Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. april 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 4. april

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: May har meget at vinde og mindre at tabe ved at samarbejde med Jeremy Corbyn
Flere af dagens aviser skriver om Brexit. Onsdag aften under en debat i Europa-Parlamentet sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Cluade Juncker, at Storbritannien stadig har en chance for at få en kort udskydelse af Brexit, men det kræver, at briterne godkender Brexit-aftalen med EU senest fredag næste uge. “Hvis ikke Underhuset har truffet en beslutning senest 12. april, vil en kort udsættelse ikke være mulig. At det ender med en afsked uden aftale 12. april, er blevet mere sandsynligt,” siger Juncker ifølge Børsen og fortsætter: “Jeg vil gøre alt for at undgå en kaotisk afsked med Storbritannien, og jeg forventer, at ledere i de øvrige EU-lande vil gøre det samme.” Politiken skriver, at den britiske premierminister tirsdag aften gik imod alle sine politiske instinkter, da hun inviterede Labour til forhandlingsbordet om Brexit. Nu er planen at gå efter et blødere Brexit. “Det er konsekvenserne for hendes parti over for konsekvenserne for hendes land, hun nu står over for. Men uanset hvor hun nu vender sig hen, splitter hun sit parti. Det er kun et spørgsmål om, hvordan og hvor stor splittelsen bliver,” siger Stuart Wilks-Heeg, leder af den politiske afdeling på University of Liverpool. Han peger på, at Corbyn, som tidligere gerne så Storbritannien forlade EU, nu går efter det blødest mulige Brexit. Labour vil have briterne med i en toldunion og i det indre marked, og hvis May og Corbyn ellers kan blive enige, og EU kan godkende det, kan en aftale ende med at blive stemt igennem parlamentet med Labour-stemmer.

Kristeligt Dagblad skriver også om gårsdagens forhandlignsmøde mellem den konservative premierminister, Theresa May og Labour-leder Jeremy Corbyn. “Der er et lille håb, og det er, fordi det er en så anderledes tilgang. Men de to parter har meget forskellige målsætninger. For mange konservative er Jeremy Corbyn fjenden, der kun er ude på at ødelægge landet. Og spørgsmålet er, om Labour er klar til at hjælpe regeringen. Labours mål er fortsat at vælte regeringen, og for mange er det vigtigere end at sikre Brexit," siger Simon Usherwood, der er vicedirektør i tænketanken UK in a Changing Europe (Storbritannien i et Europa under forandring). Under mødet bød Corbyn Mays nyfundne vilje til et kompromis velkommen, mens premierministeren slog på, at begge partier vil have en aftale om Brexit - en aftale, som stopper den frie bevægelighed fra EU ind i Storbritannien, og ikke mindst en aftale, der kan opnå flertal i parlamentet. Brexitminister Steve Barclay satte onsdag formiddag ord på situationen i Underhusets Brexit-komité. Han forklarede ifølge Jyllands-Posten, at spørgsmålet ikke er, om det ene eller andet udfald af Brexit er “tiltrækkende eller ej”. “Spørgsmålet er, hvad der vil være den mindst dårlige mulighed,” sagde han.

I en analyse i Information skriver Jakob llleborg, korrespondent i London, blandt andet: “Den britiske premierminister har som en bokser i tovene i månedsvis været presset op i et hjørne og har taget imod så mange slag, at det er et under, at hun stadig står på benene. Nu har hun valgt en højrisiko strategi. Samarbejdet med Labours leder, Jeremy Corbyn, vil med nogen sikkerhed gøre hende til et hadeobjekt og splitte hendes eget konservative parti. Det kan dog ende med, at hun får sin vilje, inden hun smækker med døren. […] Tænk, at vi skulle vente til langt inde i den forlængede spilletid, før den konservative premierminister indså, at hun ikke kan presse sin egen skilsmisseaftale gennem parlamentet. Samarbejdet med Jeremy Corbyn burde have været indledt, allerede efter at May mistede flertallet ved parlamentsvalget i 2017. Dengang stod det klart, at Brexit ikke kun ville blive et konservativt anliggende. Alligevel har premierministeren behandlet det som et sådant indtil nu.”
Kilder: Børsen, s. 26; Politiken, s. 7; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 8-9

Sikkerhedspolitik: Rusland forsøger at splitte, true og skræmme os - derfor er NATO vigtigere end nogensinde
Flere af dagens aviser skriver om NATO i forbindelse med dens 70 års fødselsdag. Kristeligt Dagblad skriver, at det ikke er stats- og regeringsledere, men derimod 29 udenrigsministre, som stik imod sædvanen samles i Washington for at markere militæralliancens jubilæum i dag. Stats- og regeringslederne venter helt til december med at fejre begivenheden, så stærkt svider mindet om panikstemningen ved NATO-ledernes seneste topmøde i Bruxelles sidste år, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, såede alvorlig tvivl om USA's fortsatte interesse for NATO, medmindre de europæiske lande bidrager til NATOs budget med to eller endog fire procent af deres bruttonationalindkomst. "Spørgsmålet om europæernes bidrag til Nato går helt tilbage til 1949 og er blevet diskuteret jævnligt i de seneste 70 år," siger Kristian Søby Kristensen, leder af center for militære studier ved Københavns Universitet. "Men det, der adskiller den nuværende debat fra de foregående, er, at Donald Trump har sat spørgsmålstegn ved, om NATO stadig er hovedhjørnestenen i USA's sikkerhedspolitik. Det har hidtil været en uantastet sandhed. At der kan rejses tvivl om det, har skabt en grundangst blandt de øvrige NATO-lande og kan udefra fortolkes som et svaghedstegn," mener Kristian Søby Kristensen. Han peger på, at spændinger og uenighed snarere har været reglen end undtagelsen i løbet af de seneste 70 år.

Leder i Kristeligt Dagblad skriver blandt andet: ”Det var den kolde krig og Sovjetunionens trussel mod Europa, der forenede i første omgang 12 lande på tværs af Atlanterhavet i et fælles forsvar mod det, man med rette frygtede. En ende fra øst, der – hvis ikke den blev mødt med beslutsomhed og overbevisende militær overmagt – kunne finde på at bevæge sig videre ind i Europa fra de østeuropæiske lande til Vesteuropa. […] Men i dag synes ringen sluttet, for med Putin i Kreml giver det atter mening at sikre grænsen mod øst. Rusland udgør den væsentligste trussel mod Danmark, der er helt afhængig af at indgå i den militære forsvarsalliance, NATO er. […] Alliancen har siden sin fødsel haft­ vokseværk, og det er et sikkert tegn på dens succes, at de østeuropæiske lande hurtigt e­ er Murens fald søgte i sikker havn hos NATO. Det 30. medlemsland, Nordmakedonien, bliver snart optaget. Men man må også erkende, at der er grænser for, hvor langt mod øst NATO kan gå for ikke at tirre Rusland unødigt. Her må man med andre midler forsøge at gøre Putin begribeligt, at han ikke skal annektere dele af sine nabolande.”

Claus Hjort Frederiksen, forsvarsminister, Venstre, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: ”Netop i dag, 4. april, kan vi markere NATOs 70 års jubilæum. Derfor vil jeg også på Kastellet være med til at fejre og højtideligholde, at vi har en alliance forankret i en fælles historie, fælles værdier og fælles ønsker for fremtiden. En forsvarsalliance, hvor vi står last og brast med hinanden. Hvis betydning i forhold til at sikre fred og understøtte udviklingen af den demokratiske verdensorden ganske enkelt ikke kan underdrives. […] Med alliancens musketér-ed om, at et angreb mod én allieret er et angreb mod hele alliancen, etablerede NATOs grundlæggere et forpligtende fællesskab, der i dag er garanten for vores velstand og sikkerhed. Og som muliggør, at vi også i Danmark kan leve vores liv i frihed. Før NATO var Europas historie præget af krige. Vi glemmer det nogle gange. […] NATO er rammen for Europas alliance med USA og Storbritannien. Det er en alliance og et værdifællesskab, som fortsat i mange år fremover vil være afgørende for Danmarks sikkerhed. Mere relevant end nogensinde. Som forsvarsminister lægger jeg stor vægt på, at Danmark i rammen af NATO løfter sin del af ansvaret for europæisk sikkerhed.”

Altinget bringer et debatindlæg af Anders Samuelsen, udenrigsminister, Liberal Alliance: ”Med NATO i ryggen har vi siden 1949 kunnet leve i fred og frihed i den vestlige verden. Så fredeligt har der været i Vesteuropa siden Den Kolde Krigs afslutning, at vi måske er kommet til at tage vores sikkerhed lidt for givet. […] Jeg har som udenrigsminister arbejdet for, at Danmark fører en resolut udenrigspolitik og lader vores stemme høre, når der skal træffes beslutninger på den internationale scene. Det skal også gælde i NATO, hvor vi skal yde vores, og hvor vi skal stille op militært, når det er nødvendigt - som det har været fra Baltikum over Østersøen til Irak og Afghanistan. Vi må for alt i verden ikke forfalde til tidligere tiders katastrofale fodnotepolitik. Det er ikke i Danmarks interesse at gemme sig og bare lade verden gå sin gang,” skriver Samuelsen blandt andet.
Kilde: Berlingske, s. 28-29; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5, 10; Altinget

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Frankrig bremser EU-forhandlinger med USA
Frankrig vil fortsat ikke godkende det udkast, som de øvrige medlemslande er nået frem til, og derfor kan EU-Kommission ikke få det nødvendige forhandlingsmandat fra medlemslandene til at starte forhandlingerne om bedre handelsvilkår mellem EU og USA. Det skriver Børsen. Amerikanerne vil gerne udvide forhandlingerne, så det foruden at reducere toldbarrierer på industrielle varer og ensrette regulering i flere sektorer også inkluderer landbruget og fødevaresektoren. EU-Kommissionen har hidtil afvist, og Frankrig vil strække sig langt for at sikre, at Kommissionen holder den kurs. Ifølge Børsens oplysninger ønsker franskmændene at tilføje en annullering af det gamle mandat til den transatlantiske handelsaftale TTIP, fordi det gamle mandat inkluderede landbrug. 11. April mødes ambassadørerne igen, og det ventes, at EU's fiskeri- og landbrugsministre vil vedtage en kompromistekst 15. april, hvis altså Frankrig enten giver sig eller får sin vilje. At forhandlingerne ikke er startet er alvorlig, understreger flere danske erhvervsorganisationer. "Det er da bekymrende. Vi ville hellere være i den situation, at forhandlingerne var startet. Vi ved godt, det er svært, og jeg forstår godt den franske logik, men vi vil til enhver tid foretrække at sidde ved forhandlingsbordet frem for det modsatte, der kan være med at til at eskalere told og andre handelshindringer, der er til skade for både USA og EU," siger Kenneth Lindharth Madsen, handelspolitisk chef hos Landbrug & Fødevarer.

Hakon Redder, udenrigsredaktør, skriver i en analyse blandt andet: ”I midten af februar fik Trump fra handelsministeriet en analyse af sammenhængen mellem USA's bilimport og den sikkerhedspolitiske trussel. Og de mange Mercedes'er og Porscher. Trump har 90 dage til at agere på sin trussel om en told på 25 pct. Indtil da er den ikke-offentliggjorte rapport en tidsindstillet bombe under især tysk bilindustri. Det er derfor EU's handelskommissær, Cecilia Malström, så gerne vil i gang med at forhandle en handelsaftale med USA. For at kunne stille Trump i udsigt, at f.eks. EU's told på amerikanske biler, der er højere end USA's tilsvarende told, kan reduceres. Men billedet kompliceres af handelskrigen mellem USA og Kina. […] Hvis Trump og præsident Xi slutter fred om få uger, får Trump så brug for en ny ekstern fjende til at holde op foran sine vælgere? I givet fald står EU først i køen. Eller er USA's økonomi trods fortsat mange positive signaler så meget på vej ned i tempo, at Trump vil vælge at tro på, at genopblussen af en handelskrig med EU har økonomiske omkostninger, der vil skade hans valgkampagne inden 2020?”
Kilder: Børsen, s. 1, 26-27

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Kommissionen vil skrue bissen på over for EU's problembørn
EU-Kommissionen har sat gang i en omfattende debat, der i juni 2019 skal munde ud i en række anbefalinger til, hvordan EU kan stoppe angrebet på de uafhængige retssystemer, som hærger i blandt andet Polen, Ungarn og Rumænien, skriver Altinget. De gode råd skal komme fra EU's medlemslande, Europa-Parlamentet og de europæiske civilsamfundsorganisationer. Ved et pressemøde onsdag sagde EU-Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans: “Det handler om vores fundamentale rettigheder. Det handler om, 'hvem vi er.' Vi er nødt til at kunne stole på vores retssystemer. Det er altafgørende for det indre marked, vores investeringer på tværs af landegrænser og det juridiske samarbejde i hele Unionen.” I forbindelse med onsdagens pressemøde kom det også frem, at EU-Kommissionen har åbnet en ny såkaldt traktatbrudsprocedure mod Polen.
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Dagpengedrama i EU ser ud til at ende uden slutning
Altinget skriver, at i fredags blokerede Danmark og en række andre lande for den aftale, formandskabet havde indgået på deres vegne med EU-Parlamentet om koordinering af social sikring på tværs af grænserne. Opdateringen af reglerne for vandrende EU-borgeres pensioner, børnepenge, sygesikring med mere, der i Danmark mest er blevet kendt for at give hurtigere adgang til danske dagpenge for EU-borgere og forlænge den periode, dagpenge kan tages ud af landet, blev nemlig ikke bare blokeret af lande som Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, der frygter for adgang til deres velfærdssystemer. Også østlande som Ungarn, Polen og Tjekkiet valgte at træde på bremsen, fordi de omvendt mener, at der indføres for mange restriktioner på den frie bevægelighed. Dermed er der ikke nogen åbenlys måde at få parterne til at mødes, som ikke også samtidig ødelægger det skrøbelige kompromis, som formandskabet har indgået med deres medlovgivere i Europa-Parlamentet. Rumænerne prøver stadig at få landene til at rykke sig, men chancerne for, at det kan nås og derefter forhandles på plads med Parlamentet her på falderebet, inden de folkevalgte lukker ned forud for EU-valgkampen i midten af april, er virkelig små. Dermed er forslaget formodentlig udskudt på ubestemt tid.
Kilde: Altinget

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Forsinkelser kan koste Femern-forbindelse milliardstøtte fra EU
Altinget skriver, at EU bevilligede over fire milliarder kroner til byggeriet af en tunnel under Fermen Bæltet. Men det er nu usikkert, om Danmark får fuld glæde af milliarderne, da den oprindelige EU-bevilling fra 2015 skulle udmøntes inden udgangen af 2019, i takt med at byggeriet skred frem. Den deadline er siden forlænget med et år, efter den afgørende tyske myndighedsgodkendelse af projektet har trukket i langdrag. Ved årsskiftet kom godkendelsen endelig. Men inden det er lykkedes at få sat så meget som en spade i jorden, truer en retssag om den tyske myndighedsgodkendelse nu med at blokere byggeriet på tysk side indtil 2021. Tidspresset for at få udnyttet så meget af EU-støtten som muligt spillede derfor en væsentlig rolle, da partierne bag Femern-forliget i sidste uge besluttede at give grønt lys til at påbegynde anlægsarbejde på Lolland. Af den politiske aftale om at igangsætte byggeri på dansk jord fremgår det da også, at de konkrete projekter vil sikre, at Danmark får udnyttet "en væsentlig del" af de 4,4 milliarder kroner i EU-støtte. Samlet set forventes projekterne at koste omkring seks milliarder kroner. Men da EU-støtten udgør 20 procent af anlægsudgifterne, oplyser Transportministeriet, at sidste uges aftale kun vil kunne udløse EU-støtte for op mod 1,5 milliarder kroner. For at udnytte de resterende to-tredjedele på knap tre milliarder støttekroner kræves der tilstrækkelig fremdrift i byggeri for yderligere mindst 15 milliarder kroner. Allerede i februar 2016 såede Femern Bælt A/S i en analyse tvivl om realismen i at få udnyttet den tildelte EU-støtte fuldt ud. Den gang var ambitionen, at det kunne opnås med intensiv anlægsaktivitet i 2017 til 2019.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Danmark er blandt de mindst Brexit-sårbare
Jyllands-Posten skriver, at kreditvurderingskoncernen S&P Global Ratings offentliggjorde den 9. juni 2016 - to uger før folkeafstemningen - et Brexit Sensitivity Index, der målte en snes EU- og EØS-landes følsomhed på områder som migration, investeringer, eksport og finansiel eksponering. Koncernen har nu, der tidligere hed Standard & Poor's, udarbejdet et nyt "Brexit Følsomheds Indeks", og det viser, at 9 af de 10 lande, der var mest udsatte i 2016, fortsat er det i dag. Indekset viser blandt andet at Holland de forløbne tre år er rykket fire pladser op, og nu er det tredjemest Brexit-følsomme land. Danmark ligger som nr. 11 blandt de 21 lande side om side med Tyskland. Norge er som nr. 9 det mest Brexit-følsomme land i Norden, men her snyder opgørelsen lidt, da placeringen på top-10-listen i al væsentligt skyldes den norske eksport af naturgas til Storbritannien. Trækker man energi ud af ligningen, er Danmark det mest Brexit-følsomme land i Norden, da Sverige ligger på en plads som nr. 13 og Finland nede som nr. 21 af de 21 lande, der indgår i indekset. “Følsomheden skyldes fortrinsvis risiko for en svækkelse af pundet, hvis Storbritannien den 12. april må forlade EU gennem en såkaldt hård Brexit. En sådan udvikling vil svække konkurrenceevnen hos eksporttunge lande som Danmark og Sverige,” konstaterer Frank Gill, seniordirektør i S&P Global Ratings. S&P Global Ratings understreger, at Brexit Sensitivity Index ikke afspejler de potentielle politiske eller markedsmæssige efterchok af Brexit.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 12-13

Det digitale indre marked: Brancheforening for blockchain lanceres med dansk repræsentant
EU-Kommission skriver i en pressemeddelelse ifølge Altinget, at de 3. april lancerer International Association of Trusted Blockchain Applications (INATBA), som har til formål at bringe industri, start-ups, SMV'er, politikere, organisationer og civilsamfund sammen for at støtte blockchain og Distributed Ledger Technology (DLT) til at blive mere almindeligt og større i flere sektorer. Til lanceringen af INATBA vil kommissæren for digital økonomi og samfund, Mariya Gabriel blandt andre afholde tale.
Kilde: Altinget, onsdag

Handel: Når WTO sander til, bør vi bruge EU mere
Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, international handel, Dansk Erhverv, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: ”Verdenshandelsorganisationen WTO er i dyb krise. […] Ét er, at medlemslandene hverken kan blive enige om at modernisere eksisterende WTO-regler eller indgå nye aftaler om f.eks. e-handel, liberalisering af servicehandel eller om statsstyrede handelsvirksomheder. Noget andet er, at USA som det toneangivende medlem i dag direkte saboterer WTO's evne til at bilægge handelskonflikter. […] Gode kræfter såsom EU, Canada, Australien, Schweiz m.fl. arbejder på højtryk for at bringe WTO ud af dødvandet med fornuftige reformforslag. De gode intentioner fører imidlertid ikke noget med sig, så længe USA og delvist Kina fastholder deres lidet konstruktive positioner. […] Set fra vores stol i Dansk Erhverv er det afgørende, at den danske regering ikke sidder med hænderne i skødet, men begynder at presse på i EU, for at EU-Kommissionen kommer til at spille en anderledes robust rolle i WTO's fravær til gavn for europæiske virksomheder over for EU's handelspartnere. Adgangen for danske virksomheder til eksportmarkederne uden for Europaleverer et vigtigt vækstbidrag til dansk økonomi. Ligesom det er tilfældet for andre EU-lande. Derfor bør EU-Kommissionen blive en mere proaktiv og direkte samarbejdspartner for europæiske virksomheder ude på eksportmarkederne.”
Kilde: Børsen, s. 4

Det digitale indre marked: Facebooks hykleri
Politikens leder skriver: “Der er ingen grund til at tro, at Mark Zuckerberg pludselig er kommet på bedre tanker. I årevis har han nægtet ethvert ansvar for indhold bragt på Facebook. […] Vi taler om en mand, der har ladet politiske kampagner for Brexit og Trump misbruge millioner af brugeres personlige oplysninger. Han har tilbageholdt oplysninger over for den amerikanske Kongres om sin konkrete viden om russernes påvirkning af det amerikanske præsidentvalg. Og han har ladet militærregimet Myanmar bruge Facebook som nyttigt redskab til massakren på rohingyaer. […] Heldigvis er tålmodigheden med Facebook - og andre techgiganter - langt om længe ved at være opbrugt i både USA, Europa og Australien og New Zealand. […] I EU er der netop indgået forlig om et nyt regelsæt, der langt om længe gør techgiganterne ansvarlige for indhold offentliggjort i strid med ophavsretten. Det manglede bare.”
Kilde: Politiken, s. 1

Finansielle anliggender: Smilet er vendt tilbage i Kina
Peter Lundgreen, direktør fra det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital, skriver i en risikokommentar i Jyllands-Posten blandt andet: ”Optimismen synes at være vendt tilbage i kinesiske virksomheder. Den positive stemning har på det seneste også fundet vej til de globale aktiemarkeder. […] Min opfattelse af forbrugerne i eurozonen er også generelt, at de hænger pænt i. Sågar er den årlige ændring i detailsalget endda let stigende for hele eurozonen og nåede 2,8 pct. i februar, hvilket er det højeste niveau gennem længere tid. Det er ikke sprudlende, men når Den Europæiske Centralbank (ECB) skal vurdere rigets tilstand, så er det mere med fokus på erhvervsvirksomheder, specielt industrien, og den finansielle sektor i Sydeuropa. ECB er mere end villig til at øge brugen af de monetære værktøjer igen, men jeg argumenterer, at det ikke hjælper erhvervslivet og væksten i nævneværdig grad. Tilbage er så, at den billige og rigelige likviditet holder den sydeuropæiske finanssektor oven vande, så man undgår en ny krise lige nu, men heller ikke dette giver fornyet økonomisk stabilitet i eurozonen.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Institutionelle anliggender: To måneder før EP-valget har DF endnu ikke besluttet, om de vil samarbejde med Le Pen
Den hidtidige magtalliance mellem Europa-Parlamentets største grupper står til at miste sit flertal med valget i maj, og dermed kan en supergruppe på højrefløjen for første gang nogensinde blive en reel magtfaktor i EU, skriver Information. Ifølge Peter Kofod, Dansk Folkepartis spidskandidat til valget, vil DF gerne være med i en større gruppe. Men her mindre end to måneder før valget, har han og DF endnu ikke lagt sig fast på, hvilke partier de kan samarbejde med og hvilke de ikke vil indgå i en gruppe med. ”Vores egen forventning er to mandater. Andre partier i Europa vil jo komme derned med måske 20 mandater - i Legas tilfælde bliver det måske næsten 30 mandater. Så vi er bare dværgene i det der puslespil,” siger Kofod. Nogle af de partier, som Peter Kofod gerne vil danne gruppe med, er netop italienske Lega, som i øjeblikket er i gruppen ENF sammen med Le Pens Rassemblement National. Hvis Dansk Folkeparti sammen med andre højrenationalister formår at få reel indflydelse i parlamentet, skal den bruges til at styrke grænsekontrollen ved EU's ydre grænser, siger Peter Kofod. Det er det eneste, Peter Kofod synes, EU er godt for. ”Jeg vil have lukkede grænser. Der skal være kontrol, der skal være hegn, der skal være pigtråd. Skibe skal trækkes tilbage til udgangspunktet i Afrika, kontrol på havet, hegn på landjorden. Jeg vil have hele pakken,” siger Peter Kofod.
Kilde: Information, s. 4-5

Finansielle anliggender: Skatterådgivere skal indberette mistanke om skattesnyd
Information bringer et debatindlæg af Michael Eriksen, elektroniktekniker og frivillig i Oxfam Ibis. Han skriver blandt andet: ”Alt tyder på, at både jurister, revisorer og skatterådgivere er dybt engageret i kriminel eller stærkt uetisk skatteplanlægning. Vi så det ved den helt groteske historie om svindel med tilbagebetaling af udbytteskat, hvor kendte banker og advokater havde en helt central rolle i skattefidusen, som kostede EU-landene mindst 410 mia. kr. Derfor er det underligt, at ingen i debatten om bekæmpelse af skattesnyd har nævnt, at EU i marts 2018 vedtog en indberetningspligt for rådgivere ved mistænkelige skattearrangementer. Direktivet indeholder et temmelig detaljeret katalog over, hvad EU og regeringerne betragter som mistænkelig skatteadfærd og slår fast, at selskaberne ikke blot skal følge lovens bogstav, men også lovens ånd og hensigt. […] EU-Rådet ser dette direktiv 2011/16/EU som et led i bekæmpelsen af aggressiv skatteplanlægning. Og med beskrivelserne af de såkaldte kendetegn i direktivets bilag 4, gives der en ret klar beskrivelse af, hvad der skal indberettes til de respektive regeringer som mistænkelig skatteadfærd. Denne indberetningspligt træder i kraft den 1. juli 2020, og EU-landene pålægges at implementere nationale regler inden den 31. december 2019.”
Kilde: Information, s. 15

Retlige anliggender: Et udvalg i EU vil bestemme hvad der er en rigtig pølse
Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: ”Med direktiver, forordninger og påbud om alt fra indhold, størrelse og selv navnet på mine madvarer spreder EU sine fangearme i mit private hjem. Ja, du hørt rigtigt. Et ud udvalg i EU har gudhjælpemig fundet på, at de vil bestemme, hvad der er en 'rigtig pølse'. Samtidig har de bureaukratiske bordherrer afgjort, hvad der i hvert fald ikke må kaldes for en pølse. Grøntsager er no-go, og danske butikker skal måske snart i gang med at fjerne 'forkerte' pølser fra kølediske over hele landet. Producerne må bøje nakken, mens vi andre bare skal rette ind og spise op. Eller hvad? EU-Parlamentsvalget 26. maj er en oplagt anledning til at spørge os selv og hinanden, om vi virkelig ønsker mere eller mindre af den slags detailstyring af vores hverdag. […] Harmoniseret lovgivning på fødevareområdet har allerede nu kedelige konsekvenser for vores tryghed. EU-regler betyder eksempelvis, at Danmark skal give det røde Ø-økomærke til æbler og æg fra andre EU-lande, selvom de ikke lever op til samme krav som de danskproducerede. Derfor mener jeg ikke, at EU skal lave bordplanen eller bestemme ingredienserne, når vi mødes med vores kære. Det kan vi gøre bedre selv.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Institutionelle anliggender: Myndigheder skal forklare EU om vildsvinehegn
EU-Kommissionen har bedt om en forklaring vedrørende vildsvinehegnet fra de danske myndigheder. Det skiver Berlingske. Myndighederne skal komme med en ”detaljeret vurdering” af vildsvinehegnet, der er under opførelse ved grænsen til Tyskland, og som skal bekæmpe afrikansk svinepest. EU-Kommissionen stiller sig dog skeptisk over for, om hegnet udgør et effektivt værn mod den frygtede svinesygdom.
Kilde: Berlingske, s. 18

Retlige anliggender: EU åbner ny sag mod Polen om dommere
EU-Kommissionen mener, at en ny polsk lov, der åbner for disciplinære undersøgelser af kritiske dommere og i sidste ende sanktioner, undergraver domstolenes uafhængighed. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Kommissionen skriver i en åbningsskrivelse til Polen, det første skrift i en sag om traktatbrud, at dommerne ikke er godt nok beskyttet mod politisk kontrol. De polske dommere, som har ytret sig i den offentlige debat om omstridte retsreformer, har ifølge EU-kommissær Frans Timmermans været udsat for disciplinære undersøgelser. Det kan påvirke dommerne og deres handlinger, mener EU-kommissæren.
Kilder: Berlingske, s. 8; Jyllands-Posten, s. 11

Handel: Trump-effekten: EU omfavner Kina
I Signatur i Politiken skriver Flemming Ytzen blandt andet: ”Næste uges topmøde mellem EU og Kina vil forhåbentlig give os mange flere detaljer, men det store billede står klart: Huawei-software eller ej, de betydende europæiske økonomier er parat til at blive partnere i Kinas gigantiske kompleks af silkevejsprojekter, kendt som Belt and Road. […] Det afgørende øjeblik under sidste uges møder mellem den kinesiske parti- og statschef Xi Jinping og Frankrigs præsident Macron, Tysklands Merkel og EU-chef Jean-Claude Juncker kom, da Macron udtalte følgende: “Ved fælles vilje kan vi undgå nye handelskonflikter og isolationistisk politik”. Fulgt op af Merkels beskrivelse af silkevejskonceptet som udtryk for 'samspil, forbundethed og gensidig afhængighed', men med den nødvendige tilføjelse, at Kina skal give flere indrømmelser i form af europæisk adgang til det kinesiske marked. I umiddelbart forlængelse af topmødet blev det Italien, som blev det første G7land til at indgå en aftale om partnerskab i silkevejskonceptet. Men lignende rammeaftaler med Kina er allerede indgået af 12 andre EU-lande. […] De aktuelle udfordringer i Europa gør, at EU-Kina-topmødet 9. april kan blive en helt afgørende markør for, hvor verdensøkonomien og de dertil knyttede samarbejdsrelationer er på vej hen. Aldrig tidligere i historien er det sket, at de europæiske demokratier har strakt hånden ud til en ikke-demokratisk stormagt og dermed har trodset ønskerne hos den vestlige alliances største og vigtigste aktør, USA.”
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Konservativ EU-topkandidat: Stort problem for Danmark, hvis K mister sin plads i Europa-Parlamentet
Den konservative EU-topkandidat Manfred Weber, som kandiderer til at blive ny formand for EU-Kommissionen efter europaparlamentsvalget, siger, at Danmark vil miste en vigtig stemme i Europa-Parlamentet, hvis Konservative ikke genvinder sit eget mandat. Weber er lige nu formand for Europa-Parlamentets konservative partigruppe, EPP, hvor Konservatives Bendt Bendtsen er det eneste danske medlem. Gruppen er den største i Parlamentet med 215 ud af 751 pladser. "Det ville være et stort problem for Danmark og danske interesser, fordi det i Europa-Parlamentet er ligesom i alle andre parlamenter: Når du er en del af en lille gruppe, har du mindre indflydelse, mens når du er medlem af en stor gruppe - i det tilfælde den største i Europa - så har du mere indflydelse," siger Manfred Weber til Altinget.
Kilde: Altinget

Klima: Socialdemokratiet erkender: Bliver svært at nå EU-mål for vandmiljøet
Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen mener, at en S-ledet regering kan være nødsaget til at bede EU om seks år mere til at rette op på vandmiljøets ve og vel, hvis magten skifter ved det nært forestående folketingsvalg. Det skriver Altinget. Partiet vil ikke garantere, at der kan skabes god økologisk tilstand i vandet i 2027. Et mål, som Danmark ellers i øjeblikket har forpligtet sig til at nå i EU-regi. Socialdemokratiet mener, at Danmarks EU-forpligtelser er blevet forhindret af, at kvælstofudledningen er steget som følge af regeringens politik. Regeringen gjorde i marts måned det klart over for EU-Kommissionen, at der er behov for mere tid for at nå målsætningen.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
4. april 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark