Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. maj 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 3. maj

Tophistorier

Kommissionens budgetforslag høster både ris og ros
Flere dagblade skriver i dag, at EU-Kommissionen onsdag eftermiddag fremlagde sit forslag til, hvordan rammen for EU’s næste mangeårige budget skal se ud. Et budgetforslag der høster både ris og ros. Det skriver Altinget. Budskabet fra Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker, lyder, at EU-Kommissionens budgetudspil er mere kompromissøgende end frygtet, og det skal bane vej for en aftale allerede før Europaparlamentsvalget til maj 2019.” Det skriver Børsen. Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI, fortæller: ”Størstedelen af medlemslandene - anført af Tyskland og Frankrig - ønsker dog et højere bidrag for at imødekomme nye udfordringer som migration og forsvar. Selvom udspillet vil betyde højere kontingent, er det dog mere kompromissøgende end frygtet.” Berlingske skriver, at selv om EU står til at blive mindre, skal budgettet være større. Efter Storbritanniens farvel til EU vil den samlede budgetramme for EU i årene 2021-2027 ligge på rundt regnet ni billioner kroner. Danmark, Holland, Sverige, Østrig og Finland mener modsat flere store EU-lande og EU-Kommissionen, at budgettet ikke bør stige som følge af Brexit. Den hollandske ministerpræsident, Mark Rutte, kalder Kommissionens forslag ”uacceptabelt”. Rutte siger i en pressemeddelelse: ”Kommissionens forslag efterlader Holland med en alt for stor del af regningen. Det påvirker også andre lande. Et mindre EU efter Brexit bør også betyde et mindre budget. Det betyder klarere valg og mindre forbrug.” Heller ikke den svenske socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven og den Østrigs bundeskansler Sebastian Kurz vil acceptere udspillet. Men EUs budgetkommissær, Günther H. Oettinger, lod sig onsdag ikke bemærke af den lille gruppe regeringslederes faste standpunkter. Omvendt havde et flertal i Europa-Parlamentet gerne set, at man hævede budgettet til 1,3 procent af BNI, gentog parlamentets formand, italieneren Antonio Tajani onsdag. Danmarks finansminister, Kristian Jensen (V), siger om det nye budget: ”Vi har i dag modtaget det nye budgetforslag fra EU-Kommissionen, og det rummer både positive ting og ret negative ting.” han tilføjer: ”Det negative er, at de lægger op til, at vi skal have et langt større EU-budget end hidtil, og at man rent faktisk øger budgettet, selvom man går fra at have 28 lande til at have 27 lande, når Brexit bliver virkelighed. Det er helt forkert. Vi mener, at der skal være plads til, at landene selv kan prioritere noget mere. Derfor mener vi, at budgettet er for stort, og det skal nedskaleres.” Det skriver Altinget. I Politiken svarer Politikens EU-korrespondenter på fem centrale spørgsmål om EU’s budget. Altinget peger ligeledes på, hvad der er nyt i budgetforslaget: Det næste EU-budget bliver på 1.135 milliarder euro. Det svarer til 1,11 procent af det samlede EU-bruttonationalprodukt. Dermed sprænges det loft på 1 procent, som den danske regering er stærkt forhippet på skal blive på plads. Budgettet vokser altså, selv om antallet af medlemslande skrumper fra 28 til 27, når briterne forlader EU. Derudover er punkter afgørende: Respekter de fælles værdier, eller bliv trukket i støtte; EU vil have flere egne penge; der skal skæres i landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne; mere grænsekontrol; øget budget til klimaindsatsen; flere penge til unge, digital og forskning; mere fokus på forsvar; rabatsystem for medlemskontingent sløjfes. Børsen skriver, at landbrugsstøtten kan falde med fem procent i den kommende budgetperiode. Flere aktører vurderer, at det umiddelbart ikke er nogen katastrofe. Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, synes det langtfra er tilfredsstillende, men han havde frygtet værre. Altinget skriver, at Kristian Jensen finder Kommissionens oplæg til en reduktion af landbrugsstøtten helt "rigtig". Altinget skriver, at EU's nyoprettede forsvarsfond fra 2021 skal have omkring 13 milliarder euro. De mange ekstra penge i fonden er særdeles godt nyt for den europæiske forsvarsindustri. Når EU-Kommissionen lægger op til at bruge mange flere euro på forsvar og sikkerhed, så er det, fordi Kommissionen mener, at EU bør tage et større ansvar for Europa og de europæiske borgeres sikkerhed. Politiken skriver, at EU-Kommissionen hidtil ikke har haft held til at banke rebelske medlemslande som Polen og Ungarn på plads. Hverken offentlig kritik, retssager eller trusler om at fratage stemmeret lader til at gøre det store indtryk. Nu vil EU-Kommissionen forsøge sig med et nyt våben: økonomisk straf. Jyllands-Posten skriver, at hvis et land ikke lever op til EU's fælles standarder for, hvordan en demokratisk retsstat skal fungere, skal støttekronerne fra EU svinde ind. Vera Jourova, EU- kommissær for det retlige område, siger: ”Al EU-støtte skal være betinget af, at landene leverer et uafhængigt retssystem, der beskytter dem, der bliver behandlet uretfærdigt.” Den danske finansminister, Kristian Jensen (V), støtter princippet og siger: ”Hvis man ønsker at modtage EU's penge, skal man også leve op til EU's regler og værdier. Derfor er det glimrende, at man arbejder med, at landene lever op til de værdier, vi har vedtaget.” BT skriver, at EU-Kommissionen i budgetudspillet foreslår, at Danmark og andre landes rabatter på EU-budgettet skal udfases over en periode på fem år, når Storbritannien forlader EU. Altinget skriver, at næste skridt efter EU-Kommissionens udspil bliver, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor alle EU-medlemslandenes ministre er repræsenteret.
Altinget; Berlingske, s. 16, 17; BT, s. 18; Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 11; Politiken, s. 10 (03.05.2018)

Prioritede historier

Anti- demokratiske tilstande i EU bør straffes økonomisk
I et debatindlæg på Altinget skriver Bendt Bendtsen, medlem af Europa-Parlamentet (K), at anti-demokratiske tilstande i EU bør straffes økonomisk. ”Det socialdemokratisk ledede Rumænien er som det seneste land kommet på listen over de central- og østeuropæiske EU-lande, der er under beskydning for at underminere EU’s værdigrundlag. Herunder et af de fundamentale principper i magtens tredeling – domstolenes uafhængighed. Vi kender i forvejen diskussionen om retssystemets indretning fra de konservative regeringer i Polen og Ungarn, der ofte sættes under lup af Europa-Kommissionen, og hvor diskussionen om at anvende traktatens artikel syv- fratagelsen af stemmeretten i Rådet- jævnligt dukker op i Europa-Parlamentets resolutioner om de to lande. [...] Udviklingen i disse lande er bekymrende, men jeg tror, man skal se udfordringerne som en del af en større forandring, der i gang i den centrale og østlige del af EU. De rider på en nationalistisk bølge, der mere handler om national identitet end klassisk partipolitik. Som vi har set, giver det hovedbrud for EU. Især for Europa-Kommissionen, der som traktatens vogter har til opgave at gelejde de medlemslande, der er på vej ud ad en tangent, tilbage på en holdbar fællesskabskurs,” skriver Bendtsen.
Altinget (03.05.2018)

Grundlæggende rettigheder

Foragt for journalister udfordrer den frie presse verden over
I dag er den internationale pressefrihedsdag, men med konstante beskyldninger om fake news og angreb på journalister verden over er friheden under pres. Politikeres mistillid til medierne bærer en stor del af forklaringen. Det skriver Kristeligt Dagblad. Fire ud af de fem lande med den værste udvikling af pressefriheden er europæiske: Malta, Tjekkiet, Slovakiet og Serbien. EU-landet Malta er det land, der med et fald på 18 pladser ned ad pressefrihedsindekset har haft den største forringelse. Det skyldes i høj grad mordet på journalisten Daphne Caruana Galizia, der blev sprængt ihjel af en bilbombe i oktober sidste år.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.05.2018)

Kirker skal også ansætte ateister
I en vidtrækkende afgørelse har EU-Domstolen bestemt, at kirken ikke har ret til at frasortere ikke-kristne jobansøgere, medmindre deres tro repræsenterer et "ægte, legitimt og berettiget ansættelsesmæssigt krav”. Det skriver Kristeligt Dagblad. EU-Domstolen har afsagt dom på baggrund af en tysk sag fra 2012.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (03.05.2018)

Institutionelle anliggender

Eva Kjer og Ellemann-Jensen bliver en del af ministerholdet
Børsen skriver, at den nyudnævnte minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen, får en vigtig rolle i de danskere fiskeres fortsatte adgang til britisk farvand efter Brexit. Eva Kjer Hansen siger: ”Jeg kan absolut genkende risikoen. Men jeg tror jo på, at Storbritannien er interesserede i at finde en løsning og i et tæt samarbejde med EU-landene. Det inkluderer også fiskeriområdet. Der er ingen tvivl: Brexit kommer til at betyde rigtigt meget - ikke kun primært for fiskeriet, men også for følgeindustrien i Danmark. Derfor er det et højt prioriteret område.”
Børsen, s. 20-21 (03.05.2018)

Klima

Manglende udfasning af biomasse giver ikke grøn førertrøje
I et debatindlæg på Altinget skriver Andreas Petersen og Gry Bossen, bestyrelsesmedlemmer, Verdens Skove, at det er problematisk, at regeringen i sit nye energiudspil sidestiller biomasse med sol-, vind- og termisk energi. ”Da biomasseværker kan have en levetid på 15-30 år lægger det op til, at regeringen vil subsidiere en alt andet end klimavenlig energikilde ud i en fjern fremtid. Regeringen indrømmer også åbent, at den vil støtte de eksisterende biomasseværker så længe som muligt i henhold til EU-reglerne. Det er stærkt foruroligende,” skriver Petersen og Bossen. Jyllands-Posten skriver, at Danmarks eksport af grøn energiteknologi faldt for tredje år i træk, især er eksporten til Tyskland faldet. ”Der er konkurrence i markedet, men eksporten kan godt komme op på samme niveau igen. Det afgørende er, at der investeres massivt fremadrettet. Det er derfor, at de energipolitiske rammer skal være ambitiøse ikke kun i Danmark, men også i landene omkring os,” siger branchedirektør i DI Energi, Troels Ranis. Men der er naturligvis den overordnede usikkerhed omkring Storbritanniens politiske fremtid efter udtrædelsen af EU ved udgangen af næste marts. Men selv om intet foreløbig indikerer, at briterne forbliver i toldunionen, tror Ranis, på solid eksport. Han siger: ”Så længe betingelserne er fair og lige i handlen mellem EU og Storbritannien, er det op til de danske virksomheder at levere de bedste priser fremadrettet. Men det er klart, at opstår der handelsbarrierer, vil det være dybt problematisk.”
Altinget; Jyllands-Posten, s. 9 (03.05.2018)

Ulve skal ikke skydes
I et debatindlæg på Altinget skriver Kenneth Buk, ph.d.-studerende og frivillig i foreningen Verdens Skove, om ulve i Danmark. ”Ulven udgør en ekstremt lille risiko for mennesker. Ingen er slået ihjel af Europas cirka 12.000 vilde ulve de sidste fyrre år. Flere arter af husdyr, selv får, har kostet flere europæere livet. [...] Hegnene er også effektive over for hunde, ræve og guldsjakaler, der er skyld i langt flere angreb på husdyr. I Tyskland, hvor ulvehegn er meget udbredte, udgør husdyr kun 0,6 procent af ulvenes føde, hvorimod man andre steder uden effektive hegn kan komme op på 11 procent. [...] Det er et problem, der også er med det foreslåede grænsehegn, da den danske ulvebestand vil blive helt eller delvist afskåret fra den øvrige mellemeuropæiske ulvebestand. For det fjerde er det tvivlsomt, om indfangning vil være i overensstemmelse med EU's habitatdirektiv,” skriver Buk. BT skriver, at den nye danske miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, lægger op til løsninger, hvor mennesket må tilpasse sig ulven og ikke omvendt.
Altinget; BT, s. 4 (03.05.2018)

Retlige anliggender

EU- kommissær sår tvivl om lovlighed af dansk forbud mod langtidsparkering
Altinget skriver, at et forbud mod at parkere mere end 25 timer på de danske rastepladser kan spænde ben for udenlandske transportvirksomheders kørsel i Danmark og dermed være i strid med principperne i EU's indre marked. Sådan lyder vurderingen fra EU's transportkommissær, Violeta Bulc. Hun advarer i et brev til den danske regering om, at et kommende forbud mod langtidsparkering på landets rastepladser kan være på kollisionskurs med EU-retten. Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er dog hverken imponeret eller rystet over kommissærens vurdering af de nye danske regler, som efter planen skal træde i kraft 1. juli i år. Han siger: ”Vi er lodret uenige med transportkommissæren. Jeg mener absolut ikke, at der påhviler den danske stat en pligt til at stille gratis camperingsfaciliteter til rådighed for internationale transportvirksomheder, som har deres lastbiler og chauffører i Danmark.” Ole Birk Olesen siger i et interview til Altinget: ”EU-Domstolen har jo slået fast, at den fortolkning, vi har i Danmark (at det er ulovligt at afholde det lange hvil i lastbilen red.), er korrekt. De skal holde deres regulære ugentlige hvil andre steder, hvor der er de faciliteter til rådighed, og ikke på de offentlige rastepladser.”
Altinget (03.05.2018)

Sikkerhedspolitik

Armenske protester er udtryk for et generationsopgør
I en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad skrives der, at de armenske protester er udtryk for et generationsopgør. I Armenien er der bred konsensus blandt oppositionen og det regerende parti, om at Armeniens eneste troværdige sikkerhedsgaranti i den verden er Rusland. Man samarbejder med NATO og EU, men gør sig ingen naive illusioner om, at Vesten vil stille med en troværdig sikkerhedsgaranti, sådan som ledelserne i Georgien i 2008 og Ukraine 2014 naivt troede på.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.05.2018)

Detaljer

Publikationsdato
3. maj 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark