Torsdag den 29. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Løkke vil lytte til folket, men der bliver ingen EU- afstemning

Flere af dagens aviser skriver i dag om statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) møde med Europa-Parlamentet onsdag, hvor han skulle give sit bud på Europas fremtid. Han havde i forvejen sagt, at det ikke bliver på hans vagt, at Danmark kommer til at gennemgå samme process, som Storbritannien er i gang med. Dansk Folkeparti (DF) har ønsket, at Danmark også får en "exitafstemning". Det krav trækker opmærksomhed, fordi DF går efter at danne regering med Venstre efter næste valg. "Venstre kommer aldrig til at sidde i en regering, der som en del af regeringens handlingsprogram har den tanke at sætte en proces i gang, der vil føre til, at vi melder os ud af EU. Det kommer ikke til at ske," sagde Løkke i Berlingske. I Bruxelles begrundede han pointen med, at han er imod at træde ud. "På et tidspunkt kommer der et folketingsvalg, og hvis man synes, der skal være en folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal melde sig ud af EU, så skal man stemme på nogle partier, der går ind for det. Jeg leder et repræsentativt demokrati, og jeg vil ikke binde mig til at spørge danskerne om noget, jeg selv er imod," sagde han. På mødet opfordrede Løkke i øvrigt EU til at styrke indsatsen mod migration og klimaforandringer samt styrke international frihandel og det indre marked. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. "Den moderne økonomi er meget mere end fysiske varer ved en fysisk grænse. Ethvert hjørne af vores indre marked er nødt til at være digitalt tilpasset. Fra produktion til forbrugerbeskyttelse. Den digitale transformation af det indre marked er en kæmpe udfordring, men USA og Kina venter ikke på Europa," sagde han ifølge Børsen. Berlingske skriver, at Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, vurderer, at det kan kan komme til at ske, at danskerne på et tidspunkt skal stemme om fortsat medlemskab af EU, selvom statsministeren har afvist det. "Jeg er godt klar over, at det ikke er Venstres ønskedrøm, at Danmark skal forlade Den Europæiske Union. Men tiderne ændrer sig, Venstre var heller ikke meget for et burkaforbud. Så jeg har da tiltro til, at vi på et eller andet tidspunkt kan få den afstemning," siger Berth.

I Børsen kan man læse, at det ikke vækker bekymring, at statsministeren kategorisk afviser, at der vil komme en dansk afstemning om medlemskab af EU. Meldingen kom i et interview med Berlingske før en tale i Europa-Parlamentet i Bruxelles, hvor Løkke fastslog, at Danmark hører til i EU. "Nu må vi se, hvor lang tid Lars Løkke er statsminister endnu. Altså selvfølgelig er han statsminister indtil det kommende valg og forhåbentlig også efter det kommende valg, og så må vi se, hvor lang tid der så går. Det er jo ikke sådan, at vi forestiller os, at vi skal have en afstemning om dansk udmeldelse af EU i morgen. Det ville være galimatias at foreslå det," siger Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører. I Socialdemokratiet bakker man derimod op om Løkkes EU-venlige kurs. Vi er fuldstændig enige med statsministeren i, at Danmark hører hjemme i EU, og vi er fuldstændig enige i, at EU-projektet med alle dets svagheder grundlæggende har været en kæmpe succes for kontinentet, for fred og stabilitet, for handel og for den overordnede økonomi,” siger EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen.

B.T. skriver, at Lars Løkke Rasmussen (V) og Jens Rohde (R) efter Løkkes tale i Parlamentet svarer på forskellige spørgsmål fra journalister. Til spørgsmålet på, om Løkke er bange for at udskrive et valg om Danmarks udtræden af EU, svarer han: "Næh. Skulle vi så stemme om det en gang om året, eller hvad. Vi har repræsentativt demokrati, så det kan jeg ikke se nogen grund til. Der er bred opbakning til EU i Danmark, selvom det ikke er fejlfrit." Jens Rohde siger i samme ombæring: "Man må sige, du bliver virkelig hårdt angrebet af Dansk Folkepartis Anders Visitisen. Folk her i Bruxelles kan nok ikke forstå, det er DF, du deler dyne med derhjemme. Måske lider du af Stockholmsyndromet." I et debatindlæg i Børsen skriver Bjarne Corydon, chefredaktør på Børsen, blandt andet: "Der venter os en grum valgkamp, hvor små holdningsforskelle vil blive blæst op, mens store spørgsmål forbliver ubesvarede. [...] Alle undersøgelser viser, at et stort - og stigende - flertal i befolkningen af særdeles gode grunde støtter fortsat dansk deltagelse. Det samme gælder et bredt flertal i Folketinget. Men efter valget indtager Dansk Folkeparti sandsynligvis en parlamentarisk nøgleposition. Den kan også påvirke EU- politikken. Intet tyder på, at DF har lært af Storbritanniens erfaringer. Theresa Mays brexit-aftale punkterer totalt de oprindelige argumenter for at forlade EU. [...] Det gør imidlertid intet indtryk på DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth. Han kalder resultatet: “Relativt opmuntrende” og præget af “gode retningslinjer”. Det eneste argument imod en dansk afstemning om samme ordning er efter Berths opfattelse pressens urimeligt negative omtale af aftalen. Derfor er det velgørende, at Lars Løkke Rasmussen (V) forud for sin tale til Europa-Parlamentet har meldt klart ud."

I en politisk analyse i Kristeligt Dagblad, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, blandt andet: "Danske liberales store dilemma i krydsfeltet mellem europæiske føderalister og nationalister blev mejslet ud under statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tale til Europa-Parlamentet i går. For det er en udfordring på samme tid at kræve mere og mindre EU. [...] Socialdemokratiets Jeppe Kofod skældte ud over, at de liberale og konservative partier og statsministeren accepterer et "skatteræs mod bunden" i de europæiske lande, og han mente, at den danske regering ikke har gjort noget særligt for at forsvare det danske velfærdssystem. [...] Fra statsministerens partifælle i parlamentet, lederen af Alde-gruppen, som Venstre er tilknyttet, Guy Verhofstadt, var der til gengæld stor ros. Verhofstadt er kendt som føderalist og en varm tilhænger af Europas Forenede Stater, og han glædede sig over, at Danmark ikke var blevet den næste dominobrik, der skulle vælte, som den britiske Brexitfortaler Nigel Farage i sin tid forudså efter det britiske farvel til EU."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10 ; Berlingske, s. 17 ; B.T., s. 6 ; Børsen, s. 2, 22-23; Kristeligt Dagblad, s. 1; Politiken, s. 6; B.T.Metro, s. 12; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU vil ikke længere vente på Trump

Flere af dagens aviser skriver om EU-Kommissionens nye klimaudspil. Berlingske skriver, at EU-Kommissionen trykker på speederen, når det kommer til EU som grøn foregangsregion, og at EU skal blive den første klimaneutrale økonomi i verden. EUs reaktion på klimaudfordringen kom i går, da Kommissionen slog fast, at det er en god forretning at handle i tide og at EU har en forpligtelse til at løfte mere. "USAs rolle er mindre relevant i dag, og det gør byrden på vores skuldre større, da vi må udfylde det tomrum, som amerikanerne har efterladt," sagde EU's klimakommissær, Miguel Arias Canete, til nyhedsbureauet Reuters. Klimakommissæren reagerede på, at avisen Financial Times havde offentliggjort en artikel om, at udspillet årligt ville koste op mod 290 milliarder euro i investeringer. Ifølge Kommissæren er det en alt for snæver betragtning. Når alt regnes sammen, vil EUs BNP vokse med to procent i 2050. Det skyldes, at det i høj grad koster at lade stå til. Hvert år bruger EU-landene for eksempel 266 milliarder euro på at importere energi, ligesom EU sidste år brugte 283 milliarder euro på oversvømmelser og andre klimarelaterede begivenheder. Fremfor at gøre som Trump, skal EU skrue op for ambitionsniveauet, og EU skal være den første klimaneutrale økonomi i verden i 2050. "Vi er en early mover, der viser resten af verden, at det kan lade sig gøre," udtalte Canete. I udspillet anviser Kommissionen syv stop på vejen til at blive klimaneutral. Energisektoren skal gøres grøn, EU skal satse mere på energieffektivitet, cirkulær økonomi, grøn transport, digitalisering og bioøkønomi. Endelig skal EU også gemme CO2 i jorden. Den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) udtrykte stor tilfredshed med udspillet. "Jeg vil målrettet arbejde for, at vi i hele EU sætter en sidste salgsdato for benzin- og dieselbiler. Og vi skal have mere fart på udbygningen af vedvarende energi, blive mere energieffektive og skabe rammerne for endnu mere klimavenlige fødevarer," sagde han. Børsen og Jyllands-Posten skriver, at EU's nye klimaplan giver håb om mere grøn eksport. Danske interesseorganisationer og virksomheder tager imod EU-Kommissionens klimaudspil med åbne arme. "Det har været vores klare holdning, at kommissionen skulle være ambitiøs, og at vi skulle have en CO2-nulløsning i 2050. Derfor er det rigtig positivt, at det også kommer til at ske," siger Tine Roed, direktør i Dansk Industri, til Jyllands-Posten og Børsen. Hun vurderer, at målet vil være godt for dansk eksport, da danske virksomheder generelt har en stærk position på grøn omstilling.

Også i elsektoren er man positive. "Elsektoren skal gå forrest med at blive klimaneutral, og så skal den grønne el anvendes til at begrænse de fossile brændsler i transport, boligopvarmning og industri," siger direktør i Dansk Energi, Anders Stouge til Jyllands-Posten og Børsen. Politiken skriver, at klimaplanen giver Greenpeace et skær af håb. "Det er imidlertid, hvad vi gør i dag og i morgen, der er udslagsgivende for, om vi overhovedet har en chance for at undgå de værste klimakonsekvenser. Derfor skal forslaget også pinedød føre til, at EU hurtigst muligt hæver klimamålet for 2030," siger Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver, Greenpeace til Politiken. Information skriver, at klima- og energikommissær Miguel Arias Cañete var klar i mælet, da han præsenterede EU-Kommissionens udspil til en langsigtet klimastrategi. "Vi foreslår en strategi, der vil gøre Europa til den første større økonomi i verden, der går efter at blive klimaneutral i 2050. At blive klimaneutral er nødvendigt, muligt og i Europas interesse," sagde han. Europa-Parlamentet vil have det bindende midtvejsmål for 2030 på 40 procent skærpet til 55 procent, mens kommissionsformand Jean-Claude Juncker og Miguel Arias Cañete selv har arbejdet for 45 procent, men altså uden at have fundet tilstrækkelig opbakning til det. Derfor rummer strategiudspillet intet bud på nyt 2030-mål. Nu lægger EU-Kommissionen op til debat i medlemslandene og forhandlinger i Ministerrådet og Europa-Parlamentet om den langsigtede klimastrategi. På søndag begynder FN-klimamødet COP24 i Polen. I en debat på Altinget skriver Pernille Weiss (K), spidskandidat til Europa-Parlamentet, blandt andet: "SF's europaparlamentskandidat, Kira Marie Peter-Hansen, karikerer og kritiserer mig og Konservative for ikke at tage klimaudfordringen seriøst. [...] Det skal indrømmes, at hvis klimapolitikken reduceres til en strid om, hvem der kan udtrykke den største bekymring og bruge de stærkeste ord, så taber vi konservative nok. Det har vi aldrig været gode til. Vi vil hellere fokusere på at søge indflydelse, sættes os ind i stoffet og skabe holdbare politiske løsninger. [...] Lad være med at påstå, at der er et modsætningsforhold mellem vækst og bæredygtig udvikling. Uden vækst, ingen motor til at drive den grønne omstilling. Hvis vi investerer klogt, forsker mere og samarbejder konstruktivt, kan vi fremme EU's konkurrenceevne samtidig med, at vi sikrer en grøn og klimavenlig energiproduktion. Dét er sund fornuft til en bæredygtig og renere verden."

Kilder: Berlingske, s. 12-13; B.T., s. 11; Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 24; Politiken, s. 9; Information, s. 9; Altinget

Institutionelle anliggender: Brexit er et stort tab - også for Danmark

I en kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, økonomisk kommentator og senior fellow i Axcelfuture, blandt andet: "I disse dage er medierne fulde af historier om Storbritanniens kvaler. Brexit vurderes at indebære, at Storbritanniens bnp i 2030 vil være mellem 2 og 5 pct. lavere, end hvis landet forblev i EU. [...] Men det værste er næsten, at briterne mangler en klar idé om, hvad de vil med brexit. Det har ikke gjort det lettere for premierministeren at forhandle med EU om udtrædelsesaftalen. [...] Jo mere Storbritannien kommer til at lide efter brexit, jo mindre vækst får vi også i Danmark. Det skyldes i al sin enkelhed, at Danmark lever godt af frihandel og tæt økonomisk integration med vores nabolande, hvilket tænketanken Axcelfuture understregede i sidste uge. [...] Lad os starte med universiteter og fintech, så Danmarks økonomiske tab som følge af Brexit ikke bliver større end højst nødvendigt? De gode britiske universiteter vil nok fortsat være i en liga foran de danske og andre europæiske, hjulpet bl.a. af sprogfordelen. Med den store rolle, som EU- finansiering spiller for forskningssamarbejde, skal vi passe på, at brexit ikke ender med, at danske forskere får skæve incitamenter til at fravælge britiske samarbejdspartnere til fordel for mindre kapable samarbejdspartnere i EU. Fintech og digitalisering bør også have bevågenhed." Jyllands-Posten skriver om briter i Danmark, der er nervøse og usikre på, om de risikerer at miste rettigheder eller skulle forlade Danmark. Flere klager over, at der kun kommer sparsomme oplysninger fra den danske regering. "Alt er usikkert lige nu, og jeg er virkelig bekymret for mine børns fremtid. Vi har valgt et liv og en fremtid i Danmark, vi tog vores børn med hertil og er ved at integrere dem i det danske skolesystem," siger Helena Gordon, som er britisk statsborger og bor i Aarhus. Flere briter i Danmark overvejer at søge dansk statsborgerskab.

I et debatindlæg i Berlingske, skriver Uffe Ellemann-Jensen (V), forhenværende udenrigsminister, blandt andet: "Om to uger skal det britiske parlament stemme om Brexitaftalen, og premierminister Theresa May har beordret "alle mand til pumperne" for at holde skuden flydende. [...] Som tingene står, skal der et lille mirakel til, for at Brexit-aftalen overlever afstemningen i Underhuset om 14 dage. Eneste mulighed synes at være, at nogle af de utilfredse på hendes side afholder sig fra at stemme af frygt for at få Labour-lederen Jeremy Corbyn som ny regeringsleder. [...] En ny folkeafstemning vil - hvis man skal tro meningsmålingerne - føre til, at Brexit skrottes, og UK bliver i fællesskabet. Måske med de særlige aftaler om blandt andet udenlandsk arbejdskraft, som tidligere premierminister Cameron forhandlede på plads med EU forud for folkeafstemningen for to år siden." I Jyllands-Posten kan man læse, at Brexit vil gøre briterne fattigere. Storbrittanniens økonomi kan nemlig få et smæk på 8-10 procent. Det viser beregninger fra den britiske regering. De oplysninger kom onsdag frem efter parlamentet har presset Theresa May til at bringe tallene frem i lyset. Britisk økonomi kan slippe billigst, hvis man bruger Mays brexitplan, der kaldes Chequers. Den svarer stort set til den brexitaftale med EU, som May prøver at få gennem parlamentet. Det allerstørste smæk kommer, hvis briterne gør det sværere for EU-borgere at komme ind i landet for at arbejde. I den situation kan briterne opleve et minus på hele 10,7 procent af bnp om 15 år.
Kilder: Børsen, s. 4; Berlingske, s. 31; Jyllands-Posten, s. 4, 13

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: Flere kolde skuldre til Merkel's EU-hær
Altinget bringer et debatindlæg af Bent Ljung, journalist på Altinget.se. Han skriver blandt andet: ”Da EU's forsvarsministre mødtes i sidste uge, var en EU-hær og EU's forhold til Nato et eksplosivt spørgsmål. I de seneste uger har både den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, foreslået, at EU i sidste ende skaber sin egen hær. Udgangspunktet er et stadig mere knirkende forhold mellem Europa og USA, som er blevet forstærket markant, efter at Donald Trump blev USA's præsident for knap to år siden. EU kan ikke længere stole på amerikansk beskyttelse, men skal tage sin skæbne i egne hænder, som Merkel sagde. […] "Vi bygger ikke en EU-hær. Det er ikke en konkurrencemæssig situation, sagde EU's højtstående repræsentant Federica Mogherini på en pressekonference efter mødet. Hun mente, at EU og Nato er komplementære. EU har andre værktøjer end Nato og bliver ikke en militær alliance. EU's rolle er at øge forsvarskapaciteten hos de lande, som også er en del af Nato. EU forsøger at sikre, at ineffektivitet og fragmentering undgås, påpegede Mogherini. Hultqvist og Mogherini's afstandtagen til tankerne om en EU-hær deles af blandt andre den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Han peger helt konkret på, at de fransk-tyske planer stadig er meget uklare, og at store forhindringer står i vejen. […] Når EU tildeler midler fra EU-budgettet til de store transeuropæiske transportnet (TEN-T), kan militære behov også indgå i kravspecifikationen. EU ser også øget militær mobilitet i hele Unionen som et aktiv i naturkatastrofer og andre civile krisesituationer.”
Kilde: Altinget

Sundhed: Sydeuropæeres skepsis over for vacciner koster liv
En voksende bevægelse i lande som Frankrig, Italien og Grækenland, mener, at vacciner ikke kun er gode og det gør flere syge. Et af de mest vaccineskeptiske lande i EU er Frankrig. Det skriver Berlingske. EUs kommissær for Sundhed og Fødevarer, Vytenis Andriukaitis, mener, det er bekymrende, at europæiske lande indtager syv pladser på toptilisten over de mest vaccineskeptiske lande i verden. “Det skyldes delvist den stigende indflydelse fra diverse antivaccinegrupper, som spreder misledende informationer via internettet eller via politiske fora,” sagde Vytenis Andriukaitis på et pressemøde og fortsatte: “Deres indflydelse skal have vores opmærksomhed.”
Kilde: Berlingske, s. 10

Institutionelle anliggender: Der er en tredje vej for EU - det er ikke alt eller intet
Jyllands-Posten bringer en kronik af Pernille Weiss, konservativ spidskandidat til EU-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “Øget europæisk integration må aldrig blive et mål i sig selv, men alt skal heller ikke sættes på et bræt, så Danmark ender i det samme kaos som Storbritannien. [...] Jeg er nemlig en kæmpe beundrer af den britiske premierminister Winston Churchill og især hans indsats under og efter Anden Verdenskrig, hvor han fik idéen om at skabe et fælles europæisk marked, der bandt de europæiske nationer sammen gennem handel for at sikre fred i Europa. […] I dag nyder vi fordelene ved Churchills fællesmarked og den frihandel, der skaber velstand, jobs, sikrer vores velfærd og styrker evnen til at løse de fælles udfordringer som f.eks. klimaet. Et velfungerende europæisk samarbejde er en forudsætning for fortsat vækst og velstand i Danmark og stabilitet i Europa, og jeg ønsker bestemt ikke at udtræde af EU, blot fordi der findes radikale typer som Guy Verhofstadt. […] Lad os vise vejen derhen, hvor vi taler ordentligt, opfører os med respekt for hinanden og passer godt på EU's styrke og sikkerhed i kraft af suveræne nationalstater i konstruktivt samarbejde om det, der er vigtigt.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Konkurrence: El-motorvejen har været blokeret i årevis
I snart et årti er eksporten af dansk strøm blevet bremset på dets vej mod Tyskland. Omfanget er så stort, at EU's kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, er gået ind i sagen, og i branchen ventes en afgørelse at være tæt på. Det drejer sig om en principiel sag for at få skabt et indre marked i EU for energi. Danske aktører håber, at kommissionen bruger sagen til at understrege, at EU's indre marked skal være åbent, også for strøm. Det skriver Jyllands-Posten. I Indblik skriver i Jyllands-Posten skriver korrespondent Martin Kaae blandt andet: “Forhandlinger om fremtidens europæiske elmarkeder spidser til. Samtidig er en principiel afgørelse om tysk begrænsning af dansk eleksport tæt på. Det handler om kampen for et mere grønt Europa og om milliarder af eksportkroner. […] Dertil kommer principperne om, at EU's regler for fri bevægelse på det indre marked for varer og serviceydelser også omfatter strøm. […] I den formelle meddelelse om sagen kunne man læse, at det er Kommissionens foreløbige konklusion, at TenneT kan have misbrugt sin dominerende stilling på dette marked (for eltransmission, red.) i strid med EU-traktaten. TenneT har ikke ønsket at besvare spørgsmål om sagen. EU-Kommissionen kommenterer principielt ikke undersøgelser og afgørelser, før de er afsluttede.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1,12-13

Udenrigspolitik: Ruslands seneste angreb på ukrainerne er en advarsel til Vesten
I en analyse i Jyllands-posten skriver Anne Applebaum, kommentator på The Washington Post, blandt andet: “En russisk optrapning af konflikten mellem Rusland og Ukraine har været ventet længe. Det eneste, der overrasker, er timingen: hvorfor lige nu? […] Vi har imidlertid også at gøre med et interessant tidspunkt i russisk indenrigspolitik. Denne lille militære eskapade kommer i kølvandet på omfattende demonstrationer mod ændringer i russisk pensionslovgivning og ledsages af udbredt frustration over den træge økonomi. […] EU, Canada og endog Polen var ude med udtalelser, hvori de fordømte den russiskehandling, længe før man hørte noget fra USA. Mandag aften lokal tid i Kiev havde det amerikanske udenrigsministerium endnu ikke reageret på hændelsen i Kertjstrædet. FN-ambassadør Nikki Haleys fordømmelse af Ruslands kriminelle handlinger kom flere timer efter de andre udtalelser. […] Hændelsen finder måske, måske ikke sin afslutning nu, men betragt den som en advarsel: Uden en bredere strategi til at bringe denne krig til ophør bliver det dét mønster, som vi får at se de næste mange år.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: EU kræver større budgetjustering
Der skal mere end bare en lille justering til, før EU kan godkende næste års budget for Italien. Sådan lyder det fra Valdis Dombrovskis, en af flere næstformænd i Kommissionen. Udtalelsen kommer, efter Italien forleden begyndte at tale om at nedbringe næste års offentlige underskud til omkring to procent af landets bnp. Det blev flere gange afvist af EU, som vurderede, at det var for højt. Derfor kan der komme sanktioner mod Italien, hvis det næste budgetforslag kun indeholder mindre justeringer.
Kilde: Børsen, s. 22

Sikkerhedspolitik: Fælles mobilisering for at sikre Danmark støtte fra forsvarsfond
Outputtet fra EU's enorme forskningfonde til den danske universitetsverden og erhvervsliv er for lille i forhold til inputtet i form af de midler, som danmark skyder i fondene. Danmek har i to konkrete tilfælde bidraget med to procent af midler til fondene og fået henholdsvis 0,7 procent og 1,1 procent tilbage i form af støttekroner til forskningsprojekter. Det vil Aalborg Universitet og DTU nu lave om på. Derfor tog de to universiteter i foråret skridt til at lave et tværgående samarbejde på tværs af universitetsverdenen erhvervslivet og det offentlige med henblik på få mest muligt dansk udbytte ud af fonden. "Det handler i bund og grund om, at danske universiteter, erhvervsliv og ministerier nu slår sig sammen og laver nogle gode projekter, så vi kan få flere af de her forskningsmidler," siger Bo Jeppesen, strategisk rådgiver ved Aalborg Universitet. Forsvarsfonden er en del af EU-budgettet for 2021-2027, og EU-Kommissionen har foreslået, at der skal afsættes i alt 11,5 milliarder euro, som europæiske forsvarsvirksomheder kan søge om som støtte til at udvikle nye våben og lignende. Det betyder i praksis, at virksomheder og forskningsinstitutioner kan danne konsortier på tværs af landegrænser og sende ansøgninger om støtte til projekter og produkter til EU-Kommissionen.
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: 3F og BAT: Sådan sikres lønmodtagerne en fair fri bevægelighed
Palle Bisgaard, næstformand i Byggegruppen i 3F, og Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT, skriver i en kronik på Altinget, blandt andet: "Når europæiske arbejdere vender EU ryggen og stemmer på EU-kritiske partier, skyldes det i høj grad, at tilliden til EU, som politisk system, er eroderet. [...] Europæerne, herunder danske arbejdstagere i almindelighed og bygningsarbejdere i særdeleshed, er usikre i deres hverdag og frygtsomme for deres fremtid. I udgangspunktet skaber den fri bevægelighed store værdier, ikke kun for virksomhederne. [...] Arrogant ansvarsløshed EU-skepsis blandt vores medlemmer bygger på en række konkrete, håndgribelige og nutidige problemstillinger, hvor de bliver truet på deres job af arbejdstagere, der udnyttes, underbetales, snydes for sociale sikringer og lever en farlig og fornedret tilværelse uden reelle rettigheder. [...] EU skal give sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder samme forfatningsmæssige status som de fire økonomiske friheder. [...] Indfør et obligatorisk, fælles EU id-kort med foto for alle vandrende og udstationerede arbejdstagere. Heraf skal det fra dag ét fremgå, hvem man er, hvem man arbejder for, ansættelseskontrakt, hvor og hvordan man er socialt sikret og forsikret, og hvor man betaler skat med mere. [...] Arbejdstagere fra tredjelande, som har opnået arbejdstilladelse i ét EU-land, skal ikke kunne arbejde som udstationeret i et andet EU-land. Andre EU-lande må ikke kunne anvendes som sluser for arbejdskraft fra tredjelande ind i øvrige EU-lande, som tilfældet er i dag. [...] I BAT er vi bekymrede for udviklingen i EU, for vi har brug for og skal passe på EU-samarbejdet. Vi skal have et EU, hvor den fri bevægelighed er fair og ligeværdig."
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: EU skal tage stilling til Dohrmanns immunitet
Europa-Parlamentet er i gang med at behandle en henvendelse fra danske myndigheder, for at ophæve Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Jørn Dohrmanns retlige immunitet. Det oplyste Antonio Tajani, formand for EU-Parlamentet ved åbningen af onsdagens session i Europa-Parlamentet, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt tale om EU's fremtid. Sagen bunder i, at Dohrmann i 2017 fysisk tiltvang sig et kamera fra en tv-fotograf, som havde filmet dækbilleder af Dohrmanns marker til brug i en kritisk tv-dokumentar til DR. Politiken har erfaret, at sagen skal behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg, hvor Dohrmann får mulighed for at udlægge sin side af sagen. Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra rigsadvokat Jan Reckendorff. Dermed er det stadig uklart, hvilken begrundelse de danske myndigheder har haft for at bede om at få ophævet EU-parlamentarikerens immunitet.
Kilde: Politiken, s.7

Sundhed: Overvågningen af farlige implantater halter
Vigtig viden om medicinsk udstyr er spredt over en række enheder. Den ansvarlige styrelse har i årevis blot haft et dusin folk til at overvåge markedet. Men styrelsen lover bedring med nye EU-regler. "Det er sindssygt vigtigt med et meget stærkt overvågningssystem, efter at produkterne er blevet introduceret på markedet, fordi de ikke forinden er gennemtestet. Men i dag har vi et fragmenteret overvågningssystem, med risiko for at indrapporteringer ikke følges tilstrækkeligt op, og der er et stort behov for at få strammet op og samlet viden," siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen. Et af de store tiltag i de nye EU-regler er en fælles Europæisk database, Eudamed, som skal samle viden om alt det medicinske udstyr, som er på markedet i de 28 EU-lande. "Når Eudamed kommer frem, har vi vores it-infrastruktur klar, så vi kan indrapportere," siger formand i Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz.
Kilde: Politiken, s. 5

Sikkerhedspolitik: DF blåstempler ønske om observatørpost i EU-forsvarssamarbejde
Dansk Folkeparti vil gerne acceptere, at Danmark bliver observatør i EU's forsvarsagentur, European Defence Agency (EDA), sådan som regeringen ønsker det, så længe det sker uden at komme på kant med et mere end 25 år gammelt forbehold mod dansk deltagelse i EU's forsvarssamarbejde. På et møde i sidste uge for EU-medlemslandenes forsvars- og udenrigsministre i Bruxelles fremsatte forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) ønsket om observatørposten. "Det afgørende for os er, at vi ikke bliver forpligtiget til noget i den forbindelse. Og det gør vi jo ikke. Det kommer ikke til at antaste vores forsvarsforbehold. Så hvis regeringen gerne vil have lejlighed til at snakke med nogle mennesker, så skal det ikke være os, der forbyder dem det," siger EU-ordfører for Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth. Regeringen håber, at observatørposten kan give adgang til mere information om fordelingen af EU's milliardstore forsvarsfond, som efter planen skal træde i kraft i 2021.
Kilde: Altinget