Tophistorier
Boris Johnsons Brexit-plan skal nu forhandles i døgndrift
Flere medier skriver i dag om den Brexit-plan, som Storbritannien nu har præsenteret for EU. Den britiske premierminister Boris Johnson har i første omgang ikke tænkt sig at offentliggøre detaljerne for offentligheden, men har i stedet offentliggjort et fem sider langt brev, som han har sendt til EUs topledelse. En række medier har alligevel publiceret de grove træk i Johnsons Brexit-plan. Information skriver, at forslaget overordnet svarer til Theresa Mays aftale med EU, men at den forhadte bagstopperplan om den nordirske grænse er erstattet af Johnsons egen plan. Den hedder ifølge avisen ”To grænser i fire år”. Berlingske skriver, at Storbritannien, inklusive Nordirland, formelt forlader EU 31. oktober 2019, men der vil være en overgangsperiode frem til 31. december, hvor status mellem EU og briterne er den samme som nu. Den 1. januar 2021 forlader Storbritannien, inklusive Nordirland, reelt EU og alle EU-aftaler og -organisationer. Kristeligt Dagblad skriver, at Boris Johnsons løsning på problemet med den irske ø - hvor der ifølge fredsaftalen fra 1998 ikke må være en fast grænse mellem Irland og Nordirland - er, at der bliver oprettet en samlet handelszone. Den skal dække alle varer og indebære, at alle regler i Irland, altså EU-regler, også vil være gældende i Nordirland. Men ifølge forslaget fastholder Johnson, at Nordirland ikke vil være en del af EU's toldunion efter en overgangsperiode. Ifølge B.T. metro advarede formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i går Boris Johnson om, at der er ”problematiske punkter” i briternes nye Brexitforslag, men han skal ifølge avisen samtidig have sagt til Johnson i en telefonsamtale, at EUs forhandlere nu ville ”gennemgå den juridiske tekst objektivt”. Politiken skriver, at også den irske premierminister Leo Varadkar, var kritisk efter at have læst Johnsons nye Brexit-plan. Og fra Bruxelles lød det, ifølge avisen, fra en erfaren diplomat, at det var tvivlsomt, at dette forslag kunne sikre en ny skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien, fordi det netop forudsætter at man kan etablere et frihandelsområde mellem to lande, der befinder sig i hver sin toldunion. Børsen og B.T. citerer Boris Johnson for, i sin hovedtale på det konservative landsmøde, at love briterne, at de vil være ude af det europæiske samarbejde 31. oktober. ”Uanset hvad der sker, så er vi ude af EU 31. oktober,” udtalte Johnson som fortsatte: ”Et resultat som vi fuldt ud er klar til,”. Men reelt kan det blive et problem, for parlamentet har i sidste måned - med støtte fra 21 ekskluderede medlemmer af Det Konservative parti - vedtaget en lov, der betyder, at hvis Johnson ikke senest den 19. oktober kan præsentere en aftale med EU, skal han anmode EU om at få udsat Brexit-datoen. Jyllands-Posten skriver, at både EU og briterne nu vil arbejde i døgndrift for at se, om briternes forslag til en ændret Brexit-aftale kan føre til enighed mellem de to parter. Men selv hvis Boris Johnson skulle få en aftale igennem med EU, så er hans næste udfordring at få det igennem det britiske parlament. Det kan blive en udfordring for allerede kort efter offentliggørelsen af forslaget kaldte oppositionsleder Jeremy Corbyn forslaget ”værre end Theresa Mays aftale”. ”Jeg kan slet ikke se, hvordan det her kan få opbakning. Det værste er, at spørgsmålet om Nordirland er meget lidt specifikt i forhold til, hvordan man kan overholde den nordirske fredsaftale. Men også at vi risikerer regelændringer f.eks. på miljøområdet. Det her er et race mod bunden,” sagde Jeremy Corbyn ifølge Jyllands-Posten. Han påpegede samtidig, at han mener, det hele handler om, at Boris Johnson ønsker at forlade EU uden en aftale. Information kalder i avisens leder Johnsons Brexit- plan for et ”indenrigspolitisk martyrgreb” og skriver: ”Boris Johnson har nu, siger han, gjort alt, hvad der er ham menneskeligt muligt for at komme EU i møde. Skurken, hvis en aftale ikke kan indgås, er altså ifølge dette narrativ at finde i Bruxelles og blandt oppositionen og konservative rebeller i Westminster. Dette er vigtigt, for det vil være den pointe, Johnson hamrer igennem igen og igen for at overbevise sine Brexit-trætte landsmænd ved et kommende valg. ’Dette land har været pionerer for verdensudviklingen i århundreder… Det var altid kontroversielt, når vi gik forrest. Nu har vi chancen for at gøre det igen... Lad os levere Brexit og samle nationen,’ sluttede Boris Johnson sin tale. Der er dog ikke meget, der tyder på, at Storbritannien som land er ved at samle sig, tværtimod. Aldrig har man politisk eller i folkedybet været mere rygende uenige, end man er nu. Nogen må give sig. Boris Johnson og hans særlige rådgiver, Dominic Cummings, satser hele butikken på, at det febrilske forsøg på at levere Brexit for enhver pris, og det formodede nederlag i forsøget på at gøre det, kan veksles til en parlamentarisk sejr på hjemmefronten og dermed frie hænder til at træde ud af EU, som han ønsker det. Det er ikke umuligt, at han får ret.”
Berlingske s. 10, Information s. 9, Kristeligt Dagblad s. 5, B.T. metro s.10, Politiken s. 10, Børsen s. 22, Jyllands-Posten s. 16-17, Information s. 20 (03.10.2019)
Prioritede historier
EU er totalt splittet om asylpolitikken
Berlingske skriver, at europaparlamentsmedlemmernes høring af den svenske kommissærkandidat, Ylva Johansson, i Bruxelles afslørede, hvor splittet EU er i asyl- og flygtningespørgsmålet. Ylva Johansson er svensk socialdemokrat og tidligere minister i flere regeringer. Sverige har nomineret hende til at blive kommissær for migration og grænsekontrol. Det var på den baggrund, at hun tirsdag stod skoleret for parlamentets retsudvalg, LIBE. Under høringen kredsede parlamentsmedlemmerne konstant om politisk ømtålelige emner som flygtninge, asylpolitik, sikkerhedsspørgsmål og terrorisme. Det er emner, der i årevis har splittet EUs medlemslande, og som navnlig siden flygtningekrisen i 2015 har været en uløselig knude. Eksempelvis er Malta, Italien, Frankrig og Tyskland gået solo med deres egen migrationsaftale, der skal sikre en mere balanceret fordeling af asylansøgere. Den 55-årige svensker indledte da også sin tale med at slå fast, at hendes førsteprioritet bliver at lave en ny migrations- og asylpagt - en stor opgave, medgav hun. Men Berlingske citerer hende for at sige ”failure is not an option”, om den forestående opgave.
Flere MEPer stillede kritiske spørgsmål til Johansson, herunder Peter Kofod (DF). Han lagde ud med at udtrykke sin bekymring over udlændingepolitikken i Sverige, der ifølge danskeren er skyld i ”bombeeksplosioner, voldtægter, hårdkogt, bandekriminalitet, islamisk fanatisme, massiv ghettodannelse og social kontrol”. ”Vil du forsøge at eksportere den forfejlede svenske udlændingepolitik til EU?” ville han ifølge Berlingske vide. Og på et opfølgende spørgsmål udfrittede Peter Kofod den svenske kommissærkandidat på spørgsmålet om grænsekontrol og ville vide, om hun ville overrule et dansk ønske om at fastholde grænsekontrollen mod Sverige såvel som Tyskland. ”Intern grænsekontrol er ikke i overensstemmelse med Schengen-reglerne, og derfor skal vi tilbage til de regler. Det står klart i min mission,” svarede svenskeren med henvisning til de missionsbreve, alle kommissærer har fået fra kommissionsforkvinde Ursula von der Leyen. Det svar var Jeppe Kofod ikke tilfreds med, og han var ikke den eneste. De forskellige MEP-grupperinger følte sig generelt ikke tilpas betrygget i, at hun magter opgaven. I hvert fald blev udkommet af høringen, at Ylva Johansson skal svare på yderligere spørgsmål og eventuelt gennemføre nok en høring, før retsudvalget kan godkende hendes indstilling.
Generelt er migration og asylpolitik en varm kartoffel i EU. I et debatindlæg i Berlingske skriver Stine Bosse, formand for Europabevægelsen: ”At mennesker flytter væk fra krige og elendighed, er ikke nyt. Det er blot tydeligere for os og i større tal, end vi tidligere har set.
Uden solidariske, kloge og fremtidssikrede løsninger, er det ikke sikkert, at disse strømninger ender godt. Slet ikke for de direkte implicerede, men heller ikke for os, der pt. synes at leve »langt væk«. Slet og ret fordi langt væk ikke findes i den tættere og tættere forbundne verden. Det må skabe gru og vække til ny omtanke, når vi i disse år i Indien og Kina kan iagttage forhold for mennesker med muslimsk tro, der minder om det, som jøder oplevede i 1930erne og 1940erne. Det bør vaccinere os mod enhver stigmatisering af grupper og få os til at finde løsninger frem for at udsætte fordrevne, uanset farve, tro eller andre former for kendt stigma. Løsninger med fordeling af flygtninge, som flere EU-lande nu er enige om, er første skridt i en åbenbar rigtig retning: Uden at hjælpes ad, vil presset på Sydeuropa føre til ekstreme styreformer, som igen vil true stabiliteten - også i Danmark.
Også her er det os selv, der bestemmer vores skæbne. Vil vi løse udfordringerne sammen og sikre stabil udvikling i vores nærområder, ellers vil vi ikke.
Svaret på de spørgsmål, der gør os mere urolige end godt er, holder vi i vores egne hænder. Sammen.”
Berlingske s. 12, s. 26 (03.10.2019)
Regeringen ruster sig til Brexit og afsætter 31 mio. til toldkontrol
Jyllands-Posten skriver, at det danske toldvæsen er i fuld gang med at forberede sig på risikoen for, at Storbritannien må forlade EU uden en aftale, og regeringen vil nu afsætte yderligere 31 millioner kr. til Toldstyrelsen på næste års finanslov. Det fremgår ifølge avisen af et notat fra Skatteministeriet. Et tilsvarende beløb er ifølge notatet brugt i 2019 på blandt andet at ansætte 50 medarbejdere, der skal være klar til at håndtere en stigning i arbejdsbyrden på toldområdet, ligesom der er brugt ressourcer på en såkaldt Brexit-hotline og på rådgivning af små og mellemstore virksomheder, der handler med Storbritannien i dag. Den særlige Brexit-bevilling til Toldstyrelsen indgår i regeringens samlede forslag om at tilføre 1,65 mia. kr. ekstra til skattevæsenet, end der var lagt op til i de forudsatte budgetter. Børsen skriver, at finansminister Nicolai Wammen (S) selv understregede ved præsentationen af finanslovforslaget, at statens regning for Brexit kan blive højere, hvis briterne siger farvel til EU uden en aftale, ligesom andre forhold i verdensøkonomien kan presse dansk økonomi. “Alle kan se, at der er nogle mørke skyer i horisonten. Vi har et uafklaret forløb om brexit, en handelskrig mellem Kina og USA og en udvikling i Tyskland, som giver anledning til panderynker,” sagde finansministeren og fortsatte: “Den slags kan i høj grad påvirke dansk økonomi.” Wammen påpeger, at regeringen tager truslen fra Brexit alvorligt, og derfor er den klar til at finde flere penge, hvis det bliver nødvendigt: “Det, vi har fra regeringens side, er dels en EU-reserve på 700 mio. kr. Derudover har vi nogle andre reserver, som vi så i det omfang, vi måtte mene, det bliver nødvendigt, kunne overveje at tage i brug. Men vi er ikke der endnu.”
Altinget skriver, at Brexit-forberedelser ikke er det eneste EU-relevante, der har fundet vej til finanslovsteksten. Også det tyske mindretal, mere oplysning om Europa og Europaskolerne er blevet prioriteret i regeringens finanslov. I finansloven er der desuden inkluderet en finansiering af handlingsplanen for fremme af danskere i EU. Danmark ventes inden for en kort årrække at blive underrepræsenterede i EU-institutionerne, derfor er der afsat 1,9 millioner kroner fra 2019 til 2021 samt 1,8 millioner kroner i 2022 til at få flere danskere i EU-systemet.
Jyllands-Posten s. 9; Børsen s. 18-19, Altinget (03.10.2019)
Finansielle anliggender
Storbank: Aktier i USA og EU er for dyre
Børsen skriver, at Jim Reid, strateg i Deutsche Bank, advarer om, at aktier i Europa og USA er overvurderede. Han understreger, at “det er svært at argumentere imod, at den globale fremstillingsindustri er dybt inde i en recession. Det gør et allerede vigtigt møde i Federal Reserve senere på måneden til en endnu mere kritisk risicibegivenhed.” Onsdag faldt det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, med 2,32 procent og de tre ledende indeks i USA var efter at par timer nede med 1,69 til 1,88 procent. “Den tyske virus er ved at sprede sig til andre lande. Blandt de store lande er Frankrig det eneste land, hvor PMI for fremstillingsindustrien stadig viser vækst,” fremhæver Nicola Nobile, cheføkonom for Europa, Oxford Economics. Hun peger i en kommentar på, at svaghederne i Tyskland og især i industrien i eurozonens største økonomi ikke bare “fortsætter med at sprede sig til andre lande, men at fremstillingsvirus truer med at sprede sig til andre sektorer, der indtil nu har været modstandsdygtige.” Også Thomas Harr, global analysechef i Danske Bank, mener, at markederne vil være volatile i de kommende måneder og peger på fredagens offentliggørelse af jobtal som udslagsgivende. “På kort sigt er jobtallet på fredag det store monster. Konsensus er en stigning på ca. 150.000, vi tror, det bliver på ca. 100.000 og dermed en stor negativ overraskelse for markederne,” understreger Thomas Harr. Men han siger også, at investorerne skal holde endnu mere øje med forhandlingerne på højeste niveau mellem Kina og USA i Washington i næste uge. “Det er sindssygt vigtigt. En våbenhvile, hvor USA afstår fra at gennemføre flere forhøjelser af straftolden på import fra Kina vil sikkert blive taget imod med jubel i markederne. Også selvom det ikke fjerner den underliggende usikkerhed i erhvervslivet, der har ramt investeringer og jobskabelse, og som derfor også holder væksten tilbage.”
Børsen s. 22-23 (03.10.2019)
Institutionelle anliggender
Mette Frederiksen får besøg af Irlands premierminister
Altinget skriver, at Irlands premierminister, Leo Varadkar, har planlagt et besøg hos den danske statsminister Mette Frederiksen, hvor han vil diskutere Brexit og klimapolitik. Mødet er en såkaldt arbejdsfrokost, der foregår i Statsministeriet 4. oktober klokken 12.00. I forbindelse med besøget udtaler statsminister Mette Frederiksen i en pressemeddelelse: "Det er klart, at Brexit fylder meget - ikke mindst for Irland - og derfor ser jeg frem til at drøfte situationen med min irske kollega. Men der er også andre vigtige emner på dagsordenen, som kræver vores fulde opmærksomhed. Det handler blandt andet om klimaudfordringen, hvor vi skal tale om, hvordan vi i fællesskab kan løfte den enorme opgave, som vi står over for. Og hvordan vi sikrer, at vi i EU går forrest i klimakampen.
Altinget (03.10.2019)
Rumænien er klar med to nye kommissærbud til Ursula von der Leyen
Altinget skriver, at regeringen i Rumænien er klar til at udpege en ny kommissærkandidat, efter landets oprindelige bud, Rovana Plumb, er blevet afvist af Europa-Parlamentet. Faktisk er landet klar med hele to bud på en mulig kandidat. Rumænien har igen foreslået både en mandlig og kvindelig kandidat til den kommende kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det drejer sig om Dan Nica, der er medlem af Europa-Parlamentet, og Melania-Gabriela Ciot, der er Rumæniens europaminister, som er udset til at blive udpeget til posten som EUs kommende transportkommissær.
Altinget (03.10.2019)
Topdiplomat bliver Margrethe Vestagers højre hånd og indpisker
Jyllands-Posten skriver, at den garvede danske karrierediplomat Kim Jørgensen fra 1. november bliver Margrethe Vestagers højre hånd. Han skal forberede hende til topposten som kommissær for både konkurrence og det digitale samt posten som næstformand. Den 57-årige fynbo, der torsdag fratræder posten som Danmarks EU-ambassadør og rykker helt til tops i EU, har gennem snart 30 år beskæftiget sig med EU-politik gennem sin lange karriere i Udenrigsministeriet. Netop de erfaringer og hans stærke netværk blandt de øvrige EU-landes ambassadører og talrige kontakter i EU's forskellige institutioner fremhævede Margrethe Vestager selv, da hun begrundede sit valg af Kim Jørgensen som sin nye højre hånd og allernærmeste rådgiver. <br />Selv ser Kim Jørgensen det nye job som en kæmpe udfordring, som kan give endnu mere indflydelse. ”Det er selvfølgelig enormt privilegeret at være dansk EU-ambassadør, hvor man kan påvirke mange ting. Men med Vestagers nye tredobbelte rolle med både konkurrence, digital omstilling og næstformandsposten får hun og kabinettet en unik mulighed for at være med til at påvirke udviklingen,” siger Kim Jørgensen til Jyllands-Posten.
Jyllands-Posten, s. 29 (03.10.2019)
Interne anliggender
Nyt tiltag: Kofod lover klar tale over for Folketinget i EU-sager
Altinget skriver, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil forenkle regeringens brug af "vægte" således, at der fremover kun er tre måder, den kan vægte sin holdning til et EU-spørgsmål på. Det oplyser han til Europaudvalgets formand Eva Kjer Hansen (V) i et brev, som Altinget er i besiddelse af. "Vi håber, at det vil skabe større klarhed i drøftelserne i Europaudvalget, uden at vi giver køb på nuancer i drøftelserne," skriver udenrigsministeren i brevet. Helt konkret er den nye praksis, ifølge Altinget, en skala, der giver regeringens ministre mulighed for at lægge vægt på, lægge stor vægt på eller lægge afgørende vægt på den danske holdning til et EU-forslag. Hvis der er tale om en afgørende vægt, betyder det, at ministeren vil stemme imod det pågældende forslag. Eva Kjer Hansen glæder sig stadig over tiltaget og udtaler: "Det her er et skridt hen imod lidt mindre sort snak og lidt bedre mulighed for at forstå, hvad er det, regeringen egentlig forelægger. "
Europaudvalget bliver forelagt indholdet af brevet onsdag, og fredag vil den nye praksis blive drøftet i forbindelse med det ugentlige udvalgsmøde.
Altinget (03.10.2019)
Klima
Danskere vil bruge høring til at gøre grøn kommissær mere grøn
Jyllands-Posten skriver, at den franske kandidat til jobbet som energikommissær, Kadri Simson, skal forberede sig på mange kritiske spørgsmål fra danskere, når hun torsdag skal forsøge at blive godkendt af Europa-Parlamentet. ”Hvis vi skal nå i mål med de grønne målsætninger, så skal vi have udbygget vedvarende energi voldsomt. I den sammenhæng har Nordsøen et stort potentiale. Det kræver, at vi satser på det fra dansk side selvfølgelig, men endnu vigtigere, at vi gør det i fællesskab med tyskerne og hollænderne. Derfor vil jeg spørge hende, hvordan hun vil styrke det regionale perspektiv og samarbejdet omkring vedvarende energi, specifikt i Nordsøen,” siger Morten Helveg Petersen (R), der er næstformand i det udvalg, der skal afhøre Simson, til Jyllands-Posten.<br />Socialdemokratiets Niels Fuglsang, der også sidder i udvalget, er også klar med flere spørgsmål. ”Jeg vil også gerne vide, om hun vil arbejde for at gøre målsætningerne i EU lande specifikke, så de bliver mere forpligtende for hvert enkelt land,” siger Fuglsang, og han bakkes op af Pernille Weiss (K), som udtaler: ”Der ligger en enorm opgave med at få energiunionen realiseret. Jeg håber, Simson har de rigtige værktøjer med”.
Jyllands-Posten s. 12 (03.10.2019)
EL: Von der Leyen svigter Paris-aftalen
I et debatindlæg på Altinget skriver Nikolaj Villumsen (EL), medlem af Europa-Parlamentet:” Alt for længe har EU vaklet på klimaspørgsmålet, og der findes endnu ikke en klimapolitik, som lever op til de mål, der blev sat med Paris-aftalen i 2015. Derfor er det netop nu helt afgørende, at vi kommer videre fra skåltalerne og begynder at handle på de enorme problemer, vi står med.<br />I sin indsættelsestale præsenterede Ursula von der Leyen et mål om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent. Det lyder jo rigtig godt. Men når hendes ambitioner er en reduktion af CO2-emission i 2030 på kun 50 procent eller muligvis 55 procent, så bliver det mål aldrig til andet end varm luft. Skal vi i mål med Paris-aftalen og undgå, at temperaturstigningerne kommer over 1,5 eller 2 graders varme, så skal udledningen af CO2 reduceres med 65-70 procent i 2030. Altså langt mere end løfterne fra von der Leyen.”
Altinget (03.10.2019)
SF: EU er en rystende svag spiller i klimakampen
I et debatindlæg på Altinget skriver Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Margrete Auken (SF), medlemmer af Europa-Parlamentet: ”Handling kneb det ellers med fra EU's side ved det netop overståede klima-topmøde i FN. Er det fordi, at den gamle kommission er på vej ud af døren, mens den nye endnu ikke er godkendt? Det er i så fald en dårlig undskyldning for at møde frem med så ufatteligt uambitiøse klimaambitioner; EU var i en mildest talt pinlig forhandlingsposition. Vi i parlamentets Grønne gruppe har i årtier haft megafonen for munden og har hele tiden opdateret de nødvendige krav: Hvis vi skal være trygt på vej til et mål om et samfund uden udledning af CO2 i 2050, skal vi i EU reducere vores udslip med minimum 65 procent i 2030. Men både Kommissionen og Rådet (regeringerne) holder fast i sølle 40 procent. […] Vi kunne starte med at regulere flybranchen og skibsfarten som alt for længe har fløjet under radaren. 'Forureneren betaler' er et bærende princip i miljøpolitikken, men dette princip er suspenderet, når det gælder nogle af vores værste CO2-forurenere. Den tunge industri får frie CO2-kvoter, som i øvrigt er så billige i handel, at der er alt for ringe effekt af kvotesystemet, ETS. […] Alt det vil give os en stor bunke penge til at investere i den grønne omstilling og satse på vind- og solenergi, bedre togforbindelser, mere vild natur, mere grøn forskning og øget energieffektivisering på tværs af EU. Lige nu gør vi det modsatte, og støtter den fossile økonomi i stor stil. Det ville have været passende, om EU var taget til New York med et løfte om ikke at give flere penge fossil infrastruktur, som for eksempel gasledninger.”
Altinget (03.10.2019)
Landbrug
Aktører er skuffede: Regeringen afsætter ingen nye midler til jordreform
Altinget skriver, at der på finansloven 2020 ikke er afsat beløb til opkøb og omlægning af jord, og det faktum skuffer flere aktører, heriblandt Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Collective Impact. De er skuffede, fordi Socialdemokratiet selv gentagne gange har peget på en jordreform som et af de vigtigste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning. Enhedslisten mener ikke, at de manglende penge til en jordreform er finanslovsforslagets største grønne problem. Landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen mener derimod, at det kan være fornuftigt i første omgang at lægge kræfterne i forhandlingerne om fremtidens landbrugsstøtte i EU, da man på denne måde får ’mest for pengene’. ”Vi står over for, at EU's landbrugsstøtte skal ændres, og der er vi på nuværende tidspunkt i en lidt åben situation, hvor det godt kan vise sig, at man ved at ændre på landbrugsstøtten kan fremme, at landbrugsjord bliver omlagt til natur, og man får mulighed for at give støtte til skovrejsning og på den måde komme frem til det, som er målet for os,” siger Søren Egge Rasmussen til Altinget.
Altinget (03.10.2019)
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. oktober 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark