Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information31. maj 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 31. maj

Tophistorier

Italiensk kamikazekurs mod euroen er blot en af markedernes mange hovedpiner
Som det fremgår af flere store aviser i dag, så er finansmarkederne i uro, ikke mindst på grund af den italienske regeringskrise, der ifølge Jyllands-Posten er en trussel mod euro-samarbejdet. Berlingske fortæller, at det er den nye regerings valg af Paolo Savona som finansminister, som har skabt uro. Et valg som præsident Sergio Mattarella afviste, da han mener, et spørgsmål om at forlade euroen skal til debat. Paolo Savona er blandt andet medforfatter til en vejledning i at forlade euroen. Men som det fremgår af Kristeligt Dagblad, så risikerer præsidenten nu en rigsretssag på grund af sin indblanding. Selv om Femstjernebevægelsen og Lega nu siger, at det aldrig var deres dagsorden at forlade euroen, har begge partier flirtet åbenlyst med netop dette. Og det er forventeligt, at et nyvalg - der meget vel kan komme i løbet af sommeren - reelt vil ende som en folkeafstemning om ikke alene euroen men også Italiens medlemskab af EU. Men som det også fremgår af Berlingske, så er det netop et mareridt for EU, med italienernes flirten med drømmen om at indføre Liren igen, da det ganske enkelt ikke er juridisk muligt at sige nej til euroen og stadig være medlem af EU, ifølge EU-kommissionen. Det skyldes, at landet har sagt ja til alle de rettigheder og forpligtelser, der følger med EU-medlemskabet. Melder Italien sig ud af euroen, vil det være en krænkelse af EU’s fælles regler. I det tilfælde vil EU-Kommissionen ikke have andet valg end at hive Italien i retten for brud på EU’s fælles regler. Børsen og Politiken kan fortælle, at aktiemarkederne naturligt reagerer negativt på urolighederne og usikkerheden, og verdens største obligationsfond Pimco anbefaler da også, at investorer skal holde sig på sidelinjen, da den politiske usikkerhed betyder, at risikoen i Italien er stor, men afkastet lille.
Jyllands-Posten, s. 6; Berlingske, s. 18, 19; Børsen, s. 24-25, 30; MetroXpress, s.14; Kristeligt Dagblad, s. 10; Politiken, s. 7 (31.05.2018)

Prioritede historier

Regeringen blokerer højere europæiske energimål
Som det fremgår af Information og Børsen i dag, så ser der ud til at være uoverensstemmelse mellem regeringens ønske om at styrke den grønne førerposition, og virkeligheden, når den skal omsættes til handling. Et problem der ifølge Børsen vækker bekymring hos erhvervslivet. “Det kommer virkelig bag på os. Der må være tale om en fodfejl i forhold til mandatet. Vi synes, det er meget ærgerligt og meget besynderligt. Her var en gylden mulighed for at løfte ambitionsniveauet, og vi risikerer, at det skaber signalforvirring omkring Danmarks position, som bør være højere målsætninger,” siger Kim Nøhr Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos. Forud for de afsluttende forhandlinger med Europa-Parlamentet skulle Ministerrådet enes om et mål for energieffektivitet i Europa. Parlamentet ønsker et mål på 35 procent i 2030, og Rådet spillede oprindeligt ud med 27 procent. På mødet blev der givet mandat til at gå op til 30 procent, men 13 lande, herunder Sverige, Frankrig og Storbritannien, ønskede at gå endnu længere op. Noget overraskende placerede Danmark sig imidlertid i den anden halvdel, som ikke ville gå længere op end 30 procent. Samtidig kan Information fortælle, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin afslutningstale i onsdags fortalte, at regeringen vil gøre Danmark mere grønt, men at deres forslag til lempelser af elafgiften betyder en stigning i den årlige CO2-udledning på 400.000 ton. Oppositionspartierne roser dog statsministerens ord om klima, men mener dog også, der er plads til forbedringer. ”Statsministeren har skruet gevaldigt op for den grønne retorik. Det er helt tydeligt, at Venstre har opdaget, at det er noget, der optager danskerne - og at der er stemmer i det!” Sådan lød den radikale Martin Lidegaards umiddelbare reaktion på Lars Løkke Rasmussens (V) tale onsdag forud for Folketingets afslutningsdebat.
Børsen, s. 20, 22; Information, s. 1, 4, 5, 6, 7; Kristeligt Dagblad, s. 3 (31.05.2018)

Frihandelsaftale med USA

Europa vil næppe kunne afværge den truende handelskonflikt med Trump
Som det fremgår af Information i dag, så spidser situationen til i forholdet til USA, og deres indførelse af straftold på stål- og aluminiumsprodukter. Fredag udløber Donald Trumps forlængede ultimatum, men Europa har svært ved at navigere i de forskellige nationale interesser, skriver avisen. ”Trump bruger bevidst argumentet om den 'nationale sikkerhed' for straftolden. Ved at blande handels- og sikkerhedspolitik nedbryder han målrettet WTO's regler. Europæerne kan kun overbevise Trump om, at de er sande allierede og har fortjent USA's beskyttelse, hvis de køber amerikanske våben, som både opretholder den teknologiske afhængighed og mindsker det store amerikanske handelsunderskud”, siger Josef Braml, politolog og USA-ekspert ved tænketanken ECFR.
Information, s. 8-9 (31.05.2018)

Grundlæggende rettigheder

EU skal gå hårdere til medlemslande, der nægter kvinder retten til fri abort
Information bringer i dag et debatindlæg af Kira Peter-Hansen, Europa-Parlament-kandidat for SF. Hun skriver blandt andet: ”I fredags stemte det irske folk ja til at forkaste den del af dets abortlovgivning, som siden 1983 har umuliggjort adgangen til abort. Irlands premierminister har sidenhen udtalt, at afstemningen vil blive fulgt op af en ny abortlovgivning inden udgangen af dette år, der tillader abort op til 12. svangerskabsuge, sådan som vi kender det i Danmark. Det er jo godt. Men gennem de sidste par uger, hvor bølgerne er gået højt i Irland, har jeg ikke kunnet lade være med at undre mig over, hvor resten af Europa var i hele den her sag. Og hvor de ville have været, hvis udfaldet var blevet et nej. Samtidig stiller jeg mig dybt uforstående over for, at europæiske ledere og beslutningstagere i EU i flere år har accepteret, at Irland - og flere andre medlemslande - har frataget deres kvindelige dele af deres befolkninger retten til egne kroppe.”
Information, s. 16 (31.05.2018)

Institutionelle anliggender

Løkkegaard: EU-samarbejdet handler om danskernes tryghed
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, og han skriver blandt andet: ”International handel og økonomi sikrer vækst og arbejdspladser til danskerne. EU's indre marked sikrer fælles regler for beskyttelse af forbrugere og miljø. Europæisk politisamarbejde er med til at sikre den enkelte dansker mere tryghed i hjemmet. Fælles regler for at beskytte vores børn og familie, når teknologien har bragt verden hjem i dagligstuen. Internationalt klimasamarbejde, som sikrer, at vi efterlader en beboelig klode til vores børn og børnebørn. Det er alle områder, hvor Danmark ikke kan stå alene - og derfor ønsker vi i Venstre, at vores europæiske samarbejde skal prioritere netop de opgaver i den kommende periode.”
Altinget (31.05.2018)

Interne anliggender

Danskerne vil beholde EU-forbeholdene
Statsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at de danske EU-forbehold er skadelige for Danmark, og derfor satte han gang i en debat tidligere på måneden. Norstat har siden gennemført en måling for Altinget, og af den fremgår det, at kun 26 procent af danskerne vil være fuldt med i eurosamarbejdet, mens 60 procent siger nej tak. 24 procent vil gerne deltage i forsvarssamarbejdet mod 57 procent, der ikke vil. Og 32 procent vil gerne have Danmark fuldt med i rets- og politisamarbejdet mod 54 procent, der siger det modsatte. Resten er i tvivl. "Det viser helt tydeligt, at danskerne går op i, at beslutningerne ikke skal flyttes til Bruxelles, men bevares, så de kan ændres fra folketingsvalg til folketingsvalg. Og det er der desværre meget lidt respekt for blandt de EU-begejstrede partier,” siger Enhedslistens spidskandidat til europaparlamentsvalget, Nikolaj Villumsen.
Altinget (31.05.2018)

Klima

Debat om mikroplast: Glem engangsklude – den store synder er bilen
Altinget bringer i dag et debatindlæg af Johan Keller, aktiv i miljøbevægelsen Noah, som slår til lyd for at man også fokuserer på mikroplasten. Han skriver blandt andet: ”For Frankrig og en række afrikanske lande er engangsplastposer nu helt forbudt. Og EU-Kommissionen pønser på et par delforbud mod anvendelse af plast. Men hvad med mikroplasten, de små stykker plast på fra 0,001 til 5 millimeter? Hovedingrediensen i mikroplast er syntetiske såkaldte polymerer som er fremstillet af råolie, og som nedbrydes uendelig langsomt. Vi er alle fulde af mikroplast. Den menneskelige organisme sluger, hvad den spiser og drikker og beholder de mindste effekter - bittesmå plaststykker - rundt omkring i kroppen. Det gælder de fleste fødevarer som stammer fra naturkredsløbet. Og problemet er, at kroppen har svært ved at håndtere de små ingredienser, som placerer sig forskellige steder i kroppen og vil kunne medføre celledød og infektioner.”
Altinget (31.05.2018)

Kultur

EU-Kommissionen vil opruste på kulturområdet
I modsætning til Danmark, så lægger EU-Kommissionen op til at bruge flere penge på kulturen, fremgår det af Altinget i dag. Mens Danmark uden nogen sønderlig folkelig opstand år efter år skærer ned på kulturbudgetterne, så vil EU-Kommissionen øge budgetterne med 21,5 procent. "Kultur har altid været hjertet af det europæiske projekt. Det er det, der bringer folk sammen. Den kulturelle og kreative sektor har også en afgørende betydning for den økonomiske og sociale udvikling, og den gør det muligt at opbygge stærke internationale relationer," siger den ungarske kultur- og uddannelseskommissær, Tibor Navracsics.
Altinget (31.05.2018)

Migration

To dage efter heltekåring bliver stor gruppe migranter fjernet fra lejr i Paris
I Politiken kan man i dag læse, at præsident Emmanuel Macron, er i gang med en omfattende rydning af teltlejre for flygtninge og migranter i Paris. Lejrene opstår fordi der ikke er fundet plads til dem andre steder. Flygtningene samles i opsamlingslejre, hvor myndighederne undersøger deres juridiske status. De såkaldte dublines, migranter, som allerede er registreret i et andet EU-land, og som ifølge Dublin-aftalen skal tilbage til dette land, typisk Italien eller Grækenland, vil blive samlet i andre lejre med henblik på udvisning. Hurtig udvisning af illegale er også et tema på et EU-topmøde næste måned, men der er ingen nemme løsninger, erkender en central embedsmand i EU-Kommissionen over for Politiken.
Politiken, s. 6 (31.05.2018)

Miljø

Europa-Parlamentet vil fremskynde kilometerskat på kørsel
Altinget kan i dag fortælle, at EU-Parlamentet vil skærpe EU-Kommissionens udspil til fremtidens europæiske vejafgifter. På nuværende tidspunkt anvender ti lande, herunder Danmark og Sverige, et tidsbaseret system for, hvor meget lastbiler skal betale for brug af vejene, men det mener Europa-Parlamentet ikke, er effektivt nok. "Nu bevæger vi os i retning af at indføre principperne om, at brugeren og forureneren skal betale," siger den ansvarlige parlamentariker, Christine Revault d'Allones, fra den socialdemokratiske gruppe.
Altinget (31.05.2018)

Sundhed

Særregel sikrer færre tilsætningsstoffer
MetroXpress kan i dag fortælle, at danskerne fortsat kan glæde sig over mindre kræftfremkaldende nitrit i maden, end i resten af Europa, idet EU-Kommissionen netop har forlænget en EU-godkendt særlovgivning, som gør det muligt for Danmark at stille højere krav til fødevarers indhold af nitrit. ”Jeg synes bestemt, det er en sejr. Men jeg håber selvfølgelig på, at andre vil se på os som inspiration. For det er jo rart at have fælles europæiske regler, der sikrer en nogenlunde standard, men når den kan forbedres, så er det jo målet,” siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
MX-MetroXpress, s. 6- (31.05.2018)

Økonomi

1.342 kroner: Er skatteundvigelse stadig på menuen hos McDonalds?
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af Hannah Brejnholt Tranberg, skattepolitisk rådgiver hos Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun kigger på hvorvidt McDonalds stadig unddrager sig skat. Hun skriver blandt andet: ” Betaler McDonald's skat i Danmark og Europa - eller undviger fastfoodkæmpen skat gennem en kompliceret og uigennemskuelig selskabsstruktur? Vi kan se, at McDonald's i 2016 betalte symbolske 1.342 kroner i skat i Danmark, efter i mange år at have betalt et rundt nul. Og en ny rapport fra den Europæiske Fagforening for Offentligt Ansatte tyder på, at McDonald's fortsat er særdeles kreative i deres skattetænkning. McDonald's har i perioden 2009-2015 undveget skat for omkring ti milliarder kroner ved at etablere en selskabsstruktur med en lang række kendte skattely. Pengene er ført fra Danmark og andre lande gennem Luxembourg og stort set ubeskattede videre til andre skattely. Alle de mange tusinde McDonald's forretninger i Europa betaler royalties til hovedselskabet i Luxembourg, McD Europe Franchising Sàrl. Men grundet nogle særlige og lukrative aftaler med Luxembourg lykkedes det McDonald's at reducere selskabsskatten for dette selskab til 0,7 procent i 2015.”
Berlingske, s. 14 (31.05.2018)

Danske Universiteter: Dansk forskningssucces i EU straffes i Danmark
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Jesper Langergaard, direktør hos Danske Universiteter, hvor han undrer sig over, at forskning skal støttes mindre af Danmark, hvis de også støttes af EU. Han skriver blandt andet: ”For et par uger siden fejrede Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse, at Danmark har hentet 5,7 milliarder kroner til forskning fra EU siden 2014. De mange midler fra EU's store forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, er gået til 1.336 forskellige forskningsprojekter. Universiteterne og den øvrige uddannelsessektor tegner sig for over halvdelen af disse projekter. Målt per indbygger ligger Danmark på en europæisk 2. plads, når det gælder om at hjemtage forskningskroner fra EU. Det er en flot placering, og det er godt for Danmark. Der er dog en bagside af medaljen, som ikke blev fortalt i ministeriets pressemeddelelse. For sagen er den, at hver en krone til dansk forskning hentet fra Bruxelles resulterer i en krone mindre fra Christiansborg. Universiteterne er naturligvis ikke kun med i det europæiske forskningssamarbejde for pengenes skyld. Med EU-bevillingerne følger der et netværk af forskere og virksomheder i hele Europa. Det handler om kvalitet i forskningen, og det er i universitetsverdenen forbundet med stor prestige at modtage midler i hård europæisk konkurrence.”
Altinget (31.05.2018)

Kina giver balkanlande lommesmerter
Politiken bringer i dag et debatindlæg af redaktør, Flemming Ytzen, hvor han kigger på gældsproblemerne i Europas svageste økonomier, balkanlandene. Han skriver blandt andet: ”Advarslen var ikke til at tage fejl af, da Den Internationale Valutafond (IMF) i forrige uge løftede en pegefinger over for Montenegro, et af de lande på Balkan, der stræber efter at blive medlem af EU. IMF pointerede, at den unge statsdannelse risikerer at gå i knæ økonomisk under vægten af en voksende statslig gældsbyrde. Valutafondens advarsler går på, at Montenegros spinkle økonomi mangler den volumen, der skal til for at betale hurtigt af på finansieringen af den stort anlagte motorvej mellem den serbiske hovedstad, Beograd, og den montenegrinske havneby Bar. Kineserne er kreditrådgivere. I Bruxelles, Berlin og andre europæiske hovedstæder er der voksende bekymring over, om Kina vil bruge sin kolossale finansielle og industrielle vægt til at etablere sig politisk i et svagt hjørne af Europa for at fremme kinesisk økonomisk ekspansion.”
Politiken, s. 9 (31.05.2018)

Detaljer

Publikationsdato
31. maj 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark