Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information4. februar 2021Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 4. februar

Tophistorier

Træg udrulning af vacciner udskyder et opsving i Europa
Økonomer vurderer, at nedlukningerne er så kostbare, at det ikke giver nogen mening at prutte om prisen på vaccine. Det skriver Jyllands-Posten. "EU bør betale de sendrægtige producenter en bonus for hver dosis, der bliver leveret tidligere end aftalt. Nok vil de øgede omkostninger med denne politik kunne løbe op i milliarder af euro, men det vil være prisen værd, da det vil være langt billigere end den fortsatte nedlukning af vitale dele af europæisk økonomi," siger professor Clemens Fuest, leder af Ifo Institute i München. Det synspunkt støttes af den uafhængige økonomiske tænketank Bruegel, der peger på at selv det EU-land, som er længst fremme i vaccinationen af borgere - Danmark - ligger langt efter lande som USA, Israel og Storbritannien. "Der er mange forklaringer på, at EU halter efter sammenlignelige lande, men det er ubestridt, at EU-Kommissionen har bestilt for få doser vacciner og tilmed været sent ude. En del af fejlen ligger hos medlemslandene, der har været tilbageholdende med at bestille vacciner på grund af forskelle i den teknologiske tilgang hos de enkelte producenter," siger Guntram B. Wolff, direktør for Bruegel, og fortsætter: "Et andet aspekt har været EU-Kommissionens insisteren på, at ansvaret i tilfælde af negative bivirkninger fuldt og helt skulle ligge hos producenterne, hvilket har forhindret en lyngodkendelse. En del medlemslande har bidraget hertil ved ikke at ville løfte en del af ansvarsbyrden. Endelig spiller det selvfølgelig ind, at EU ikke fra starten afsatte tilstrækkelige midler til køb af vaccine."

Det er ikke kun økonomer, der er utilfredse med EU's håndteringen af coronavacciner. I forbindelse med et EU-topmøde i sidste måned luftede den danske statsminister Mette Frederiksen (S) ønsket om en national vaccineproduktion, skriver Politiken. "Jeg vil simpelthen have, at EU er meget mere på bolden, end EU er nu. Og så vil jeg også anmelde, at vi i Danmark nu begynder overvejelser om at tage næste skridt til en egen national vaccineproduktion. Det skal vi i gang med at opbygge," lød det fra Frederiksen. Det er ikke mange år siden, at staten havde vaccineproduktion under Statens Serum Institut. Den danske stats vaccineproduktion blev i 2017 opkøbt af det saudiarabiske konglomerat Aljomiah.

I et debatindlæg i Børsen skriver Jens Hjarsbech, cheføkonom, Axcelfuture, blandt andet: "Det har været svært for EU at lægge den rette strategi for indkøb og udrulning af coronavaccinerne. I fredags forsøgte Europa-Kommissionen at rette op på håndteringen ved at indføre eksportkontrol af vaccinerne, men det kan udvikle sig til et katastrofalt selvmål for Kommissionen. Vaccineproduktion afhænger af velfungerende forsyningskæder. Det kræver ingredienser fra hele verden at producere og distribuere, som f.eks. specielle kølere produceret i Danmark. Disse forsyningskæder glider kun, hvis vi ikke indfører benspænd, som EU desværre vil her. På kort sigt er der risiko for, at vores handelspartnere svarer igen, hvis vi gør alvor af restriktionerne. Hvad skal forhindre England eller USA i at indføre eksportkontroller på deres vacciner, som vi jo gerne vil købe i EU? [...] Konsekvenserne på længere sigt kan også blive alvorlige. EU er normalt et bolværk mod den protektionisme, der har været på fremmarch de senere år. Vi går foran i kampen for den regelbaserede handelsorden og forsøger samtidig at udbrede vores syn på arbejdstagerrettigheder og klima m.v. Men troværdigheden lider et knæk, når vi undergraver dette bolværk, uanset om hensigten er at beskytte egne borgere. Mindre udviklede lande kan med rette pege tilbage på EU, hvis de i fremtiden føler behov for at indføre handelsrestriktioner af den ene eller anden årsag."

Udenrigsredaktør Hakon Redder skriver i en analyse i Børsen blandt andet: "Storbanken UBS peger på, at vaccinationerne i store dele af verden går så langsomt, at kun 21 pct. af befolkningen er stukket sidst i 2022. Budskabet er dystert. Meget dystert. Men skiftes der ikke gear i den globale vaccinationsudrulning, er håbet om en økonomisk og social normalisering skudt langt ud i fremtiden. Og det bliver dyrt - også for de lande i Vesten, der er ved at få styr på vaccinationerne. [...] Indrømmet, det er tidligt i processen. Farmavirksomheder vil senere på året sikkert være i stand til at booste produktionen. Nye vil komme til med godkendte vacciner, og udrulningen vil blive effektiviseret. Senere på året vil nogle lande sikkert igen blive tilgængelige for almindelige turist- og forretningsrejsende. Men udgangspunktet er uændret; de tilgængelige vacciner bliver solgt til rigeste og relativt få lande i verden. [...] Det er beregninger fra storbanken UBS, der viser, at uden ændringer i hastigheden vil kun 5 pct. af befolkningerne i de nye økonomier - gruppen med Kina, Indien og andre store lande - være vaccinerede ved udgangen af 2021. [...] Problemet er mangesidet. Selvfølgelig især sundhedstilstanden i de mange lande, hvor udsigten til massevaccination er fjern. Men global ulighed i vaccinationerne vil også blive dyrt for EU, USA og andre modne økonomier - uanset om de måtte nå deres egne vaccinationsmål."
Jyllands-Posten, s. 1, 14-15; Børsen, s. 22, 43; Politiken, s. 1 (04.02.2021)

Et lille land på kanten af Europa vaccinerer nu for fuld kraft - efter hjælp fra Kina
Flere af dagens aviser skriver om den russiske Sputnik-vaccine, der ser ud til at være blandt verdens mest effektive coronavacciner. B.T. skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et møde med europæiske politikere tirsdag, sagde, at den russiske Sputnik V-vaccine mod covid-19 kan blive godkendt til brug i EU. Det kræver dog først og fremmest, at producenten af vaccinen lægger alle data fra de kliniske forsøg på bordet. Det samme gælder for vaccinerne fra Kina. Netop Kina og Rusland er i gang med at sende doser af deres vacciner til hele verden. I Serbien er man i dag det europæiske land, der er hurtigst i gang med vaccineudrulningen næst efter Storbritannien, hvis man måler på antal givne doser, skriver Berlingske og Jyllands-Posten. Det er sket takket være 1 million doser af den kinesiske vaccine Sinopharm. "Verden har ramt et isbjerg, ligesom Titanic, de rige og kun de rigeste redder sig selv, og de af os, som ikke er rige, som er små, ligesom landene i det vestlige Balkan, vi drukner sammen med Titanic," lyder det fra Serbiens præsident, Aleksander Vucic, der mener, at EU har svigtet. EU har sendt omkring 522 millioner kroner til seks lande på det vestlige Balkan, som alle er kandidater til at blive EU-medlemmer, men EU har ikke leveret på sit løfte om selv at sende vacciner østpå. Nu har Makedonien samt en længere række lande verden over droppet at vente på EU, og i stedet vendt blikket mod Beijing og Moskva. Ralph Weber, professor ved Institut for Europæiske globale studier ved Basel Universitet, mener, at Kina og Rusland udnytter coronakrisen til at fremme sig selv på verdensscenen på bekostning af EU. "Mange vil se på Kina og sige: "Ja, det ser ud til, at de har meget bedre hånd om det. Vi her i EU skændes stadig om vores demokratiske processer." Der er en reel fare for, at den demokratiske proces kan blive anset for at være uendelig, ineffektiv tale," siger han. Det er ikke tilfældigt, at den kinesiske vaccine går sin sejrsgang i netop Serbien. Alliancen mellem Serbien og Kina er vokset kraftigt i styrke gennem det seneste årti, hvor det lille land er blevet det kinesiske brohoved til Europa. "Kina investerer i infrastruktur og bygger fabrikker i Serbien og kan være på vej til vippe Rusland af pinden som den andenstørste investor i landet, selv om der mangler gennemsigtighed omkring investeringerne," fortæller Vuk Vuksanovic, forsker ved Belgrade Centre for Security Policy og fortsætter: "Det er den perfekte situation, fordi Serbien er kandidat til EU, men stadig ikke medlem. Det betyder, at man ikke har screeningsmekanismer på plads, der kan bremse de kinesiske investeringer." Ud over den kinesiske vaccine, har Serbien modtaget en mindre mængde doser af den russiske vaccine Sputnik-V og vaccinen fra Pfizer. Hvis den russiske vaccine viser sig at virke i Serbien, kan det bane vejen for dens udbredelsen i resten af Europa.

I en analyse i Berlingske skriver avisens Ruslandskorrespondent Emil Rottbøll blandt andet: "Tirsdag blev de foreløbige testresultater offentliggjort i The Lancet, så uafhængige forskere kan bekræfte det, som russerne selv påstod tilbage i slutningen af november: At Sputnik V er målt til en effektivitet på 91,6 procent uden at have fremkaldt alvorlige bivirkninger. Men resultaterne giver langt fra svar på alle de bekymringer, der hidtil har været med den russiske vaccine. Og imens fortsætter de russiske myndigheder med at overdrive og manipulere tallene. [...] Selv efter de videnskabelige data er lagt frem, er der dog stadig mindst tre bekymringer, som vi savner svar på - og de knytter sig alle til den politisering, præsident Putin selv har udsat Sputnik V for. Det første drejer sig om selve timingen for publiceringen af resultater. 9. november annoncerede Pfizer, at deres foreløbige data tydede på en effektivitet på 90 procent. To dage senere erklærede Sputnikfolkene, at deres var 92 procent effektiv. [...] Den anden bekymring går på antallet af forsøgspersoner, der har fået en placebovaccine. [...] I december begyndte Rusland at massevaccinere sine borgere, efter Storbritannien var begyndt på samme, og siden har et stort antal placebo-forsøgspersoner angiveligt ladet sig vaccinere på egen hånd. [...] Den tredje og sidste bekymring går på de problemer, Rusland har haft med at producere det lovede antal vacciner. Sputnik-vaccinen skal dyrkes, og det har åbenbart voldt store problemer at få en masseproduktion i gang. [...] Rusland offentliggør i modsætning til Danmark og andre lande ikke løbende tal for, hvor mange der er blevet vaccineret. Men ifølge den russiske statistiker Aleksandr Dragan, der har fulgt vaccineudrulningen tæt i Rusland, er der højst vaccineret 600.000 russere. [...] Det tal kan blive langt større, hvis Tyskland og andre lande får gang i deres egen produktion af Sputnik V. Men det er Putins egen skyld, at mistroen først nu er ved at lette."
Berlingske, s. 13, 16; Jyllands-Posten, s. 15; B.T., s. 12 (04.02.2021)

Prioriterede historier

Rejsebranchen om coronapas: "Fantastisk idé - kom bare i gang"
Flere af dagens aviser skriver om coronapas, efter regeringen onsdag morgen lancerede et digitalt coronapas. Ifølge Morten Bødskov (S), fungerende finansminister, vil passet til at starte med kun indeholde dokumentation for vaccination, og det skal benyttes til erhvervsrejser. Det vækker stor glæde flere steder, blandt andet hos Danmarks Rejsebureau Forening. Direktøren i foreningen, Lars Thykier, kalder det "et stort skridt på vejen" til at få åbnet for rejser og rejsebranchen igen. Thykier efterlyser dog en klar definition på, hvad en erhvervsrejse er, og hvorvidt der vil komme opbakning fra EU. Han mener, at det er lidt risikabelt at satse på gensidig anerkendelse af coronapas i EU. "Når vi sender folk til udlandet, skal vi være sikre på, at modtagerlandene accepterer vores coronapas. Ellers kan vores gæster stå i lufthavnen og ikke kunne komme ind i landet," siger Lars Thykier. Hos Dansk Industri er man også yderst tilfreds med, at regeringen vil udvikle et digitalt coronapas. "Vi er selvfølgelig meget optagede af at få lavet, som minimum, en Europa-løsning. Det kan ikke gå hurtigt nok," siger DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen. Flere eksportvirksomheder er dog mere skeptiske. De mener, at planerne om at udvikle et vaccinepas er en fuser, hvis ikke andre lande accepterer det som en adgangsbillet til indrejse. "Jeg tror, det er for tidligt at juble, for vi skal have et pas, der er internationalt anerkendt. At Danmark laver et pas, er fint, men hvis ikke det er anerkendt i udlandet, har det ingen værdi, i hvert fald ikke for erhvervsrejsende," udtaler Bjarne Foldager, adm. direktør i Man Energy Solutions, der laver motorer til skibe og har et stort antal medarbejdere, der rejser over hele kloden. Morten Bødskov oplyste på pressemødet, at der stadig udestår mange spørgsmål om anvendelsesmulighederne. "Det er klart, at der er mange spørgsmål, også i relation til EU. Men som land vil det være godt, hvis vi teknologisk begynder at tage fat på at udvikle det nu. Hvornår det skal sættes i værk, og hvad det skal bruges til - her vil der også være EU-krav, som vi skal indstille os på," lød det fra den fungerende finansminister.

I en analyse i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Fordelene er til at få øje på: i takt med at danskerne bliver vaccineret i løbet af foråret, kan de også blive udstyret med et såkaldt coronapas, som bevis på at de ikke udgør en smittefare. Og så er der potentielt fri bane for at spise, drikke, feste og rejse - også selvom samfundet måske ikke er 100 pct. genåbnet endnu. [...] Men coronapasset batter først for alvor noget, hvis det også kan blive en europæisk eller måske endda et globalt dokument. Hvis andre lande også accepterer passet, kan det for alvor give muligheder for danske erhvervsrejsende og dansk eksport. Med DI-direktøren Lars Sandahls ord er det en “brændende platform” for det eksporttunge danske erhvervsliv, når vi ikke kan rejse. Derfor handler det for DI om at skabe mere mobilitet både internt i Danmark, men især over grænserne. Det har man også set i EU, hvor fælles linjer for et vaccinationsdokument blev drøftet på et videotopmøde i januar, men hvor man undlod at tage hul på den langt mere sprængfarlige diskussion om, hvad passet skal kunne give adgang til. [...] Den græske premierminister Mitsotakis er ligesom DI varm fortaler for idéen. Men i et brev til EU-Kommissionen og de 27 EU-ledere gør han en pointe ud af at understrege, at han ikke vil gøre vaccination til et krav for rejsende. Alligevel er spørgsmål om indirekte vaccinationstvang og beskyttelse af private oplysninger poppet op i den europæiske debat, sammen med spørgsmål om hvor godt vaccinerne virker mod de nye virusvarianter."

I Børsens leder kan man blandt andet læse: "Aftalen mellem regeringen, Dansk Industri og Dansk Erhverv om at sætte gang i udviklingen af et digitalt coronapas må derfor hilses velkomment. [...] Uanset hvad EU i fællesskab når frem til - hvis noget overhovedet - er andre lande allerede i gang med krav til negative test eller dokumentation for vaccine for indrejsende. Det er oplagt, at Danmark som et af de mest digitaliserede samfund går i front. [...] Der er ingen vaccinationstvang her i landet, men i lyset af det seneste år, bør meldingen til nej-sigerne også være klar: Ingen gider høre på egocentrisk jammer fra en frivillig nej-siger, der er bange for begrænsninger i sommerferiedestinationerne, at komme bagerst i festivalkøen eller at blive afvist i døren til restauranten. Fra pressede virksomheder og bekymrede arbejdsløse til udsigt til stigende antal kræfttilfælde på EU-plan; pandemien har trukket et dystert og langvarigt spor. Er dansen med corona en slowfox karakteriseret ved store kurver og fremadskridende drejninger, bærer alle et ansvar for at træde værdigt og hensynsfuldt."
Berlingske, s. 3, 7; Børsen, s. 20, 21, 44; Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 7 (04.02.2021)

I Italien er det lykkedes den mindst populære politiker at skille sig af med den mest populære
Flere aviser skriver, at Italiens præsident, Sergio Mattarella, i går gav den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, mandat til at danne ny regering i Italien. Det sker, efter at Italiens koalitionsregering brød sammen i slutningen af januar. Mattarella har bedt nationalforsamlingen i Rom om at støtte en ny "ikkepolitisk regering", som kan lede landet videre gennem coronapandemien. Hvis ikke det lykkes at opnå tværpolitisk opbakning til en såkaldt teknokratregering, kan præsidenten blive nødt til at udskrive nyvalg. En teknokratregering er kendetegnet ved at være styret af eksperter, som vægter tekniske og økonomiske forhold højere end politiske principper. Da Sergio Mattarella som blot 39-årig blev Italiens yngste premierminister nogensinde, blev han set som et frisk pust, der kunne ruske op i det notorisk forstenede politiske system i Rom. Han lovede dengang at gennemføre en ny reform hver måned, men de store politiske ambitioner kolliderede med befolkningens og systemets modstand mod reformprojekterne. Han blev derfor pludselig beskrevet som værende arrogant og magtfuldkommen. Efter godt 1.000 dage ved magten trak han sig efter et kæmpe nederlag i en folkeafstemning, som han havde gjort til et spørgsmål om sin egen popularitet. Nu skal landet altså efter al sandsynlighed styres af Mario Draghi, som er en af de absolutte bagmænd bag de lave renter i eurozonen. Det har i mange år været et italiensk ønske at få ham i spidsen for landet. Politolog Constanza Hermanin vurderer, at Draghi vil få opbakning, når der skal stemmes. "Ingen ønsker i virkeligheden et valg," fortæller hun. Præsident Sergio Mattarella har gjort det klart, at han ikke ønsker at udskrive et parlamentsvalg midt i coronapandemien. Han siger, at landet ikke har tid til at spilde flere måneder på en valgkamp, når kræfterne i stedet skal bruges på at bekæmpe COVID-19, udrulningen af vaccinerne og håndteringen af EU's genopretningsfond. "Til april skal vi præsentere EU for en genopretningsplan, og vi kan ikke spilde denne mulighed for vores fremtid," har Mattarella sagt. Information skriver, at Bruxelles og resten af Europa formentlig vil se Mario Draghi som en drøm af en premierminister. "Han er supereuropæer og vil stå i spidsen for en regering, der vil være yderst venligsindet over for EU," lyder det fra Roberto D'Alimonte, politolog fra LUISS Guido Carli Universitetet i Rom. Da coronakrisen kom, var Mario Draghi stoppet i ECB, men der blev stadig lyttet til hans ord om at holde hånden under arbejdspladserne og sende penge ud i samfundet. Den tyske kansler Angela Merkel er med ham, og er kvinden bag EU's genopretningsfond på 750 milliarder euro, skriver Politiken.

Det er dog ikke en selvfølge, at Mario Draghi vil ende med at sidde på magten. Ikke længe efter nyheden var ude, protesterede det hidtidige regeringsparti og parlamentets største parti, Femstjernebevægelsen. "Under forhandlingerne i den forgangne uge meddelte vi, at den eneste mulige regering er en politisk regering. Derfor vil vi ikke stemme for en teknisk regering med Mario Draghi som formand," skrev Vito Crimi, partiets politiske leder, på Facebook. Draghi skal derfor hente støtte fra både højre og venstre i parlamentet, inklusive det socialdemokratiske PD og den tidligere premierminister Silvio Berlusconis centrum-højre-parti, Forza Italia.

Børsen skriver, at de italienske aktier var i hopla, da det paneuropæiske Stoxx 600-indeks lukkede onsdag. Det skyldes at Mario Draghi er blevet udset til at blive Italiens næste premierminister. "Vi er forsigtigt optimistiske med hensyn til Italien, idet Mario Draghi er en gamechanger og en meget respekteret figur. Markedets reaktion tyder på, at de tror, at en Draghi-regering kan lede i et stykke tid og vedtage reformer," sagde Sebastian Galy, seniormakrostrateg hos Nordea Asset Management, til Bloomberg News.
Information, s. 8-9; Berlingske, s. 17; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 20, 34; Politiken, s. 8 (04.02.2021)

Mens Europa slås om vaccinen lukkes øjnene for et helt kontinent
Danmark og en lang række andre rige lande har sikret sig størstedelen af verdens coronavacciner de næste mange måneder, hvilket efterlader en halv verden og et helt kontinent bagest i køen, skriver Politiken. I Zambia har ingen af de 17 millioner indbyggere indtil videre fået det afgørende stik, og ingen af de udsatte ældre eller frontlinjepersonale har nogen garanti for at få det foreløbig. "Det er især alvorligt for vores læger og sygeplejersker, for smitten spreder sig på sygehusene," fortæller Nalucha Nganga fra nødhjælpsorganisation ActionAid. Hun siger, at det derfor er svært ikke at ryste på hovedet, når hun læser, at flere europæiske lande har sikret sig kontrakter på tre-fire gange flere vaccinedoser, end de har indbyggere. "Nogle lande kan købe så mange doser, at de ikke kan bruge dem allesammen, mens andre lande bogstaveligt talt har nul," siger Nalucha Nganga. Da coronapandemien eksploderede for et års tid siden, slog en række vestlige lande fast, at hele verden skulle have adgang til en kommende vaccine. Men de seneste mange måneder har de europæiske regeringer været optaget af at sikre deres egne befolkninger. For nyligt har EU og Storbritannien lagt arm om vaccinedoser, og helt usædvanligt har EU-Kommissionen truet med at blokere for vaccineeksport til andre lande, indtil EU-landene har fået de mængder, de har bestilt. Heidi Christensen, der er formand for nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser, mener, at Europa i kampens hede har forsømt det lovede indkøbssamarbejde, der skulle sikre de lande, der ikke har magt og midler til at banke i bordet hos verdens største medicinalvirksomheder. "En pandemi betyder, at problemet er globalt, og problemet bliver ikke løst, hvis vi krampagtigt holder fast i, at hele vores befolkning skal vaccineres, før andre kan få lov til at få de første doser," lyder det fra formanden. "Og hvis vi tager det moralske aspekt bort, så er der en faglig problemstilling: Vi kan ikke håndtere en pandemi uden at tænke på det store billede. Den næste mutation kan opstå alle mulige steder, hvor pandemien ikke bliver håndteret, og det kan også ramme os," tilføjer hun. Ifølge en beregning fra analysebureauet Economist Intelligence Unit, vil USA og EU-landene opnå "udbredt vaccinedækning" senere i år. Anderledes står det til i det meste af Afrika, dele af Sydamerika og Sydøstasien, som først vil opnå en lignende dækning i begyndelsen af 2023. Udfordringerne ved at sikre vaccineleverancer uden for de vestlige lande har åbnet politiske døre for stormagter som Kina og Rusland. Deres vacciner, som ikke er godkendt i de vestlige lande, kan få stor udbredelse i udviklingslandene. "Kina står til at blive en vigtig leverandør, og mange lande vil vælge den kinesiske vaccine, fordi de ikke har noget andet valg. Kina er interesseret i at forbedre sit image og få fodfæste på et stort marked, og så er de interesserede i at få politisk adgang, råstoffer og handelsaftaler," fortæller Flemming Konradsen, der er professor i global miljøsundhed ved Københavns Universitet.

Jyllands-Posten bringer en analyse af journalisterne Martin Kaae, Jørgen Ullerup, Solveig Gram Jensen, Jesper Høberg og Simone Scheuer-Hansen. De skriver blandt andet: "FN beder de rige lande om at sende vacciner til de fattige i stedet for at hamstre og bruge doser på yngre og ikke-sårbare borgere. [...] "Mit budskab til regeringer er at vaccinere sundhedspersonale og ældre borgere, og del de overskydende doser med Covax, så andre lande kan gøre det samme," sagde generalsekretær Tedros Adhanom i sidste uge. Covax er en global alliance, der skal sikre vacciner til de fattigste lande, og EU har støttet med 70 mio. euro. Til sammenligning har EU betalt 2,9 mia. euro til selskaberne for at få leverancer selv og dertil kommer nationale betalinger per dosis. Onsdag fordelte Covax de doser, der p.t. er tilgængelige i første halvdel af 2021: I alt 337 mio. I den samme periode forventer EU 400 mio. doser, vel at mærke til en befolkning, der er 10 gange mindre end Covax-modtagerne. EU har i alt sikret sig doser nok til i princippet at kunne vaccinere hver eneste europæer fire gange. For at undgå, at doser forlader EU, hvis EU-landene ikke samtidig selv får de doser, de har bestilt, indførte de 27 lande desuden i sidste uge mulighed for at blokere eksport af covid-19-vaccine ud af EU. [...] Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, understregede tirsdag, at "det er vigtigt få sat gang i en global produktion til de fattigste lande". Også i USA ulmer debatten. Peter Maybarduk fra borgerretsgruppen Public Citizen mener, at de rigeste lande er ved at skabe "et globalt vaccine-apartheid". [...] I Folketinget har et flertal foreløbig forgæves forsøgt at få regeringen til at donere overskydende doser til andre lande, når danskerne er blevet vaccineret. Solidariteten stopper dog i flere partier, hvis doserne skal doneres i foråret, inden alle ikke-sårbare danskere har fået deres stik."
Berlingske, s. 14-15; Jyllands-Posten, s. 14-15 (04.02.2021)

Det digitale indre marked

Christel Schaldemose i spidsen for storstilet digital EU-lovgivning: Vi skal sætte standarden for resten af verden
Danske Christel Schaldemose (S) skal sidde for bordenden, når Europa-Parlamentet over det kommende år skal tage stilling til EU-Kommissionens forslag til, hvordan brugere og forbrugere af såvel sociale medier som webshops beskyttes. Det skriver Altinget. Schaldemose skal som chefforhandler for Parlamentet modtage og vurdere input fra en lang række interessenter, der har en holdning til det stykke lovgivning, kaldet Digital Services Act, som skal styres i mål. Forslagene fra Kommissionen handler mere konkret om de åbne platforme, såsom Facebook, men også virksomheder som Amazon, der stiller sin platform til rådighed for andre sælgere. Schaldemose mener, at også de europæiske virksomheders konkurrencesituation skal integreres i lovgivningen. "Noget, der er vigtigt at få kigget på, og som ikke fylder så meget i Kommissionens første udspil, er produktsikkerhed og den konkurrencesituation, som onlineplatformene stiller butikkerne i EU overfor. Butikkerne er forpligtet til at efterleve vores produktsikkerhedsregler, og de har kontroller og tager ansvar. Men det ansvar har onlineplatformene ikke, og det bliver der heller ikke lagt op til, at de skal have i forslaget," lyder det fra chefforhandleren. Ifølge EU-Kommissionen skal de platforme, der bliver kategoriseret som 'meget store platforme' leve op til flere krav, end mindre platforme skal. Christel Schaldemose forklarer, at EU's størrelse gør, at lovgivningen vil kunne gøre en forskel, der rækker ud over Europas grænser. "Jeg ser for mig, at vi med vores regulering af platformene kan være med til at sætte nye gode og demokratiske standarder for, hvordan onlineplatforme agerer i verden. EU's rolle er, at vi er så stort, stærkt og vigtigt et marked for de her platforme, at de er nødt til at rette ind, og det vil have en positiv afsmitning på resten af verden," siger hun.
Altinget (04.02.2021)

Finansielle anliggender

Euro i laveste niveau i to måneder
Euroen faldt onsdag over for dollar til det laveste niveau i to måneder, skriver Børsen. I Europa er der bekymringerne om forlængede nedlukninger og forventninger om et fald i væksten i eurozonen i indeværende kvartal, mens der i USA er udsigt til, at politikkerne i Washington tager første skridt til at godkende den længe ventede hjælpepakke på 1900 milliarder dollar. EU's statistikorganisation, Eurostat, kom tirsdag med nye tal, der estimerer, at bnp-faldet i de 19 eurolande lyder på 6,8 procent for 2020. Danmark er det land med det største bnp-fald sammenlignet med sine Nordiske naboer Norge, Sverige og Finland. "Vores genrejsning af økonomien går ikke helt så hurtigt. Og ikke så hurtigt som i Sverige og Finland, hvor vi regner med, at de er oppe på før covid-19-niveau allerede i midten af 2021. Vi tror, at Danmark skal helt frem til begyndelsen af 2022, før dansk bnp er tilbage på niveau som før covid-19," siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Børsen, s. 24, 36 (04.02.2021)

Handel

Storbritannien bygger bro til Stillehavet
Jan Lund, konsulent, forfatter og kommentator med base i Singapore, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Rygterne om Storbritanniens handelsmæssige isolation efter afskeden med EU er stærkt overdrevne. For ikke at sige decideret forkerte. Nu kigger briterne mod øst som alternativ til knap 50 års fokus på EU-zonen. Brobygning til Asien og Sydamerika var det overordnede signal, som den britiske minister for international handel, Liz Truss, udsendte i mandags, da hun på nationens vegne afleverede en officiel ansøgning om indtrædelse i frihandelshandelsaftalen CPTPP. Ikke bare som det første land fra Europa og det første land udenfor den region, som organisationen er født ud af. [...] CPTPP står for Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership og består af Australien, Brunei, Canada, Chile, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Peru, Singapore og Vietnam. "CPTPP vil skabe enorme muligheder, som ganske enkelt ikke eksisterede som medlem af EU, og vil udbygge vores forbindelser med nogle af verdens hurtigst voksende markeder", lød det fra Liz Truss. [...] Pointen er, at Storbritannien ikke forlader EU uden alternativer, og at regeringen med historiske traditioner for handel udenfor det europæiske fastland igen har signaleret, at det er klar til at gå ind i globale handelsaftaler uden EU's politiske og sociale overbygning. [...] I forvejen arbejder Storbritannien på en særskilt frihandelsaftale med USA som alternativ til den aftale mellem USA og EU, som stadig svæver i et vakuum - selv om sidste sommers forhandlinger trods alt endte med billige hummere til EU og toldfrie krystalglas og lightere til USA. CPTPP-aftalen kan blive forhandlet på plads relativt hurtigt. Storbritannien har allerede indgået post-brexitaftaler med Japan, Canada, Singapore og Vietnam. Der er indgået fortsættende aftaler med Mexico og Peru, og der forhandles i øjeblikket med Commonwealth-nationerne Australien og New Zealand. En CPTPP-aftale drejer sig om småpenge i forhold til EU, men den britiske brobygning udenfor den geografiske komfort-zone vil have en betydelig afsmittende effekt globalt."
Jyllands-Posten, s. 16 (04.02.2021)

Institutionelle anliggender

Storbritannien bringer uro i Nordirland som løftestang for at få indrømmelser fra EU
Den britiske regering bruger nu et ophedet trusselsbillede i Nordirland til at kræve en række lempelser på de praktiske problemer, som er opstået efter Brexit i varetrafikken mellem nordirerne og Storbritannien, skriver Altinget. Den britiske regering oplister i et brev til EU-Kommissionen krav om alt fra et kæledyrspas til undtagelser for fødevaresikkerhedsregler, så ting som pølser og medicinalvarer kan bevæge sig frit mellem de to øer som minimum frem til 2023. Kravene kommer i kølvandet på, at EU-Kommissionen i sidste uge blev kritiseret for at underminere den skrøbelige fred på den delte ø, ved at foreslå at aktivere den såkaldte artikel 16. Forslaget blev trukket tilbage igen, men fejltrinnet bruges nu af den britiske regering som løftestang til at få EU til at gå med på de britiske krav. "Vi er begge klar over, at der er et antal presserende problemer med protokollen som må håndteres, og vi må gøre det i denne uge," skriver regeringens Brexit-ansvarlige, Michael Gove i sit brev og fortsætter: "Hvis det ikke lykkes at blive enige om en vej fremad, som vi foreslår det, så vil Storbritannien overveje at bruge alle de instrumenter, vi har til rådighed." Onsdag aften holdt næstformand i EU-Kommissionen, Maroš Šefčovič, videomøde om sagen med Michael Gove og lederne af de to store partier i Nordirland, Democratic Unionist Partys Arlene Foster og Sinn Féins Michelle O'Neill. "Jeg tror virkelig, at hvis al den fleksibilitet, som vi har lagt på bordet og puttet ind i protokollen, ville blive udnyttet maksimalt, så ville alle de problemer, som vi har diskuteret i dag, blive løst," sagde han efterfølgende over for irsk public service-tv, RTE. Maroš Šefčovič har foreslået parterne, at diskussionen fortsætter på et møde i London næste uge.
Altinget (04.02.2021)

Interne anliggender

AAU: Med mere erhvervssamarbejde kan universiteter slå rekordstor EU-støtte
I et debatindlæg i Altinget skriver Charlotte Jacobsen og Dorte Stigaard, henholdsvis forskningsstøttechef, AAU Innovation og innovationsdirektør, AAU Innovation, blandt andet: "Det går alt i alt ganske godt. Hele 2.459 succesfulde danske ansøgninger er det indtil videre blevet til i EU's program for forskning og innovation Horizon 2020. Og det er et flot resultat - faktisk det bedste for Danmark indtil dato. [...] Men der er ikke nogen grund til at hvile på laurbærrene. De store udfordringer er her stadig, og vi har brug for midlerne til at løse dem. [...] Det kan virke kompliceret at ansøge om midler i et sådant EU-program. Og konkurrencen mellem ansøgere er indrømmet ganske hård, hvilket den også skal være. Der må ikke være tale om "tilbagelænet statsstøtte". Det er i den grad i dansk interesse, at EU-midlerne følger dygtighed og ikke fordeles tyndt over alle ansøgere. [...] Hver en krone, som danske forskere formår at trække hjem fra EU-budgettet, bliver modregnet i de offentlige forskningsbudgetter. Det er mildest talt en mærkelig måde at motivere og belønne universiteternes indsats på. En god start ville være at give håndslag på, at dette skal laves om."
Altinget (04.02.2021)

V til Pernille Weiss: Det danske arbejdsmarked kan sagtens klare ensartet selskabsskat i EU
I et debatindlæg i Altinget skriver Kim Valentin (V), MF og erhvervsskatteordfører, blandt andet: "Pernille Weiss spænder den kreative læsning til grænsen, når hun får mine udtalelser i Altingets artikel om, at 45 procent af danskerne ønsker ens selskabsskat i EU til at ligne flirt med planøkonomiske argumenter. Mit hovedsynspunkt er, at selskabsskatten skal være konkurrencedygtig og gerne sænkes, hvis det kan lade sig gøre. Det gælder også, hvis vi omfavner idéen om en fælles EU-selskabsskat, som jeg anlægger et mere optimistisk perspektiv på end det konservative medlem af Europa-Parlamentet. [...] Spørgsmålet er, om vi fremmer virksomhedernes overgang til det nye regime bedst ved at sænke selskabsskatten til et givet niveau, eller om vi hjælper virksomhederne mest effektivt gennem målrettet strukturpolitik, der lægger skinnerne til det samfund, vi ønsker i fremtiden. Jeg og Venstre tror på det sidste. Under vores seneste regeringsperiode lettede vi virksomhedernes administrative byrder med 1,5 milliarder kroner og arbejdede målrettet for at undgå overimplementering af EU-lovgivning. [...] Erhvervsvenlighed er mange ting. Det er alt fra skatter og afgifter til infrastruktur, serviceniveau og decentralt samarbejde. Men det er i høj grad også det fleksible arbejdsmarked, vi kan bryste os af i Danmark. Hvis vi leger med tanken om en fælles EU-selskabsskat, er jeg derfor heller ikke bange for, at Danmark vil blive fravalgt til fordel for eksempelvis Tyskland, når virksomhederne skal investere. [...] Det vigtigste for mig og for Venstre er, at selskabsskatten ikke stiger, og at velfærdsniveauet ikke falder. Derfra er vi principielt åbne for at diskutere forskellige modeller for at lave en fælles bund under selskabsskatten i EU, der kan bidrage til fair skattebetaling og ditto konkurrence."
Altinget (04.02.2021)

Landbrug

DTL: EU-regler for dyretransport skal efterleves, ikke strammes
Altinget bringer et debatindlæg af Erik Østergaard og Leif Knudsen, henholdsvis administrerende direktør, DTL – Danske Vognmænd og formand, DTL Dyr. De skriver blandt andet: "Flere og skærpede regler er ikke det rette svar på at løse problemerne med brud på reglerne om dyretransport i EU-landene. Der er i stedet brug for at sikre, at reglerne efterleves og håndhæves på en ensartet måde i medlemslandene. Til gengæld mener DTL, at det er tiltrængt at justere ansvarsfordelingen for at sikre, at aktørerne har et stærkt incitament til at leve op til reglerne om, at dyr skal være egnede til transport. EU-regelsættet om dyretransport skal reformeres. Det skal efter planen ske i 2023 som led i Kommissionens "Farm to fork strategi". [...] Europa-Parlamentet er også optaget af spørgsmålet om dyrevelfærd under transport og har nedsat et særligt undersøgelsesudvalg ANIT, som har til opgave at undersøge overholdelsen af reglerne for dyretransport i medlemslandene. Parlamentsudvalget afholdt en høring i december og i februar i år, hvor en række eksperter udtalte sig om håndhævelse og overtrædelser af reglerne for dyretransport. Høringerne efterlod det klare indtryk, at der er store forskelle på overholdelse af reglerne i medlemslandene, og at der rundt om i Europa åbenbart sker overtrædelser af en alvorlig karakter, der ligger lysår fra det, vi ser i forbindelse med dyretransporter herhjemme. [...] DTL ser derfor ikke noget behov for at skærpe de gældende krav til dyretransport. Det er langt vigtigere at sikre, at kravene opfyldes og kontrolleres ordentligt i medlemslandene."
Altinget (04.02.2021)

Sundhed

Vaccine blev stemplet som klassens svage dreng. Nu er den vigtig brik i genåbningen
Vaccinen AstraZeneca, udviklet på University of Oxford, har været ramt af kritik, men et nyt studie giver nu mere opmuntrende nyheder, skriver Berlingske. Studiet viser, at AstraZeneca-vaccinen reducerer smitte med covid-19 med 67 procent. Derudover konkluderer studiet, at vaccinen er 76 procent effektiv cirka 20 dage efter første dosis er givet, og helt frem til 90 dage efter. Det er en glædelig nyhed for Danmark, da de første sendinger af vaccinen ankommer til dansk jord på mandag. Det forventes, at myndighederne tager dem i brug øjeblikkeligt. AstraZeneca har lovet EU at levere 40 millioner doser i februar og marts, og det forventes, at Danmark får i omegnen af omkring en halv million doser de næste to måneder. I bedste fald kan vaccinen tillade myndighederne at lempe på de nuværende restriktioner - i det omfang, der kommer vacciner nok. I Storbritannien har man siden begyndelsen af januar haft vaccinen i brug, og den udmærker sig ved at være billigere og lettere at opbevare end konkurrenterne fra Moderna og Pfizer/BioNTech. Det nye studie vækker derfor også begejstring i Storbritannien. "Det er ekstremt opmuntrende," lød det tirsdag aften fra den britiske sundhedsminister, Matt Hancock.
Berlingske, s. 4-5 (04.02.2021)

Udenrigspolitik

Joe Biden ignorerer Danmark og Norden
Flere udenrigsordførere er skuffede over, at den nyvalgte præsident i USA, Joe Biden, har været nærig med opkald. Det skriver Politiken. Den tidligere præsident Donald Trump var i 2016 efter sin sejr langt mere tilgængelig. "Biden kan ikke vente så meget længere med at række ud. En hel verden står og venter på, at USA skal finde sig selv igen. Selvfølgelig bliver man lidt skuffet," siger tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R). "Det undrer mig lidt, at Biden ikke har været bedre til i praksis at understrege, at vi nu går ind i en ny tidsalder med et tættere, mere fortroligt forhold mellem USA og Europa end under Trump," lyder det fra SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, der lægger vægt på, at hele Europa har glædet sig til det amerikanske magtskifte. Ifølge Jonas Parello-Plesner, der i 2016 var afdelingschef på den danske ambassade i Washington, kan man ikke konkludere, at vi ikke længere er i kridthuset hos amerikanerne. Han forklarer Bidens stilhed med, at transitionsopkaldene blev forsinket af Trumps manglende anerkendelse af valgresultatet. Parello-Plesner regner desuden med, at 20 års tæt danskamerikansk militært samarbejde i Irak og Afghanistan er ved at "fade lidt ud", i takt med at krigen mod terror afløses af andre globale dagsordener. "Under Bush, Obama og faktisk også Trump lå vi usædvanlig højt på rangstigen. Det har skabt en forventning om, at vi er blandt de allerførste, men vi er stadig et lille europæisk land blandt 26 andre. Måske er det mere en ny normal," siger han.
Politiken, s. 11 (04.02.2021)

Moralsk sejr ender i straffelejr for Navalnyj
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Trods udsigt til knap tre års fængsel vandt Aleksej Navalnyj første runde af opgøret med præsident Putin moralsk. Næste runde bliver nok umulig at vinde. [...] "Respekterer du den russiske præsident Vladimir Vladimirovitj Putin?", spurgte Aleksej Navalnyj fængselsvæsenets repræsentant under tirsdagens retssag i Moskva. "Du siger, at du ikke ved, hvor jeg har været siden august. Putin sagde på tv, at takket være ham var jeg blevet sendt til Tyskland for at modtage behandling." Formelt handlede retssagen om, hvorvidt Navalnyj havde overtrådt bestemmelserne i den betingede dom, som den russiske oppositionsleder er idømt for bedrageri. Ifølge den skal han hver 14. dag redegøre for sin færden til myndighederne, og med det syrlige spørgsmål fik han påpeget, at selv landets præsident vidste, hvor han opholdt sig i efteråret. [...] Selvom Navalnyjs advokat havde fremsendt dokumentation fra Charitéhospitalet i Berlin til fængselsmyndighederne, fældede retten en dom på tre et halvt års fængsel. Herfra trækkes 10 måneder, som Navalnyj tidligere har siddet i husarrest. Umiddelbart efter dommen skyllede en bølge af vestlige protester ind over Rusland - EU, den franske præsident, den tyske kansler og mange, mange flere krævede Navalnyj løsladt. [...] Kremls kampagne imod Navalnyj, hvor han gøres til vestlig ballademager, har grobund hos mange, som betragter Vestens støtte til ham som bevis herfor. Det stiller EU i et dilemma. Medlemslandene er i splid med sig selv, om man skal straffe Rusland ved at forhindre færdiggørelsen af gasrørledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland. Tager man det skridt, vil man ramme Putins største europæiske prestigeprojekt, men samtidigt vil det for mange russere være ude af proportioner og styrke opfattelsen af, at Vesten bruger enhver anledning til at straffe Rusland - og at Navalnyj er Vestens agent."

I Berlingskes leder kan man under overskriften "Ram Rusland der, hvor det gør mest ondt - på Nord Stream 2" blandt andet læse: "Nord Stream 2-projektet - naturgasledningen fra Rusland til Tyskland - skal standses. For Rusland beviser den ene gang efter den anden, at Moskva ikke har respekt hverken for menneskerettigheder, demokrati eller for folk, der mener noget andet end præsident Vladimir Putin. [...] Nord Stream 2-projektet har været længe undervejs, og det er foreløbig bremset på grund af omfattende sanktioner mod Rusland primært fra amerikansk side. Nu opfordrer Frankrig til helt at sætte en stopper for projektet. Selv Tyskland, som har været det europæiske land, der har været mest ivrigt efter at få gasrørsledningen gennemført, er nu betænkelig efter Navalnyj-sagen. Danmark har rent ud sagt forsøgt at smyge sig uden om at tage stilling, hvad der heller ikke just har været kønt. [...] Det er simpel magtpolitik, for amerikanerne har under præsident Donald Trump lavet en "gasbro" til Europa - nærmere bestemt til Polen, hvor en af de store indskibningshavne for amerikansk flydende gas befinder sig. Amerikanerne har fra starten af det omstridte gasrørsprojekt advaret europæerne kraftigt imod ledningen, fordi det ville gøre os afhængige af Ruslands lunefuldheder. Og de mange sanktioner, som har ramt russerne det sidste år, har også sat en foreløbig stopper for videreførelse af ledningen, og selv om et totalt stop næppe vil standse russisk naturgas i at blive eksporteret, er det både et vigtigt signal og en økonomisk lussing af de store, hvis projektet bliver standset. [...] Kravene fra Frankrig og en række andre EU-lande om at standse et projekt, der er over 90 procent færdiggjort, er selvfølgelig også en handling, der kan give kraftigt bagslag. [...] Et langt stykke hen ad vejen er det værd at overveje. For både på kort og på længere sigt vil det være godt at sende et klart signal til Rusland - at europæerne støtter demokratiske kræfter i Rusland for alles skyld - ikke mindst fredens."
Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 2 (04.02.2021)

Tidligere amerikansk ambassadør i Irak: Atomaftalen med Iran må genoptages for at undgå uro
Mandag bad Iran EU om hjælp til at koordinere nødvendige skridt tilbage til atomaftalen med USA, skriver Information. Og det er nødvendigt, mener den tidligere amerikanske ambassadør i Irak, Douglas Silliman. Han advarer om et Irak i opløsning og nye flygtningestrømme, hvis forholdet til Iran ikke forbedres. Den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af den internationale atomaftale fra 2015 i maj 2018. Det skete efter en ugelang 'hvem blinker først'-dyst mellem Teheran og Washington, skriver avisen. Den nyvalgte præsident i USA, Joe Biden, har sagt, at han ønsker, at USA vender tilbage til atomaftalen. Han har dog insisteret på, at Iran først fuldt ud forpligter sig til at overholde aftalen samt dens betingelser, herunder nedsættelsen af uranberigelsen. "Biden skal tale med europæerne, og europæerne skal virkelig tale sammen indbyrdes," udtaler Douglas Silliman, der i dag er præsident for tænketanken The Arab Gulf States Institute i Washington, D.C. "Det er i EU's interesse at undgå flygtninge og et ustabilt nabolag, og derfor bør Europa inklusive Danmark spille en konstruktiv rolle i forhold til atomaftalen," fortsætter han. På nuværende tidspunkt er Joe Bidens hovedfokus dog ikke udenrigspolitikken, men pandemi, gigantiske hjælpepakker og klima. "Olien er ikke længere strategisk vigtig for USA, og derfor er Mellemøsten heller ikke en prioritet længere," siger Douglas Silliman og fortsætter: "Men hvis der er én udfordring, som Biden skal tage stilling til, er det uden tvivl atomaftalen med Iran. Og her er der brug for diplomatiet på tværs af kontinenterne. Især nu, hvor verden er blevet mere multipolar. Alle de store strategiske spørgsmål, som angår Mellemøsten, skal på bordet på begge sider af Atlanten." Ifølge eksperter, kan Europa gøre en del for at få atomaftalen tilbage på skinnerne. En af Europas vigtigste bidrag kan være at berolige Golfens monarkier om, at de ikke skal føle sig truet af Iran, hvilket kan gøres ved at stille nogle sikkerhedsgarantier for Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater. "Hverken USA eller Europa kan ignorere saudiske bekymringer, hvis man skal genoplive atomaftalen på en bæredygtig måde og opnå meningsfuld regional stabilitet," lyder det fra Cinzia Bianco, ekspert ved den paneuropæiske tænketank Council of Foreign Relations.
Information, s. 7 (04.02.2021)

Detaljer

Publikationsdato
4. februar 2021
Forfatter
Repræsentationen i Danmark