Skip to main content
Europa-Kommissionens logo
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. januar 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 30. januar

Tophistorier

Europa-Parlamentet har godkendt Brexit-aftalen
Flere aviser skriver, at Europa-Parlamentet onsdag tog afsked med briterne, efter et stort flertal af europaparlamentarikerne stemte for skilsmisseaftalen mellem EU og briterne. Parlamentets formand, David Sassoli, læste resultatet op og straks derefter rejste hele salen sig op og gav sig til at synge den gamle skotske folkesang Auld Lang Syne, hvor de første strofer lyder: "Should auld acquaintance be forgot, and never brought to mind?" Det skete hånd i hånd, og europaparlamentarikerne dannede en lang kæde rundt i plenarsalen, og flere af de tilstedeværende fik våde øjne. "Det er meget svært at sige farvel. Det er for definitivt. Og derfor vil jeg - som mine andre kollegaer - sige: På gensyn," sagde David Sassoli ifølge Altinget. Jyllands-Posten skriver, at Nigel Farage nåede at komme med en sidste lille provokation, da han trak et lille Union Jack-flag frem, som fik hans partifæller til at rejse sig og de råbte hurra, klappede og viftede med små, britiske flag. Flag er dog forbudt i plenarsalen og derfor lød det hurtigt fra ordstyrer Mairead McGuinness: ”Pak jeres flag sammen. I er på vej ud. Og hvis I går ud nu, så tag flagene med jer. Farvel.” Flokken forlod jublende salen, og Farage råbte: ”Det var det - det hele er slut.” Brexit-delegationen gik i Mickey Mousebaren ved siden af salen og drak bajere indtil afstemningen, hvilket betød, at de missede mange af de øvrige talere, hvoraf adskillige håber på fremtidig genforening. Inden Farage forlod salen, havde han forklaret, hvorfor han mener, at det er godt, at Storbritannien nu er fri af alt fra EU-domstol og kommission til den fælles fiskeripolitik. ”Hvis vi ønsker frihandel, har vi ikke brug for disse institutioner. Vi elsker Europa. Vi hader bare Den Europæiske Union. Så simpelt er det. Jeg håber, at dette er begyndelsen på enden for dette projekt. Det er ikke bare udemokratisk - det er antidemokratisk,” sagde Farage. Efter Europa-Parlamentets godkendelse er det kun EU's ministerråd, der mangler formelt at godkende aftalen, hvilket forventes givet i en skriftlig godkendelse fredag. Politiken bringer et debatindlæg af Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet. Han skriver blandt andet: ”Jeg stemte i denne uge, sammen med et stort flertal i Europa-Parlamentet, ja til den Brexit-aftale, som EU har indgået med Storbritannien. Jeg ville ønske, det ikke var kommet hertil, for det er trist, at vores britiske venner forlader EU. Og for Danmark kan det både blive en økonomisk og en politisk nedtur. […] Brexit stiller store krav til os danskere. Vi må stå tidligt op om morgenen og smede nye alliancer. Det skal vi gøre vores bedste for. Men vi kommer til at savne Theresa Griffin og de andre briter.” Berlingske bringer et interview med Storbritanniens ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder. Ambassadøren ved godt, at Brexit giver store udfordringer, men han pointerer i samme åndedrag, at det også åbner mange muligheder, som både briter og danskere kan drage nytte af. ”Vi har vores fundamentale interesser og værdier, som binder os sammen. Det gælder respekten for et regelbaseret internationalt system, troen på frihandel, vores forsvar og sikkerhedsinteresser. Jeg har al mulig grund til at tro, at dette forsat vil være tilfældet,” siger Dominic Schroeder og fortsætter: ”Jeg respekterer danskernes synspunkt; selvfølgelig gør jeg det. Danmark er et land, som vi har et fantastisk godt forhold til, men faktum er, at vi forlader EU. Og selv om jeg vil respektere dette synspunkt, er det også at se tilbage. Nu er opgaven at fokusere på, hvordan vi kan arbejde sammen om de muligheder, som Brexit giver.” Dominic Schroeder vil ikke forholde sig til, hvad der sker, hvis en handelsaftale med EU ikke er på plads inden årets udgang.
Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 1, 15; Altinget; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 16-17 (30.01.2020)

Meget mere drama forude
Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: ”Den britiske Brexit-fløj vil holde fest på fredag, og EU-tilhængerne vil gå nedbøjede rundt, når Storbritannien efter masser af drama, et parlamentsvalg og i alt ti måneders udsættelse forlader den europæiske union. […] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt, at man i EU-systemet vil arbejde hurtigt for at finde enighed om et fælles mandat og komme i gang med forhandlingerne om en fremtidig handelsaftale. Der er ingen tid at spilde - store komplekse handelsaftaler tager som regel årevis at få i hus. […] EU-landene har formået at stå sammen over for briterne - indtil nu. Men i næste fase kommer alle særinteresserne frem i lyset, og sammenholdet kommer for alvor på prøve.” Politiken bringer en kronik af journalist og forfatter Lone Theils. Hun skriver blandt andet: ”Briterne får sig en overraskelse, hvis de tror, at de problemer, de før lagde skylden på EU for, forsvinder, når landet på fredag træder ud af unionen. Der venter svære tider - og svære valg. […] Allerede nu har finansminister Sajid Javid i Financial Times gjort det klart, at virksomheder, der gerne ser en tæt handelsaftale med EU, kan glemme alt om de drømme. Storbritannien skal ikke være en del af det indre marked, og landet bliver heller ikke en del af en toldunion. Med andre ord er et hårdt Brexit stadig en del af den britiske regerings strategi, og de vælgere, der stemte på Boris Johnson, fordi han lovede dem en bedre aftale, kan meget vel vågne op 1. januar 2021, når de nye vilkår træder i kraft, og indse, at den aftale aldrig rigtig blev til noget.” Børsen skriver, at Dansk Erhverv mener, at det er helt afgørende, at både varer og tjenester kommer til at indgå i en kommende handelsaftale mellem EU og Storbritannien. Sker det ikke, vil en betydelig del af Danmarks eksport til briterne være på spil. “Den nemmeste løsning er måske at tage varehandlen først og så gemme tjenesterne til en senere forhandling. Det er desværre det, vi hører på vandrørene, at man overvejer i EU-Kommissionen. Men betydningen for dansk økonomi vil være stor, så det er virkelig et afgørende flag, vi hejser her,” siger Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, ifølge Børsen. Børsen skriver også, at et stort flertal af topcheferne i de danske rederier forventer en negativ effekt af Brexit. EU's forhandlingsmandat ligger endnu ikke fast, men da der kun er 11 måneder til de vanskelige forhandlinger om en fremtidig handelsaftale, er der i Bruxelles spekulationer om, at EU-Kommissionens forhandlere vil prioritere at få en aftale om varehandlen i første omgang, mens tjenesteydelser som søtransport kan havne længere nede på listen. “Vi har en hel del i klemme. Storbritannien er et vigtigt marked, hvor der er stor aktivitet, ikke kun over grænsen, men også lokalt mellem britiske havne og offshore-projekter. Det handler i stigende grad om vindsektoren, men også om transport af olie, gas og mange andre varer,” siger Jacob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik og analyse i Danske Rederier og fortsætter: “Parterne står relativt stejlt over for hinanden. EU kræver lige markedsvilkår, mens briterne siger, at de ikke bare vil tage imod regler udefra. Selvom det burde være i alles interesse at få en aftale, så er det ikke en forhandling, der nødvendigvis kun styres af handelslogik. Det er også et stort politisk spil.” I en kronik i Børsen skriver Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv, og Lars Storr-Hansen, adm. direktør, Dansk Byggeri, blandt andet: ”Meget snart går forhandlere fra EU og Storbritannien i gang med at forhandle en endelig handelsaftale. Den britiske regering vil gerne have forhandlingerne afsluttet, så en ny aftale kan træde i kraft i 2021. Det giver kun ti måneder til at forhandle vanskelige emner, som normalt tager flere år. Derfor har flere talt for, at EU i første omgang går efter en hurtig aftale, som kun omfatter varer og ikke tjenesteydelser. Men det vil være skidt for dansk økonomi, da vores største eksport til Storbritannien netop er tjenesteydelser. […] Vi vil opfordre til, at den danske regering i den kommende tid arbejder målrettet for, at tjenester fra starten bliver en integreret del af frihandelsaftalen med briterne. Det er i Danmarks interesse.”
Børsen, s. 4, 26, 27; Politiken, s. 5 (30.01.2020)

Prioritede historier

Trumps plan er Netanyahus drøm, men den ligner et palæstinensisk mareridt
Politiken skriver, at tirsdag fremlagde USA's præsident, Donald Trump, en plan sammen med den israelske højreleder, Benjamin Netanyahu. Trump har rigtig mange krav til Palæstina, blandt andet at staten skal underkaste sig israelsk magt og lade sig splitte af israelske bosættelser og korridorer. ”Vi er her ikke for at belære - vi er her ikke for at fortælle andre, hvordan de skal leve, hvad de skal gøre, hvem de skal være, eller hvordan de skal bede. I stedet er vi her for at tilbyde et partnerskab - baseret på fælles interesser og værdier - for at opnå en bedre fremtid for os alle,” sagde Trump ifølge Politiken. I en erklæring på nettet siger den palæstinensiske politiker Hanan Ashrawi, at Trumps plan er en aftale mellem USA og Israel, ikke en fredsaftale og Jess Smith, direktør i den amerikanske pro-israelske lobbyorganisation for forsoning, J Street, mener, at Trumps hold i realiteten har fremlagt en plan for permanent besættelse og endeløs konflikt. Berlingske bringer en analyse af korrespondent Carolina Kamil. Hun skriver blandt andet: ”Det mest bemærkelsesværdige ved den amerikanske præsident, Donald Trumps, længe ventede Israel-Palæstina-plan var ikke indholdet. Det var heller ikke den begejstrede israelske modtagelse eller palæstinensernes forudsigelige blanke afvisning. Det mest bemærkelsesværdige var reaktionen fra resten af regionen, der groft sagt kan koges ned til to ord: resignation og ligegyldighed. […] Men ingen syntes at sætte reel politisk, økonomisk eller militær kapital ind på dagsordenen. […] Forklaringen kan være, at de har læst skriften på væggen: at Israel allerede - hvad end FN, EU-landene eller de arabiske naboer bjæffer i erklæringer - langsomt, men sikkert er ved at annektere bosættelserne på Vestbredden og dermed udhule enhver drøm om en tostatsløsning efter 1967-grænserne. […] Premierminister Benjamin Netanyahu har da heller ikke til sinds at afvente ”den massive støtte” fra naboerne, som præsident Trump havde stillet i udsigt. Den lunkne kritik var grønt lys nok og allerede på søndag vil Netanyahu bede parlamentet om at godkende sin plan om at annektere dele af Vestbredden.” Information skriver blandt andet i sin leder: ”Efter tre års tilløb præsenterede præsident Trump omsider sin såkaldte ”århundredets handel”, planen for løsning af den israelsk-palæstinensiske konflikt. […] Hvis PA ikke har bidt al skam i sig og ædt Trumps diktat om senest fire år, kan Israel - er den underforståede trussel - med amerikansk støtte annektere hele Vestbredden til sidste oliventræ - selvfølgelig forudsat at Trump genvælges til en ny periode. […] Selv om PA-premierminister Mohammed Shtayyeh kan have en pointe i, at hensigten ”er at hjælpe Trump i hans rigsretssag og beskytte Benjamin Netanyahu mod en fængselsdom for korruption”, som han sagde til Al Jazeera, rækker perspektivet videre til en jødisk stat i hele det historiske Palæstina, hvor halvdelen af befolkningen vil være andenrangsborgere. Genvælges Trump i november, kan ingen forhindre et sådant scenarie. Ikke Rusland, ikke Kina, ikke EU og slet ingen arabisk regering.”
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 18; Information, s. 20 (30.01.2020)

Afsløring får Vestager til at åbne for indgreb mod Huawei
Flere aviser skriver, at en tysk regeringsrapport hævder, at techgiganten Huawei har samarbejdet med kinesiske agenter. ”Kinesiske virksomheder kan ikke anses for at være troværdige nok til at leve op til de standarder for sikkerhed, der behøves for at bygge et 5G-netværk,” skriver det tyske udenrigsministerium. Det er den tyske erhvervsavis Handelsblatt, der har fået indblik i det fortrolige dokument og rapporten bygger angiveligt på efterretningsmateriale, der er udleveret til Tyskland fra USA. Den kinesiske regering har skruet op for det diplomatiske pres for at sikre Huawei 5G-fodfæste i Europa og Kinas ambassadør i Tyskland har truet med ”konsekvenser”, muligvis for den tyske bileksport, hvis Huawei udelukkes fra 5G-udbud. Derudover lyder det fra en færøsk embedsmand, at Kinas ambassadør i Danmark har forsøgt at presse Færøerne til at vælge Huawei med trusler om at droppe en længe ventet handelsaftale. Den slags sager har nu fået EU til præsentere et længe ventet fælles udspil på området. Huawei er ikke nævnt ved navn, men anbefalingerne åbner op for, at højrisiko-leverandører fremover helt kan udelukkes fra følsomme dele af et netværk. Den danske vicepræsident for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, fremhævede i præsentationen den voksende risiko for digitalt magtmisbrug. ”Cybersikkerhedstrusler - herunder risikoen for indblanding fra ikke-EU-lande eller statsstøttede aktører - bliver stadig mere sofistikerede og udbredte,” sagde Margrethe Vestager ifølge Berlingske. I en kortfattet kommentar bød Huawei EU-initiativet velkommen og understregede, at virksomheden ”fortsat deltager i Europas 5G-udrulning”. Derudover afviste Huawei i skarpe vendinger rapporten i den tyske avis over for nyhedsbureauet Reuters.
Berlingske, s. 14; B.T., s. 13; Jyllands-Posten, s. 16 (30.01.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Derfor er europæisk mindsteløn en elendig idé
Børsen bringer en kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Århus Universitet. Han skriver blandt andet: ”Den nye kommissionsformand Ursula von der Leyen har gjort det til en af sine mærkesager at indføre en europæisk mindsteløn. Støttet af bl.a. Frankrig har hun argumenteret for, at det er det moralsk rigtige at gøre. Von der Leyens problem er dog, at en lovgivet mindsteløn kun gavner de få og skader de mange, især de svageste. […] Danske politikere bør bekæmpe forslagene om en europæisk minimumsløn, fordi de underminerer den danske model og introducerer politisk styring af arbejdsmarkedet. Men de bør i endnu højere grad bekæmpe dem med næb og klør, fordi en europæisk minimumsløn fungerer som en handelshindring mod fattigere EU-lande og rammer Europas svageste. Når man kender de økonomiske konsekvenser af forslaget, er det med andre ord dybt umoralsk.”
Børsen, s. 4 (30.01.2020)

Institutionelle anliggender

Det har EU-Kommissionen på programmet i 2020
I løbet af i år vil EU-Kommissionen præsentere mere end 80 initiativer. Tre af dem er en ny biodiversitetsstrategi, en europæisk mindsteløn og en ny aftale om migration og asyl. "Kommissionen er fast besluttet på at finde gode løsninger på borgernes krav om at tackle vores generationsmæssige udfordringer. Vi er fast besluttet på at gennemføre den europæiske grønne pagt og forbedre mulighederne for europæiske borgere og virksomheder i den digitale omstilling. Dette arbejdsprogram vil bidrage til at skabe en mere ambitiøs Union," udtaler kommissionsformand Ursula von der Leyen i en pressemeddelelse ifølge Altinget.
Altinget (30.01.2020)

Rådgiver: Eksplosion i emerging technologies kræver dansk handling
Altinget bringer et debatindlæg af juridisk rådgiver Anders Aaselund Høier, som blandt andet skriver: ”Der er sket en eksplosion i emerging technologies, som er teknologier, der over den næste årrække vil ændre samfundet fundamentalt. Men der tales meget lidt om herhjemme og i resten af Europa, hvilken enorm drivkraft teknologierne er, og hvordan de vil påvirke nationale interesser på en lang række politiske områder. […] Det amerikanske handelsministerium er i øjeblikket ved at analysere 14 konkrete emerging technologies for at vurdere, i hvilket omfang de er væsentlige for nationale sikkerhedsinteresser, og om yderligere eksportkontroltiltag derfor er nødvendige, for at de pågældende teknologier ikke ender hos forkerte slutbrugere. […] Ingen europæiske myndigheder er lige så langt, og EU-Kommissionen ses heller ikke at have taget skridt til holdninger, prioriteter eller strategi på området. […] Som den globale teknologileder er amerikansk national regulering bestemt ikke i EU's interesse, da det vil ramme europæiske virksomheder. Hvis EU ikke kridter skoene, vil det ikke være muligt at give et tilstrækkeligt modspil, når problemstillingerne tages op i de internationale regimer.”
Altinget (30.01.2020)

Interne anliggender

Ekspert: Regeringen bør fremlægge klimaberegninger
Altinget bringer et debatindlæg af Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som blandt andet skriver: ”Folketinget har behandlet og vedtaget finansloven uden at kunne få indsigt i beregninger bag de forventede klimareduktioner af finanslovens grønne initiativer, og journalister ved Altinget og andre medier har fået afslag på aktindsigt i beslutningsgrundlaget. […] Miljøoplysningsloven indeholder særlige regler for aktindsigt i sager, der handler om miljøoplysninger. […] EU-domstolen har truffet en række afgørelser, der fastlægger reglernes betydning. Domstolen har understreget, at reglernes formål er at give offentligheden reelle muligheder for at deltage i beslutningsprocessen for derved at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen. […] Miljøoplysningsloven henviser til EU-direktivet og offentlighedsloven, men det er vel at mærke den gamle offentlighedslov. Det ville være i åbenlys modstrid med EU-direktivet at henvise til de brede undtagelser i den nye offentlighedslov, så det blev opgivet. Miljøoplysningsloven bliver i praksis ofte helt overset. […] Offentlighed om prognoser og beregninger er det bedste værn mod, at der pyntes på forventede konsekvenser. Kan det mon tænkes, at statsministerens gode ord ved Folketingets åbning og Troels Lund Poulsens stærke kritik af lukkethed er tegn på, at de to store partier nu vil være med til at sikre offentlighed om faglige vurderinger, der indgår i beslutningsgrundlag?”
Altinget (30.01.2020)

Hastedebat om EU-budget: Partier fortsætter kritikken af regeringens linje
Regeringens mandat til forhandlinger i EU er endt til debat i folketingssalen, hvilket er sjældent set. Mødet onsdag var ikke nok for et flertal af folketingets partier, da de er så utilfredse med den linje, som regeringen har lagt op til, at de i første omgang har afvist at godkende forhandlingsmandatet. Især for Venstre, Radikale, SF og Alternativet er det vigtigt, at regeringen vil ændre sine prioriteringer i forhandlingerne således, at områder som klima og migration kommer til at fylde lige så meget som kravet om et budget på 1,00 procent af EU's bruttonationalindkomst og en dansk milliard-rabat. Planen er, at regeringens forhandlingsmandat aftales på plads under et lukket punkt på fredagsmødet i Europaudvalget. Den fungerende finansminister Morten Bødskov mener, at der er gode muligheder for, at regeringen snart er klar til at tage hul på forhandlingerne. "Det er klart, at vi jo er politiske partier, og at der er forskellige synspunkter, men jeg synes trods alt, at der tegner sig en klar linje hos et meget stort flertal: Punkt 1: EU-samarbejdet er vigtigt for Danmark. Punkt 2: De udfordringer, EU-samarbejdet står over for lige nu, er det afgørende, vi samles om. Vigtigheden af en offensiv klimaindsats; vigtigheden af, at vi sikrer, at EU bliver bedre til at håndtere migrationsstrømmene," sagde Morten Bødskov og tilføjede: "Punkt 3: Vi får fokus på, hvad det er for en rolle, EU også skal spille i verden som omdrejningspunkt for, hvad man vel kunne sige er en afbalanceret vækst, hvor man ikke bare rider af sted på den vilde markedsøkonomi, men kan tage de her hensyn ind i tilrettelæggelsen af vores fællesskab og dets samarbejde."
Altinget (30.01.2020)

Klima

Engelbrecht: Forbud mod benzin- og dieselbiler er helt afgørende
Altinget bringer et interview med transportminister Benny Engelbrecht (S). Hverken han eller regeringen har lagt sig fast på, hvor stor en reduktion transportsektoren skal bidrage med, men han tror på, at elbilernes helt store gennembrud venter lige om hjørnet. Benny Engelbrecht håber med EU's opbakning at kunne tvinge danske bilkøbere til at vælge diesel- og benzinbilen fra i 2030 og med en omlægning af bilafgifterne kan det hjælpe bilkøberne til frivilligt at træffe samme valg inden da. Derudover satser han på, at et dansk forbud vil kunne indføres som en undtagelse til direktivet ved at binde det op på, at Danmark kan blive et testland for den europæiske bilindustris kommende elektriske teknologier. "Det er et budskab, jeg har taget med til Bruxelles, hver gang jeg har været der. Og det vinder ret godt gehør. Derfor er vi godt i gang med at skabe alliancer på kryds og tværs af de europæiske lande. Men den slags ting tager tid," siger Benny Engelbrecht.
Altinget (30.01.2020)

Mennesker, organisationer og andre har klimakompenseret, men har oplevet, at det har været spildte kræfter
De seneste ugers afdækning af fusk med klimakompensation og tvivlsom klimakredit er blevet fulgt nøje af klimaminister Dan Jørgensen (S), som ser på det med meget stor alvor. ”Jeg synes, det er meget, meget bekymrende, dybt kritisabelt og skadeligt for klimakampen. Mennesker, organisationer og andre har klimakompenseret i god tro og af idealistiske årsager, men har oplevet, at det har været skønne spildte kræfter. Det kan måske demotivere til at gøre noget fremover. Så jeg betragter det med meget, meget stor alvor,” siger Dan Jørgensen ifølge Politiken. Flere partier i Folketinget foreslår, at Klimaministeriet tager affære ved at blåstemple private klimakompensationsprojekter, så borgerne bedre kan navigere i junglen af grønne projekter, men det afviser Dan Jørgensen dog og foreslår i stedet, at FN opretter et centralt register over verificerede private klimakompensationsprojekter, som forbrugerne kan stole på, hvis de eksempelvis ønsker at klimakompensere for en flyrejse til London. ”Jeg har nu sat mit embedsværk i gang med at undersøge og tage kontakt til EU for at finde ud af, hvordan man bedst kan arbejde for, at det kan blive til noget,” siger Dan Jørgensen.
Politiken, s. 4 (30.01.2020)

Vi er på vej mod afgrunden med dollartegn i øjnene
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Rasmus Nordqvist, politisk ordfører, ordfører for grøn omstilling og ny økonomi, Alternativet. Han skriver blandt andet: ”Det er desværre et udbredt argument, at det vil koste vækst at handle på klimakrisen. Men helt ærligt: Økonomisk vækst og kapitalisme er blevet en guldkalv. […] Vi har set EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens plan European Green Deal, som i stedet for at levere radikale og reelle løsningsforslag på klimakrisen på EU-niveau var endnu en vækststrategi med grøn staffage. Det sker også herhjemme. Vi har fået en klimalov og skal forhåbentligt snart forhandle en klimahandlingsplan. Men jeg har også allerede hørt flere sætninger over varianten ”det skal jo ikke koste arbejdspladser/ vækst/indsæt selv flere økonomiske parametre”. […] Vi vil have balance på tre bundlinjer i stedet for én - nemlig både den sociale, den grønne og den økonomiske. Tiden er kommet til økonomisk nytænkning, og det kræver mod. Det er ikke nemt. Men det er tid til at ryste posen og få innovationen tilbage i økonomien.”
Jyllands-Posten, s. 15 (30.01.2020)

Landbrug

Biavlere: Vi har brug for systematisk tilgang til at styrke biodiversiteten
Altinget bringer et debatindlæg af Bo Brebøl, bestyrelsesmedlem, Danmarks Biavlerforening. Han skriver blandt andet: ”Der er tydelige tegn på, at biodiversiteten er truet, men vi ved for lidt om, hvordan vi bedst gør en indsats, der virkelig gavner. Derfor er der behov for, at vi registrerer den hidtidige tilstand og de opnåede ændringer systematisk til brug for en løbende cost-benefit-analyse. […] Hvis landmændene skal udlægge mere natur eller drive jorden mere skånsomt, vil det kræve så kraftige virkemidler, at de ikke udelukkende kan findes på nationalt plan. Derfor er det glædeligt, at EU har åbnet nye muligheder for fordelingen af landbrugsstøtten. I begyndelsen var landbrugsstøtten således indrettet, at den fremmede produktionen. Det virkede så godt, at EU endte med overskud af landbrugsvarer. Derfor afkoblede man støtten, således at den i dag gives som et arealtilskud uden krav om særlig indsats. Tiden må nu være inde til at benytte en væsentlig del af støtten til at fremme natur og miljø, således at landmændene får økonomisk mulighed for at vende udviklingen.”
Altinget (30.01.2020)

Sikkerhedspolitik

Brexit kan blive en gevinst for begge parter
Når briterne på fredag forlader EU, så betyder det et farvel til omkring 25 procent af EU-landenes samlede militærbudget. Men det kan meget vel alligevel få begrænsede konsekvenser på forsvarsområdet, da EU's forsvarssamarbejde foregår på mellemstatsligt niveau. "Det betyder, at alle andre lande i verden - undtagen Danmark - kan deltage i EU-missioner. Også Storbritannien efter Brexit," fastslår Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa ifølge Altinget. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har søsat "European Intervention Initiative", hvor 10 lande, inklusiv Storbritannien og Danmark, er blevet inviteret til at deltage i et multilateralt samarbejde og han har ikke lagt skjul på, at initiativet blandt andet har til formål at holde Storbritannien knyttet til den europæiske sikkerhedspolitik. Derudover er formålet også at vise USA, at Europa et stykke hen ad vejen godt kan selv, hvilket Macron mener er et vigtigt signal, specielt efter at USA's præsident Donald Trump gentagne gange har skabt usikkerhed omkring USA's dedikation til Nato-samarbejdet.
Altinget (30.01.2020)

Sundhed

Lande er begyndt at evakuere deres borgere fra Wuhan
Den globale bekymring over coronavirussen er stor og nu er en lang stribe lande, herunder Danmark, begyndt at evakuere deres borgere. Flere flyselskaber lukker også ruter til Kina. Det skriver Jyllands-Posten. Senere på ugen ventes EU at sende mindst to fly afsted for at hente borgere fra 14 forskellige medlemslande hjem. To dage før Brexit har Storbritannien bedt EU om at hjælpe med at evakuere briter fra provinsen. Der er 18 danskere i Wuhan, hvoraf syv har bedt om hjælp til at komme hjem og derfor sender Udenrigsministeriet nu et hold ned til provinsen for at tage hånd om dem.
Jyllands-Posten, s. 16 (30.01.2020)

Detaljer

Publikationsdato
30. januar 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark