Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. januar 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 3. januar

Tophistorier

Storbritannien forbereder sig på Brexitkaos
Flere medier skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Politiken fortæller, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, så bliver oversøisk fragt til og fra Storbritannien afgørende. Kristeligt Dagblad skriver, at det britiske transportministerium derfor blandt andre har hyret det danske rederi DFDS til at sejle lastbiler med varer over Den Engelske Kanal, hvis Storbritannien braser ud af EU om 86 dage uden en aftale for, hvordan det skal ske. Det skal aflaste havnen i Dover, hvor der frygtes kilometerlange køer med strandede varer, hvis de britiske politikere ikke opfylder deres løfte til briterne om en ordnet udmeldelse af EU. Det franske rederi Brittany Ferries er også blevet hyret.

Berlingske og Børsen beretter, at ifølge BBC har DFDS fået en ordre på 47,3 millioner euro svarende til godt 353 millioner kroner. Samlet har det britiske transportministerium placeret ordrer for 102,9 millioner pund svarende til godt 851 millioner kroner. Politiken skriver, at de politiske fronter er trukket hårdt op i London. ”At den britiske regering må betale udenlandske firmaer for at imødegå frygten for kaos efter Brexit 29. marts i år, er så ironisk, at Storbritannien er til grin i resten af verden,” siger formanden for de liberale demokrater, Vince Cable, der gerne vil forblive i EU.

Theresa May indkaldte til regeringsmøde tirsdag og dermed afkortede politikernes juleferie for at diskutere det truende kaos. Mays regering har indgået en aftale med EU, men måtte i december udsætte en parlamentsafstemning om den, da flere end 100 konservative partifæller truede med at stemme imod. Efterfølgende har hun annonceret en afstemning i den uge, der begynder 14. januar. Presset vokser ligeledes på Labours leder, Jeremy Corbyn, der har sagt, at han vil nedstemme Mays Brexitaftale. En meningsmåling blandt hans egne medlemmer foretaget af Queen Mary University of London viser, at hele 72 procent af dem vil have deres formand til at arbejde for en ny folkeafstemning om udmeldelsen af EU. Tirsdag sagde Corbyn, at han vil have May til at forhandle en ny aftale med EU med en fuld toldunion, når hendes aftale er blevet stemt ned.

Slaget følges tæt, ikke bare i Bruxelles, men også i resten af verden. To af de lande, som Storbritannien håber at lave nye handelsaftaler med, presser i hver sin retning. Japans premierminister, Shinzo Abe, har direkte opfordret briterne til at undgå et Brexit uden en aftale, mens USA's ambassadør i Storbritannien, Woody Johnson, siger, at det nok ikke vil være muligt at lave en massiv handelsaftale med præsident Donald Trump, hvis Mays aftale vedtages.

Jyllands-Posten beretter, at det ikke kun er briterne, der kommer til at lide, hvis No Deal Brexit bliver en realitet. Hovedparten af de store danske selskaber vil blive påvirket af Brexit i en eller anden udstrækning. Navnlig Coloplast springer i øjnene, men også tre andre life scienceselskaber vil blive ramt af Brexit. Det slår Sydbank fast i en ny analyse, hvori banken har set nærmere på, hvilke danske selskaber der har mest at tabe ved konsekvenserne af Storbritanniens beslutning om at forlade EU-samarbejdet. Coloplast omsætter for omtrent 2 milliarder kroner årligt i Storbritannien.
Jyllands-Posten, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 7; Berlingske, s. 13; Børsen, s. 18 (03.01.2019)

Prioritede historier

Historieløshed øger risiko for krig og konflikter
Flere medier bringer reaktioner på statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale. Kristeligt Dagblad skriver, at vidnerne til 1900-tallets store krige er med andre ord ved at uddø. De samme mennesker var også vidner til etableringen af internationale institutioner som FN og EU og internationale konventioner som menneskerettighederne. Men nu er de internationale aftaler og samarbejder under pres.

Dén problematik tog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) op i sin nytårstale i tirsdags, da han blandt andet spurgte: "Kan vi regne med, at den ordentlighed og den forpligtelse holder, når færre husker historien - som andet end netop historie." Ifølge historikere, er svaret, at konfliktrisikoen er større, når vidnerne til krigen er borte.

Men først og fremmest peger pilen på politikerne. "Vores nuværende generation af politikere er den første, der ikke selv har oplevet krigens rædsler. Generationen, der oplevede Anden Verdenskrig, var animeret af en forståelse af, at de skal bygge broer. Deres udgangspunkt var, at de ikke selv ville opleve sådan en konflikt igen," siger Thorsten Borring Olesen, professor i moderne europæisk historie ved Aarhus Universitet. Han bakkes op af Claus Bundgård Christensen, lektor i historie ved RUC: "Jeg mener, statsministeren har ret. I nytårstalen brugte Lars Løkke Rasmussen historien til at referere til det internationale samarbejde, og han har nogle væsentlige pointer.

For eksempel er EU grundlæggende et fredsprojekt, videreført af Frankrigs præsident Francois Mitterrand og Tysklands kansler Helmuth Kohl, der begge oplevede Anden Verdenskrig. Krigen var årsag til, at EU overhovedet eksisterer, netop som et fredsbevarende projekt." Kristeligt Dagblads lederskribent, skriver blandt andet: ”EU må sikre sig folkelig opbakning med konkrete resultater.

Man skulle næsten tro, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, havde koordineret deres nytårstaler indbyrdes, så enslydende var de i deres vurderinger af de udfordringer, som deres lande og verden står med ved begyndelsen af dette nye år. De talte begge med bekymret mine om en verden i opbrud. Om, at læren fra to verdenskrige er at stå sammen om at finde fælles løsninger på "skæbnespørgsmål" som klimaforandringerne, migration og international sikkerhed og terror. Begge har de ret i, at de problemer, der berører os alle, bør løses i fællesskab. Det gælder både i internationale institutioner som FN og Nato og i særdeleshed i Den Europæiske Union, som er det samarbejde, der har størst indflydelse på europæernes hverdag. Og som i 2019 står over for et skæbneår, nu da briterne desværre bliver de første borgere til at forlade unionen med eller uden en Brexit-aftale i bagagen, og de europæiske vælgere i slutningen af maj i de til den tid 27 medlemslande skal sammensætte et reduceret EU-Parlament med 705 medlemmer.”

Berlingske fortæller, at Lars Løkke Rasmussen, udtrykte bekymring over både Brexit, Ruslands fremfærd og USA's ageren under præsident Donald Trump i sin nytårstale. ”Jeg kan godt blive bekymret for, om alt det, der blev sat i søen i krigens kølvand, bliver skyllet væk igen. Ønsket om fred. Håbet om demokrati. Menneskerettighederne. Viljen til samarbejde. Internationale fællesskaber, der forpligter og beskytter. Bygget på ordentlighed. Det kan virke fristende at lukke af for en besværlig omverden. Vende ryggen til. Have nok i sig selv. Men er det nu så let? Verden forsvinder jo ikke,” lød det fra Løkke.

Nytårstalen understreger ifølge Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, at der er kæmpestor uenighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti, når det kommer til en række principielle spørgsmål om international politik. Lars Løkke Rasmussen har med egne ord slået benhårdt fast, at hverken han eller Venstre kommer til at stå i spidsen for en regering, der vil lede Danmark i retning af en fremtidig afstemning om EU-medlemskabet. Dansk Folkeparti har ellers længe talt for, at danskerne skal høres, når følgerne af Brexit engang i fremtiden er kendt.

Politiken fortæller ligeledes, at Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen, er stærkt utilfreds med Løkkes nytårsbudskaber. ”Den del er et utilstedeligt angreb på os, hvor man gerne vil skildre os som nogle hosekræmmere, der går ude på heden med vores tophuer og synger Mads Doss. Det gider jeg simpelthen ikke høre på mere,” siger Espersen med henvisning til Steen Steensen Blichers vers om en jysk fårevogter og fortsætter: ”Det er ligesom den gamle stil med at smide mudder eller lort på folk. Og så sige, at de lugter. Det vil jeg simpelthen ikke være med til mere,” udtaler Espersen.
Kristeligt Dagblad, s. 3, 5; Berlingske, s. 18-19; Politiken, s. 8 (03.01.2019)

Den forliste Dexit-drøm
Børsen skriver blandt andet i sin analyse af Brexit: ”De langtrukne forhandlinger om Storbritanniens udtræden af EU er en kæp i hjulet på de danske politikere, der drømmer om, at Danmark skal - hvis ikke helt ud så i hvert fald længere væk fra det europæiske samarbejde. 30 måneder efter 52 pct. af briterne valgte udgangen, og med under tre måneder til at EU er et overstået kapitel, er der stadig ikke vedtaget en udtrædelsesaftale, der sikrer borgere og erhvervslivs vilkår. Dermed har også den handelsaftale, der skal træde i stedet for briternes medlemskab, lange udsigter. […] Dansk Folkeparti (DF) forventer ikke nogen afstemning i den kommende valgperiode.

DF havde ellers en drøm om, at briterne kunne vise vejen til et positivt alternativ til EU, men den helt store udfordring er, at briternes aftale - hvis de overhovedet lander en - snarere er blevet et sandt mareridt.” Børsen skriver, at den tidligere Mærsk-topchef Nils Smedegaard Andersen kalder det uvidende og ansvarsløst at gå ind for Dexit. Den tidligere topchef for både Mærsk og Carlsberg hejser forud for det kommende folketings- og EU-valg et rødt advarselsflag mod at tale om et dansk EU-exit - kaldet Dexit. “Jeg opfatter den danske debat som en populistisk gøren-opmærksom-på-sig-selv fra visse politiske sider. Jeg mener ikke, at noget ansvarligt menneske kan gå ind for, at Danmark skal forlade EU. Tværtimod,” siger han.
Børsen, s. 14-15 (03.01.2019)

Europas ledere advarer mod gadens parlament
Jyllands-Posten skriver, at opfordringen til at stå sammen, til at anerkende internationalt samarbejde, lov og orden går igen i de nytårstaler, som Europas ledere har leveret over årsskiftet. Ved udgangen af 2018 prægede usikkerheden stort set alle europæiske hovedstæder: I Berlin var kansler Angela Merkel trådt af som partiformand, i Paris kunne præsident Emmanuel Macron se protestbevægelsen de gule veste brede sig, i London kæmpede Theresa May for at få sin Brexitaftale gennem parlamentet, i Rom brugte politikerne juledagene på at vedtage en revideret finanslov, som kun med nød og næppe opfylder EU's krav. En turbulens, som fik flere tidligere udenrigsministre til at advare mod konsekvenserne af manglende lederskab i Europa. ”Vi kan kun klare tidens udfordringer, hvis vi står sammen og arbejder sammen med andre på tværs af grænserne,” sagde Angela Merkel. Hun henviste til historiens lektie fra to store verdenskrige og bebudede, at Tyskland skal tage et større ansvar både på forsvarsområdet og på udviklingshjælpen.

Emmanuel Macron brugte sin nytårstale til at advare mod ekstremismen og betegnede de selvbestaltede talsmænd for de gule veste som hadefulde og bebrejdede, at de foregiver at tale på folkets vegne: ”Reelt er de kun talsmænd for en hadefuld hob, og de angriber valgte politikere, sikkerhedsstyrkerne, journalister, jøder, udlændinge og homoseksuelle,” lød det fra Emmanuel Macron, som mindede om, at man ikke kan bygge noget på en løgn. Talen fik flere gule veste på gaden, men demonstrationerne nåede ikke samme højder som før jul. I Italien sagde præsident Sergio Mattarella, at sikkerhed udspringer af et miljø, hvor alle føler sig respekteret og respekterer reglerne for at leve sammen. Han slog fast, at Italiens fremtid hænger sammen med Europas, hvilket også gælder for den omstridte finanslov.
Jyllands-Posten, s. 16 (03.01.2019)

Arbejdsmarkedspolitik

EU skal sikre job
I et debatindlæg i Information skriver Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, blandt andet: ”Information beskriver den 13. december den truende magtkamp mellem landene i EU. Mens Brexit skaber usikkerhed på De Britiske Øer, kæmper Macron mod De Gule Veste på det europæiske fastland. Og mod syd står den italienske regering fast på en stærkt EU-skeptisk kurs. Det er virkeligheden, det er der ingen tvivl om. Men det er EU's opgave går derfor på at fastholde opbakningen blandt kernelandene. Men de skal samtidig vise de kritiske røster mod syd, at EU kan levere på de vigtige spørgsmål. Her må hovedopgaven for EU være at sikre arbejdspladser. Ikke mindst i de EU-kritiske områder. For uden arbejdspladser - ingen velfærd. […]Vi foreslår helt konkret, at EU udarbejder en industristrategi med initiativer, som kan trække produktionsarbejdspladser hjem til Europa. For eksempel ved at give et incitament via skatten til virksomheder, som flytter produktion hjem til Europa.”
Information, s. 16 (03.01.2019)

Grundlæggende rettigheder

Der er ingen diplomatisk garanti mod tortur
I et debatindlæg i Politiken skriver Inge Genefke, læge dr. med og Tue Magnussen, cand mag., blandt andet: ”Tortur er strengt forbudt i international ret. Det er også Danmarks officielle politik. Men alligevel udviser vi mennesker til lande, hvor de risikerer at blive tortureret. […] Før terrorpakkerne udleverede Danmark ikke udlændinge til retsforfølgelse i udlandet (med visse undtagelser for Skandinavien). Dette princip blev dog forkastet efter terrorangrebet 11. september 2001, da man i EU vedtog den europæiske arrestordre, og Danmark i samme forbindelse åbnede op for udlevering til lande uden for Europa.

Sidste år stadfæstede Østre Landsret i august en kendelse fra Byretten i Nykøbing Falster fra måneden før om, at udlevering af det kurdiske torturoffer Musa Dogan til Tyrkiet, mod en diplomatisk garanti fra Erdogans Tyrkiet om, at han ikke vil blive udsat for tortur, var ulovlig. […] Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i 1996, at forbuddet mod udsendelse til tortur i udvisningssager er absolut og ikke kan fraviges. […] Danmark skal stå fast på FN's konvention mod tortur. Vi skal hverken udfordre eller udhule torturforbuddet ved at udvise personer til lande, hvor der er fare for, at de udsættes for tortur. Vi skal afvise brug af diplomatiske garantier. Dermed vil Danmark bringe sig på linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og en lang række FN-eksperter og ekspertorganer samt internationale menneskerettighedsorganisationer, der har fastslået, at diplomatiske garantier ikke er en garanti mod tortur. Kun derved kan Danmark gøre sig fortjent til ansvaret i FN's Menneskerettighedsråd.
Politiken, s. 7-8 (03.01.2019)

Handel

Nye tider for dansk eksport
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørn Fredsgaard Sørensen, chef for lande, bank og sektorer i EKF Danmarks Eksportkredit, blandt andet: ”2018 var et godt år for verdensøkonomien og for dansk eksport. Efter en del år i slæbesporet rykkede flere af de store økonomier ud i overhalingsbanen og trykkede speederen i bund. Specielt USA har nydt godt af en højkonjunktur, som fik et par ekstra oktan i form af skattelettelser og offentligt budgetunderskud. […] Men kigger man i krystalkuglen, vender bøtten i 2019. Væksten i USA og verdensøkonomien vil aftage, samtidig vil det globale renteniveau stige yderligere.

[…]Selv om væksten er aftagende, og risikoen for finansielle problemer stigende, er der dog mulighed for, at eksporten alligevel kan holde sig på benene. Op til finanskrisen var der nemlig en årrække, hvor verdenshandlen voksede dobbelt så hurtigt som væksten i BNP. Årsagen skal dels findes i, at varerne i de år for alvor begyndte at krydse flere landegrænser, før de var færdigproducerede, og dels i, at de i stigende grad blev forbrugt i et andet land end det, hvor de var færdigproduceret.

Eksempelvis tøj eller tv-apparater produceret i Asien, men solgt og brugt i Europa. […] Handelskrigen mellem USA og Kina truer med at "disrupte" de internationale forsyningslinjer i et omfang, som ikke er set før. Men denne nye "stillehavskrig" kan også medføre nogle fordele for EU og dermed for Danmark. For når de to kombattanter lukker for import fra hinanden, opstår der muligheder for de danske virksomheder, der kan fylde nogle af hullerne ud. […] Faktum er, at Danmark er et lille land med en åben økonomi, og trods ændringen i eksportens karakter, er eksportens betydning for dansk økonomi vokset betragteligt de seneste ti år. Eksporten udgør nu ca. 60 procent af det danske BNP, hvor det ved årtusindskiftet var 40 procent. Derfor vil Danmark også i højere grad påvirkes af de internationale økonomiske forhold.”
Jyllands-Posten, s. 12 (03.01.2019)

Interne anliggender

2019 kan byde på ny konflikt i EU
Børsen beretter, at det italienske parlament i weekenden fik vedtaget et omstridt statsbudget, som er blevet rettet til efter uenigheder med EU. Men selvom der nu er lagt låg på en længerevarende budgettvist mellem Italien og EU, kan de to parter inden længe ryge ind i en ny konfrontation. “I Italien er finansloven blevet stemt igennem i 11. time. Underskuddet forventes at blive på 2,04 procent af bruttonationalproduktet i 2019. Dermed er der foreløbigt sat punktum for budgetkrisen mellem Italien og EU, men vi vurderer, at konflikten fortsat ulmer under overfladen. Europa-Parlamentsvalget i slutningen af maj 2019 kan igen gøre de konfrontatoriske toner over for EU til et tema på de finansielle markeder,” siger Mathias Rømer Sproegel, makroanalytiker i Sydbank.
Børsen, s. 15 (03.01.2019)

Landbrug

Gyllings kritik af griseproduktion har ikke hold i virkeligheden
I et debatindlæg i Politiken skriver Trine Vig, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, blandt andet: ”Det er noget af et skræmmebillede af dansk griseproduktion, som Sune Gylling Æbelø fremmaner i sit debatindlæg i Politiken 29. december. Man kan kun undres over sådan et voldsomt angreb på et erhverv - oven i købet med et indlæg, som er fyldt med udokumenterede påstande og fejlagtige oplysninger. Virkeligheden er, at Danmark er blandt verdens bedste til grisevelfærd uanset produktionsform, og 'Made in Denmark' er et anerkendt kvalitetsstempel. På en lang række parametre har vi danske særregler, som går videre end EU-lovgivningen, og landbruget har løbende selv indført krav og initiativer, der går længere end dansk lovgivning. Vi er i international sammenhæng bannerfører for et højt niveau af dyrevelfærd, og på flere områder er dansk griseproduktion en rollemodel for vores udenlandske kollegaer og konkurrenter. Det kan vi godt tillade os at være stolte af.”
Politiken, s. 9 (03.01.2019)

Økonomi

2019 bliver et økonomisk usikkert år
I et debatindlæg i Børsen skriver Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet, blandt andet: ”Usikkerheden omkring Brexit er således muligvis overvurderet. Omvendt tales der ikke meget om usikkerhederne i eurosamarbejdet, som Danmark heldigvis står uden for. Italiens nye regering demonstrerede, at EU reelt ingen sanktionsmuligheder har over for store medlemslande udover at uddele et officielt “fy”. Det fremtidige økonomiske regelsæt i EU er også uvist, da der er fundamental uenighed internt i Unionen og særligt fra de såkaldte “Nye Hansa-lande”, som Danmark er en del af. Intet tyder på, at denne usikkerhed er løst ved 2019's udgang. På Europas grænser ser Tyrkiets økonomi i stigende grad skrøbelig ud. Landets samlede økonomi er kun ca. 10 procent mindre end Italiens, og en recession har derfor mulige konsekvenser for store dele af Sydøsteuropa. Et lignende problem gælder for den amerikanske økonomi, der umiddelbart ser sund ud, men hvor både Trumps absurde handelspolitik og det Demokratiske Partis skridt mod populistisk politik øger usikkerheden. […] Det måske største spørgsmål er dog, om den kinesiske økonomi er ved at bremse op. Det har været kendt i adskillige år, at Kinas officielle væksttal er misvisende. Skulle virkeligheden vise sig at være tæt på nulvækst, er konsekvenserne potentielt alvorlige. Men som med mange andre økonomiske spørgsmål til 2019 blæser svaret stadig i vinden.”
Børsen, s. 4 (03.01.2019)

Detaljer

Publikationsdato
3. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark