Torsdag den 30. april

Tophistorier

Massivt pres på Christine Lagarde
Jyllands-Posten skriver i dag, at præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB) Christine Lagardes kommunikation ikke har været skarp nok under coronakrisen, og det sætter centralbanken under pres. Efter det seneste møde i Styrelsesrådet i ECB den 18. marts var meldingen fra Lagarde: ”Hvis vi ser ud over de forstyrrelser, som stammer fra coronavirussen, forventes væksten i euroområdet igen at bide sig fast på mellemlangt sigt, understøttet af gunstige finansieringsforhold, finanspolitikken i euroområdet og den ventede fornyede vækst i den globale aktivitet.” Men siden er Den Internationale Valutafond (IMF) kommet med sin vurdering, der lyder på et økonomisk tilbageslag på 7,5 procent i år - afløst af et opsving på 4,7 procent næste år. Opgaven bliver ikke mindre kompliceret af, at der vil være betydelige variationer i den økonomiske udvikling på tværs af eurolandene, samt ikke mindst at den sandsynlige udvikling i den offentlige bruttogæld allerede giver anledning til stor bekymring. Styrelsesrådet vil først og fremmest skulle vurdere, om coronakrisen fortsat kan forventes at blive relativt kortvarig, eller om Europa stirrer ind i en længerevarende recession eller periode med lav vækst og høj arbejdsløshed, hvilket til forveksling ligner den økonomiske virkelighed, der ledte op til statsgældskrisen. En række tyske nøgletal fra Ifo Institute i München viser dog, at eksportforventningerne i april er faldet til det laveste niveau, der nogensinde er registreret, og indekset afspejler, at tysk erhvervsliv ikke længere forventer en hurtig normalisering af eksporten. Selv den kemiske industri, der hidtil har set på fremtiden med nogen fortrøstning, forventer nu et betydeligt fald i eksporten. Når det private erhvervsliv i Europas største økonomi ser så mørkt på fremtiden, må de negative vibrationer forventes at ville forplante sig til Styrelsesrådet i ECB og med dem en erkendelse af, at der venter en langvarig udfordring med at genrejse europæisk økonomi. Carsten Brzeski, global cheføkonom i den hollandske bank ING, mener, at ECB synes at følge disse tre primære mål: 1) At afværge, at en ond cirkel af lavere kreditværdighed for stater og virksomheder forplantes til bankindustrien. 2) At forhindre større rentespredning eurolandene imellem. 3) At understøtte økonomien i euroland. Brzeski forklarer: ”Statsgældskrisen er blevet en del af ECB's dna, og frygten sidder dybt i hele institutionen. Derfor ser ECB det som sin primære opgave at forhindre en situation magen til den, der martrede Europa i årene 2010-13. Det kan vi se af det faktum, at ECB nu er parat til at acceptere højrisikoobligationer som sikkerhed for lån til bankerne.” Han forventer, at Centralbankens Styrelsesråd ikke vil justere kursen på denne uges møde, simpelthen fordi usikkerheden er så stor. På mødet i midten af marts besluttede ECB at iværksætte et nyt Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) på 750 milliarder euro, der skal løbe frem til udgangen af i år. Indtil videre har ECB kun brugt omkring 10 procent af PEPP-rammen, men på trods heraf er der i de finansielle markeder en forventning om, at Centralbanken vil øge opkøbspuljen med yderligere 500 milliarder euro inden årets udgang. Foruden opkøbsprogrammet har ECB garanteret at ville sørge for ”rigelig likviditet” til banksystemet i euroland. Som led heri har EU-Kommissionen besluttet midlertidigt at lempe bankernes kapitalkrav, hvilket ventes at kunne frigive op imod 3.300 milliarder kroner, som bankerne forventes at låne ud til især små og mellemstore virksomheder. Næste møde i Styrelsesrådet ligger torsdag den 4. juni. Hvor langt Europa til den tid vil være i coronakrisen og genåbningen, eksisterer der i skrivende stund ingen saglige vurderinger af. Derfor er den udbredte opfattelse blandt økonomer og analytikere, at det vigtigste ved denne uges pressekonference vil være kommunikationen fra Christine Lagarde.

Børsen skriver, at den samlede økonomiske tillidsindikator for eurozonen i april faldt til 67,0 fra 94,2 måneden før. Ifølge et estimat fra Bloomberg, havde økonomerne ventet en tilbagegang til 73,1. Indekset er sammensat af en række erhvervs- og forbrugerindikatorer udført for EU-Kommissionen.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør blandt andet: ”Det var ikke den store overraskelse, at den økonomiske optimisme i euroområdet fra EU-Kommissionen, ESI, i april faldt til et niveau sidst set under finanskrisen. Men det var trods alt ”opmuntrende”, at faldet ikke var til et endnu lavere niveau. Det var det største månedlige fald i indeksets 35-årige historie. ESI-indekset signalerer isoleret set et fald i BNP i euroområdet på fem procent i forhold til sidste år. Det er nok ikke helt i skoven. […] Blandt de store lande var pessimismen mest udbredt i Tyskland og Spanien, mens Italien (noget overraskende) og Frankrig slap med knap så store fald. Grækenland klarede sig markant bedre end alle andre og var eneste land med en positiv vurdering af både serviceerhverv og hos forbrugerne. […] Selv om den økonomiske tilstand i euroområdet er sort i sort, går det trods alt mod lysere tider. Landene har nu fremlagt planer for en gradvis genåbning og dermed skabt et nyt håb om, at både smitten er under kontrol og, at aktiviteten kan bevæge sig ud af dybfryseren. […] Genåbningerne betyder også, at vi bevæger os ind i en ny, men kritisk fase. Med nedlukningerne fulgte de store hjælpepakker i Nordeuropa, men hvad sker der nu? […] De svage udsigter for væksten i resten af Europa er også dårligt nyt for danske eksporterhverv, hvor EU er vores suverænt største marked.”

I en analyse i Børsen skriver journalist Hakon Redder blandt andet: ”Skrækeksemplet er Italien. Det eneste EU-land der efter finanskrisen aldrig fik bnp tilbage på førkriseniveau. […] Nu kan mange af verdens rigeste og mest avancerede økonomer se frem til en uvis årrække, før deres økonomier igen har samme størrelse som indtil januar i år, da krisen begyndte at sætte ind. Så hårdt og hurtigt har krisen slået til. Fra investeringsfirmaet Pimco taler cheføkonom Joachim Fels om to-tre, måske fem år. Hos Capital Economics vurderer seniorøkonom Vicky Redwood, at først “efter to-tre år vil de fleste økonomier være tilbage på vækstsporet inden krisen.” […] Vi kender ej heller omfanget af recession og depression i lande som Thailand, Filippinerne, Marokko og Grækenland, som er dybt afhængige af turistindtægter. Endsige potentielt fald i investeringer og derfor job i eksempelvis Kina, Vietnam og Mexico, fordi værdikæderne forkortes, og produktion trækkes hjem til Europa og USA. Gældsopbygningen for at redde økonomierne i mange lande er også først i de indledende faser.”
Jyllands-Posten, s. 12-13; Berlingske, s. 14-15; Børsen, 16, 17 (30.04.2020)

Prioritede historier

Rejseselskaber får støtte i EU til ikke at refundere billet
Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver, at rejse- og flyselskaber lider voldsomt under de restriktioner, der er sat i værk for at bremse viruspandemien. Nu lægger de store medlemslande pres på EU for at fritage selskaber fra at refundere billetter for aflyste rejser. I stedet for at betale penge tilbage, skal de kunne nøjes med at udstede vouchers til rejsebrug. Berlingske skriver yderligere, at det forslag bekymrer Danmark og andre nordiske lande. Ifølge transportminister Benny Engelbrecht (S) er regeringen dels bekymret over at fratage passagerne rettigheder, og dels kan det vise sig, at forslaget, der skal sikre likviditet hos de hårdt pressede selskaber, kan give bagslag. Politiken skriver, at brancheorganisationen Airlines for Europe i et åbent brev til EU's transportministre, der holdt videomøde onsdag aften, lyder, at det ikke nytter at lade midtersædet være tomt under flyvning for at sikre social distance mellem passagererne. I det åbne brev beder brancheorganisationen EU-ministrene om at sørge for koordineret genåbning over hele EU og en harmonisering af nye regler. Hvis der skal iværksættes særlige sikkerhedstiltag på grund af coronavirussen, skal de være af kortere varighed og i øvrigt betales af myndighederne. Europas regeringer låner i disse dage enorme summer til den kriseramte flybranche. På ministermødet debatterede landene blandt andet flyselskabernes likviditet. En stor gruppe lande med Holland i spidsen foreslår at fritage selskaberne for at skulle refundere flybilletter mod i stedet at udstede vouchers til senere rejsebrug. Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger, at Danmark kæmper imod at fratage passagerernes rettigheder.
Berlingske, s. 8; Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 7 (30.04.2020)

EU truer Polen i sag om dommere
Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet skriver, at EU-Kommissionen i går tog et skridt til at retsforfølge Polens konservative regering for at fratage dommere deres uafhængighed. EU-Kommissionen har påbegyndt en procedure, som giver Polen to måneder til at besvare indsigelserne fra Kommissionen. Det er det regerende Lov- og Retfærdighedsparti i Polen (PiS), der længe har været under anklage for at undergrave demokratiet ved at bringe domstolene, medierne og det civile samfund under regeringens mere direkte kontrol. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Morten Messerschmidt, MF, EU-ordfører, Dansk Folkeparti blandt andet: ”I 20 år har jeg kæmpet imod dommere, der optræder som politikere. Desværre ser vi både i EU- og menneskeretten internationale dommere skubbe grænsen for den dømmende magt og dermed presse os folkevalgte længere væk fra den magt, som vælgerne forventer, at vi udøver. […] For midt i debatten om, hvorvidt Polen og Ungarn nu overholder ”EU's grundlæggende værdier”, er det, som om vi glemmer de centraleuropæiske landes historie, deres modstandskamp imod den kommunistiske besættelse og den arv, som fulgte heraf. En stor del af deres gældende ret er levn fra kommunisttiden, som en fri regering selvsagt har ret til at kæmpe sig fri af. Og når det i flere EU-lande er forbudt at bruge nazistiske flag eller symboler, er det vel også i orden for Ungarn at forbyde partier at kalde sig ”kommunistiske”? Er der den store forskel? […] Fra danske mediers side hører jeg ofte, at ”diktatoriske Orbán” har ændret forfatningen, således at den passer ham, og at dette mere eller mindre destruerer demokratiet i Ungarn - i hvert fald det påståede liberale demokrati. Men ikke én eneste gang har jeg læst, at det også skal påpeges, at dette er den mest gennemgribende forfatningsændring siden kommunismens fald, hvor man endeligt gjorde op med de tilbageværende stykker. Strider det mod EU's værdier at gøre op med en kommunistisk fortid? […] Desværre har jeg konstateret, at den kedelige praksis fra EU nu også har vundet gehør på Christiansborg. Her mener et flertal af partier nu, at EU skal straffe Orbán økonomisk for hans nødretslov i forbindelse med corona. I den ungarske lov er der nemlig ingen automatisk udløbsdato. Derimod er det klart i loven, at den kun kan bruges, så længe coronakrisen varer. Bryder den så med fundamentale retsstatsprincipper?”
Jyllands-Posten, s. 16, 34; Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 10 (30.04.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Sæt ikke ligestillingen på pause
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Majbrit Berlau, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, blandt andet: ”Ifølge en artikel i Jyllands-Posten 28. april holder danske fædre stadig kun en tiendedel af barslen, og Ugebrevet Mandag Morgen kalder kvinder for ”en underskudsforretning”. Ligestillingsproblemerne forsvinder ikke, selv om vi står i en verdensomspændende pandemi. Alligevel er flere EU-ligestillingsinitiativer ved at blive lagt på is, og det samme kan ske herhjemme.”
Jyllands-Posten, s. 31 (30.04.2020)

Det digitale indre marked

Krisen afslører stopklodserne for digitale potentialer
I en kommentar på Altinget skriver debattør Cecilia Bonefeld-Dahl blandt andet: ”Digital kommunikation og distribution har været selve nøglen til, at vores samfund ikke er gået helt i stå under coronakrisen. Dermed har krisen også for alvor vist os, hvor centrale de digitale teknologier er, for at vores samfund kan fungere. […] Desværre har krisen også afsløret nogle af de stopklodser, der står i vejen for at udnytte disse potentialer. Det er nu, at vi har muligheden for at skabe et stærkere digitalt Europa. Det står stadig mere klart, at Europa skal investere i teknologi for samfundets skyld, ikke som medlemslande, men som ét kontinent. For virus og økonomiske kriser er fløjtende ligeglade med landegrænser. […] Men der er grænser for, hvad vi kan opnå med digitale teknologier uden at investere i infrastruktur. Selvom de europæiske netværk klarer den indtil videre, har Kommissionen for en sikkerheds skyld bedt indholdsudbyderne om at reducere kvaliteten af deres streamingindhold. […] Vi skal også til at tænke ud over vores storbyboble. Kun én ud af ti personer i Europas landdistrikter har adgang til 4G - for slet ikke at tale om 5G. Og kun én ud af fem europæere har bredbåndsforbindelse på mindst 100 megabyte per sekund. […] Det er en alvorlig begrænsning i forhold til for alvor at udbrede onlinearbejdspladser og fjernuddannelse i en stor del af det europæiske samfund. […] Alle disse investeringer kræver et ambitiøs og fremtidsorienteret EU-budget. Derfor hilste jeg det også velkommen, da kommissionsformand Ursula von der Leyen for nylig meddelte, at Kommissionen ville genoverveje den oprindelige plan for budgettets anvendelse.”
Altinget (30.04.2020)

Grundlæggende rettigheder

Dette er den værste overtrædelse af menneskerettighederne siden Holocaust
Jyllands-Posten skriver, at en fremtrædende canadisk aktivist, Zumretay Arkin, mener, at de danske politikere tøver med at handle, mens millioner af uighur-muslimer undertrykkes i lejre i Kina. Ifølge talrige rapporter, blandt andet fra Amnesty International og Human Rights Watch samt læk fra den kinesiske regering, er op imod 1 millioner uighurer og andre mindretal blevet placeret i genopdragelseslejre i Kina. Vel at mærke uden nogensinde at have fået en fair retssag. Udenrigsministeriet påpeger dog, at Danmark i et fælles brev til præsidenten for FN's menneskerettighedsråd har efterlyst handling fra kinesisk side. Derudover virker koalitionerne bare bedre, lyder det. I en mail til Jyllands-Posten skriver Udenrigsministeriet. ”Det er vores klare vurdering, at det har større tyngde og effekt, når man handler sammen via FN og EU.”
Jyllands-Posten, s. 22 (30.04.2020)

Institutionelle anliggender

Coronatest kan redde turismen
Jyllands-Posten skriver, at ni trængte turistlande har sendt et nødråb til EU med forslag om et særligt rejsepas for turister, som vil ud i Europa, samt sikkerhedsafstand på strandene. Det er udsigten til en sommer unden turister, der har fået Italien, Spanien og syv andre sydeuropæiske lande til at sende et nødråb til EU, for turismen skal have en særlig status i EU's genopretningsplan. Efter et videomøde mellem EU's turist- og erhvervsministre mandag lød det fra det kroatiske EU-formandskab, at man blandt andet arbejdede med at oprette en slags korridorer i Europa eller at udstede et særligt covid-19-pas, som dokumenterer, at man har taget en coronatest. Gari Cappelli, Kroatiens turistmininister, stillede efter mødet i udsigt, at både branchen og de mange europæere, som er i vildrede med, om de kan rejse ud i Europa til sommer, kan vente en afklaring senest i slutningen af maj. Ifølge den britiske avis Financial Times arbejdes der i Bruxelles på højtryk for at undgå en situation, hvor EU-borgerne skal forholde sig til en skov af regler og restriktioner i de enkelte EU-lande. Ifølge et notat fra Europa-Parlamentet arbejder der cirka 13 millioner mennesker i turistindustrien i EU. Det anslås, at det samlede tab på grund af coronanedlukningen er på 1 milliarder euro om måneden, og at 6,4 millioner job kan gå tabt.
Jyllands-Posten, s. 16 (30.04.2020)

Lad de skræmte gå deres egne veje. EU kan undvære dem
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, publicist og tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: ”Det er - endnu engang og temmelig trættende - kommet på mode at forudse EU's opløsning, euroens undergang og andre kalamiteter, alt i forlængelse af den virus, der fejer hen over vort kontinent. Pessimismen er fejlplaceret, og EU har ikke svigtet. Ses et svigt, da ligger det i de europæiske hovedstæder, ikke og slet ikke alene hos EU. […] I Bruxelles har kommissionsformand Ursula von der Leyen forsømt at vise det, der på dansk kaldes rettidig omhu. Hun er for diskret, for stille, vil ikke forstyrre. Fem måneder inde i coronakrisens brandstorm må det være tilladt at spørge, om hun er den rette kvinde i Bruxelles. I tvivlen ligger ikke, at medlemslandene kan læsse deres ansvar over på kommissionen. De europæiske ledere fra København til Berlin, Paris, Rom og Madrid sidder med hovedparten af skylden for Europas krise. […] Vil kommissionsformand von der Leyen redde sin og EU's anseelse, skulle hun snarest tale dunder til de stats- og regeringschefer, der krænker unionens demokrati og solidaritet. Øst- og centraleuropæerne trænger til en alvorlig kanonade.”
Jyllands-Posten, s. 30 (30.04.2020)

Lars Fruergaard er dybt bekymret for det globale samarbejde
I et interview i Berlingske fortæller Lars Fruergaard Jørgensen, topchef i Novo Nordisk, hvordan han mener, at det internationale samarbejde har været elendigt under coronakrisen. Lars Fruergaard Jørgensen siger: ”Den globale sammenhængskraft har været rørende ringe under coronakrisen. Selv EU har ikke fungeret. Jeg ser ingen lande, der har arbejdet sammen under coronakrisen for at bekæmpe covid-19-spredningen. Alle har lukket grænserne og sagt, at nu må vi tage vare på os selv.” Han tilføjer: ”Så jeg er bekymret for vores evne til at arbejde sammen globalt på den mellemlange horisont.” Lars Fruergaard Jørgensen mener, at det er vigtigt at få verdenshandlen til at fungere igen, at grænserne bliver åbnet, så produkterne igen kan flyde. Han forklarer: ”Men det bliver svært, for allerede før coronakrisen så vi en stigende nationalisering eller isolation. Vi så handelsbarrierer, vi så også i nogen grad et dysfunktionelt EU. Coronakrisen har sådan set bare gjort det værre. ” Til trods for at Lars Fruergaard Jørgensen ikke er imponeret af EUs indsats indtil nu, så mener han, at EU kunne blive en del af løsningen. Han siger: ”Der er mange gode takter fra den nye EU-kommission. De har vist mod og lederskab ved at præsentere en ny agenda.” Han mener, at EU nu skal ”redefinere sig selv i en ny rolle”, og her mener han, at klima- og miljødagsordenen kan spille en vigtig rolle. I forhold til EU's rolle til at få verdenshandlen i gang igen, siger Lars Fruergaard Jørgensen: ”Man kan håbe det. Men forudsætningen er, at EU kan stå samlet og stærkt. Hvis EU skal styre over for Kina og USA, skal man jo vise, at man kan komme til enighed inden for EU. Hvis man ikke kan det, er der ingen, der vil lytte til EU. Men min holdning er, at hvis EU kan træde i karakter på klima- og miljøområdet, så tror jeg, at der er en mulighed for at få Kina i tale.”
Berlingske, s. 4-5 (30.04.2020)

Store rejsekoncerner truer med at udflage i protest mod hjælpepakker
Jyllands-Posten skriver, at en stribe af den danske rejsebranches store spillere truer med at forlade Rejsegarantifonden i protest mod regeringens hjælpepakke. Det er den seneste ændring i regeringens hjælpepakke til branchen, som indeholder lån for i alt 1,5 milliarder kroner, der får rejsekoncernerne til at reagere. Rejsebureauerne skal nemlig stadig hæfte kollektivt for lånene, og de kan ende med at skulle betale langt mere tilbage, end de selv har lånt. Brancheforeningen oplyser, at fordi rejsegarantien er en EU-ordning, kan han og andre bureauer melde sig ind i et andet land og på den måde slippe for den danske hjælpepakke og de kommende års solidariske hæftelse.
Jyllands-Posten, s. 6 (30.04.2020)

Svensk chok, finsk triumf, global lærdom
I et debatindlæg i Politiken skriver journalist Flemming Ytzen blandt andet: ”Næppe én eneste dansk politiker eller embedsperson vil have behov for at se over Øresund for at lære noget som helst, når den igangværende coronakrises erfaringer skal opsummeres. […] Svenskerne er også blevet chokerede over, hvor dårligt landet har været stillet med sine beredskabslagre af for eksempel beskyttelsesmasker, gummihandsker og vacciner. Lagrene er blevet udtyndet i årene efter den kolde krig, fordi de eksterne trusler forsvandt op i forestillingen om en 'evig' fred, som centerleder ved Forsvarsakademiet i Stockholm Fredrik Bynander har forklaret. […] Finland og New Zealand er små samfund, kendte og respekterede for relativt høj indflydelse i FN-systemet og andre internationale fora. De har mange venner og beundrere og næsten ingen fjender eller modstandere. De kan passende finde sammen i en koalition af villige, der i første fase af en global genopretning kan tale med de mellemstore magter som for eksempel Tyskland, Canada og Sydkorea om at få genstartet den nedfrosne tilstand mellem de tre aktører i verden, der vejer tungest: USA, Kina og EU.”
Politiken, s. 7 (30.04.2020)

Vi mangler stadig Italiens endelige svar på dansk tilbud om coronahjælp
Danmarks coronahjælp til Italien kan ikke bruges – eller kan den? Forsvarsministeriet mangler stadig et endeligt svar, men ministeriet bekræfter et foreløbigt nej til respiratorer. Det skriver Altinget. Udenrigsminister Jeppe Kofod var i første omgang tøvende med at sende hjælp til Italien, men meddelte 8. april, at Danmark ville tilbyde en hjælpepakke. I pressemeddelelsen stod der, at der ville blive igangsat videre dialog med Italien om den konkrete udmøntning af hjælpepakken. Italiens ambassade i Danmark skrev 9. april på Twitter, at de var taknemmelige over Danmarks bidrag, og at de værdsatte den danske solidaritet i et så vanskeligt øjeblik. Også formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, roste 14. april i en video på Twitter Danmark for at tilbyde Italien at sende respiratorer og et felthospital. Jan E. Jørgensen, Venstres EU-ordfører, har indkaldt udenrigsminister Jeppe Kofod til samråd i sagen. Jan E. Jørgensen siger: ”Det er dybt pinligt. Italien bad om hjælp, fordi de var fuldstændig i knæ, og folk døde som fluer. Danmark tilbød noget ubrugeligt juks og et gammelt telt.”
Altinget (30.04.2020)

Interne anliggender

Coronakrisen skubber til en ny dansk satsning i Europa efter Brexit
I en analyse på Altinget skriver Europa-analytiker Thomas Lauritzen blandt andet: ”Som vi alle har måttet sande på alskens uventede måder i den seneste tid, så kan verden ændre sig enormt meget på bare to måneder. Og når verden ændrer sig, så må vi andre følge med. Det gælder både for personer og for nationer. Den danske udenrigspolitik er også nødt til at tilpasse sig de store omvæltninger. Derfor arbejder regeringen og Udenrigsministeriet lige nu intenst på at finde ud af, hvad coronachokket bør have af konsekvenser for landets forhold til resten af kloden, ikke mindst til vores naboer her i Europa. […] Pandemien kommer ramlende med en hel serie eksistentielle spørgsmål på et tidspunkt, hvor Danmarks europapolitik i forvejen var på vej til en omfattende nytænkning på grund af Storbritanniens exit fra Den Europæiske Union. Det var svært nok inden covid-19.”
Altinget (30.04.2020)

Italiens hastigt voksende statsgæld er nedgraderet
Børsen skriver, at regeringen, for at forhindre snyd, tager et nyt værktøj i brug med låneordningen for moms, da de udelukker dømte skattesvindlere. Chefkonsulent Alexander Nepper siger: ”Vi kan godt forstå, at fællesskabet ikke har lyst til at redde selskaber med folk, der er blevet dømt for at snyde fællesskabet for fællesskabets penge. Og vi ser det som en helt naturlig forsvarsforanstaltning for at undgå misbrug med ordningen.” EU-Kommissionen skal godkende låneordningen i forhold til statsstøtteregler, men den ventes at træde i kraft den 5. maj.
Børsen, s. 15 (30.04.2020)

Tidligere dømte udelukkes fra statens nye coronalån
Børsen skriver, at regeringen, for at forhindre snyd, tager et nyt værktøj i brug med låneordningen for moms, da de udelukker dømte skattesvindlere. Chefkonsulent Alexander Nepper siger: ”Vi kan godt forstå, at fællesskabet ikke har lyst til at redde selskaber med folk, der er blevet dømt for at snyde fællesskabet for fællesskabets penge. Og vi ser det som en helt naturlig forsvarsforanstaltning for at undgå misbrug med ordningen.” EU-Kommissionen skal godkende låneordningen i forhold til statsstøtteregler, men den ventes at træde i kraft den 5. maj.
Børsen, s. 15 (30.04.2020)

Klima

Det er muligt at gøre godt gennem klimaaflad
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jakob Mathias Wichmann, partner og medstifter, The Footprint Firm, blandt andet: ”Selv om coronakrisen i disse dage fylder det meste i erhvervsmedierne, er og bliver klima og CO2 en kæmpe gamechanger for erhvervslivet de kommende år - nok den største. […] Kigger man på Danmarks klimaregnskab i perioden 2008-12, er det ifølge en analyse fra EU-Kommissionen kun sølle 5 procent af de danske kreditter, som fik det ”grønne” stempel, der betyder, at kreditterne med høj sandsynlighed har leveret den solgte CO2besparelse. Offsetting kan også medføre, at man udskyder vigtig regulering af visse sektorers direkte udledninger. Endelig er der et voksende marked for svindel. For eksempel købte Ørsted svindelkreditter fra en kemifabrik i Rusland, mens Aalborg Portland prøvede at sænke sit klimaaftryk med ukrainsk kul.”
Jyllands-Posten, s. 14 (30.04.2020)

Grøn omstilling kræver eftersyn af energilovgivning
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik Madsen og Flemming G. Nielsen, henholdsvis professor, DTU Compute og projektmedarbejder, Københavns Universitet - Det Juridiske Fakultet, blandt andet: ”De politiske ambitioner på klima- og energiområdet er blevet mere ambitiøse, og priser på vind- og solenergi er raslet ned. Det kræver et serviceeftersyn af energilovgivningen, der i vidt omfang er indrettet på fortidens politik og teknologi. I Smart Cities Accelerator (SCA) støttet af EU's program Interreg-ÖKS samt CITIES støttet af Innovationsfonden har vi undersøgt, hvilke lovgivningsmæssige ændringer der kan fremme reel grøn omstilling.”
Altinget (30.04.2020)

Landbrug

Aftale om udtagning skal have øje for ny EU-politik
I et debatindlæg på Altinget skriver Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening, blandt andet: ”Sidste års finanslovsaftale stiller os i udsigt, at der skal laves en politisk aftale om udmøntningen af 10 gange 200 millioner kroner til udtagning af kulstofrig landbrugsjord og omlægning til mere bæredygtig produktion. […] Det hedder i finanslovsaftalen, at forhandlingerne om udmøntning af de ti milliarder skal indledes i starten det nye år. Det skal ske samfundsøkonomisk ansvarligt - og det kræver nærmere overvejelser om, hvordan det så skal ske. Skal man køre på med at kompensere landmændene til en pris, der svarer til, hvad der er pantet i jorden? Ja, så når vi ikke langt med 10 gange 200 milioner kroner. Eller kan vi i stedet se på det som ét af de skridt, der skal tages på vej mod et nyt landbrugssystem hjulpet på vej med udformningen af EU's nye landbrugsstøtteordninger? Økologisk Landsforening er fortalere for det sidste, for det vil bringe os længere. […] Vi skal ikke kun tænke på de kulstofrige jorder som nogen, der går ud af landbruget. Det, vi drøfter, er, hvad der skal foregå på jorderne, og dermed ser Økologisk Landsforening dem fortsat som en del af landbruget og brikker i udformningen af EU's landbrugsstøtteordninger. […] Der er imidlertid ved at forplante sig en bredere accept af, at der skal sadles om. EU-Kommissionen er meget eksplicitte i dens oplæg til en europæisk grøn pagt, hvor der peges på behovet for at skabe grøn omstilling i landbruget og blandt andet belønne landbrugere for CO2-lagring i jorden, en væsentlig reduktion af brug af pesticider og antibiotika, og at der kommer mere økologi. Kommissionen peger på, at den primære årsag til tab af biodiversitet er den måde, vi bruger jorden på, og udnyttelsen af jordens ressourcer. Kommissionen vil også fremme kulstofrige økosystemer som led i biodiversitetsstrategien.”
Altinget (30.04.2020)

Migration

Presset på EUs grænser har forvandlet unionen fra et bløddyr til en skildpadde
I en kommentar i Berlingske skriver Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, blandt andet: ”I EU-ledernes selvopfattelse var EU først og fremmest et normdrevet samarbejde, hvilket også skulle afspejle sig udadtil. […] Det meste af dette gælder ikke længere. Den afgørende grund hertil er flygtninge- og migrantkrisen i 2015-16, da langt over en millioner flygtninge og migranter i ét ryk kunne overskride EUs ydre grænser uden, at EU kunne stille noget op. Her fandt de europæiske lande ud af, hvor sårbar en størrelse EU i virkeligheden var, hvis man vedblev med at satse på det normative som fundament for samarbejdet med andre lande uden for det europæiske. Tilmed kunne de mange flygtninge og migranter bevæge sig nogenlunde frit, hvorhen de ville, for de indre grænser i EU var blotlagt via Schengen-samarbejdet, som havde fjernet grænserne indadtil samtidig med, at grænserne udadtil kun i meget ringe grad var blevet styrket gennem en effektiv grænsekontrol. […] Græsk grænsepoliti var i 2020 i en helt anden forfatning end i 2015. Det skyldtes især hjælpen fra EU. Den nuværende formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, besøgte Grækenland i anledning af presset på grænsen. Hun udtalte i den anledning, at græsk grænsepoliti havde ageret som ”Europas skjold”. EU er ikke længere udelukkende et bløddyr i forhold til omverdenen. EU er blevet en skildpadde med et skjold. Det er da noget, som det er værd at skrive hjem om.”
Berlingske, s. 26 (30.04.2020)

Sundhed

EU mangler et beredskab mod fremtidens pandemier
I et debatindlæg på Altinget skriver Morten Løkkegaard (V), Søren Gade (V), Asger Christensen (V), Linea Søgaard-Lidell (V), Jan E. Jørgensen (V) og Eva Kjer Hansen (V), medlemmer af Europa-Parlamentet, EU-ordfører og formand for Folketingets Europaudvalg, blandt andet: ”Danmark og Europa står midt i en enorm sygdoms- og sundhedskrise. Hundrede tusind mennesker er foreløbigt døde her på kontinentet. Alligevel gik der uger, før vi så småt anede en fælles europæisk indsats for at bekæmpe corona-pandemien. Samarbejdet mellem landene har - mildt sagt - ikke været optimalt undervejs. […] Flere spørgsmål presser sig på: Kunne vi have bekæmpet smittespredningen bedre? Burde vi have haft mere koordination mellem landene? Og hvad skal raske danskere stille op, hvis de snart bliver nødt til at rejse ud i Europa igen for at passe deres arbejde? […] Venstre lancerer nu otte nye forslag til et EU-beredskab ved sygdoms-epidemier. […] Regeringen bør derfor ikke længere ignorere fakta: Venstre opfordrer kraftigt statsministeren til gå videre med vore forslagene og præsentere dem for resten af medlemslandene i EU. Hellere i dag end i morgen.” Altinget skriver yderligere, at Socialdemokratiets EU-ordfører Lars Aslan Rasmussen, henviser til, at der i EU allerede er igangsat initiativer på flere af de områder, Venstre ønsker at styrke. EU-Kommissionen og medlemslandene vil sammen blandt andet investere seks milliarder euro til et fælles beredskabslager af værnemidler samt et nødhjælpsinstrument, der blandt andet skal koordinere transport af patienter og udstyr i grænseområder. Den præmis køber Morten Løkkegaard dog ikke, for de initiativer, der er igangsat nu, er henvendt til den nuværende epidemi, mens Venstres forslag handler om eventuelt kommende sygdomsudfordringer.
Altinget (30.04.2020)

Udenrigspolitik

EU er mistænkt for at lade Kina påvirke ordlyd i kritisk rapport
Efter pres fra Kina er en EU-rapport om kinesisk misinformation og propaganda under coronapandemien måske blevet udvandet. Det skriver Politiken. I øjeblikket udspiller der sig en kamp om den sande corona-historie, og det er en kamp der foregår på de allerhøjeste nagler blandt toppolitikere og embedsmænd. EU viser nu tegn på at have bøjet sig under presset fra Kina. Derfor er EU's udenrigspolitiske chef, Joseph Borrell, kaldt i høring i parlamentet i dag. Flere medier har nemlig afsløret, at der er pillet dele ud af en rapport om Kina og Ruslands' brug af propaganda og misinformationer under coronapandemien - måske som følge af kinesiske henvendelser til EU-toppen. Professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet, Derek Beach, siger: ”Det her er et tydeligt tegn på, hvor skrøbelig en situation verden er i på nuværende tidspunkt. Verdensøkonomien er kollapset, USA er fuldstændig væk i smittede, og verden er derfor uden en leder. Derfor har man brug for Kina. ” Det mest bemærkelsesværdige, der er fjernet fra rapporten, er en formulering om Kinas 'globale misinformations-kampagne' med både 'åbne og skjulte midler' for at sløre sit ansvar for pandemien. Ligeledes er andre kritiske formuleringer i rapporten blevet nedtonet. Det er på den baggrund, at toppolitiker og formand for EU-parlamentets udenrigsudvalg Joseph Borrell skal stå skoleret over for sit udvalg torsdag og forklare, hvordan en rapport med så hård kritik af Kina kan ændre sig natten over. Både Socialdemokratiet og Venstre er opmærksomme på sagen og følger den med stor alvor. Christel Schaldemose (S) forklarer: ”Det er vores vigtigste opgave som medlemmer af Europa-Parlamentet at agere vagthund i en situation som denne. Vi forventer at få saglige og faglige svar, og jeg håber og forventer, at EU-Kommissionen vil sige, at der ikke er noget at komme efter.”
Politiken, s. 6 (30.04.2020)

Nye sprængfarlige spændinger mellem USA og Iran i Golfen
Jyllands-Posten skriver, at der igen er klammeri mellem USA og Iran efter nye episoder i Den Persiske Golf. Ifølge USA nærmede 11 hurtigbåde fra den iranske revolutionsgarde sig flere amerikanske krigsskibe i internationalt farvand tæt på det strategisk vigtige Hormuzstræde. Det har fået ordkrigen mellem Washington og Teheran til at blusse op. USA er også ved at skyde sig ind på Irans rumprogram. Ifølge udenrigsminister Mike Pompeo vil USA stille Iran til regnskab i FN for en nylig opsendelse af en militærsatellit i rummet. USA mener, at den anvendte teknologi også kan bruges til langtrækkende missiler med sprængladninger. Flere EU-lande, blandt andet Tyskland, erkender nu, at der er et hul i atomaftalen om missilprogrammet. Men alle forsøg på at få genoplivet aftalen er indtil videre slået fejl. Præsident Trump trak USA ud af aftalen i 2018 og har indført skrappe sanktioner. USA beskylder Iran for at være verdens største sponsor af terror og for at snyde med atomprogrammet. EU-landene har ikke kunnet kompensere for USA's sanktioner og derfor er Iran begyndt at trække sig ud af aftalen.
Jyllands-Posten, s. 19 (30.04.2020)

Økonomi

De baltiske lande er godt rustet til krisen
I en kommentar i Børsen skriver Jens Lundsgaard, bestyrelsesmedlem, EBRD, blandt andet: ”Coronakrisen kan sætte fokus på robuste forsyningskæder. Altså lidt mindre fokus på omkostninger og mere fokus sårbarhed overfor uforudsigelige begivenheder. Det kan give en ny konkurrencefordel for eksempelvis Estland, Letland og Litauen sammenlignet med Asien. De tre baltiske lande har allerede fået enorme indkomstløft fra økonomiske reformer og integrationen med Vesteuropa siden Berlinmurens fald. […] Ligesom de nordiske lande går de baltiske lande ind i coronakrisen med sunde økonomier og moderat private og offentlig gæld, så de er stærkt rustet til at imødegå krisen også finanspolitisk. […] Men på et væsentligt punkt står de baltiske lande svagt: De mangler en veludbygget finansiel sektor. Ligesom man globalt kan se kapitalflugt til sikre papirer i krisetider, så kan det være problematisk at have en finansiel sektor, der langt overvejende består af udenlandske banker. […] Blandt de 11 øst- og centraleuropæiske EU-lande er det kun Polen, som qua sin størrelse har kunnet skabe et reelt aktiemarked med en kapitalisering svarende til 50 procent af et års bnp. Letland må ”nøjes” med at have Valdis Dombrovskis, der som Kommissionens vicepræsident for økonomi og finansielle markeder præsenterede EU's bankpakke tirsdag.”
Børsen, s. 4 (30.04.2020)