Torsdag den 28. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Theresa May vil trække sig for at få aftale vedtaget
Flere af dagens aviser skriver, at premierminister Theresa May ofrede sin politiske fremtid onsdag aften i et forsøg på at vinde opbakning til udtrædelsesaftalen. Hun opfordrede på et møde med den konservative parlamentsgruppe i Westminster de konservative til at stemme for aftalen og lovede at trække sig, når aftalen er godkendt. “Jeg er klar til at forlade dette job tidligere, end jeg havde ønsket, for at gøre, hvad der er det rette for vores land og vores parti,” sagde May ifølge Børsen og fortsatte: “Jeg har meget tydeligt hørt stemningen i det parlamentariske parti. Jeg ved, der er et ønske om en ny tilgang - og nyt lederskab - i den næste fase af Brexit-forhandlingerne, og jeg vil ikke stå i vejen for det.” Berlingske skriver, at Theresa Mays løfte efterlader to praktiske spørgsmål, det første er, hvordan hun konkret vil gå af og det andet spørgsmål handler mere om valgmatematikken. ”Jeg ved, at nogle er bekymrede for, at hvis I stemmer for aftalen, så vil jeg se det som et mandat til at haste ind i den næste fase uden den nødvendige debat. Det vil jeg ikke gøre. Jeg hører, hvad I siger. Men vi er nødt til at få aftalen igennem og levere Brexit,” sagde May ifølge The Guardian, skriver Kristeligt Dagblad og B.T. Politiken skriver, at der nu er så meget røre i det britiske politiske system, at parlamentet i aftes tog endnu et par skridt i retning af at tage magten over Brexit. Efter deadline blev der igår i Underhuset holdt såkaldt "indikerende afstemninger" om en alternativ løsning på Brexit og på mandag vil parlamentsmedlemmerne fortsætte afstemningerne om de mest populære muligheder.

Berlingske bringer et debatindlæg af Anna Libak, folketingskandidat for Venstre. Hun skriver blandt andet: ”Det er ikke i EUs interesse at tvinge en aftale igennem, som ingen i Storbritannien går ind for. Det vil forsure forholdet i mange år fremover. [...] Hvis en skilsmisse ikke skal forpeste forholdet mellem parterne i mange år fremover, så er det vigtigt, at den foregår i god ro og orden. Specielt, hvis man bliver nødt til at have meget med hinanden at gøre fremover: Og det bliver Storbritannien og EU nødt til for at stå imod presset fra dominerende magter som Rusland og Kina. [...] Mays og EUs aftale foreskriver, at Storbritannien forbliver i EUs toldunion og store dele af det indre marked, indtil parterne har fundet en anden måde at holde grænsen mellem Nordirland og Irland åben på. Uanset hvor længe det måtte tage. Og hvis briterne og EU kører sur i de videre forhandlinger, ja, så kan briterne ikke true med en no deal og en hård grænse: For aftalen kan kun opsiges ved fælles overenskomst. [...] Pointen er, at EU bliver nødt til at vurdere sine interesser på lidt længere sigt. Allervigtigst er, at EU undervejs bevarer et godt forhold til Storbritannien, som både er en bærende kraft i NATO, en atommagt med sæde i FNs sikkerhedsråd, verdens finanscentrum og sjettestørste økonomi. Vi har brug for at have briterne på vores side på et tidspunkt i historien, hvor Vestens magt hastigt skrumper.”

Altinget bringer en analyse af EU-korrespondent Rikke Albrechtsen, som blandt andet skriver: ”Onsdag aften stemte det britiske Underhus om otte forskellige scenarier for Storbritanniens exit fra Unionen. De spændte fra at forlade EU helt uden en aftale til, at der slet ikke bliver nogen Brexit. Ingen af mulighederne kunne mønstre et flertal i det splittede britiske parlament. [...] Prominente Leave-profiler, der har harceleret mod skilsmisseaftalen, meldte sig ellers pludselig i koret af støtter, efter May stillede dem i udsigt, at det ikke bliver med hende ved roret, at det fremtidige forhold til Unionen skal forhandles på plads. Både tidligere udenrigsminister Boris Johnson og Jacob Rees-Mogg, lederen af den såkaldte European Research Group, der huser de mest ivrige Brexit-fortalere, gjorde klart, at de kommer til at støtte Mays aftale. Det på trods af, at de begge har brugt betydelige kræfter på at redegøre for, hvordan aftalen vil gøre Storbritannien til en vasalstat under EU-herredømme og ende i "ren ydmygelse" af briterne. [...] Onsdag aften var det stadig uklart, hvordan det præcis skal foregå. Forståelsen er dog, at man vil forsøge at snævre antallet af muligheder ind, før der stemmes igen. Her hæfter mange sig ved, at de af de otte indikative forslag, som blev stemt ned med færrest stemmer, peger i retningen af en blødere Brexit. Kun otte stemmer skilte dem, der ønskede, at briterne bliver i EU'stoldunionen, fra dem, der stemte imod. Og der var kun 27 stemmer mellem dem, der var for og imod en ny folkeafstemning.”
Kilder: Børsen, s. 26; Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T., s. 6; Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 8-9; 27; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Klima står øverst på danskernes EU-dagsorden
En ny meningsmåling, som analyseinstituttet Kantar Gallup har foretaget for Berlingske, viser, at der er flest vælgere, som mener, at klimaforandringerne er en af EUs største udfordringer. Forud for valget til Europa-Parlamentet træder spørgsmål om grænsekontrol og migration i baggrunden. Eva Sørensen, der er professor ved RUC og ekspert i vælgeradfærd, mener ikke, at det er en overraskende udvikling. ”Vi får hele tiden at vide, at der er slået en ny klimarekord et sted i verden. Isen smelter, vandstanden stiger, det er varmere end nogensinde før, og det er koldere end nogensinde før. Det betyder, at klimaforandringerne ikke længere er en abstrakt diskussion. Det er en konkret krise i danskernes bevidsthed,” siger hun ifølge Berlingske. Det er Europa-Parlamentet, som vedtager EUs forordninger og direktiver i samarbejde med medlemslandenes ministre i Ministerrådet og ofte er Europa-Parlamentet klar til at føre en grønnere politik end medlemslandene i Rådet, fortæller Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard. ”Jeg oplever, at hele EU og medlemslandene nu er klar til at gå meget længere, end de var for bare få år siden,” siger Løkkegaard. Jens Ladefoged Mortensen, der er lektor på institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i handel- og klimasamarbejde, forventer også, at det bliver EU, som kommer til at trække samarbejdslande i en grøn retning i fremtiden.
Kilde: Berlingske, s. 1, 4, 5

Retlige anliggender: EU: Slut med at køre for stærkt
Flere aviser skriver, at en aftale i EU kan betyde, at der kommer automatisk hastighedsbegrænsning i alle nye biler fra 2022 og konsekvensen bliver, at biler bliver dyrere for forbrugerne. Både EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og Det Europæiske Råd er nået til enighed om en aftale, der nu afventer en endelig godkendelse. Hvis aftalen godkendes endeligt af af EU-Parlamentet og medlemslandene, betyder det, at 15 sikkerhedsforanstaltninger bliver obligatoriske i alle biler, der sælges i EU fra 2022. ”Grundlæggende er det her positivt, for det betyder, at vi får sikrere biler og dermed en højere trafiksikkerhed. Det her er det helt rigtige at gøre,” siger Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM, ifølge B.T. og B.T. Metro, og han fortsætter: ”Jo mere udstyr det bliver obligatorisk at installere i bilerne, jo dyrere bliver bilerne at producere. Så vi forventer som udgangspunkt, at det bliver dyrere at købe bil.”
Kilder: Berlingske, s. 7; B.T., s. 4-5; B.T. Metro, s. 16

Klima: Bestik af engangsplastik ryger i affaldsspanden
Igår stemte Europa-Parlamentet for at forbyde blandt andet tallerkener, bestik, sugerør og vatpinde af engangsplastik. Uformelt blev aftalen allerede indgået mellem medlemslandene, EU-Kommissionen og parlamentet sidste år, men nu har det samlede parlamentets godkendt aftalen og forbuddet forventes at blive implementeret fra 2021. Det skriver B.T. Metro og Jyllands-Posten. Forbuddet sker for at mindske forureningen af verdenshavene.
Kilder: B.T. Metro, s. 12; Jyllands-Posten, s. 6

Finansielle anliggender: ECB-chef klar til at se på sideeffekter
Onsdag i Frankfurt sagde centralbankchefen, Mario Draghi, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er klar til at gøre sideeffekterne ved negative renter mindre, hvis de viser sig at være have en negativ virkning på overgangen i pengepolitikken. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. “Hvis det viser sig nødvendigt, er vi nødt til at overveje mulige tiltag, som kan bevare de favorable konsekvenser for økonomien af de negative renter, mens vi nedsætter de eventuelle sidevirkninger. Når det så er sagt, er lav rentabilitet i bankerne ikke en uundgåelig konsekvens af negative renter,” siger han ifølge Børsen. Jyllands-Posten skriver også, at der var medvind til bankaktierne onsdag, som blev trukket op af udmeldinger fra Den Europæiske Centralbank, ECB, og chefen, Mario Draghi. ”Mario Draghi var ude at indikere, at ECB vil prøve at understøtte bankerne lidt i form af det negative rentemiljø, vi har derude. Det var med til at løfte stemningen i banksektoren i Europa - også herhjemme på det danske marked, hvor man kan se en outperformance i de danske banker,” siger Christian Thatje, senioraktiehandler i Sydbank ifølge Berlingske og Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 24, 33, 34; Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 15

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Skatteministeriet står til begmand om moms på byggegrunde
Revisionsselskabet Deloitte oplyser, at det ikke blev Generaladvokaten i EU, der reddede de danske skattemyndigheder fra et nederlag ved EU-Domstolen i sagen om moms på byggegrunde. ”Det er transaktionens objektive karakter på tidspunktet for leveringen, der skal vurderes,” hedder det i indstillingen fra Generaladvokaten. Man ved endnu ikke, hvornår EU-Domstolen træffer sin afgørelse, men indstillingen kan komme til at betyde, at mange ejendomssælgere har penge til gode hos staten - også selv om de vidste, at ejendommen ikke havde nogen selvstændig værdi for køber og stod til nedrivning.
Kilde: Berlingske, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Østeuropæere raser mod vejpakke
Berlingske skriver, at mellem 100 og 200 demonstranter fra primært Bulgarien og Rumænien var i går ude og lufte deres utilfredshed med vejpakken foran EU-Parlamentet i Strasbourg. Budskabet var, at den nye omstridte vejpakke i EU vil skabe store kløfter mellem Vest- og Østeuropa. ”Problemet med pakken er, at den opdeler Europa. Pakken er kun for de store og stærke firmaer, som ligger i især Tyskland og Frankrig,” sagde Niki Aleksandrov, der havde taget vejen fra den bulgarske hovedstad, Sofia. Altinget skriver, at Europa-Parlamentetsafstemning om en vejpakke onsdag blev skudt til hjørne efter at være druknet i ændringsforslag. EU er delt på kryds og tværs af partiskel og landegrænser på spørgsmålet om vilkårene for godstransport på de europæiske motor- og landeveje og nu truer parlamentsvalget med at sende mere end et års politisk arbejde tilbage til start.
Kilde: Berlingske, s. 15; Altinget

Det digitale indre marked: EU’s nye digitale copyrightregler truer det frie internet
Europa-Parlamentet har vedtaget nye omstridte copyrightregler, der skal styrke kunstnere, forlag og mediers ophavsrettigheder på internettet, men kritikere advarer mod en ny ”censurmaskine”, der kan underminere ytringsfriheden. Det skriver Information. ”Direktivet vil forbedre rettighedshavernes position i forhandlingerne med de store internetplatforme,” lyder det fra EU-Kommissionen, der mener, at den rette balance er fundet med de nye regler. Men kritikere mener, at der er en reel risiko for, at de vil blokere for mere indhold end nødvendigt - også indhold, der ikke er i strid med ophavsretten - for at være på den sikre side og derfor kan det nye direktiv komme til at begrænse ytringsfriheden. ”Man vil de facto give monopol til de allerstørste spillere, da de vil være de eneste, som har råd til at etablere de nødvendige uploadfiltre. Og de vil automatisk filtrere mere end nødvendigt ud fra better safe than sorry-tanken,” siger Thomas Noppen ansvarshavende redaktør på netmediet Netudgaven og formand for Prauda. Det nye direktiv skal nu godkendes af de nationale parlamenter.
Kilde: Information, s. 9

Udenrigspolitik: Trumps farlige Golan-stunt
Information skriver blandt andet i sin leder: ”I velkendt teatralsk selviscenesættelse, der leder tanken hen på Holbergs stortalende soldat, Jacob von Thyboe, signerede præsident Donald Trumpmandag endnu et dekret. Denne gang bivånet af en taknemmelig israelsk premierminister, Benjamin Netanyahu, der fører valgkamp plettet af retlige tiltaler for korruption. Herefter anerkender USA Israels ejendomsret til Golan-højderne, et frugtbart plateau på størrelse med Lolland-Falster beboet af 21.000 israelske kolonister og 7.000 syrere, heraf flest drusere. [...] Et er, at Trump demonstrativt blæser den internationale retsorden et stykke, fordi han kan. Der er global konsensus om, at manden som minimum er storhedsvanvittig, men den demokratiske verdens ret beset beherskede reaktion er foruroligende. [...] i dag mødes Det udenrigspolitiske Nævn med kun et enkelt punkt på dagsordenen: 'Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske Råd den 21.-22. marts 2019'. Afrapporteringen drejer sig ikke om brud på international lov og ret, men om Brexit. Og det er da også vigtigt.”
Kilde: Information, s. 20

Migration: Skibene fjernes fra operation på Middelhavet
På grund af uenighed om modtagelsen af migranter, trækkes skibene nu ud af EU's operation mod menneskesmuglere på Middelhavet. ”Der er ikke fundet en løsning på landsætning (af migranter, red.). Derfor har medlemslandene besluttet at forlænge operationen med seks måneder med en midlertidig suspension af flådefartøjer, mens de arbejder videre på en løsning om landsætning,” siger Maja Kocijancic, talsmand for EU's udenrigsrepræsentant Federica Mogherini ifølge Jyllands-Posten. Samtidig med EU's forlængelse af samarbejdet med de libyske myndigheder kommer der igen kritik af forholdene for migranterne, der ophobes i det nordafrikanske land. ”De voldtages ofte omgående af vagter, som gennemfører voldelige analundersøgelser, som tjener det dobbelte formål at finde penge og gennemføre ydmygelse,” skriver organisationen Women's Refugee Commission. ”Desværre er den slags rapporter ikke nye. Vi deler bekymringerne om de meget alvorlige vilkår for folk i behov for international beskyttelse i Libyen. Vi har sagt mange gange, at krænkelser af menneskerettigheder er helt uacceptabelt. Det arbejder vi med folk i Libyen om, men meget mere må gøres,” siger Mogherinis talsmand, Maja Kocijancic.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 13

Handel: Hvad ligger bag Italiens kontroversielle Silkevejsaftale med Beijing
Efter at Italien som det første G7-land underskrev en økonomisk aftale om Beijings såkaldte nye Silkevej, fortsætter kontroversen. EU og USA rynker panden, men Italiens regering maner til ro, da aftalen ikke er bindende, men i stedet et såkaldt forståelsesmemorandum. Det skriver Jyllands-Posten. Både EU og USA har skarpt kritiseret aftalen, blandt andet fordi den omgår EU's normale forhandlingsstruktur. ”I mange år havde vi en ukoordineret tilgang, hvori Kina udnyttede vores interne splittelser,” udtalte Frankrigs præsident Emmanuel Macron kort efter aftalen blev underskrevet, hvilket mødte bred støtte i resten af EU-landene. ”I en verden med kæmper som Kina og Rusland og vores partnere i USA kan vi kun overleve, hvis vi er forenede i EU. Og hvis nogle lande tror, at de kan lave en snedig aftale med Kina, vil de kun blive overraskede, når de pludselig vågner op og finder ud af, at de nu er afhængige,” udtalte Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, til avisen Welt am Sonntag. Den nye aftale er dog også kontroversiel i Italien og Matteo Salvini, formanden for Lega Nord, blev demonstrativt væk fra underskrivelsesceremonien. ”Før jeg lader andre lande investere i Trieste og Genova, ville jeg overveje det ikke én gang, men hundrede gange,” udtalte Salvini til BBC, mens aftalen kom i stand.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Handel: Europas bilproducenter vil blive hårdt ramt af toldkrig
USA's præsident Donald Trump er parat til at tidoble importtolden på biler fra EU fra 2,5 til 25 procent, fordi EU's eksport af biler til USA er langt større end importen af amerikansk producerede biler. ”Europas bilproducenter befinder sig i en forceret omstilling til elektrisk mobilitet og en vigende efterspørgsel i Kina, og derfor vil en højere importtold i USA repræsentere en alvorlig udfordring for bilindustriens profitabilitet. Så alvorlig, at det øger sandsynligheden for yderligere konsolidering,” siger Vittoria Ferraris, kreditanalytiker ved kreditvurderingskoncernen S&P Global Ratings ifølge Jyllands-Posten. EU insisterer på kun at forhandle biler og andre industrivarer, men er dog villig til at forhandle om nul told og nul statsstøtte inden for dette område. Men fra amerikansk side kræver man imidlertid, at landbruget inddrages i forhandlingerne, og kort efter mødet med Jean-Claude Juncker erklærede præsident Trump i landbrugsstaten Iowa: ”Vi har netop åbnet Europa for jer, amerikanske landmænd.” Omvendt har EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, meddelt, at der i EU's Ministerråd ikke er stemning for at udvide hendes forhandlingsmandat til at omfattet landbruget, da det politisk set er et for sensitivt emne.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 10-11

Handel: Holland – masser af eksportmuligheder på stærkt marked
Jyllands-Posten bringer en risikoanalyse af Jeppe Skårhøj, senioranalytiker EKF Danmarks Eksportkredit. Han skriver blandt andet: ”Den danske eksport til Holland voksede sidste år mere end eksporten til nogen andre markeder. For danske virksomheder gælder det nu om at udnytte momentum og sælge mere. [...] Den tætte samhandel med Storbritannien gør dog også Holland til et af de lande, der bliver mest påvirket af Brexit. Man kan forestille sig, at Danmarks og Hollands politiske og økonomiske bånd vil blive styrket, når begge lande mister en vigtig allieret i EU.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Finansielle anliggender: Regnskabets time: Hvidvaskinspektion i store banker kickstarter indgreb mod dårlig moral
Det skal være slut med tillidsfulde kontrollanter, der tror på det bedste i bankernes væsen og et politisk flertal opruster nu Finanstilsynet, så det bliver en af Europas skrappeste kontrolmyndigheder. ”Når vi giver Finanstilsynet mulighed for at sende observatører ud i bankerne, er det især baseret på erfaringerne fra England og Tyskland, men ellers har vi kigget rundt bredt i Europa, drøftet indsatsen med EU-Kommissionen og med en række internationale hvidvaskeksperter, og så har vi især haft samtaler med det spanske og svenske finanstilsyn, som vi ved er ekstremt dygtige,” siger erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) ifølge Politiken og tilføjer: ”Vi har brugt rigtig meget tid på de internationale erfaringer, fordi ambitionen hele tiden har været at skabe det, vi får nu; nemlig et af Europas skrappeste og forhåbentlig også bedste tilsyn. Det har vi brug for i Danmark, for vi har været ramt af nogle af de meste alvorlige hvidvasksager. Derfor er det også kun rimeligt, at vi gør en ekstraordinær indsats for at rydde op”.
Kilde: Politiken, s. 4

Institutionelle anliggender: ”Der er mange truende scenarier for Europa. Hvis flere af dem bliver virkelighed, kan det blive meget grimt”
Det fransk-tyske makkerskab, som skulle lede EU ad nye veje efter Brexit, går i hver sin retning og det er blevet sværere for de lande, der bliver tilbage i unionen, at finde fælles fodslag fremover. Det skriver Politiken. ”Europa sættes på mange prøver, samtidig med at Brexit jo alt andet lige rykker nærmere og nærmere. Konsekvenserne af det kender vi endnu ikke. Men det gør det ikke nemmere, at ingen vil tage føringen for den resterende union,” siger Claire Demesmay, leder af afdelingen for fransk-tyske relationer ved den udenrigspolitiske tænketank DGAP i Berlin og fortsætter: ”Der er klart fælles interesser mellem Tyskland og Østrig her. Men det betyder ikke nødvendigvis, at vi er ved skabelsen af en ny midteuropæisk alliance. For alle spejder i øjeblikket efter nye allierede i EUsom følge af Brexit. Alle de mindre lande, der plejede at læne sig op af Storbritannien, for eksempel i Skandinavien, orienterer sig på ny. Og der kan jeg sagtens se et nordeuropæisk fællesskab fra Østrig og opad med også Holland og måske Irland, Tyskland og de skandinaviske lande. Den kommer så til at stå over for østeuropæerne og en sydeuropæisk blok.”
Kilde: Politiken, s. 8

Institutionelle anliggender: Rinja Ronja Kari: Festskrift for den folkelige EU-modstand
Altinget bringer et debatindlæg af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”Man kunne nærmest høre champagnepropperne springe og den tidligere partisekretær for Socialdemokraterne Lars Midtiby udbryde "Den er hjemme!", da han mandag her på Altinget offentliggjorde "Nekrolog over Folkebevægelsen mod EU". Men ligesom Uffe Elleman-Jensen, som med samme skæbnesvangre ord jinxede sejren ved folketingsvalget i 1998, så bør danske EU-tilhængere tage en dyb indånding, inden den folkelige modvilje imod Unionen erklæres for død og borte. [...] Vi samler den kritik, som findes i baglandet hos alle de etablerede partier, imod den overnationale harmonisering. Alle dem, der ved, at EU alt for ofte lægger begrænsninger på alt fra klimamål, arbejdsvilkår og forbrugerrettigheder. Som ser et EU, der fletter fingre med storbankerne og kulindustrien, mens direktiver om privatiseringer, social dumping og giftige kemikalier vælter ind over os. Hjulpet på vej af professionelle partimaskiner, der koncentrerer magten og pengene på stadig færre hænder.”
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Scandlines-chef taler ud: ”Nødt til at slås”
Scandlines er blevet Danmarks mest venneløse firma under den årelange Femern-fejde og topchefen Søren Poulsgaard Jensen er frustreret over kritikken, men fortryder intet. Scandlines' grundsynspunkt i sagen er, at tunnelselskabet Femern A/S er en konkurrent og må derfor ikke modtage statsstøtte. Juraen er kompliceret, men i den lange række af retssager var det en milepæl, da EU-domstolen kort før jul sendte sagen retur til EU-Kommissionen. EU-domstolen fastslog nemlig, at EU-Kommissionen havde godkendt projektets finansiering, men det arbejde var ikke gjort ordentligt. “Men herefter skete der intet. Så vi har været nødt til at anlægge endnu en sag ved byretten. Sådan som vi ser det, så skal der være en tilladelse, før man kan begynde at bruge pengene,” siger Søren Poulsgaard.
Kilde: Børsen, s. 6,7,8

Institutionelle anliggender: Efter massiv kritik: EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger
De EU-folkevalgte har konstateret, at det nok ikke var den bedste idé med egne meningsmålinger forud for valget til Europa-Parlamentet i maj. Finske Heidi Hautala, der er næstformand for De Grønne og sidder i Parlamentets ledelse, det såkaldte præsidium, skriver i en mail til Altinget, at beslutningen om at trappe ned på målingerne er truffet, da lederne af de politiske grupper ikke finder målingerne hensigtsmæssige. "Det er let at være enig i den holdning. I princippet er det godt at skabe opmærksomhed og forsøge at gøre europaparlamentsvalget mere interessant, men meningsmålinger, der kommer fra Europa-Parlamentet, kan let blive set som "officielle" målinger," siger Heidi Hautala og fortsætter: "Jeg tror, vi skal være forsigtige, så vi ikke utilsigtet kommer til at påvirke nationale eller europæiske valg, fordi der også er nationale valg i mange medlemslande i dette forår. Der kan også være ændringer i grupperne eller helt nye politiske grupper, så det er meget svært at komme med korrekte fremskrivninger under alle omstændigheder."
Kilde: Altinget