Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. august 2017Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 3. august

EU i dagens aviser

3. august 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Politisk uro om dansk slagtilbud til EU-agentur
Politiken skriver, at Dansk Folkeparti og oppositionen undrer sig over regeringens tilbud om at betale huslejeudgifter i 20 år for at få EU's lægemiddelagentur (EMA) til København. Danmarks kandidatur har ellers nydt bred politisk opbakning. Men nu får det generøse tilbud - der hænger sammen med, at EMA sidder i et uopsigeligt lejemål i London - flere til at kritisere regeringen for at spille med lukkede kort om realiteterne bag tilbuddet, der blev afsendt til EU-Kommissionen mandag. København er en af 19 europæiske storbyer, der er med i opløbet om at overtage værtskabet for EMA, der regnes for at være en potent samfundsøkonomisk vækstmotor. I EU's kriteriekatalog indgår huslejebetaling ikke som et officielt krav, og det danske tilbud er i den generøse ende. Således overgås Danmark kun af Østrig, som tilbyder EU at lade EMA slippe med at betale 1 enkelt symbolsk euro om året ved flytning til Wien.
Kilde: Politiken, s. 1, 4

Interne anliggender: Alternative partier ruster sig til EU-valg
Jyllands-Posten beretter i dag, at Alternativets partileder, Uffe Elbæk, er i gang med at finde europæiske venner, som partiet kan arbejde sammen med i EU. Således har Uffe Elbæk flere gange besøgt den italienske femstjernebevægelse, og partiet er desuden aktivt i netværket Diem 25, som er grundlagt af Grækenlands tidligere finansminister Yanis Varoufakis, og samarbejder med spanske Barcelona en Comú, der har borgmesterposten i Barcelona, blandt andet om it-programmer. De alternative partier ved at gruppere sig for at kunne danne en politisk gruppe i EU-Parlamentet efter næste valg i 2019, fortæller Ditte Marie Brasso Sørensen, som forsker i europæisk demokrati, europæiske politiske grupper og populisme ved Københavns Universitet. “Spørgsmålet er, om det skal være den grønne gruppe, eller om vi skal lave en helt ny gruppe,” siger Uffe Elbæk.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Institutionelle anliggender: Efter Brexit
Jyllands-Posten skriver, at den udbredte frygt for, at Brexit vil torpedere det danske fiskeri, nu ser ud til at aftage, da nye signaler fra den britiske fødevareminister, Michael Gove, tyder på, at danske fiskere fortsat vil kunne hente store mængder fisk i britisk farvand, selvom briterne forlader EU. Brexit er blevet set som en potentiel katastrofe for dansk fiskeri, der i gennemsnit henter 40 procent af fangsterne i britiske farvande, da man har frygtet, at briterne efter Brexit vil gøre alvor af truslerne om at håndhæve en 200 sømile-grænse og smide alle udenlandske fiskere ud. “Michael Gove tilkendegav på mødet, at briterne slet ikke har kapacitet til selv at fange og forarbejde alle de fisk, der er i britiske farvande. Derfor vil fiskere fra Danmark og andre EU-lande fortsat få adgang til britiske farvande efter Brexit, oplyste ministeren. Det er en logisk udmelding, men det er alligevel særdeles positivt og lidt overraskende, at den kommer fra en britisk topminister så tidligt i forhandlingsforløbet,” mener Niels Wichmann, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening. I andre brancher frygter man dog fortsat konsekvenserne af Brexit, skriver Børsen. Det gælder blandt andet logistikgiganten DSV, som har flere kunder i Storbritannien: “Der er ikke så meget, vi kan gøre, andet end at følge udviklingen. Det vigtigste for os er, hvilken aftale vi får med Storbritannien,” siger administrerende direktør Jens Bjørn Andersen og uddyber: “Hvis vi får en hård Brexit, hvor grænserne bliver lukket, skal vi mande os op på fortoldningsekspertise. Det vil være rigtigt ærgerligt, men hvis det sker, har vi kompetencer i selskabet til at håndtere det.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 11; Børsen, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Italien vil indsætte flåden i libysk farvand og samarbejde med kystvagt
Politiken skriver, at Italien er parat til i løbet af få uger at indsætte krigsskibe i libysk farvand for med regeringschef Paolo Gentilonis ord at stoppe menneskesmuglere og redde menneskeliv. Regeringskilder erkender dog over for flere italienske medier, at målet er at sende migranterne tilbage til Libyen. Ifølge Paolo Gentiloni er initiativet blevet positivt modtaget blandt de europæiske regeringsledere. Flere humanitære organisationer, som sidste måned tog skarpt afstand fra EU-Kommissionens nye handlingsplan for migranter og flygtninge, forholder sig dog stærkt kritisk til Italiens planer.
Kilde: Politiken, s. 9

Retlige anliggender: Radikale tordner mod lov bag tigger-dom
Kristeligt Dagblad skriver, at Radikale Venstre er oprørt over udvisningen af en rumænsk kvinde, som er blevet dømt for betleri i København. Den rumænske kvindes adfærd udgjorde ifølge dommen en reel, umiddelbar og alvorlig trussel mod grundlæggende danske samfundsinteresser, hvad der ifølge EU's opholdsdirektiv er en betingelse for, at et EU-land kan udvise en borger fra et andet medlemsland. “Jeg synes, det er en meget voldsom dom og en meget voldsom lov, som blev vedtaget på halvandet døgn, alene fordi man skulle vise, at der blev handlet hurtigt. Men på intet tidspunkt inden da har man indkaldt den rumænske ambassadør, forsøgt at tage sagen op og få løst den rigtigt. Det er jo det, der skal til, for at trafikken holder op,” siger partiets stedfortrædende politisk leder Sofie Carsten Nielsen. Hun mener, at de mange østeuropæiske tiggere skyldes, at de bliver diskrimineret i deres hjemland, og at EU skal lægge pres på Rumænien. “Det er støtten, som også burde blive brugt i forhold til Ungarn nu, og som EU-Kommissionen også har lagt op til at gøre brug af. Den ultimative trussel er jo at lukke for kassen i forhold til strukturfonde,” siger hun.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Retlige anliggender: Børsen mener: Lauritzen er minister for gakkede afgifter
Børsen opfordrer i sin leder skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at rydde op i den danske “afgiftsjungle”: “Karsten Lauritzen har kun 250 millioner kroner til at sanere gakkede danske særafgifter, og det er ikke meget, når de samlede chokoladeafgifter, herunder nøddeafgiften, skraber knap 2,5 milliarder kroner hjem til statskassen, og når afgifter på blandt andet kaffe og te skaffer yderligere godt 400 millioner kroner. Både i rapporten fra Saneringsudvalget og i et svar fra ministeren til Folketinget fra 29. juni er der fundet en belejlig undskyldning for ikke at pille ved de udskældte chokolade- og nøddeafgifter her og nu. Den er, at der verserer en pilotsag ved EU-Kommissionen om, hvorvidt især Nødde-afgiften er i strid med EU-retten. Sagen er imidlertid den, at en pilotsag i 2012 ikke var en hindring for at fjerne fedt-afgiften. Den danske regering kunne sagtens fjerne nøddeafgiften og så informere EU om, at grundlaget for pilotsagen er faldet væk, fordi Danmark har bortsaneret nøddeafgiften. Kom nu i gang og vis noget mod, Karsten Lauritzen.”
Kilde: Børsen, s. 2

Handel: Danske vindmøller pilles ned og snurrer videre i udlandet
Berlingske skriver, at lave elpriser og et usammenhængende elmarked gør det til en god forretning at pille velfungerende, danske vindmøller ned og sætte dem op i udlandet, hvor de ofte kan høste en ny omgang subsidier. “Det er lidt utroligt, at man piller infrastruktur ned i ét EU-land og sætter det op i et andet EU-land. Det er jo et udtryk for, at markedsmekanismerne til at afregne strømmen har fejlet,” siger administrerende direktør i P&J Wind Power Michael Kristensen. Ifølge Berlingske har EU gennem mange år haft ambitionen om at skabe ét sammenhængende marked for energi. Elektricitetsmæssigt står man dog over for den store udfordring, at der er meget dårlige forbindelser mellem højprisområder som Italien, Sydtyskland og Storbritannien og lavprisområder som Skandinavien og Nordtyskland. “Hvis det indre elmarked fungerede, kunne man bare sende strømmen ud af landet, og så ville priserne stabilisere sig, og markedet komme i balance. Men der er fysisk infrastruktur - særligt i Tyskland - som ikke fungerer, og derfor er der ikke nogen grænse, som dansk el kan krydse, hvor prisen bliver højere,” siger administrerende direktør i Danmarks Vindmølleforening Christian Kjær.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Andre EU-historier

Indre anliggender: Holdninger til EU
Børsen beretter, at en ny meningsmåling fra Eurobarometer, der har undersøgt 28.000 EU-borgeres syn på EU, viser, at syv ud af ti adspurgte danskere ser optimistisk på EU's fremtid, hvilket gør Danmark til ét af de fem lande i EU, hvor der er allerflest EU-optimister. Dem hører Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU, ikke iblandt. Information bringer således et debatindlæg af Falko, der argumenterer for, at man er nødt til at skelne mellem EU og Europa: “Når politikere og journalister såsom Rune Lykkeberg vender begreberne på hovedet og siger Europa, når de faktisk mener EU, tager de et kontinent som gidsel for et formynderisk magtprojekt. Lige så længe vil modstanden og skepsissen bestå. Verden har ikke brug for udemokratiske unioner, men for forpligtende samarbejde om de forslag, man kan blive enige om,” skriver Magnus Falko blandt andet. Mere EU-positiv er Christel Schaldemose, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, der portrætteres i Berlingske, BT og Politikeni anledning af sin 50-års fødselsdag. Ifølge fødselaren er der dog også ting, der kan gøres bedre: “Efter ti år i Europa-Parlamentet har jeg også set for meget af det, der ikke virker godt nok. EU-samarbejdet har i den grad brug for en hovedrengøring. På nogle områder mener jeg, at det skal forstærkes, på andre områder skal kompetencer overlades til medlemslandene. Men skal vi løse de store udfordringer som både Danmark og Europa står over for, er der brug for et stærkt samarbejde om klima, tæmning af globaliseringen og stop for skattely og skatteunddragelse,” siger Christel Schaldemose.
Kilder: Børsen, s. 12; Information, s. 18; Berlingske, s. 20; BT, s. 26; Politiken, s. 10

Finansielle anliggender: Bankunion kan sende regning til danskerne
Børsen bringer en kronik af Jesper Rangvid, professor, CBS, rådgiver, Sveriges Riksbank, der glæder sig over, at regeringen den 4. juli meddelte, at den igangsætter et arbejde, så der i efteråret 2019 kan tages endelig stilling til Danmarks deltagelse i EU’s styrkede banksamarbejde’ (Bankunionen). “Da rapporten skal danne grundlag for politiske beslutninger, er dette positivt. Der er således argumenter for dansk deltagelse i Bankunionen, men også ting at tænke over. Det er godt, at der nu iværksættes et arbejde, der med inddragelse af forskellige stakeholders skal søge at afklare vægtningen af de forskellige forhold, så der kan træffes en politisk beslutning,” konkluderer Jesper Rangvid.
Kilde: Børsen, s. 4

Finansielle anliggender: Mastercard klar til at satse stort i Danmark
Jyllands-Posten skriver, at betalingsgiganten Mastercard snart er klar til at lancere sit storsats Masterpass på det danske marked. Mastercards største udfordring er, at et nyt betalingstjenestedirektiv fra EU, PSD2 (Revised Payment Service Directive), åbner op for, at betalinger kan foregå direkte mellem forbrugere og butikker og dermed udenom finansielle mellemled.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Konkurrence: Dieselkrisen kradser fortsat i Tyskland
Information skriver, at den tyske bilindustri er på hælene efter den omfattende dieselskandale, som begyndte med afsløringen af Volkswagens manipulation med software i 2015, og den aktuelle kartelskandale, hvor Daimler, Volkswagen, Audi, BMW og Porsche ifølge Der Spiegel har lavet underhåndsaftaler om blandt andet sikkerhedsstandarder, leverandører og udstødningsgasser. EU-kommissær for forbrugerbeskyttelse, Věra Jourová, overvejer nu muligheden af, at køberne kan rette samlede klager mod de tyske bilproducenter, hvorved de kan komme til at bløde milliardbeløb, ligesom Volkswagen har oplevet det i USA, mens de tyske myndigheder har forskånet dem på hjemmebane.
Kilde: Information, s. 10-11

Sikkerhedspolitik: Rusland er svag, og den russiske trussel er stærkt overdreven
Selv om Tysklands kansler Angela Merkel i en tale tidligere i år anbefalede et europæisk sikkerhedssamarbejde, mener Bertel Heurlin, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, at NATO og dermed USA er den bedste løsning for Danmark. Det skriver Information. “Et land som Danmark bør satse på den amerikanske indsats, fordi et europæisk sikkerhedssamarbejde ikke vil have de samme muligheder. Alene Tyskland har stærke begrænsninger i, hvordan de kan føre krig,” siger Bertel Heurlin ifølge Information.
Kilde: Information, s. 8-9

Landbrug: Der er fart på den økonomiske hovedrengøring i landbruget
Jyllands-Posten skriver, at mange danske landmænd efter otte års krise er nået til vejs ende, og at bankerne i stor stil er gået i gang med at lukke de økonomisk nødlidende bedrifter og realisere tabene. Mange faktorer har været medvirkende til krisen. For mælkeproducenterne gælder det, at nedturen blev forstærket, da EU i 2015 afskaffede de såkaldte mælkekvoter, hvorefter produktionen af mælk voksede eksplosivt og udløste nye prisfald, så 85 procent af mælkeproducenterne i perioder kørte med underskud.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Det digitale indre marked: Offentlige databøder
Jylland-Posten skriver, at virksomheder risikerer store bøder, hvis de overtræder EU's persondataregler, mens myndigheder kan nøjes med påtale. Det er uholdbart for borgernes retfærdighedssans, mener administrerende direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Retlige anliggender: Nationalisme fås i flere udgaver. Også i Polen og Ungarn
I en analyse i Kristeligt Dagblad argumenterer historiker Uffe Østergaard for, at der i Polen findes to former for nationalisme: “Én, som i dag repræsenteres af det regerende Lov- og Retfærdighedsparti, PiS, og giver sig udtryk i provinsialisme og partikularisme. En politisk doktrin, der fører til fremmedhad og intolerance for at kompensere for de mange års fejhed og liv uden værdighed. Den anden form for nationalisme, som Michnik repræsenterer, er mere åben og inkluderende. I forhold til EU, men især i forhold til de polakker, der af hensyn til nationen, gik på kompromis med Sovjetunionen. Det er dem, den nationalistiske regering nu ønsker at udrense fra dommerstanden og medierne ved hjælp af love, som bringer Polen på kant med EU og menneskerettighederne,” skriver Uffe Østergaard.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Detaljer

Publikationsdato
3. august 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark