Torsdag den 28. september

EU i dagens aviser

Dagens EU-tophistorier

Migration: EU vil give øget mulighed for grænsekontrol
Flere dagblade har i dag fokus på grænsekontrol og om at EU-Kommissionen vil øge muligheden for grænsekontrol. Berlingske, Jyllands-Posten og MetroXpress skriver, at EU-Kommissionen på et pressemøde i går foreslog, at øge muligheden for grænsekontrol fra seks måneder til et år med mulighed for forlængelse. Berlingske skriver yderligere, at det fremgik af forslaget, at der skal være mulighed for at etablere grænsekontrol i en periode på op til tre år i ekstraordinære tilfælde. De nuværende regler for grænsekontrol, tillader kontrol i en begrænset periode, der ikke må overstige seks måneder. Men under ekstraordinære omstændigheder kan den forlænges op til to år. Det nye forslag vil give landene mulighed for at indføre kontrol i op til et år til at begynde med. Derefter skal der være mulighed for forlængelse i to år. Det kan åbne nye muligheder for Schengenlande som Danmark, Norge, Østrig og Frankrig, der alle i øjeblikket har intern grænsekontrol. Det næste skridt er, at forslaget skal forhandles og godkendes af de andre EU-institutioner. Politiken skriver, at forslaget fra EU-Kommissionen kommer efter længere tids pres fra blandt andet Tyskland, Frankrig og Danmark, der i et åbent brev har bedt om mulighed for egenhændigt at kunne forlænge grænsekontrollen i op til to år. I en pressemeddelelse skriver Frans Timmermans, EU-Kommissionens næstformand: ”De usædvanlige omstændigheder, vi ser i dag, såsom en øget terrortrussel, har fået os til at foreslå en Schengengrænsekodeks, der er bedre egnet til de nye tider.” Nadja Skov, jurist ved Tænketanken Europa, vurderer: ”Samlet set går EU-Kommissionen videre i deres forslag, end hvad landene selv foreslog. Altinget skriver, at med de nye regler for grænsekontrol, vil der til gengæld hvile et større krav på landene om at levere solide begrundelser for de pågældende terrortrusler. De vil også i højere grad skulle konsultere deres nabolande, de skal forklare hvilke tiltag der gøres på hjemmebanen for at rette op på situationen, ligesom de skal have de øvrige EU-landes godkendelse, hvis grænsekontrollen skal forlænges ud over et år. EU's migrationskommissær Dimitris Avramopoulos siger: ”Vi skal balancere mellem to vigtige principper, fri bevægelighed og behovet for at adressere store sikkerhedstrusler.” En meningsmåling foretaget af Norstats internetpanel for Altinget viser, at et flertal af danskerne ikke ønsker grænsekontrollen ophævet til november, som EU-Kommissionen kræver. Hele 59 procent af danskerne er tilhængere af fortsat grænsekontrol mens 29 procent ønsker kontrollen ophævet. Ifølge Altinget glæder det integrationsminister Inger Støjberg (V), at EU-Kommissionen vil opdatere reglerne for EU's grænseløse Schengen-område. ”Jeg synes, det er utrolig positivt, at EU-Kommissionen har lyttet til os. Vi har gang på gang efterlyst større fleksibilitet og understreget behovet for at kunne genindføre midlertidig grænsekontrol i længere perioder, end tilfældet er i dag. Det får vi nu mulighed for, når forslaget er vedtaget. Det er en rigtig god nyhed både for os og for den stribe af andre europæiske lande, som deler vores synspunkt," skriver Støjberg i en mail til Altinget.
Kilder: Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s- 9; Politiken, s. 11; MetroXpress, s. 8; Altinget

Interne anliggender: Tysk valg
BT, Jyllands-Posten, Berlingske og Børsen har i dag fokus på Tyskland efter søndagens valg. Peter Lundgreen, Lundsgreen's Capital, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at det forhandlingerne om en ny tysk regering, kan tage længere tid end finansmarkedet er forberedt på. Samtidig med at den franske præsident Emmanual Macron øger retorikken. Siden søndag har euroen tabt terræn, og grundet regeringsforhandlingerne i Tyskland, kommer der flere udsving de næste måneder. ”Skulle SPD komme tilbage til forhandlingsbordet i Berlin og ligefrem alligevel danne regering, så er det dog ikke umuligt, at der kommer en fælles minifinanslov i Eurozonen, men ikke noget der kan flytte Frankrigs økonomi i mærkbar grad - dog nok til at sende euroen nogle pct. højere,” skriver Lundgreen. I en analyse i Jyllands-Posten skriver Anne Applebaum, kommentator, The Washington Post, at Tyskland ikke undslap den populistiske bølge, der skyllet ind over Vesten, og at ligesom i Holland, Østrig, Frankrig, Polen - og, det kan vi lige så godt se i øjnene, USA, Storbritannien, Ungarn, Sverige, Finland, Italien og snart sagt alle andre steder - får den nationalistiske højrefløj markant indflydelse i tysk politik. Det betyder, at ”de førende politiske skikkelser i Europas rigeste land bliver tvunget til på en måde, der har langt mere presserende karakter, at fokusere på at lægge en dæmper på den indvandrings- og EU-kritiske stemning i deres eget land i stedet for blot at fordømme noget tilsvarende i andre,” skriver Applebaum. Jyllands-Posten skriver, at til trods for at det højrepopulistiske AfD ikke kommer ikke regering, kan partiets kanonvalg få konsekvenser for både tysk og europæisk politik i form af strammere udlændingepolitik i Tyskland og bedre kontrol med EU's ydre grænser, lyder nogle af perspektiverne. ”Jeg tror, kompromisset vil ende med, at Tyskland strammer sine udlændingeregler og vil sikre, at hjemsendelser sker hurtigere og i større skala, for det har været et stort spørgsmål i Tyskland, at mange får afslag på asyl uden at forlade landet,” siger Leopold Traugott, politikanalytiker ved tænketanken Open Europe. Jyllands-Posten skriver yderligere, at flere eksperter vurderer, at Tyskland efter valget vil sætte sin styrke bag en stærkere bevogtning af EU's grænser. Tysklandsekspert Lykke Friis, der arbejder ved tænketanken European Council of Foreign Relations i Berlin skriver: ”Når man er et stort land som Tyskland, har man en anden optik. Så tænker man i europæiske løsninger.” Friis peger i lighed med andre på en styrkelse af EU's ydre grænser og tilføjer, at Tyskland har en mulig allieret i Frankrig, hvor præsident Emanuel Macron tirsdag i en tale også foreslog styrket grænsebevogtning. Leopold Traugott, politikeranalytiker fra tænketanken Open Europe forudser at den tyske regering vil presse på for stærkere europæisk grænsekontrol med flere ressourcer til grænseagenturet Frontex. Peter Nedergaard, statskundskabsprofessor fra Københavns Universitet siger: ”Tyskland har allerede strammet sine udlændingeregler, men vil formodentligt gøre det yderligere. Dermed kommer EU's førende magt mere på linje med de andre lande.” Berlingske skriver, at Tysklands kommende udenrigsminister meget vel kan være den grønne partiformand Cem Özdemir. Cem Özdemir er dog kommet på en vanskelig opgave med at overbevise sine vælgere om at gå i regering med Angela Merkel og FDP. Når det gælder Tysklands rolle i Europa står Cem Özdemir nemlig for en helt anden offensiv og idealistisk linje end både FDP-partiformand Christian Lindner og CDU/CSU under Angela Merkel. Børsen skriver, at Angela Merkel mister formentlig sin mangeårige højrehånd i regeringen, finansminister Wolfgang Schäuble. Schäuble træder tilbage for at blive formand for den tyske forbundsdag. Schäuble har været set som symbolet på en konsekvent økonomisk kurs, der har gjort Tyskland stærk under finanskrisen, men også sikret en stram styring af EU's finanser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13, 14, 24; Berlingske, s. 12; BT, s. 18; Børsen, 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Konkurrence: Scania får milliardbøde for kartelvirksomhed
Børsen, Berlingske, BT, MetroXpress og Børsen skriver i dag, at EU-Kommissionen har givet Scania en bøde for kartelvirksomhed. I en pressemeddelelse skriver EU-Kommissionen, at Scania får en bøde på 881 millioner euro, svarende til 6,6 milliarder for kartelvirksomhed. Det skriver Berlingske. EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager skriver: ”Kartellet har påvirket en stor mænge transportvirksomheder, da Scania og de andre lastbilproducenter laver ni ud af ti lastvogne solgt i Europa.” EU har længe efterforsket og kørt sag mod lastbilproducenter, skriver BT. Vestager pointerer: ”I stedet for at aftale priser burde disse producenter have konkurreret mod hinanden. Også når det kommer til forbedringer af miljøet,” skriver BT og Jyllands-Posten.
Kilder; Berlingske, s. 9; BT, s. 31; Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 28; MetroXpress, s. 18

Institutionelle anliggender: Hverken Juncker eller Macron kommer EU's udfordringer til livs
Politikens leder skriver, at der over hele Europa lyder afvisninger af den EU-vision, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron præsenterede i sin EU-tale på Sorbonneuniversitetet. Politiken mener dog, at den franske præsident med sin tale genopliver visionen som politisk redskab og sprog. Både politisk og kulturelt. De fleste EU-lande forenes i troen på, at øget samarbejde er vejen frem i en globaliseret verden. Men hvordan? Hvad vil de enkelte lande bidrage med til fællesskabet? Det er centrale debat, som Macron forsøger at rejse. Information skriver, at ikke var tilfældigt at Macron holdt sin tale to dage efter det tyske valg, fordi han på den ene side ikke ville gøre den europæiske integration til et emne ved det tyske valg, da det kunne drive endnu flere EU-skeptiske vælgere til AfD eller FDP. Og på den anden side har Macron nu gjort emnet til en del af de forestående tyske koalitionsforhandlinger. Martin Schulz, den socialdemokratiske leder, skriver i et Facebookopslag: ”Mens andre satser på splittelse eller bare tøver om Europas fremtid, præsenterer den franske præsident et alternativ til et nationalistisk og højredrejet Europa. Den tyske politiske situation kan føre til, at EU vil befinde sig i tomgang i løbet af hele den tyske regeringsdannelse, skriver den franske avis Le Monde.” En nyhedsanalyse i Politiken forklarer, at Europa ifølge Macron skal udvikle en nu forsvars- og sikkerhedskultur for at modstå nye udfordringer. EU's ledere og befolkningerne skal ændre tankesæt i en verden med udfordringer, de ikke kendte for bare fem år siden. I et debatindlæg på Altinget skriver Louise Lindhagen, Cand.mag. i historie og EU-studier samt kandidat til Folketinget for Konservative, at hverken Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker eller den franske præsident Emmanuel Macron kom EU's udfordringer til livs i deres seneste. ”Der lader dog til at være sømiles afstand mellem de to lederes visioner for EU, den politiske vilje i flere af EU's medlemslande og europæernes syn på samarbejdet. Selvom der er mere vind i de europæiske sejl, end der har været længe, er der stadig faresignaler, som de to ledere tilsyneladende ikke tager alvorligt,” skriver Lindhagen.
Kilder: Altinget; Politiken, s. 1, 7; Information, s. 10-11

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Europas problemer skyldes ikke euroen
I en kommentar i Berlingske skriver finansminister Kristian Jensen (V) et modsvar til Christian Foldagers kronik d. 23 september om et Euroen vil kollapse om to år. ”Christian Foldagers analyse er noget mangelfuld, og han får også rodet sig ud i en del misforståelser undervejs. Foldager lader til at tro, at det er på grund af euroen, at eurolandene har behov for at reformere og føre sund økonomisk politik. Det er ikke tilfældet. Alle udviklede lande har behov for at reformere og føre sund økonomisk politik. Også Danmark, som har fastkurspolitik over for euroen og derfor (heldigvis) heller ikke kan devaluere, samt Sverige og Storbritannien, som er uden for euroen og har flydende kurser,” skriver Jensen og forsætter ”Debatten om euroen handler lige nu om, hvordan man bedst sikrer et mere velfungerende eurosamarbejde. Det vigtigste svar er nok netop reformer i de enkelte lande. Mange efterlyser dog en fælles finanspolitik for eurolandene, fx en slags fælles eurobudget, som skal hjælpe de sydeuropæiske lande med at få væksten op og ledigheden ned.”
Kilde; Berlingske, s. 32-33

Institutionelle anliggender: Brexit chef om forhandlinger
David Davis, Storbritanniens minister for Brexit, tilbageviser EU's beskyldninger om ikke at være konkret nok i Brexit forhandlingerne. Ifølge EU's egne forhandlere, har briterne har ikke kunnet levere noget konkret forhandlingsudspil. Det siger EU i en sønderlemmende kritik, der blev leveret af Donald Tusk, EU's præsident for Det Europæiske Råd, i går efter et møde med den britiske premierminister, Theresa May. ”Det er ren og skær fiktion, at vi ikke er konkrete nok. I sommer har jeg udarbejdet 14 forskellige policy papers på anmodning fra EU, fordi de ville have alt på skrift. Så jeg sagde ”fint”, så får de det. Vi har leveret en lang række andre papirer og ført forhandlinger, ud over de mange dokumenter EU modtog i forbindelse med selve udmeldelsen. Så at vi ikke har været konkrete nok, er ren fiktion,” siger David Davis.
Kilde: Berlingske, s. 22

Konkurrence: Google splittes op for at undgå EU's hammer
For at undgå millionstore dagbøder fra EU bliver Google Shopping skilt ud som en selvstændig forretning, skriver Berlingske og MetroXpress. Dermed håber Google at kunne imødekomme EU's kritik af, at den altdominerende søgemaskine og Googles andre tjenester er flettet alt for tæt sammen, hvilket ikke levner megen plads til konkurrerende virksomheder, skriver Berlingske. I november 2014 krævede et stort flertal i Europa-Parlamentet, at Google splittede de to selskaber op, så søgemaskinen blev skilt ud fra de øvrige Google-tjeneste. ”Det er ikke op til os at godkende, hvordan kravene omsættes til praksis. Det vil blive afprøvet af markedet. Hvis de er utilfredse, og det ikke virker, vil vi begynde at undersøge det,” siger EU's Konkurrencekommissær Margrethe Vestager.
Kilder: Berlingske s. 14; MetroXpress, s. 20

Grundlæggende rettigheder: Ulovlig overvågning kan give massive bøder
Når den kommende EU-persondataforordning træder i kraft i maj 2018, kan det kan betyde massive bøder, hvis chefen læser med på medarbejdernes private e-mails og beskeder. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afgjort, at det ikke var i strid med retten til privatliv, at en rumænsk medarbejder blev opsagt, da virksomheden gennem overvågning opdagede, at han benyttede en arbejdsrelateret Yahoo-konto privat.
Kilde: Børsen, s. 9

Institutionelle anliggender: Der er ingen europæisk offentlig mening
I en kommentar i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet: ”Flere kommentatorer har allerede bemærket lighederne mellem Juncker og Komiske Ali – Iraks udenrigsminister, der roste landets forsvar, mens bomberne faldt over Bagdad bag ham. Juncker synes på samme måde at fornægte den virkelighed, han står i. Junckers plan er at sætte turbo på den europæiske integration, med fælles EU-forsvar, udenrigspolitik, arbejdsmarkedsregler og finanspolitik.” Afslutningsvis skriver Bjørnskov: ”Man må således spørge, hvordan man f.eks. bliver enige om omfordelende politik som arbejdsmarkedsregulering, hvis man er så uenige om det basale spørgsmål. Junckers position er tragikomisk, i og med at han ignorerer, hvor fundamentalt uenige europæerne er. Der er ingen europæisk offentlig mening.”
Kilde: Børsen, s. 4

Administration: De skjulte udgifter ved flytningerne er enorme
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Peter Raben, næstformand HK Stat, at udflytningen af Miljø- og Fødevareministeriet nu rammer landmændene på pengepungen, fordi Miljø- og Fødevareministeriets behandling af sagerne er ramt af længere sagsbehandlingstider, flere fejl og mangelfuld kontrol. ”I sin seneste gennemgang af statens regnskaber har Rigsrevisionen påpeget, at statens kontrol med EU-midler er utilstrækkelig. [...] Staten fungerer som mellemled mellem EU og den enkelte støttemodtager, men skal ud over udbetaling af midlerne sikre, at EU-reglerne bliver overholdt. Hvis Danmark ikke har orden i sagerne, skal staten betale millionerne tilbage til EU.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Interne anliggender: Catalonien kan få Europa til at ryste
Trængen til løsrivelse står på ønskesedlen i flere regioner i Europa, skriver Jyllands-Posten. Historiker og professor emeritus Uffe Østergård siger: ”Cataloniens uafhængighed vil skabe grums i Europa. Vi er enige om ikke at ændre grænserne i Europa, men det vil catalonierne ikke acceptere.” Morten Heiberg, historiker og professor ved Københavns Universitet udgav i en rapport på Dansk Udenrigspolitisk Institut for to år siden: ”Løsrivelse fra Spanien vil formentlig betyde, at Catalonien automatisk afskæres fra EU, ekskluderes fra ØMU'en, og at indbyggerne i Catalonien mister deres EU-statsborgerskab.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Migration: EU: Vi skal tage 50.000 flygtninge
EU-Kommissionen anbefaler i en ny plan, at Europa skal modtage mindst 50.000 flygtninge i løbet af de næste to år, skriver MetroXpress. Kommissionen har afsat 500 millioner euro til det nye program. Pengene skal fordeles mellem de EU-medlemslande, der frivilligt siger ja til at være med til at modtage de bebudede 50.000 flygtninge. Dimitris Avramopoulos, EU's migrationskommissær, siger: ”Det er tid til at tage de næste skridt for at sikre en fair, robust og realistisk migrationspolitik i EU. Vi bliver nødt til at finde reelle alternativer til at tage på farlige og uregelmæssige rejser. Det er derfor essentielt at investere i flere lovlige veje for at sikre flygtninge sikkerhed, skole og arbejde.” På grund af retsforbeholdet står Danmark uden for fordelingen af flygtninge i EU.
Kilde: MetroXpress, s. 2

Konkurrence: Dieselgate fortsætter med at rulle
I september 2015 rapporterede amerikanske myndigheder, at Volkswagen havde manipuleret dieselmotorer. Huller i den europæiske lovgivning om godkendelse af køretøjer er blevet brugt som en åbning for bilproducenter til at kunne overstige emissionsniveauet for giftige gasser, herunder nitrogenoxid. I Tyskland er selskaberne derfor blevet enige om en aftale med politikerne om at holde stand over for presset for anden kompensation. EU-Kommissionen har indledt en undersøgelse af aftalen for at se, om indsatsen er tilstrækkeligt. Tysklands egne miljømyndigheder nægter, at foranstaltningerne skulle være tilstrækkelige til at overvinde de høje emissionsniveauer. Margrethe Vestager, EU's Konkurrencekommissær, undersøger nu spørgsmålet. Hvis Kommissionen beslutter at slå til imod de tyske producenter, kan virksomhederne få en bøde på op til 10 procent af deres overskud fra sidste år på i alt 465 milliarder euro.
Kilde: Altinget

Klima: Landbrug & Fødevarer: Vi hungrer efter forskning om klimaeffektivt landbrug
I et debatindlæg på Altinget skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand, Landbrug & Fødevare, at regeringen bør afsætte markant flere midler til forskning om klimaeffektive landbrugsløsninger. ”Inden for det næste års tid falder EU's klimaregulering frem til 2030 formelt på plads. Den danske regering spiller ud med en strategi for dansk klimaopfyldelse, og forhandlingerne går i gang om et nyt dansk energiforlig for perioden efter 2020. Vi går med andre ord interessante tider i møde. [...] Det erhvervet frygter, er at en uklog strategi for opfyldelsen af EU's reduktionsmål kan forringe konkurrenceevnen. Vi bakker derfor regeringen op i ambitionen om at fastholde muligheden for at gøre brug af fleksibilitetsmekanismer i opfyldelsen af EU-målet,” skriver Hvidtfeldt.
Kilde: Altinget

Socialpolitik: Løkkegaard kritiseres for at sætte erhvervsliv over handicappede
I slutningen af 2015 blev EU-Kommissionens forslag til et tilgængelighedsdirektiv forelagt, skriver Altinget. Direktivet har til formål at fjerne hindringer for fri bevægelighed af visse typer af varer og tjenesteydelser for primært handicappede. Efterfølgende er forslaget blevet behandlet af EU-Parlamentets Indre Marked-udvalg, som Venstres Morten Løkkegaard er ordfører for. Men de ændringsforslag Løkkegaard har forelagt, er af flere parlamentsmedlemmer blevet kritiseret for at tilgodese virksomhederne frem for de handicappede. ”Virksomhedernes friheder har fået forrang for tilgængelighedsperspektivet," siger den svenske EU-parlamentariker Malin Björk (Vänsterpartiet) til Altinget. Før debatten og afstemningen i Parlamentet sagde flere EU-parlamentsmedlemmer, at de ønskede forandringer på disse områder for at støtte forslaget.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Topmøde: EU-chefer har hele EU's fremtid på menuen
De baltiske indehavere af EU's roterende formandskab har inviteret de øvrige EU-chefer til et digitalt topmøde i Tallinn fredag og tænkte, at de ville lave noget socialt for de stats- og regeringschefer, som kom til byen allerede aftenen inden. EU-cheferne vil i stedet tage fat på en række store diskussioner om EU-projektets fremtid, som ellers ikke er noget, som sådan lige ordnes over en bid brød. Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, har sin egen dagsorden, i og med at han lige har smidt en række forslag om en ny EU-superpræsident, en EU-finansminister, forsvarsunion og mere eurosamarbejde ind i debatten om EU's fremtid i forbindelse med sin såkaldte State of the European Union-tale tidligere på måneden.
Kilde: Altinget