ved at være med i beslutningerne og alliancerne i EU. Jeg har på tæt hold set, hvor god Danmark er til at få sine meninger igennem i EU-sammenhænge.”
Jyllands-Posten, s. 25 (28.06.2018)

Interne anliggender

Mette Spejderførers unødvendige knæfæld
Berlingske bringer et debatindlæg af Torben Steno, vært på Radio24syv-programmet “Cordua & Steno” og musiker. Han skriver blandt andet: “Det er meget skuffende, at Mette Frederiksen brugte årets Folkemøde til at omfavne DF endnu tættere ved at proklamere, at hun nu ikke længere støtter afviklingen af de tre forbehold, som jeg stadig kalder for de tre ulemper i Edingburgh-aftalen. Nej, nu er de endog ophøjet til selve grundlaget for socialdemokratisk europapolitik. Og det samtidig med, at partiet foreslår EU’s ydre grænse lukket og en flytning af al asylbehandling til et sted uden for Europa, selvom Danmark slet ikke deltager i den fælles asylpolitik på grund af vores retsforbehold!”
Berlingske, s. 26 (28.06.2018)

Sverigedemokrater spås næststørst
Jyllands-Posten skriver, at en måling, som Dagens Nyheter/Ipsos offentliggjorde i sidste uge, viser, at det indvandrer- og EU-kritiske Sverigedemokraterne står til at blive Sveriges næststørste parti med 20 procent af stemmerne. En analyse fra dagbladet Expressen og analyseinstituttet Demoskop viser samtidig, at Sverigedemokraterne står stærkt på udlændingepolitikken. En fjerdedel af vælgerne har størst tiltro til Sverigedemokraterne, når det gælder integration, og hele 31 procent, når det gælder indvandring.
Jyllands-Posten, s. 11 (28.06.2018)

Klima

EU-målsætning er vital i kampen mod fossile brændsler
Altinget bringer et debatindlæg af Mette Boye, chefkonsulent, Dansk Miljøteknologi. Hun skriver blandt andet: “På EU’s rådsmøde i går onsdag 27. juni 2018 blev forslaget om vedvarende energi vedtaget. Det betyder en bindende målsætning på 32 procent vedvarende energi i 2030. Dansk Miljøteknologi hilser målsætningen velkommen, da den kan give den nødvendige retning for fremtidige investeringer og bidrage til at sikre, at Europa kan nå målet om at blive uafhængig af fossile brændsler. Ligeledes er det positivt, at der som en del af aftalen bliver sat en specifik målsætning for vedvarende energi i transportsektoren med det første EU bindende mål for avanceret biobrændsel.”
Altinget (28.06.2018)

Ellemann udpeger nye naturområder på størrelse med Langeland efter massiv miljøkritik
Berlingske skriver, at miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har udpeget 30.000 hektar til Natura 2000 beskyttelse. Det sker efter kritik af tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens (V), beslutning om, at 30. 000 hektar jord vil blive fjernet fra listen over Natura 2000 områder. Professor ved Statens Naturhistoriske Museum, Carsten Rahbek, fortæller, at Natura 2000 områderne er det væsentligste redskab til at nå EU og Danmarks biodiversitetsmål i 2020, som handler om at stoppe tilbagegangen i arterne, der er stærkt truet af pladsmangel, og han kritiserer derfor regeringens nye plan: “Det forslår som en skrædder i helvede, at ministeren tilfører 30.000 hektar, når han sløjfer den samme andel,” siger Carsten Rahbek.
Berlingske, s. 4-5 (28.06.2018)

Grønne virksomheder trives med krav, ikke skyklapper
Altinget bringer et debatindlæg af Pia Olsen Dyhr, formand for SF og klima- og energiordfører. Hun skriver blandt andet: “Når teknologien først er der og til en realistisk pris, er der basis for at skærpe miljø- og klimakrav - og kæmpe for at skærpe EU’s krav, for de fastsættes i høj grad med et blik for, hvilke teknologiske muligheder, der faktisk er. Så ved at gå i front kan vi være med til presse bedre miljøkrav igennem i EU. Et langt mere interessant perspektiv end den defensive og perspektivløse kamp mod overimplementering.”
Altinget (28.06.2018)

Sikkerhedspolitik

Trump og Putin er klar til at mødes ved juli-topmøde
Berlingske, Jyllands-Posten og BT Metro skriver, at den amerikanske præsident, Donald Trump, og hans russiske kollega, Vladimir Putin, mødes i juli. Nyheden kan betyde, at NATO’s topmøde i Bruxelles 11. og 12. juli får en helt anden dagsorden end planlagt, hvis Trump og Putin indgår en aftale, som de europæiske NATO-lande efterfølgende bliver nødt til at tage til efterretning, skriver Berlingske. Information skriver, at det forventes, at EU-lederne på denne uges EU-topmøde vil sende positive signaler om et udbygget samarbejde om sikkerhed og forsvar, samt et forstærket samarbejde mellem EU og NATO. Det skyldes usikkerhed om den amerikanske position i NATO.
Berlingske, s. 16; Jyllands-Posten, s. 14; BT Metro, s. 17; Information, s. 6 (28.06.2018)

Udvidelse

Danmark zigzaggede ind som støtte i Ukraine
Jyllands-Posten bringer en analyse af Vestens forhold til Ukraine i anledning af onsdagens “Ukraine Reform Conference” i København, hvor en række af Ukraines internationale støtter og ukrainske toppolitikere mødtes med det danske Udenrigsministerium som vært. Der skrives blandt andet: “Vil landets splittede identitet, sammen med oligarkvælde og korruption, dømme det til evigt at opholde sig i et europæisk venteværelse - som Tyrkiet, der har søgt EU-medlemskab siden 1960'erne? Nej, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der tidligere har udtalt, at Tyrkiets EU-drømme er slukkede. ”Tyrkiet har bevæget sig i den forkerte retning. I Ukraine har vi et politisk system, som bevæger sig, og som har viljen til at levere. Desuden er der folkelig opbakning. Ukraine er i en helt anden position end Tyrkiet, som ikke er presset udefra,” siger han.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (28.06.2018)

EU udsætter optagelse af Albanien og Makedonien
Altinget skriver, at EU’s medlemslande tirsdag stemte nej til at følge EU-Kommissionens anbefaling og starte optagelsesforhandlinger med Albanien og Makedonien. Beslutningen blev i stedet udsat til næste år med håbet om, at man kan begynde forhandlingerne i december 2019. “Det er en svær balancegang, men landene på Vestbalkan har ret lang vej til at blive medlem af EU. Omvendt skal vi heller ikke signalere, at døren er lukket for tid og evighed, for det er den jo ikke,” siger Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører, om afstemningen.
Altinget (28.06.2018)

Økonomi

Rusland - folkefest og reformtørstig økonomi
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Toft, chefanalytiker, EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: “Den 6. april indførte USA yderligere sanktioner rettet mod syv russiske oligarker, der formodes at være tæt på Putin-regimet, og 12 af deres virksomheder. Målet er at underminere opbakningen til Putin og ændre landets udenrigspolitiske kurs ift. Ukraine og Syrien. Det afgørende ved de nye sanktioner er, at de er ekstraterritoriale. Det betyder, at USA vil retsforfølge både amerikanske og ikke- amerikanske personer, der bryder sanktionerne, hvis bare de opholder sig i USA. Dermed har USA vist både villighed og evne til at ramme Rusland, hvor det gør ondt. Sanktionerne rammer desværre bredt ved at skabe usikkerhed omkring hele ruslandsmarkedet. Man ved nemlig ikke præcist, hvad rækkevidden af sanktionerne er, eller hvad det næste mon bliver. Det bidrager yderligere med usikkerhed, at USA går markant videre end EU på sanktionerne. EU’s og USA’s sanktioner mod Rusland går nu i to retninger.”
Jyllands-Posten, s. 13 (28.06.2018)

Tyskland bremser Europas økonomi
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: “Tyskland og kansler Angela Merkel er tilbage i stormens centrum, og denne gang påvirker det finansmarkederne. Specielt den politiske situation i Tyskland bevæger sig i øjeblikket hurtigt, og endda i et tempo der har betydning for finansmarkederne. Det gælder både påvirkningen fra den indenlandske tyske økonomi, men også i et bredere perspektiv udsigterne for hele eurozonen. Dette skal ses i et perspektiv, hvor den planlagte fransk-tyske annoncering af store reformer for eurozonen allerede blev forsinket i marts grundet den seks måneder lange regeringsdannelse i Tyskland. Desuden har finansmarkedet været ganske optimistisk om vækstudsigterne for Tyskland, samt hele eurozonen, siden årets start.”
Jyllands-Posten, s. 14 (28.06.2018)