Torsdag den 3. juni

Tophistorier

Notat kan smadre Tesfayes Rwanda drøm
Udlændinge- og integrationsministeriets egne jurister skriver i et notat, at et dansk asylmodtagecenter uden for Europas grænser kan være på kant med danske forpligtelser over for EU. Det skriver Ekstra Bladet. I værste fald kan den danske plan om et modtagecenter i et tredjeland resultere i danske eksklusion fra EU’s interne asylprogram, Dublin-konventionen. ”Det kan i yderste konsekvens føre til, at de øvrige Dublin-lande som følge heraf lægger til grund, at Danmark i realiteten har ophævet Dublin-samarbejdet, og at Danmark således ikke længere kan overføre asylsøgere efter Dublinreglerne,” skriver juristerne i notatet. Juristerne påpeger endvidere udfordringen i at finde et land uden for Europas grænser, der i retmæssigt omfang lever op til eksisterende krav om menneskerettigheder. ”Kredsen af potentielle tredjelande vil være begrænset til lande, med hvilke der kan indgås en aftale, der indeholder tilstrækkelige garantier med henblik på overholdelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser, og som må forventes at blive efterlevet i praksis, ”lyder det i notatet.

Jyllands-Posten skriver, at asylsøgere ikke må sendes direkte til et modtagecenter i et tredjeland, men at de, mens deres sager vurderes af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, skal blive i Danmark. Regeringen siger, at sådan en behandlingstid vil tage uger, mens eksperter siger, at der snarere bliver tale om måneder. Siger enten Flygtningenævnet eller Udlændingestyrelsen nej til udsendelse til modtagecenter i tredjeland, så skal asylsagen behandles i Danmark. Ovenstående fremgår af bemærkningerne til den modtagecenterlov, som Folketinget forventes at vedtage i dag, torsdag. Thomas Gammeltoft Hansen, professor i flygtningeret ved Københavns Universitet, mener, at behandlingstiden vil komme til at tage væsentligt længere, end regeringen vurderer. ”Man vil skulle tælle i måneder. Hverken uger eller år, men måneder,” udtaler Thomas Gammeltoft Hansen. Marcus Knuth (K), de Konservatives udlændingeordfører kalder regeringens planer om modtagecenter i et tredjeland for vælgerbedrag. ”Denne sag bliver mere og mere hullet, jo mere vi går ind i den”. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at folk ikke vil kunne sendes direkte til modtagecenteret. ”I den bedste af alle verdener synes jeg, at asylansøgere burde komme på den førstkommende flyver. Men som vi også skriver i vores udlændingeudspil fra før valget, skal sådan en ordning skrues sammen inden for rammerne af de internationale konventioner, og det synes jeg også er rimeligt nok,” siger Tesfaye, og fortsætter: ”Men jeg regner med, at det bliver ganske få uger, at de vil skulle være her. Man kan forestille sig meget. Men jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i, at det er ikke en undersøgelse af asylgrundlaget. Det er en undersøgelse af, hvorvidt der er noget til hinder for, at man kan blive overført til et tredjeland. I sidste ende er det også et spørgsmål om ressourcer og prioritering af sagerne. Jeg tror ikke, at det vil være noget problem for regeringen eller Folketinget at sørge for, at der er de ressourcer tilgængelige, som der er behov for”.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver forfatter og bestyrelsesformand, Kim Bjørnstrup, at: ”Efter regeringens noget kaotiske forsøg på at etablere et asylcenter i Rwanda og et udrejsecenter på Langeland ville det så ikke være naturligt at vende ansigtet mod den tyrkiske sikkerhedszone i det nordlige Syrien, der omfatter Tel Abyad, Jarablus, Afrin og Idlib? Hvad er mere logisk end at sende flygtningene tilbage til deres eget land, når det er sikkert? [...] I 2019 etablerede Tyrkiet en sikkerhedszone i det nordlige Syrien med henblik på at skabe et område, hvor syriske flygtninge kunne bo i sikkerhed for forfølgelse fra Bashar al-Assads regime i Damaskus. [...] Allerede inden invasionen gjorde den tyrkiske præsident, Erdogan, det klart, at han havde til hensigt at repatriere 3,6 mio. syriske flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet, til området. Han opfordrede i den forbindelse EU til at hjælpe med til at finansiere den nødvendige infrastruktur med nye landbrugsområder, skoler, hospitaler veje osv. Indtil videre er der ikke givet tilsagn til investeringer, men måske var det på tide at få sat EU's ressourcer ind på at få skabt et værdigt alternativ for flygtningene i deres eget hjemland? [...] Måske Danmark skulle være et foregangsland ved at støtte dette projekt? Sikkerhedszonen burde i øvrigt finde bred opbakning i et Folketing, der i årevis har talt om hjælp til flygtningene i nærområderne for derved at stoppe flygtningestrømmen.”
Ekstra Bladet, s. 7; Jyllands-Posten s. 6-7, s. 26 (03.06.2021)

Prioriterede historier

Kontrolbesøg skal sikre åbne grænser
EU-Kommissionen lancerede onsdag en ny strategi, der skal styrke Schengen samarbejdet. Det skriver Børsen og Altinget. Schengen-samarbejdet har ifølge Kommissionens udspil været under pres fra flygtningekrise, terrorangreb og den igangværende coronapandemi. Den nye Schengen-strategi består af tre hovedpunkter: 1. ”En fortsættelse af arbejdet med at styrke de ydre grænser, få de involverede landes IT-systemer til at arbejde sammen og oprettelsen af et fælles grænsevagtkorps.” 2. ”En styrkelse af det interne samarbejde omkring flygtninge og migranter, sikkerhed og politiarbejde” og 3. ”At sikre en styrket håndhævelse af Schengen-samarbejdets regler.” Blandt andet foreslår EU-Kommissionen, at samtlige Schengen-lande skal gennemgå mindst to evalueringer i løbet af en syvårig periode. Dette skal blandt andet indbefatte uanmeldte kontrolbesøg. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, udtaler skriftligt i forbindelse med lanceringen, at ”friheden til at bo og arbejde i forskellige lande er en frihed, som europæerne sætter højt”, og kalder samtidig Schengen for et af ”de største resultater i EU”. Hun erkender dog samtidig, at ”forskellige kriser og udfordringer har vist, at vi ikke kan tage Schengen for givet.” EU-kommissær og næstformand, græske Margaritas Schinas sagde på et pressemøde onsdag, at ”Schengen er blevet et symbol på, hvad Europa står for. Det er på en måde blevet juvelen i vores krone.” Den svenske kommissær for indre anliggender, Ylva Johansen, udtaler onsdag, at ”der fortsat vil være udfordringer”, og at hun vil indgå i en dialog med de lande, som ser et behov for at lukke deres grænser. Kommissionen lægger endvidere også op til at udvide medlemslandene i Schengen til også at omfatte Rumænien, Bulgarien og Kroatien.
Børsen, s. 23; Altinget (03.06.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

EU har åbnet døren til lige barsel. Nu skal vi sparke den helt ind
I et debatindlæg i Information skriver MF Astrid Carøe (SF) blandt andet: EU's nye orlovsdirektiv er en oplagt mulighed for at skabe større ligestilling i barselsforholdene i Danmark. Ikke kun mellem mænd og kvinder, men også for regnbuefamilier og soloforældre [...]Det har længe været en hjertesag for mig og SF at sikre øremærket barsel til fædre. Fordi barnet har ret til at være sammen med begge sine forældre, og fordi barselsområdet altx for længe har været en akilleshæl i dansk ligestilling. [...]Men nu skal vi ikke vente meget længere. EU's nye orlovsdirektiv banker på med krav om mindst ni ugers øremærket barsel til begge køn, og i SF glæder vi os til at tage imod det. Jeg kan ærgre mig over, at det endnu en gang er EU, der går forrest på ligestillingsfronten, mens regeringen halter bagefter. Men samtidig kan jeg ikke andet end juble over, at den øremærkede barsel til mænd venter forude. [... ]Nu handler det om at sikre, at implementeringen af EU-direktivet rent faktisk fremmer ligestillingen og ikke skævvrider den yderligere. Det kræver en større reform af de danske barselsregler. For selv om Europa-Parlamentet nu har åbnet døren for os, er det helt afgørende, at vi nu bruger direktivet til at skabe mest mulig ligestilling mellem forældrene.
Information, s. 16 (03.06.2021)

Finansielle anliggender

Bank ser uændret pengepolitisk kurs
Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver presset af den stigende inflation, men Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker i Jyske Bank, mener ikke, at ECB vil ændre kurs, da ECB vurderer, at det især skyldes midlertidige forhold. Det skriver Børsen. Chefanalytikeren forventer, at ECB efter junis rentemøde vil meddele, at banken vil fortsætte betydelige opkøb i tredje kvartal i tråd med andet kvartal, men sandsynligvis med knap så konkrete formuleringer som på marts-mødet.
Børsen, s. 20 (03.06.2021)

Nøglepartier afviser at støtte indgreb mod minusrenter
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) truer med politisk modsvar, hvis bankerne sænker grænsen for negative renter yderligere. Men flere partier i Folketinget ønsker ikke at støtte Simon Kollerups indgreb over for bankerne. Det skriver Berlingske. Både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er afvisende overfor en sådan regulering af bankerne. ”Som udgangspunkt synes vi ikke, at staten skal gå ind og blande sig i, hvordan renterne bliver sat. Man skal huske på, at borgerne også får glæde af lave renter, når de skal låne penge, og vil man så også gå ind og regulere det?” svarer Andreas Steenberg, finansordfører for De Radikale.Hos Dansk Folkeparti er man langt fra begejstrede for bankernes negative renter, men man ønsker ikke at være med til at detailregulere bankerne. Og dog, partiet erklærer sig villige til at støtte en politisk reaktion, såfremt bankerne skulle finde på at sænke grænsen for negative renter til under 100.000 kroner. Dansk Folkeparti mener også, at man blandt andet skal se på handling i EU-regi. ”Man har jo via EU besluttet at lave kæmpe opkøbsprogrammer af obligationer i typisk gældsplagede EU-lande. Det betyder, at man holder renten kunstigt nede i store dele af euro-landene,” forklarer erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Christian Skibby.
Berlingske, s. 11 (03.06.2021)

Grundlæggende rettigheder

Prisen for at være VM-vært skal være højere
I en kronik i Jyllands-Posten skriver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og kulturminister Joy Mogensen (S) blandt andet: ”FIFA's VM i Qatar er en særlig, bittersød begivenhed. På den ene side har vi et fremragende dansk landshold, hvis kampe vi følger med spænding og stolthed, og som vi håber når hele vejen. På den anden side foregår selvsamme VM i verdens rigeste oliestat, hvor både menneskerettigheder, ligestilling og arbejdstagerrettigheder er under pres. [...] Værtskabet blev, efter en fuldkommen uigennemsigtig proces, tildelt med en beslutning truffet af FIFA i en lukket komité. Debatten om korruption i toppen af international idræt har med rette raset lige siden. DBU har fra starten været imod beslutningen om at placere VM i Qatar og kalder det en klar fejl. Det er regeringen enig i. Samtidig respekterer vi DBU's beslutning om ikke at boykotte VM. Regeringen har tillid til, at DBU har vejet for og imod i forhold til deltagelse ved slutrunden, og under alle omstændigheder har DBU og danske organisationer friheden til selv at vælge, hvad de ønsker at deltage i. [...]Vi støtter de beslutninger, man i dansk foreningsliv træffer sammen på demokratisk vis. Regeringen skal eksempelvis ikke bestemme, om dansk cykling eller ishockey skal deltage i et mesterskab i f.eks. Belarus. Ikke fordi regeringen ikke har både klare og skarpe holdninger til udviklingen i Belarus. Tværtimod har Danmark presset hårdt og konsekvent på for målrettede EU-sanktioner mod Lukasjenko-regimet. [...] Danmark har således tidligere rejst spørgsmålet om migrantarbejderes rettigheder over for Qatar i FN's Menneskerettighedsråd. FN's Arbejdsorganisation, ILO, har indledt et samarbejde med Qatar for at sikre fuld implementering af reformer, der skal sikre bedre vilkår for arbejdstagere i Qatar. Og på dansk foranledning er menneskerettighedssituationen i Qatar så sent som i sidste måned blevet drøftet i regi af EU.”
Jyllands-Posten, s. 27 (03.06.2021)

Institutionelle anliggender

Europa-Parlamentets formand: EU er meget mere end institutionerne i Bruxelles
Altinget bringer et debatindlæg af Europa-Parlamentets formand David Sassoli. Han skriver blandt andet: ”Her, femten måneder efter, coronapandemien brød ud, er det nu tid til, at vi alle stopper op og tænker over fremtiden. Der er ingen dele af samfundet, der bare kan vente på, at krisen slutter, og så vende tilbage til livet, som det var før. […] De forgangne femten måneder har været fyldt med smerte og lidelse, men de har også bidraget til øget effektivitet på mange områder. Med det in mente har Europa-Parlamentet netop påbegyndt en refleksionsproces, hvor alle europaparlamentarikere kan komme med deres bidrag til at forny institutionen. […] Demokratiet kan undertiden godt virke skrøbeligt, men det betyder ikke, at vi skal forholde os passive, når tingene spidser til. Det er alles ansvar at få skabt orden i eget hus i denne vanskelige tid. Det er mit håb, at også de nationale parlamenter vil tage opgaven på sig med at tage et kig på deres arbejdsmetoder, nu hvor coronaen har fået os til at indse, at EU er meget mere end institutionerne i Bruxelles. […] Vi vil ikke vende ryggen til demokratiet, og det kan vi undgå at komme til, hvis vi moderniserer vores regler, fornyr vores institutioner og gør det muligt at deltage i demokratiet på nye måder. Europa-Parlamentet er fast besluttet på, at vi ikke vil stå i stampe, og at vi vil gå fordomsfrit til værks. Hvis vi forbedrer den måde, vores institutioner fungerer på, er vi sikre på, at det nok skal lykkes demokratiet at give et effektivt svar på borgernes største bekymringer.”
Altinget (03.06.2021)

Interne anliggender

Nu vinder små virksomheder hvert andet EU-udbud
Konkurrencestyrelsen har offentliggjort sin evaluering af ændringen af udbudsloven, som blev vedtaget i 2016, skriver Ekstra Bladet. Ifølge evalueringen vinder små virksomheder nu 47 procent af alle danske EU-udbud. Hos Dansk Håndværk kalder man de små virksomheder dygtige, men mener samtidig, at man endnu ikke er i mål. ”Det er tilfredsstillende, at udbudsloven har gjort forholdene for SMV'erne bedre. Men vi mener stadig, at for mange opgaver fra stat, kommuner og styrelser udbydes som totalentrepriser i stedet for at blive delt op i fagområder,” udtaler Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk i en pressemeddelelse.
Ekstra Bladet, s. 2 (03.06.2021)

Sidste advarsler fra professorer: Københavns nye megaprojekt er dyrt og bryder EU-regler
Fredag ventes et bredt flertal i Folketinget at stemme for den anlægslov, der baner vejen for den kunstige halvø Lynetteholm, til trods for adskillige advarsler fra fremtrædende eksperter. Det skriver Børsen. Professor i miljøret, Ellen Margrethe Basse, fra Aarhus Universitet, mener, at arbejdet med anlægsloven er sjusket og tilsidesætter EU-lovgivning. ”Det er helt tydeligt, at man opererer med et princip om, at går den, så går den, fordi man hæfter sig ved, at EU-Kommissionen ikke anlagde sag, da man lavede noget lignende i forbindelse med Femern-forbindelsen. I mine øjne svarer det til, at man har en tyv, der efter at have begået en stribe indbrud uden at blive fanget siger til domstolene, at hans gerninger ikke er strafbare. Mon dommeren vil godkende en sådan argumentation?” spørger Ellen Margrethe Basse. Transportminister Benny Engelbrecht afviser at have trumfet et forslag igennem trods kritikken og fremhæver, at der skal etableres en ny marin naturpark og plantes nyt ålegræs, som kræver gode miljøforhold for at kompensere for den natur, der forsvinder med Lynetteholm. ”Der er besvaret 188 spørgsmål, og vi har holdt tre tekniske briefinger, den seneste i mandags. Alle spørgsmål er løst og besvaret, også konsekvenserne for de enkelte arter er belyst tilstrækkelig detaljeret. Det mener partierne, som stemmer for, også,” siger han.
Børsen, s. 11 (03.06.2021)

Klima

Flere grønne varebiler er en nødvendighed
Den europæiske miljøorganisation Transport & Environment mener, at det skal gå stærkere med at få flere elektriske varebiler ud på de europæiske veje. CO2-udledningen fra varebiler er nemlig ikke faldet i de seneste tre år, hvilket ifølge et studie fra miljøorganisationen skyldes for bløde CO2-krav. Samtidig stiger antallet af hjemmeleverancer af pakker med varebiler, hvilket er med til at gøre varebiler til den hurtigst stigende emissionsudleder i transportbranchen.
Ekstra Bladet, s. 12 (03.06.2021)

Oliegiganter er en ny arena for klimakamp...
Olieindustrien og børsnoterede virksomheder med et uafklaret forhold til deres klimaftryk mærker øget pres på deres aktiviteter fra klimaaktivister og miljøbevidste investeringsselskaber. Det skriver Jyllands-Posten. Blandt andet har investeringsselskabet Engine No. 1 fået valgt to kandidater til bestyrelsen i Exxon Mobil Corporation. Engine No. 1’s formål er at flytte koncernens fokus væk fra fossile brændsler. Samtidig, i Haag i Holland, har organisationen Friend of the Earth benyttet sig af retssystemet til at få afgjort, at Royal Dutch Shell, i henhold til hollandsk lovgivning, er forpligtet til at nedbringe sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Det Internationale Energi Agentur forventer, at investeringer i vedvarende energi vil stige med syv procent i år, men det er lavt i forhold til, at en stor del af EU’s hjælpepakke, Next Generation, er øremærket klimarelaterede investeringer, og at man i USA forhandler med kongressen om reformer indeholdende betydelige investeringer i klimaomstilling. Admininstrende direktør for den britiske centralbank, Bank of England, Andrew Bailey efterlyser klarere krav og retningslinjer for, hvor hvad verdens virksomheders udledning af C02 skal være nedbragt med inden 2030. ”Omstillingen dikteret af klimapolitik, teknologi og ændrede forbrugerpræferencer vil kunne udløse store ændringer i værdiansættelser for en lang række af CO2intensive aktiver og efterlade nogle strandet i undergrunden, hvilket betyder voksende kreditrisici for långivere samt markedsrisici for investorer og forsikringsselskaber,” udtaler Andrew Bailey.
Jyllands-Posten, s. 16-17. (03.06.2021)

Sydkoreas grønne omstilling kan blive dyrere end nødvendigt
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Peter Toft, chefanalytiker hos EKF, at: I søndags mødtes statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og miljøminister Lea Wermelin virtuelt med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. På agendaen var et styrket partnerskab mellem landene samt Sydkoreas mål om CO2-neutralitet i 2050. [...] EU og Sydkorea indgik i 2011 en frihandelsaftale, der gradvist har fjernet told på de fleste industri- og landbrugsvarer. Siden er Danmarks eksport til Sydkorea steget med tæt på 70 pct. I 2020 eksporterede Danmark varer til Sydkorea for knap 6,5 mia. kr., og dermed nåede de danske eksportører igen det foreløbige rekordår fra 2015. [...] Sydkoreas grønne energiomstilling ventes at lægge vægt på havvindmøller, for vind-ressourcerne er gode langs landets lange kyststrækninger. Her kan Danmarks stærke eksportører på området og den mangeårige danske erfaring med at håndtere havvind - både regulatorisk og i energisystemet - komme til gavn. Danmark har da også etableret et energisamarbejde med Sydkorea på området. [...] Men trods faldende toldbarrierer lurer der en risiko for, at Sydkorea vælger en dyr protektionistisk omvej til den grønne omstilling. Dermed er der også en risiko for, at et dansk vindeventyr udebliver. Sydkoreas succes er skabt på en strategi om at beskytte hjemlige virksomheder, og den tanke har fortsat betydning i landet. Og trods bortfald af toldbarrierer er der mange andre muligheder for at diskriminere mod udenlandske producenter med tekniske handelsforhindringer. F.eks. ventes såkaldte krav om lokal produktion at indgå for at vinde kommende havvindudbud. Og det kan ende med at tilgodese landets egne havvindmøller på bekostning af bedre og billigere udenlandsk teknologi. Det vil i givet fald være en loselose, der dels lægger en dæmper på et dansk eksporteventyr og gør Sydkoreas omstilling både dyrere og langsommere til skade for klimaet.”
Jyllands-Posten, s. 17 (03.06.2021)

Transportminister kræver fælles slutdato for salg af fossile biler i EU
Transportminister Benny Engelbrecht (S) vil på et møde for de europæiske transportministre torsdag tale for, at EU-landene skal blive enige om en fælles slutdato for salg af fossile biler i EU. Ønsket er en del af et non-paper, som Benny Engelbrecht har skrevet sammen med kolleger fra otte andre EU-lande.
Altinget (03.06.2021)

Vi mangler klimakompetencer i bestyrelserne
I en opinion i Jyllands-Posten skriver Mathias Wichmann, partner og co-founder i The Footprint Firm, at: ”Hvis man skal nå nogen vegne med klimaindsatser i virksomhederne, er det vigtigt at have folk om bord, der ved, hvor der skal sættes ind. [...]Virksomhedernes udfordring med den grønne omstilling er først og fremmest en opgave, som skal løftes på direktionsgangene og i bestyrelseslokalerne. Det er her, CO2-målet skal fastlægges, bæredygtighedsstrategien udformes og de klimafinansielle prioriteringer udstikkes. Det kræver uden tvivl et vist niveau af klimaledelseskompetencer, som kan være med til at sikre, at den opgave løses på bedst mulig vis. [...] Men netop de kompetencer er i dag en stor mangelvare i mange virksomheder. [...] Det er også en problematik, som EU har fået øjnene op for. Et nyt initiativ fra EU, Sustainable Corporate Governance, har således undersøgt mulighederne for at integrere klima- og bæredygtighedskompetencer i bestyrelserne i de europæiske virksomheder. Noget af det, der blandt andet er oppe at vende, er et muligt direktiv, som kan gøre kompetencer inden for bæredygtighed til et lovmæssigt kriterium i forhold til rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer, og desuden om det kan gøres lovpligtigt, at virksomhedsledere aflønnes i forhold til, i hvor høj grad de opnår ESG-mål. [...] Noget andet, der også kan komme på tapetet inden for de næste par år, er indstilling fra EU til anbefalingerne for god selskabsledelse om, at man skal etablere såkaldte bæredygtighedskommittéer i de enkelte bestyrelser.”
Jyllands-Posten, s. 18 (03.06.2021)

Sikkerhedspolitik

Regeringen skylder Merkel en undskyldning
I en kommentar i Berlingske skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen og tidligere international sekretær i Socialdemokratiet, at: Ingen bidrager mere til fred, stabilitet og frihed i Europa end den tyske kansler Angela Merkel. Derfor er det rablende, at den danske efterretningstjeneste (FE) i ledtog med den amerikanske (NSA) i årene 2012-14 har brugt tid og ressourcer på at aflytte kansleren. [...] Derfor er det rent ud sagt også torskedumt, at den tidligere S-regering indvilgede i at spionere imod kansleren og andre tyske toppolitikere. Danmark kunne ikke have nogen bedre ven, allieret og nabo end det moderne Tyskland. [...]I stedet for at sidde på hænderne bør statsministeren offentliggøre den længe lovede europapolitiske strategi. Det er i øjeblikket aldeles uklart, hvad regeringen vil med Danmark i Europa. Europapolitikken er initiativ- og farveløs. [...] Statsministeren bør give de lande, spionagen var rettet imod, en uforbeholden undskyldning. Og samtidig gøre det klart, at denne aflytning af vore europæiske partnere selvfølgelig ikke længere finder sted - og heller ikke vil gøre det i fremtiden.”
Berlingske: s. 27 (03.06.2021)

Spionage har med interesser at gøre, ikke med moral. Og slet ikke med dumhed
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Danmark er et geostrategisk vigtigt og militært betydningsløst land. Det kan føre til forviklinger, som rækker fra det groteske til det åbenlyst skadelige. I dette spændingsfelt optræder Operation Dunhammer, et nu afsløret amerikansk-dansk komplot vendt mod Tyskland, Frankrig, Norge, Sverige og muligvis andre europæiske venner. […] Operation Dunhammer - det nu efter sigende ophørte samarbejdes kodenavn - skal ikke overvurderes og slet ikke undervurderes. Danmark er blameret. Statsminister Mette Frederiksen kan forvente en kølig modtagelse på Natos sommertopmøde om en halv snes dage. […] Spionage har at gøre med interesser, ikke med moral. For så vidt rigtigt. Spionage har også at gøre med, at man ikke bringer sig derud, hvor ens snavsetøj blafrer i vinden. Når kansler Merkel i Berlin og præsident Macron i Paris enstemmigt erklærer Operation Dunhammer for ”uantagelig” og afkræver København en ”fuldstændig forklaring”, har vi at gøre med et sprog så bistert, at jeg som udenrigsreporter gennem et halvt århundrede ikke mindes dets lige i Nato-sammenhæng. Nato-kredsen og EU kan endnu en gang anse Danmark for utroværdig. […] Operation Dunhammer var mere end et svigt. Den var en dumhed.”
Jyllands-Posten, s. 24 (03.06.2021)

Sundhed

Godt nyt til de rejselystne: Europæisk coronapas har rundet milepæl
Berlingske skriver, at flere lande har koblet sig på systemet bag det europæiske coronapas. Det er forventningen med coronapasset, at europæere lettere kan rejse indenfor EU, idet borgere med EU-coronapas ikke må være omfattet af rejserestriktioner. Direktør i Danmarks Rejsebureauforening, Lars Thykier, ser positivt på udviklingen, men bemærker, at udviklingen ikke er ensbetydende med, at passet er taget i brug. ”Landene tilkobler sig systemet og tjekker, om det fungerer, men der er mig bekendt endnu ingen lande, som har meldt ud, at de accepterer det fælles coronapas ved indrejse,” udtaler Lars Thykier. B.T. skriver, at hos Bravo Tours oplever man flere bookninger, efter at udsigten til at rejse igen er blevet gjort mulig med coronapasset. ”Der er lige pludselig kommet meget stor efterspørgsel. Og nu er det klart og tydeligt, at man snart kan rejse uden karantænekrav inden for EU. Det har bare givet et kæmpe boom,”, udtaler Peder Hornshøj, administrerende direktør hos Bravo Tours. Det samme gør sig gældende hos Jysk Rejsebureau. ”Forventningen om, at man kan være vaccineret og have sit coronapas som adgang, er en stor faktor for mange. Derfor har vi på det sidste solgt rigtig godt af rejser til flere steder i Europa,” fortæller direktør i Jysk Rejsebureau, Niels Amstrup ifølge Kristeligt Dagblad.
Berlingske, s. 15; B.T., s. 13; Kristeligt Dagblad, s. 2 (03.06.2021)

Russisk klage over Danmark
Turister og hermed også fodboldfans fra såkaldte orange lande kan under corona-pandemien ikke lukkes ind i Danmark. Det skriver Ekstra Bladet. Det betyder, at når Rusland møder Danmark til EM i fodbold på dansk grund, så bliver det uden en eneste russisk fan på lægterne. Det har fået russerne til at klage til UEFA over de danske myndigheders beslutning. EU’s ministerråd har anbefalet at give adgang til de fodboldfans, der er vaccineret med EU-godkendte vacciner. Men mange russere er vaccineret med vacciner, der ikke står på EU’s liste over godkendte vacciner. UEFA oplyser, at sagen er videregivet til det danske udenrigsministerium.
Ekstra Bladet, s. 2 (03.06.2021)

Udenrigspolitik

Effekten er tvivlsom og virkningen svinder. Alligevel bruges sanktioner mere og mere
Sanktioner mod lande har, ifølge politiske eksperter, ofte flere bivirkninger end ønskede virkninger. Alligevel kommer vi til at opleve flere sanktioner mod lande, mener forskere. ”Hvis skruen strammes endnu mere mod eksempelvis Belarus, vil det ganske vist få klare økonomiske konsekvenser, også for den brede befolkning,” siger ekspert i internationale relationer, professor Jens Ladefoged Mortensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
information, s. 1 (03.06.2021)

For Putin kommer Belarus-krise yderst belejligt
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: Belarus’ præsident Aleksandr Lukasjenko, ”Europas sidste diktator”, har i sine snart 27 år ved magten haft som legitimitet at holde Belarus uafhængigt og fri af Rusland. Han har adskillige gange kastet grus i den unionsaftale, som er ønsket fra russisk side - en union, der de facto vil gøre Belarus til en russisk region. Det har han kunnet, fordi EU altid har ønsket at holde døren åben for Belarus. Men med tilbageholdelsen af Protasevitj og Sapega er døren til EU definitivt smækket i, og han har kun Putin at støtte sig til. Dermed er vejen til en union - en proces, som Putin omtalte i rosende vendinger i weekenden - kortere, for Lukasjenko og dermed Belarus er billigt til salg. Det behager Putin. […] Lukasjenko sagde i tirsdags, at Putin og han er enige om, at en række lande er forenet i at omringe og presse Rusland og Belarus - og samtidigt gik de to landes parlamenter i gang med at udarbejde fælles modsvar på Vestens sanktioner. Putins næste bedrift kan være at flytte Ruslands vestlige grænse til Polen, hvor man i Kreml synes, at den skal ligge. Det vil isolere de baltiske lande yderligere geografisk og skabe frygt i Belarus' nabolande, der både er medlemmer af EU og Nato. Og Sapegas eksempel kan tjene til at afskrække Putins hjemlige opposition, som i stigende grad er udsat for samme repression som oppositionen i Belarus.”
Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.06.2021)

Økonomi

Ny analyse: Bidens selskabsskatteplan kan bringe EU milliarder i ekstraindtægter. Effekten er tvivlsom
Information skriver, at selvom Bidens forslag om en global selskabsskat på 15 procent vil kunne indbringe EU 50 milliarder i skatteindtægter om året, så vurderes effekten af forslaget alligevel til at være lille. Selvom den britiske finansminister, Rishi Sunak udtrykker principiel støtte til forslaget, så er han samtidig også skeptisk overfor det. Han udtrykker bekymring for, at en sådan politik blot vil føre til at økonomisk aktivitet i Storbritannien vil kunne blive beskattet andetsteds.
Information, s. 5-7 (03.06.2021)