Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. september 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 3. september

Tophistorier

Jeppe Kofod: Vi sov i timen i EU, da hviderusserne gik på gaden
Udenrigsminister Jeppe Kofod mener, at EU har reageret alt for langsomt og svagt overfor Hvideruslands Lukasjenko og andre udemokratiske ledere. Det skriver Politiken. ”EU skal være en stærk stemme i verden, der står op for de demokratiske værdier, når de bliver trådt under fode, som de gør i dag i Polen og Ungarn og også Hviderusland, hvor befolkningen rejser sig mod diktatoren gennem 26 år,” siger Jeppe Kofod og fortsætter: ”Når de går på gaden i Minsk og råber på deres ret til demokratisk selvbestemmelse, og vi ikke er hurtige nok, ja, så synes jeg, at EU er for langsom. Og så kan man kritisere os for at sove i timen.” Ifølge Jeppe Kofod er Hviderusland langtfra det eneste eksempel på, at EU reagerer for langsomt og uden tilstrækkelig kraft på den store, magtpolitiske scene. Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, er enig i, at EU ofte er for langsom til at reagere, men i forhold til Hviderusland, mener han, at udenrigsministeren er på afveje. ”Jeg kan ikke se, hvad EU skulle have gjort anderledes. EU har lært af, hvad der gik galt i Ukraine i 2014, hvor man for så hårdt frem, at russerne gik i baglås og brugte militær magt. Nu er der lidt en accept af, at russerne bestemmer i Hviderusland og så må man stille og roligt arbejde på at skubbe det i den rigtige retning,” siger Peter Viggo Jakobsen. Politiken har ikke haft mulighed for at få en kommentar fra EU's næstformand, Josep Borrell, der har ansvaret for EU's udenrigspolitik.

Politiken skriver også, at regeringen nu lancerer, at den vil diskutere med den danske befolkning det kommende år om at gøre EU til en stærkere stemme i verden. ”Vi ønsker at forme et Europa, hvor folk kan se sig selv. Hvor deres bekymringer, om det er klima, migration, ulighed eller utryghed, bliver afspejlet i den europapolitik, der bliver ført. Så det ikke bare er en række partier, der sidder bag lukkede døre og kommer ud og siger ’Hurra! Vi har en aftale!’,” siger Jeppe Kofod. Kofod vil rundt i landet, og som en del af EU's konference om Europas fremtid skal der være borgerhøringer i samarbejde med Folketinget. ”Rækkefølgen er vigtig. Vi skal først have en debat med befolkningen og alle dem, der vil ind at præge det. Lige om lidt kan vi fejre 50-året for vores EU-medlemskab (1. januar 2023, red.), og inden da er målet for mig at lave en europapolitisk aftale. Det vil være lidt mærkeligt at lave den nu, hvor vi står midt i Brexit og konferencen om fremtidens Europa,” siger Jeppe Kofod.
Politiken, s. 1, 6 (03.09.2020)

Prioritede historier

EU’s chefforhandler: Ingen aftale med briterne uden en aftale om fisk
Onsdag lød det fra EU's chefforhandler Michel Barnier, at uden en langsigtet, fair og bæredygtig løsning for fiskeriet kommer der simpelthen ikke til at være noget nyt økonomisk partnerskab med Storbritannien. "Vi forstår fuldt ud og respekterer, at Storbritannien nu bliver en uafhængig kyststat, uden for den fælles fiskeripolitik. Men vi vil ikke at acceptere at disse mænd og kvinders arbejde og indkomst bliver en forhandlingsbrik i disse forhandlinger," sagde han i en videotale ved den irske tænketank IIEA ifølge Altinget. Ifølge kilder i Bruxelles er Storbritannien og EU så langt fra hinanden på fiskerispørgsmålet, at de heller ikke kan blive enige om, hvilke fisk der er på forhandlingsbordet, da briterne ønsker at holde en række arter fra visse zoner helt ude af diskussionerne. I næste uge starter en ny forhandlingsrunde i London og Barnier understreger, at hele aftalen skal være på plads inden for de næste to måneder og han kalder den deadline for en "juridisk og demokratisk nødvendighed", som alle på begge sider må være realistiske omkring. "Vi skal have en endelig aftale med udgangen af oktober, hvis vi skal have et nyt partnerskab på plads inden 1. januar 2021," siger han.
Altinget (03.09.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

EU giver springbræt til medicodrøm
Det danske medicoselskab Medtrace har kæmpet med at få lydhørhed hos investorerne, men nu giver EU en håndsrækning på 50 millioner kroner. “Det, at vi har fået EU's blåstempling nu, er som at fylde raketbrændstof på vores motor,” siger Martin Stenfeldt, medstifter og administrerende direktør i Medtrace. Medtrace fik held med ansøgning til EU efter tre forsøg og pengene kommer via et pilotprojekt søsat af det europæiske innovationsråd (EIC), der ønsker at holde yngre life science-selskaber med potentiale på europæisk grund. Medtrace drømmer om at lancere i USA, men de skal nu køre en parallel proces og opnå en godkendelse i Europa først. “Jublen vil ingen ende tage, for vi har aldrig haft en så god kapitalposition før, og de penge, der er ombord, sikrer vejen mod en europæisk godkendelse under alle omstændigheder. Og de letter muligheden for at tiltrække den kapital, der skal til for at blive færdig i USA. Det er en drømmeposition. Det kan ikke betegnes som andet,” siger Martin Stenfeldt.
Børsen, s. 10 (03.09.2020)

Institutionelle anliggender

Sommer i orkanens øje, men stormen venter igen på Storbritannien
Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, økonomisk redaktør, som blandt andet skriver: ”Der er kommet gang i britisk økonomi efter en lang og hård nedlukning. Virksomhedernes optimisme er den højeste siden Brexit-afstemningen både i industrien og servicesektoren. Forbrugerne hænger mere med mulen, men det er mest i forhold til nationens udsigter, mens de privatøkonomiske udsigter er tilbage på et normalt niveau. […] Ligesom herhjemme ser britiske eksportvirksomheder ind i en uvis fremtid i den globale økonomi. Dertil kommer naturligvis den usikkerhed, som risikoen for et hårdt Brexit medfører. Forhandlingerne mellem Storbritannien og EU er igen strandet på de samme emner, der har været udfordringen siden folkeafstemningen i 2016. Blandt de to helt centrale argumenter for at forlade EU var at tage magten tilbage over britiske farvande og slippe fri af EU's regelsæt. Det er samtidig de to store røde linjer for EU: Adgang til britisk farvand og en overholdelse af EUs regelsæt, hvis der skal være fri adgang til det europæiske marked. Det betyder, at der lige nu igen er udsigt til, at der ikke kommer en aftale om det langsigtede forhold inden udgangen af denne måned, og at begge parter dermed overgår til at forberede et hårdt brud fra 1. januar.”
Berlingske, s. 14 (03.09.2020)

Interne anliggender

SAS får ja til redningsplan
SAS skriver i en fondsbørsmeddelelse onsdag eftermiddag: “Obligationsejere, som samlet repræsenterer 82 procent af den nominelle andel af de eksisterende hybridobligationer og 74 procent af den nominelle obligationsmængde, har stemt for konverteringen af de eksisterende hybridobligationer og obligationer.” Redningsplanen vil tilføre selskabet 11 mia. svenske kroner i ny kapital, skriver Børsen. Inden onsdag havde SAS fået grønt lys fra både storaktionærerne Danmark, Sverige og Wallenbergfonden - samt fra EU-Kommissionen, fordi der er tale om statshjælp.
Børsen, s. 11 (03.09.2020)

Retlige anliggender

EU-Domstolen æder sig ind på magten i EU, hvis vi ikke stopper den
Information bringer en kronik af Morten Messerschmidt, næstformand og EU-ordfører for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: ”Bid for bid har EU-Domstolen ædt sig ind på den nationale suverænitet, så vores grundlov ikke har juridisk forrang mere. Det burde få os op af stolene, men hidtil er det foregået uden protester fra hverken politikere eller akademisk side. […] Dommerne i Luxembourg agerer ikke efter samme spilleregler, som de danske. Mens grundloven kræver, at vores dommere ”ene retter sig efter loven”, så er det ikke denne tekstnære fortolkning, der hersker ved EU-Domstolen. Netop dette spørgsmål om fortolkningsstil var temaet, da EU-Domstolens præsident, Koen Lenaerts, i foråret gæsteforelæste på Københavns Universitet. […] Koen Lenaerts’s mission var at få os tilhørere til at forstå, at vel har EU-Domstolen en anden fortolkningsstil end de fleste nationale domstole, men det betyder skam ikke, at EU's dommere fortolker EU-retten udvidende. Tværtimod skulle vi, ifølge Koen Lenaerts, glæde os over, at domstolen sikrer os regler for forsvarlig kernekraft og frihandel. Og ja, det har vi hørt før. Men friholder det EU-Domstolen for kritik, at ikke alle dens domme er politiske? Selvsagt ikke. […] At vi har et retsforbehold betyder ingenting, for dommerne bruger da bare en anden del af traktaten. Så betyder det ikke stort, at Danmark hverken har overdraget EU magt på udlændinge- eller velfærdsområdet. EU er jo nemlig et "nyt folkeretligt system", som konstant udvikler sig. Det gør EU-Domstolen os ofte opmærksomme på, når vi skal fratages endnu lidt mere af den nationale suverænitet. Mere end 900 gange henvises der i domstolens arkiv til ”det nuværende udviklingstrin” som begrundelse for en dom. Ikke lovgivers vilje eller lovens ord, men Unionens udviklingstrin. Forude venter en overtagelse af vores retssystemer, frihedsrettigheder og demokrati, som pænt pakkes ind flotte ord om EU's grundlæggende værdier og retsstatsprincippet. For intet er principielt undtaget fra EU's kompetenceområde, så længe dommerne sidder i førerhuset.” Dette burde få os til at rejse os fra stolene og råbe vagt i gevær. Men Koen Lenaerts forelæsning gik klogelig så langt ud over tiden, at der ikke var tid til mere end et par høflige spørgsmål.”
Information, s. 14-15 (03.09.2020)

Udenrigspolitik

En efterårsstorm trækker op, Europa må stå på egne ben
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet: ”Måske skulle coronaen og 75året for den såkaldte befrielsessommer give os anledning til at overveje Europa i den større verden, herunder Kinas og Ruslands nærvær på vor politiske menu, senest tilsat det uvante krydderi, at USA ikke længere kan anses for en ven og knap nok for en forbundsfælle. En efterårsstorm trækker op, i og uden for Europa. Tusinder af demonstranter udgør en så alvorlig trussel mod Aleksandr Lukasjenko, at diktatoren i Minsk har bedt om Moskvas bistand. Vladimir Putin tøver. Hans interesse er ikke at redde Lukasjenko, men at hindre Hviderusland i at gå Ukraines vej. […] Vi applauderer tankeløst en såkaldt fredsaftale mellem okkupationsmagten Israel og de ikke ligefrem demokratisk styrede Golf-emirater. Trump saboterer internationale aftaler og organisationer. EU kritiserer retstilstanden i Ungarn, Polen og Hviderusland, men fortier - forståeligt nok - at målet i Minsk er et regimeskifte, mere demokrati, mere anstændighed. Selvfølgelig. Vedrørende USA sætter Bruxelles sin lid til makkerparret Biden-Harris. En demokratisk sejr vil ændre tonen, men næppe substansen i det af Trump forgiftede transatlantiske forhold. Europa trænger til politisk og økonomisk enhed, til strategisk suverænitet. Også Europa er under pres, jævnfør weekendens højredrejede optøjer i Berlin. USA foretrækker aggressiv ensomhed for internationalt samkvem. Hvad hører man fra Storbritannien? Intet. Det russiske hus kan falde sammen inden for en generation. Kina under sit kommunistisk-fascistiske regime giver rollen som uforskammet stormagt. […] Lærer Europa ikke at stå på egne ben, risikerer vi at snuble i den vinter, der venter.”
Jyllands-Posten, s. 18 (03.09.2020)

Navalnij fik nervegiften Novichok
Steffen Seibert, talsmand for den tyske regering, oplyser, at det er ubestrideligt, at den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij blev forgiftet med nervegiften Novichok. Udtalelsen sker på baggrund af en toksikologisk undersøgelse, som er foretaget på et militært laboratorium i Tyskland. Det skriver Kristeligt Dagblad og Information. Tyskland fordømmer på det kraftigste angrebet på Aleksej Navalnij og opfordrer nu den russiske regering til at komme med en forklaring. Derudover vil Tyskland også informere sine partnere i både Nato og EU om konklusionen.
Kristeligt Dagblad, s. 5; Information, s. 3 (03.09.2020)

Putins magtdemonstration i Østersøen har et klart budskab
Udenrigsminister Jeppe Kofod skælder ud efter russiske militæraktioner i Østersøen og Sveriges militær advarer om koldkrigstilstande. ”Det her er ikke nogen en øvelse, det er ikke nogen beredskabskontrol. Det her er en skærpet indsats,” siger Jan Thörnqvist, viceadmiral og indsatschef i det svenske forsvar til Aftonbladet ifølge Kristeligt Dagblad. Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i Rusland og maritime operationer, vurderer, at Vladimir Putin bruger Danmark og Sverige til at sende signal om, at Vesten skal holde sig fra Hviderusland. ”Russerne er utroligt aktive en række steder - blandt andet i Østersøen - og der er ingen tvivl om, at de er i færd med at sende et meget kraftigt signal til Vesten: Vi er parate til at gå rigtig langt, hvis I så meget som overvejer at blande jer i demonstranternes forsøg på at fjerne Aleksandr Lukasjenko fra magten i Minsk. Rusland ønsker helt tydeligt at vise, at der er en reel risiko for militær eskalation, hvis EU eller Nato skulle komme for godt i gang og blande sig i den russiske interessesfære,” siger Anders Puck Nielsen.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (03.09.2020)

Ukrainske ekstremister skaber uro
Rusland er en tæt allieret med Hviderusland og på et fælles pressemøde onsdag med Hvideruslands udenrigsminister, Vladimir Makej, sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, at der er 200 trænede ukrainske ekstremister i Hviderusland, som forsøger at destabilisere landet. Lavrov tilføjede, at han ikke kan se nogen grund til at diskutere situationen i Hviderusland med landets opposition. Det skriver Jyllands-Posten. Demonstranter i Hviderusland hævder, at præsident Aleksandr Lukasjenkos sejr på over 80 procent af stemmerne var valgfusk og EU og mange andre internationale aktører har sagt, at de ikke anerkender valgresultatet.
Jyllands-Posten, s. 10 (03.09.2020)

Detaljer

Publikationsdato
3. september 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark