Torsdag den 4. juni

Tophistorier

Grønne topchefer: Meld os ud af sparebanden
En kæmpe fond på 5.600 milliarder kroner med stort fokus på grøn omstilling er lagt an til at blive en vigtig brik i genopretningen af den europæiske økonomi i kølvandet på coronakrisen. Weekendavisen skriver, at Finansministeriet har regnet på, hvad sidste uges forslag fra EU-Kommissionen til flerårsbudget for 2021-2017 kommer til at koste Danmark i øget medlemsbidrag. Med forbehold er det beregnet til 6,7 milliarder kroner årligt. Tallet skal ses i forhold til det nuværende bidrag på cirka 19,7 milliarder kroner årligt. Finansminister Nicolai Wammen oplyser i en pressemeddelelse, at der skal kigges på, om regningen kan bringes ned, ved at pengene bruges mere fornuftigt. Han udtaler også, at Danmark er ”skeptisk overfor fælles gæld som udmøntes i tilskud til andre lande”. Danmark har sammen med Sverige, Østrig og Holland, som tilsammen bliver kaldt ”sparebanden”, sagt ”nej tak” til den fremlagte model fra EU-Kommissionen, hvor to tredjedele af pengene skal udbetales som et tilskud til de hårdest ramte lande, hvorefter regningen senere betales tilbage af alle EU-landene.

Ifølge Berlingske møder den holdning nu skarp kritik fra flere af Danmarks tungeste topchefer inden for den grønne omstilling. Grundfos-topchef Mads Nipper mener, at statsminister Mette Frederiksen (S) hurtigst muligt bør melde Danmark ud af sparebanden. ”Vi er fire små lande, som har sat os hen i det tøvende hjørne. Hvis vi maler os op i det mest modstræberiske hjørne på at støtte hårdt ramte EU-lande i den grønne omstilling, er det på alle måder helt forkert og et uheldigt signal at sende,” lyder det fra Mads Nipper. Nipper oplyser, at Danmark som en lille økonomi er ”total afhængig” af et fungerende EU, og at den grønne omstilling - som de 5.600 milliarder kroner i stor grad skal skubbe på - er lig med store forretningsmuligheder for den danske klimaelite som Grundfos, Danfoss, Ørsted og Vestas. Flere af regeringens støttepartier i form af SF og de Radikale har også taget afstand fra Danmarks holdning til genopbygningen af EU. ”Regeringen må melde sig ud af den sparebande, vi er nødt til at gå væk fra sparesporet”, lød det blandt andet fra SF-formand Pia Olsen Dyhr i sidste uge til Politiken. Administrerende direktør Henrik Andersen fra verdens største vindmølleproducent, Vestas, mener, at Europa står over for en unik mulighed for både at afhjælpe klimakrisen og genoprette den skrantende økonomi. ”Genopretningen efter coronakrisen vil give en stor regning videre til de kommende generationer, og vi skylder både os selv og vores børn, at hele EU står sammen om at skabe job, økonomisk vækst og en bæredygtig fremtid,” siger Henrik Andersen om den foreslåede genopretningspakke fra EU-Kommissionen til Berlingske. I Dansk Industri er administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen også overbevist om, at genopretningsplanen vil kaste nye eksportordrer af sig til glæde for både job og økonomisk vækst i Danmark. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kalder det meget afgørende for den danske regering, at EU bruger den nuværende krise som en mulighed for at få gang i økonomien med grønne investeringer og en fond til at hjælpe Sydeuropa i gang igen. Han holder dog fast i Danmarks position i sparebanden og peger på, at den endelige model må opnås som et kompromis, alle 27 lande kan se sig selv i.

I et læserbrev i Jyllands-Posten skriver Erik Borgen fra Vejby, at Europa må stå sammen i disse tider og at vi skal hjælpe dem der er hårdest ramt: ”Efter Anden Verdenskrig, hvor det meste af Vesteuropa lå i ruiner, fik en fremsynet amerikansk udenrigsminister den idé at hjælpe os (Marshall-planen). Var det for at være solidarisk? Næppe. Han indså fordelen i at hjælpe os på fode, så vi kunne købe flere varer fra USA. Med de samme bagtanker skal vi hjælpe de lande i EU, som er hårdest ramt. Det er hjælp til selvhjælp. Det er naivt at tro, at lille Danmark - ca. 1 pct. af Europa - med en meget åben økonomikan klare sig isoleret. Derfor skal den danske regering konstruktivt tilslutte sig EU's genopretningsprojekt.”
Berlingske, s. 1, 6-7; Jyllands-Posten, s. 19; Weekendavisen, s. 2 (04.06.2020)

Prioritede historier

Så kan tyskerne igen rejse rundt i Europa
Flere af dagens aviser skriver om, at Tyskland ophæver landets rejseforbud for EU-landene samt Storbritannien, Island, Norge, Liechtenstein og Schweiz fra den 15. juni. Det meldte den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ud i går. Rejseforbuddet kan dog blive genindført, hvis udbredelsen af coronasmitte tager til. ”Vi har i dag besluttet at ophæve den generelle advarsel mod rejser for EU, Schengenassocierede lande og Storbritannien og erstatte den med individuelle rejsevejledninger,” erklærede Heiko Maas ifølge Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at selv om grænsebommene dermed hæves efter tre måneder i vandret position, er verden stadig ikke som før, advarede Tysklands udenrigsminister, socialdemokraten Heiko Maas, onsdag: ”Covid-19 er langt fra forbi. Sammen må vi forhindre, at genoptagelsen af turismen fører til en anden bølge - hos os eller andetsteds.” Coronavirussen er stadig i live, og det tyske udenrigsministerium vil erstatte advarslerne med detaljerede rejseanvisninger for hvert enkelt land, hvor der bliver gjort rede for risikoen. Ifølge Politiken forklarede Heiko Mass, at rejseadvarsler ikke er det samme som rejseforbud, og i næste åndedrag understregede han, at ”rejseanvisninger ikke er det samme som rejseopfordringer”. Dermed er opfordringen fra Tyskland, at det kan godt være, det nu bliver muligt at rejse, men det betyder ikke nødvendigvis, at det i alle tilfælde er en god ide. ”Det er op til den enkelte at være bevidst om, hvilken risiko man udsætter sig for”, udtrykte en talsmand fra Tysklands udenrigsministerium det på et pressemøde i Berlin onsdag. Den tyske udenrigsminister pointerer desuden, at tyske turister kan glemme alt om at blive hentet hjem af regeringen, hvis de på grund af coronaen skulle strande på en udenlandsk destination. Ifølge Berlingske har Heiko Maas udmelding sat gang i et skub i en udvikling, som flere sydeuropæiske lande har set frem til. ”Når et stort ansvarligt land - og det gælder både økonomisk og sundhedsfagligt - som Tyskland beslutter sig for at lempe rejsevejledningerne, så sender det et kraftigt signal om, at nu skal der åbnes for handel og rejser i EU. Den udvikling, må vi forvente, er hermed sat i gang,” lyder det fra formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Martin Lidegaard (S). Lidegaard oplyser, at han kraftigt vil opfordre regeringen til nøje at følge udviklingen i Europa og overveje, om den tre måneders tidshorisont, som den danske regering har lagt ud, nu også er det rigtige.
Berlingske, s. 7; B.T., s 4; Jyllands-Posten, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 6; Politiken, s. 6; Børsen, s. 16 (04.06.2020)

Euroen igen igen
I en analyse skriver journalist Frede Vestergaard i Weekendavisen om, at EUs store coronapakke er EU-Kommissionens forsøg på at redde euro-systemet, men at den ikke løser problemet. Vestergaard skriver blandt andet: ”Den store coronakrisepakke på 750 milliarder euro, som EU-Kommissionen sidste onsdag foreslog medlemslandene, skal ikke kun ses som en hjælp til coronaramte lande, selv om det var sådan, den i sidste uge blev præsenteret. Den handler i høj grad om at redde euroen. Det var et spørgsmål om tid, før euro-samarbejdet ville kollapse på grund af de store økonomiske og sociale problemer, som især Italien, men også Spanien og Frankrig kæmper med. De sydeuropæiske lande har aldrig overvundet statsgældskrisen, der fulgte i halen på finanskrisen i 2007-09. Og nu stiger deres i forvejen høje statsgæld på grund af udgifter og mistede skatteindtægter ved at lukke økonomierne ned. Holdningen til EU er blevet stærkt skeptisk i det tidligere så EU-positive Italien, hvor folk føler sig svigtet med risiko for, at der ved næste valg kommer et politisk flertal og en leder, der vil slå sig op på at trække Italien ud af euro-samarbejdet, ja, ud af EU. […] Euro-landene er plaget af, at euro-unionen ikke hidtil har haft en finanspolitisk mekanisme, der med overførsler kan bidrage til at udligne konsekvenserne af en forskellig løn- og produktivitetsudvikling i medlemslandene. Det får unionen med genopretningspakken. […] EU-Kommissionens nye prognose for 2020 forudser et produktionsfald i EU-området på 7,5 procent, markant mere end under finanskrisen i 2009, og den forudser en arbejdsløshed, der stiger til ni procent, men vil være langt højere i nogle af de sydlige lande. Udsigterne for de sydeuropæiske lande har skræmt tyske politikere. Dertil kommer, at tysk økonomi stod næsten stille sidste år. Den vigtige tyske maskin- og bilproduktion er faldet cirka ti procent i løbet af de sidste to år og er tilbage på 2007-niveau. Sidste gang euroen var ude i tovene i sommeren 2012, blev den reddet af den europæiske centralbank med chefen Mario Draghis udtalelse om, at ”inden for vores mandat vil vi gøre alt, hvad der er nødvendigt, for at fastholde euroen.” Siden har ECB opkøbt statsobligationer for milliarder af eurofra medlemslandene for at holde renten nede. Og det gør den fortsat. I marts satte den et nyt opkøbsprogram i gang kaldet Pandemic Emergency Purchase Program inden for en ramme på 750 milliarder euro. Men fortsat lempelig pengepolitik er ikke nok.”

Jan Sørensen fra Vallensbæk skriver i et debatindlæg i Politiken ligeledes om EU og hjælpepakkerne til medlemslandene: ”Jeg synes, Mette Frederiksen og de andre 'sparere' skal kræve effektiv kontrol med de penge, som EU sender til de enkelte lande. Og hun kan gøre det nu, hvor Frankrig og Tyskland er ved at strikke et kompromis sammen om en multifantasilliard hjælpepakke for at få EU ud af coronakrisen. Der skal være effektive sanktioner mod lande, som misbruger enhver EU-støtte. Det vil sige væk med tilskud til lande, der indfører censur og regeringsudnævnte dommere og lande, hvor EU's penge forsvinder i korruption osv. Vi kommer ikke ud af krisen uden et stærkt EU. Et stærkt EU kan hjælpe os med at få de multinationale til at betale skat og bekæmpe forurening over grænserne. Det kan et løst samarbejde mellem lande ikke.”
Weekendavisen, s. 8; Politiken, s. 8 (04.06.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-ønske om mindsteløn vokser efter corona
I en analyse på Altinget skriver EU-korrespondent Rikke Albrechtsen blandt andet: ”Mens arbejdsmarkedets parter i Danmark hev sig i håret, kom EU's beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit onsdag til den konklusion, at mindsteløn har "en vigtig rolle at spille" i svaret på den økonomiske krise, som kontinentet er kastet ud i i kølvandet på covid-19. I et oplæg til den anden høringsrunde, som skal til, inden et eventuelt lovforslag kan se dagens lys, gør Kommissionen et stort nummer ud af, at lavtlønnede arbejdsgrupper som unge, lavt-uddannede og dem i usikre ansættelseformer er særligt hårdt ramt af krisen. Der er - konkluderer Kommissionen - "behov for mere EU-handling." Én ud af seks ansatte kan klassificeres som lavtlønnede i EU, og de fleste af dem er kvinder. Disse medarbejdere holdt vores samfund og økonomier i live, da alt andet blev nødt til at stoppe. Men paradoksalt nok er det dem, der vil blive ramt hårdest af krisen. Arbejdet hen imod et mindstelønsinitiativ i EU er et essentielt element i vores genopretningsstrategi. Alle fortjener en ordentlig levestandard," lød det fra beskæftigelseskommissæren onsdag. […] Gennem hele EU-Kommissionens oplæg til den nye høring er samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter den røde tråd og kollektivaftalerne det, der skal fremmes. Der står også klart, at en mindsteløn skal fremkomme "i henhold til traditionerne og særprægene i hvert enkelt land og i fuld respekt for nationale kompetencer og arbejdsmarkedets parters kontraktuelle frihed". Der står bare også, at alle på arbejdsmarkedet skal være dækket, hvilket jo ikke er tilfældet i for eksempel Danmark, hvor Kommissionen anslår, at 20 procent af arbejdsstyrken står uden for overenskomsterne. Kommissionen gør også klart, at de vil have et nyt forslag til at gælde alle lande. Så dem, der håbede på, at Danmark specifikt kunne blive undtaget for god opførsel, får deres sag for. […] En mere ivrig EU-Kommission på beskæftigelses- og socialområdet er særligt akavet for en socialdemokratisk regering som den danske. Den skal manøvrere i det evige dilemma mellem et hjemligt fokus på det sociale og på arbejdstageres vilkår, og sit lige så store fokus på, at EU holder nallerne fra netop det.”
Altinget (04.06.2020)

Finansielle anliggender

ECB ventes klar med 500 mia. frisktrykte euro
Jyllands-Posten skriver, at den seneste prognose fra forbundsregeringen i Tyskland forudser, at Europas største økonomi vil opleve et økonomisk tilbageslag på 6,3 procent i år. Den tyske finansminister Peter Altmaier har i et virtuelt indlæg på en konference udtalt, at han ikke kan ikke afvise, at tallet vil kunne blive endnu større. I Frankrig har finansminister Bruno Le Maire ligeledes meddelt, at regeringen venter et tilbageslag på 11,0 procent i år mod hidtil 8,0 procent. I Kina har premierminister Li Keqiang meddelt, at regimet i Beijing har opgivet at opstille mål for den økonomiske vækst i år, og i en rundspørge gennemført af World Economic Forum til 350 globale topchefer, svarer 68,6 procent ,at de venter en ”langvarig global recession”. Disse perspektiver har i de seneste dage fået de finansielle markeder til at skrue forventningerne op til torsdagens ECB-møde. Der synes nu at være noget nær konsensus om, at Styrelsesrådet vil beslutte at udvide tidsrammen for det igangværende opkøbsprogram for stats- og erhvervsobligationer til udgangen af juni 2021. Opkøbsprogrammet - kaldet Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) - er for nuværende på nominelt 750 milliarder euro og løber frem til årsskiftet. Til dato har ECB foretaget opkøb for 180 milliarder euro, og vurderingen er, at centralbanken dermed har forhindret kraftigt stigende låneomkostninger for især de sydeuropæiske eurolande. Forventningerne om en udvidelse af opkøbsprogrammet med 500 milliarder euro flugter beløbsmæssigt med det fransk-tyske forslag om at skabe en hjælpefond, der via EU-Kommissionen skal fordele pengene til de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen. ”Indtil EU's stats- og regeringschefer når til enighed om hjælpepakkerne, står ECB temmelig alene med ansvaret for at stabilisere markederne og understøtte europæisk økonomi. Set i det perspektiv må det anses for givet, at beløbsrammen udvides med 500 mia. euro på torsdagens møde,” lyder det fra Simon Wells, europæisk cheføkonom i HSBC, verdens største bank.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (04.06.2020)

Institutionelle anliggender

Tænketanken Europa: Danmark har brug for et Udenrigsråd
Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”I de nære relationer er man nogle gange bedst tjent med at vende det gamle mundheld på hovedet, og smede, mens jernet er koldt. I en akut krise får man ikke altid formuleret sig optimalt. Sådan risikerer det også at være, hvis man hastenedsætter en udenrigskommission midt i den mest alvorlige krise i mange årtier. Og spørgsmålet er, om ikke det er blevet et levevilkår for udenrigspolitikken, at de årelange rapporters tid er ovre. Klassiske positioner og alliancer er i opbrud og efterlader en uforudsigelig verden. Udfordringen er selvfølgelig, at en sådan verden i endnu højere grad end tidligere råber på, at man som et lille åbent land er på forkant med udviklingen. […] Hvis EU's grundlæggere skulle starte forfra den dag i dag, burde de starte med at installere et "panic room" i det fælleseuropæiske hus. Altså en plan for, hvordan man reagerer og hjælper hinanden under en fælles krise. EU blev ved covid-19's start kritiseret for at handle for lidt og for langsomt, alt imens den danske krisereaktion, såvel som den i mange andre medlemslande, stort set udelukkende fokuserede på det nationale niveau. Akkurat som under finanskrisen fra 2008 og migrationskrisen fra 2015 har det ført til kritik af manglende solidaritet og utallige spådomme om EU's snarlige sammenbrud. Men i sidste uge viste EU's motor – den fransk-tyske alliance – at det ikke er en overvejelse, man gør sig. […] På trods af de danske EU-forbehold har et sådan EU traditionelt ikke været i dansk interesse, for selvom vi ofte synes, at EU strækker sig over for meget, er en reel bekymring, at fragmenteringen vil sprede sig til det indre marked og andre områder, hvor Danmark har en klar interesse i at være helt med. Derfor har Danmark brug for kvalificeret indspark til den "Konference om Europas Fremtid", som Kommissionen annoncerede før virussens udbrud, og som nu har fået langt større betydning: Hvor vil Danmark være, hvis EU's fremtid bliver i koncentriske cirkler? Har vi i lyset af Brexit nok venner i "sparebanden" af Holland, Sverige og Østrig – som generelt må forventes at være mere integrationsvillige end Danmark, da to af dem er euro-lande? Hvordan kan EU's genopretningsplan sikre, at det indre marked ikke "blot" renses for corona-barrierer, men samtidig får et større fokus på danske mærkesager som grøn omstilling, forskning og digitalisering? Hvordan undgås det, at et Europa, der vil sikre sig selv, ikke bliver "fort Europa" med mindre fri konkurrence og større global rivalisering?”
Altinget (04.06.2020)

Krisen skal ikke bruges til at snige EU-skatter ind ad bagvejen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Linea Søgaard-Lidell, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre blandt andet: ”Hvor Danmark har kunnet holde hånden under økonomien og beskæftigelsen pga. af flere års økonomisk ansvarlig politik, er lande i Sydeuropa så hårdt ramt, at de har behov for hjælp for ikke at bukke under. Og det er hverken i vores eller EU's interesse. For Danmark er ikke en isoleret ø. Vi er dybt afhængige af verden omkring os. Vores økonomi og velstand afhænger af danske virksomheders eksport til andre lande, og over halvdelen af dansk eksport går til lande i EU, hvor borgere efterspørger vores grønne innovation, medicin og fødevarer. Derfor vil det ramme os hårdt, hvis der ikke snart kommer gang i efterspørgslen i de andre EU-lande igen. Der er behov for, at vi i fællesskab i EU gør, hvad vi kan, for at holde hjulene i gang på vores marked og stimulere efterspørgslen på ny. Det kræver blandt andet en økonomiskhåndsrækning - især til de lande, som er hårdest ramt. Det er på den baggrund, at EU-Kommissionen forleden kom med et udspil til en stor krisepakke, som EU-landene nu skal blive enige om. Men lad mig slå fast med det samme. EU-Kommissionens forslag ligger meget langt væk fra, hvad jeg havde håbet på. Jeg er helt enig i, at der er behov for at understøtte en række økonomier i Sydeuropa. Men det er også bidende nødvendigt, at krav til samme lande om eksempelvis at gennemføre tiltrængte arbejdsmarkedsreformer følger med. Men værre er, at kommissionen i ly af krisen forsøger at snige en række EU-skatter og -afgifter ind ad bagdøren. Det er og skal ikke være EU's rolle at udskrive skatter. Det er også den helt forkerte medicin at læsse en række byrder over på virksomheder, når vi har allermest brug for, at virksomhederne er med til at skabe vækst og beskæftigelse i mange år frem. Derfor er det i mine øjne helt uden for skiven, når EU-Kommissionen med henvisning til solidaritet foreslår at indføre vidtgående skatter og afgifter. […] Der er behov for en ekstraordinær indsats her og nu, hvis ikke Europas økonomi skal lide et unødvendigt stort knæk. Det vil ikke bare skade EU-landene og vores samarbejde, det vil også skade helt almindelige borgerne.”
Jyllands-Posten, s. 20 (04.06.2020)

Nationalstaten er kommet for at blive - sådan kan venstrefløjen generobre den
I en kronik i Information skriver Magnus E. Marsdal, forfatter og leder af den norske venstrefløjstænketank Manifest blandt andet: ”Tysklands forfatningsdomstol udfordrer Bruxelles. I USA er republikanerne gået fra markedsliberalisme til America First. I Ungarn fortsætter den tidligere liberalist Viktor Orbán med at opbygge sin illiberale stat i nationalchauvinismens navn. Reaktionen fra flere på Skandiaviens venstrefløj er at blive mere skeptisk over for nationalstaten og mere positiv over for EU. Vänsterpartiets stærkt EU-kritiske leder, Jonas Sjösted, nedtoner sin unionsmodstand for ikke at give de ekstreme Sverigedemokraterna ”luft under vingene” (Dagens Nyheter 26.8.18). I Norge gik flere EU-modstandere imod Brexit, fordi den britiske kamp mod EU blev anført af typer som Nigel Farage og Boris Johnson. Bør norske EU-modstandere virkelig ønske at nægte Storbritannien den demokratiske suverænitet, som de selv kræver for Norge? […] At bekæmpe reaktionær nationalchauvinisme ved at styrke EU's overnationale markedsliberalisme er som at slukke en skovbrand med benzin. For det første fastlåser EU's traktater den økonomiske politik efter liberalistiske linjer på en måde, som tapper venstrefløjspartierne for mobiliseringskraft i de spørgsmål, hvor vi står tættest på arbejderklassen - de økonomiske interessespørgsmål. […] For det andet transformerer den overnationale EU-proces økonomiske spørgsmål om modstridende klasseinteresser til nationale spørgsmål om suverænitet. […] At nedtone kampen for demokratisk suverænitet nu vil være en foræring til højrepopulisterne. På samme måde som den enfoldige EU-entusiasme i de veluddannede dele af Labour var en gave til Nigel Farage og Boris Johnson, vil Dansk Folkeparti og Sverigedemokraterna selvsagt foretrække, at hele venstrefløjen bliver EU-entusiaster. Opskriften på en styrket reaktionær EU-modstand er en svækket progressiv EU-modstand.”
Information, s. 14-15 (04.06.2020)

Interne anliggender

Italienske reformer for begyndere
I en analyse i Weekendavisen skriver journalist Morten Beiter blandt andet: ”Om man står på ski, skøjter, kører i bil, på cykel, eller hvad man gør, er det som regel en god idé at løfte hovedet og se fremad. Stirrer man ned i jorden, mister man retning, balance og hastighed. Det er dybest set grunden til, at Italien år efter år sakker bagud i forhold til sine europæiske kolleger og på et økonomiskparameter som den langfristede statsobligationsrente endda har set sig overhalet af Grækenland, det tidligere mest økonomisk uansvarlige land i Unionen. For tre år siden var det spanierne, som fik noteret en bedre købekraft end italienernes. Fælles for Spanien og Grækenland er, at de efter finanskrisen har været gennem en række reformer, som har været ubehagelige, men har styrket landenes økonomiske struktur og tilliden til dem. Det stik modsatte er tilfældet i Italien, hvor forsøg på reformer strander, næsten inden de når at blive søsat. År efter år slæber Italien sig af sted med alle sine byrder - stratosfærisk statsgæld, korruption, der er blandt den værste i EU, kviksand af bureaukrati, langsommeligt og uigennemskueligt retsvæsen, forældet pensionssystem og indretning af arbejdsmarkedet, skattesnyd som nationalsport for alle, der har mulighed for det. Og det store omsiggribende uvæsen mafiaen, der kvæler vækst, saboterer markedsmekanismerne og forurener økonomien med sorte penge langt ud over Italiens grænser. […] Måske er den ukonventionelle sandhed, at et land ikke kan have alt på samme tid. Al den nydelse for sanserne, som Italien byder på, går måske ud over fornuften. Og når man støder på konsekvenser hos de europæiske partnere, om det angår økonomi eller hygiejne, er reaktionen ikke diplomati, men vrede og småtruende udfald mod et land som Grækenland, fordi det vil coronateste ankommende norditalienske turister, og de EU-lande, heriblandt Danmark, som endnu ikke anbefaler sine borgere at tage på ferie i Italien.”
Weekendavisen, s. 8 (04.06.2020)

Regeringen opgiver stop for coronahjælp til skattely
Politiken skriver, at medier over hele verden fortalte om det danske Folketings beslutning midt under coronakrisen om, at virksomheder som betjener sig af skattely, ikke skal have adgang til milliarderne fra de hjælpepakker, som holder hånden under virksomheder og medarbejdere. I mellemtiden viser det sig dog, at beslutningen ikke kommer til at forhindre en eneste virksomhed i at få andel i milliarderne fra hjælpepakkerne. Det står klart, efter at både Skatteministeriet og Justitsministeriet har fortolket skattelyklausulen. ”Det er ren fup,” siger Rune Lund (EL) om regeringens fortolkning, som oplyser, at vi har en regering, som ikke for alvor arbejder på at føre de beslutninger, der bliver truffet i fællesskab, ud i livet. Skattelyreglen har fået flere mavepustere undervejs, som har slået luften helt ud af den. Blandt andet blev 'skattely' først defineret som de 12 lande på EU's sorte liste. De 12 lande spiller stort set ingen rolle, når det handler om at føre overskud ud af Danmark til skattely. Herefter fortolkede Skatteministeriet det sådan, at kun danske virksomheder, som er ejet direkte af et selskab i et af de 12 skattelylande på EU-listen, bliver ramt af reglen. På mandag skal skatteminister Morten Bødskov forklare sig under et samråd i Folketingets Skatteudvalg.

I en kommentar i Weekendavisen skriver Kristian Weise generalsekretær i Oxfam IBIS ligeledes om skattely. Han skriver blandt andet: ”TV 2 kunne i sidste uge afsløre, at hjælpepakker på mere end 260 millioner kroner er blevet udbetalt til 247 danske selskaber med tråde til skattely. Lige siden har debatten raset. Også her i Weekendavisen, hvor René Gummer den 20. maj anklagede Oxfam IBIS for at deltage i en uberettiget shitstorm mod Lagkagehuset. René Gummer undrer sig over, at Oxfam IBIS kritiserer Lagkagehuset, når de ikke har begået noget ulovligt. Og han spørger desuden, hvorfor en udviklingsorganisation blander sig i den slags. Begge dele vil jeg meget gerne forklare.
Skattely er en del af et usundt økonomisk system, der skaber ulighed overalt i verden. Men det er særligt et problem i mange af verdens fattigste lande, hvor man hvert år mister hundrede milliarder i skatteindtægter, fordi multinationale selskaber og en lille rig elite skjuler indtægter, overskud og formuer. […] Vi arbejder for bedre skattelovgivning og håndhævelse af denne i eksempelvis Sierra Leone, hvor vi støtter oprettelsen af en særenhed til kontrol af multinationale selskaber i landets skattemyndighed. Og vi presser på for en reform af reglerne igennem OECD, EU og vores egen danske regering. […] Vi ved fra forskning, lækager og en stribe skattesager, at selskaber i mange tilfælde falder for fristelsen til at bruge skattelyene til at mindske deres skat. Derfor finder vi det helt naturligt at stille spørgsmål til selskaber, der bruger skattely. Og det er vi ikke alene om. G20, G7, OECD, IMF, EU, FN med flere tager nemlig alle kampen mod selskabers aggressive skatteplanlægning seriøst. Men mens der således på mange planer arbejdes for varige løsninger, kan den private sektor selvfølgelig ikke bare boltre sig i komplicerede skattely-konstruktioner uden at forvente, at der bliver råbt op. Ikke mindst når samfundet træder til og hjælper dem med skattekroner.”
Politiken, s. 11; Weekendavisen, s. 12 (04.06.2020)

Ungarns åbne sår bløder videre
”Ud med ungarerne, ud af vores land,” skreg de rumænske hooligans i kor, mens de for et år siden invaderede kirkegården i det østlige Transsylvanien, hvor etniske ungarere var samlet for at mindes deres faldne helte fra Første Verdenskrig. Kristeligt Dagblad skriver, at siden er voldsomme provokationer fyget frem og tilbage over den 448 kilometer lange grænse mellem Ungarn og Rumænien og i resten af den centraleuropæiske region. Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, har senest lagt et omstridt billede op på de sociale medier af en globus i hans arbejdsværelse med et påtegnet kort over det gamle Stor-Ungarn, sådan som det så ud i landets velmagtsdage for et århundrede siden. Dengang strakte det ungarske kongedømme sig helt fra kysten i Trieste og langt ind i det nuværende Rumænien. Øst for Ungarn i det rumænske parlament gik politikerne skridtet videre for nylig og stemte for at gøre den 4. juni til national helligdag i Rumænien. Det betyder, at alle landets offentlige bygninger i dag vil hejse det rumænske flag - en uforsonlig rift i det ungarske sår, som aldrig er helet. Netop den 4. juni 1920, er årsag til hele konflikten. I dag for præcis 100 år siden blev Ungarn beordret af de allierede magter til at afgive to tredjedele af sit territorium til nabolandene efter nederlaget i Første Verdenskrig. Det ungarske Szekler-mindretal i Rumænien har ligeledes indsamlet underskrifter for at få EU-Kommissionen til at vurdere deres ønske om delvis løsrivelse fra Rumænien. Ønsket er et selvstyre a la Sydtyrol, men der er stadig ingen afklaring på sagen. Weekendavisen skriver også om ”100 års dagen for Ungarn. Dagen hvor den ungarske nations led et stort nederlag, 100-året for underskrivelsen af Trianon-fredstraktaten. Den traktat, der ”indkogte” Ungarn til en tredjedel af den størrelse, det ungarske kongerige havde, da det var partner i dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn, og som efterlod godt tre millioner etniske ungarere uden for landets nye grænser. Gábor Egry, seniorforsker ved det ungarske Institut for Politisk Historie fortæller at Orbán og højrefløjen har et klart statsopbygningsperspektiv med alt, hvad de gør i forhold til de ungarske mindretal. ”Regeringen kan måske ikke ændre grænserne, men man kan bygge den ungarske stat på tværs af grænserne. Derfor gav man i 2010 alle etniske ungarere mulighed for statsborgerskab og stemmeret ved ungarske valg. Derfor giver man massiv økonomisk støtte til de ungarske mindretal. Der findes endda planer om at lave et fælles ungarsk uddannelsessystem på tværs af grænserne. Jeg ved ikke, hvor realistisk det er, men det lurer i baggrunden,” lyder det fra Gábor Egry.
Kristeligt Dagblad, s. 6; Weekendavisen, s. 10 (04.06.2020)

Viktor Orbán gæsteoptræder i sparebandens kamp mod fælles lån
Normalt vil man ikke høre Ungarns premierminister Viktor Orbán advare mod rundhåndet brug af EU-midler, eftersom Ungarn er et af de lande, der får mest ud af omfordelingen internt i EU. Men for tiden kan man opleve Viktor Orbán gæsteoptræde i sparebanden. Politiken skriver, at årsagen skal findes i den genopretningsfond på 750 milliarder euro, som EU-Kommissionen har foreslået som supplement til det flerårige EU-budget for at genrejse de coronaramte økonomier. Ungarn står ikke at blive blandt topscorerne. ”Det nye fordelingssystem, som vi er blevet præsenteret for, er en absurd og urimelig løsning, fordi det giver flere ressourcer til de rige end til de fattige,” siger Viktor Orbán i sit ugentlige radiointerview med Kossuth Radio. Viktor Orbán oplyser, at han trods sin åbenlyse skepsis ikke vil afvise forslaget på forhånd. Han vil studere forslaget ”koldblodigt og roligt”, før han lægger Ungarns linje. EU-diplomater vurderer, at Orbáns hårde linje ikke mindst skyldes håbet om at påvirke fordelingsnøglen for milliardtilskuddene.
Politiken, s. 6 (04.06.2020)

Klima

Dan Jørgensen: I dag har vi alt for mange forbrændingsanlæg
Klimaminister Dan Jørgensen oplyser i en række skriftlige svar til Altinget, at vi i dag har alt for mange forbrændingsanlæg. Derfor skal målet nås ved at lade danske forbrændingsanlæg udkonkurrere hinanden, så det ikke længere er nødvendigt at importere affald for at fylde de danske ovne op. "Samtidig har vi i EU jo det, man kalder et affaldshierarki. Det betyder, at alle EU-lande skal leve op til kravet om, at affald så vidt muligt skal genbruges, genanvendes eller i sidste ende forbrændes - i den rækkefølge vel og mærke. Oven i det har EU sat ambitiøse mål om genanvendelse. De krav og regler skal alle EU-lande jo leve op til. Vi forventer også, at det meste af det affald, vi i dag importerer til forbrænding i Danmark, vil blive i EU i en situation, hvor vi får kapaciteten og dermed også importen bragt ned. Og med EU's nye, skrappere mål forventer jeg mindre forbrænding og mere genanvendelse på tværs af grænserne,” lyder det blandt andet fra ministeren.
Altinget (04.06.2020)

Erhvervschefer til Klimarådet: CO2-fortrængningskrav er ikke ideelt, men det er muligt
I et debatindlæg på Altinget skriver Jacob Stahl Otte, Ulrich Bang, Frank Rosager, Tejs Laustsen Jensen og Jesper Kronborg, hhv. direktør, Drivkraft Danmark, klima- og energichef, Dansk Erhverv, direktør, Biogas Danmark, direktør, Brintbranchen og branchedirektør, SLD følgende: ”Verdens kompleksitet er måske grunden til, at den universelle CO2-afgift, som Klimarådet argumenterer for, endnu ikke er blevet til noget, selvom økonomer (med rette) i årtier har argumenteret for, at det er den bedste løsning. Spørgsmålet, vi stiller her, er imidlertid, om den bedste løsning skal stå i vejen for en god løsning? Det mener vi ikke. Derfor hæfter vi os da også ved, at Klimarådet trods alt mener, at et CO2-fortrængningskrav vil være bedre end det nuværende iblandingskrav. I dag stiller biobrændstofloven krav om, at der skal iblandes biobrændstoffer i benzin og diesel. Biobrændstofloven skal blandt andet sikre, at Danmark lever op til de krav, der er i EU’s VE-direktiv og i brændstofkvalitetsdirektivet. Desværre har der kun været få ændringer af loven siden 2010. Det betyder, at der i dag anvendes biobrændstoffer, som reelt ikke har den CO2-effekt, som det fremgår af regnereglerne i ordningen. Derfor er vi helt enige med Klimarådet, når det skriver, at der er brug for "regulering, der sørger for, at der ikke benyttes biobrændstoffer, der reelt er værre for klimaet end den diesel eller benzin, de erstatter". […] Vi stiller os imidlertid ikke tilfredse med minimumsløsninger. Vi havde gerne set, at EU var mere ambitiøs på dette område. Når det ikke er tilfældet, mener vi, at man fra dansk side bør gå foran. Vi ønsker ikke at slå armene ud og afvente, at den perfekte løsning kommer dumpende ned fra himlen efter 2030. Derfor håber vi, at politikerne er villige til at skrue på den nuværende lovgivning og indføre et CO2-fortrængingskrav. Det vil have stor effekt for klimaet allerede på kort sigt – uanset om der på et senere tidspunkt skulle opnås politisk enighed om en bred CO2-afgift. Der er behov for nytænkning, hvis vi skal nå klimaambitionerne på en omkostningseffektiv måde. Det burde Klimarådet kunne bakke op om.”
Altinget (04.06.2020)

Genovervej omkostningsfulde klimamål
Børsen bringer en kronik af Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. Han skriver blandt andet: ”Regeringens 70 procent-målsætning vil koste landet dyrt med en begrænset effekt til følge. Den bør genovervejes. […] 70 procent-målet et rent nationalt mål, som ikke tager hensyn til såkaldt lækage: At de reducerede udledninger fra Danmark vil flytte til andre lande. Lækageproblemet er blevet ekstra stort, efter at EU har besluttet sig for at revidere sit 2030 mål til en 50-55 procent-reduktion. Hvis Danmark haster sin klimaplan igennem før EU, er der en risiko for, at EU blot kalkulerer den ind i sin plan, hvor den altså vil sænke reduktionsbehovet i andre lande én-til-én. Alene af den grund bør Danmark afvente, at en samlet EU-plan er på plads. EU-Kommissionens udspil ventes efter sommerferien. Det vil forbedre den danske målsætning, hvis den i stedet for de isolerede danske udledninger ændres til at handle om Danmarks globale CO2-fodaftryk.”
Børsen, s. 4 (04.06.2020)

Retlige anliggender

Regeringen stævner EU-Kommissionen om dele af Vestagers Femern-afgørelse
I marts godkendte EU-Kommissionen Femern-projektets finansiering, men slog samtidig fast, at der er tale om statsstøtte. Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger til Altinget, at regeringen ikke er enig med Kommissionens opfattelse af, hvor langt statsstøttereglerne kan anvendes, når det kommer til etableringen af infrastruktur. Regeringen stævner derfor Kommissionen for dele af EU-Kommissær Margrethe Vestagers afgørelse fra den 20. marts i år. "Spørgsmålet er uafklaret i hidtidig retspraksis fra EU's domstole for et projekt som Femern Bælt-forbindelsen. Vi har derfor brug for en afklaring, da det kan få betydning for andre brugerbetalte infrastrukturprojekter," siger Benny Engelbrecht. Hvis EU-Domstolen giver den danske regering medhold i sit annullationskrav, er det EU-Kommissionens opgave at træffe en ny afgørelse. "Kommissionen vil forsvare sin afgørelse i retten," udtaler Arianna Podesta, der er Kommissionens talsperson for Konkurrence, i en skriftlig kommentar ifølge Altinget.
Altinget (04.06.2020)

Sikkerhedspolitik

Kommissionen vil opgradere EU's kriseberedskab
Krisekommissær Janez Lenarcic fremlagde tirsdag en plan for, hvordan et markant løft af kriseberedskabet 'rescEU' skal sikre, at europæerne ikke vil mangle værnemidler, medicinsk udstyr og en række andre hjælpemidler som brandslukningsfly og redningsmateriel, når der igen vil blive behov for den slags. Ifølge planen skal beredskabet have et økonomisk boost, der hæver budgettet fra omkring otte milliarder kroner, som det er i dag, til omkring 23 milliarder kroner. Da coronakrisen brød ud, havde EU ikke selv hjælpemidler til rådighed, og Kommissionen kunne derfor ikke gøre meget andet end at opfordre medlemslandene til at være solidariske med hinanden. Den kendsgerning gjorde, at hjælpen til eksempelvis Italien blev tilbudt drypvis og at ingen medlemslande reagerede på den første anmodning om hjælp fra Rom. Håbet hos Kommissionen er derfor, at man vil kunne rykke langt hurtigere, hvis man selv råder over lagre med udstyr. Med i 'rescEU' er også et koordineringscenter, som ligeledes bliver løftet. Håbet er, at det skal gøre det lettere for medlemslande at koordinere deres indsatser med EU's ditto, så også den hjælp, der kommer til et land af solidariske årsager, kan komme frem hurtigt.
Altinget (04.06.2020)

Sundhed

Stop for brugen af dyr som levende fabrikker i antistofproduktion
I en kommentar i Information skriver Bente Lakjer, direktør i Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn og medlem af Rådet for Dyreforsøg under Fødevareministeriet blandt andet: ”Der bør ikke længere anvendes levende dyr til produktion af antistoffer. […] Det fastslås i en EU-rapport om dyrefri metoder til antistofproduktion, som netop er blevet offentliggjort. Hvert år anvendes der alene i EU omkring en million dyr til udvikling og produktion af antistoffer. Procedurerne kan involvere betydelig lidelse for dyrene. Det er derfor etisk uacceptabelt og i strid med loven at fortsætte med at anvende dyr. Danmark har en stor produktion af antistoffer med brug af forsøgsdyr. […] Forpligtelsen til at anvende dyrefri metoder, som er videnskabeligt tilfredsstillende og giver resultater, der er lige så gode eller bedre end metoder med brug af forsøgsdyr, er skrevet ind som et nøglebegreb i EU-direktivet 2010/63 om beskyttelsen af dyr, der anvendes til videnskabelige formål. Der findes en tilsvarende forpligtelse i den danske dyreforsøgslov. Den nye rapport indeholder anbefalinger fra EU's videnskabelige rådgivende udvalg om antistoffer nedsat under EURLECVAM, som er det europæiske center for validering af alternative metoder. Udtalelsen fra udvalget baseres på en gennemgang af de mange dyrefri metoder, som findes til fremstilling af antistoffer og antistoferstatninger, samt en videnskabelig vurdering af disse. Udtalelsens hovedkonklusion er, at anvendelsen af levende dyr til fremstilling af antistoffer kan erstattes.”
Information, s. 16 (04.06.2020)

Udenrigspolitik

EU: Samarbejde skal sikre et fortsat fredeligt Arktis
"Vi bør forsøge at undgå at lede efter spændinger, hvor de ikke findes. Lige nu fungerer tingene i Arktis glat. Det er et sted for fredeligt samarbejde, og vores hovedmål er at fremme multilateralt samarbejde for at holde dette område fredeligt." Sådan lyder det fra EU's udenrigschef Josep Borell til Altinget i et interview med en gruppe europæiske medier. Borell peger på, at Arktis er et af de få steder, hvor EU og Rusland stadig har et konstruktivt samarbejde. At håndtere klimaforandringerne er et af de områder, hvor Borell ser et behov for et multilateralt samarbejde. For jo mere isen smelter i Arktis, jo mere vil den olie og gas, der er skjult under isen, være let at udnytte. Sidste år langede USA's udenrigsminister Mike Pompeo hårdt ud efter Rusland og Kina i en opsigtsvækkende tale ved Arktisk Råds ministermøde. EU vil dog gribe de arktiske spørgsmål fundamentalt anderledes an, understreger Josep Borrell. "Vi vil snarere håndtere Arktis på en mere fredelig måde. For hvis vi begynder at kæmpe for ressourcer under isen i Arktis, vil vi få en ny dimension, som vi helst skal undgå," lyder det fra Josep Borell.
Altinget (04.06.2020)

Ubelejlige sanktioner
Weekendavisen skriver, at Kinas bebudede lov om national sikkerhed for Hongkong, som skal forhindre oprør og løsrivelsestendenser i enklaven, næppe vil udløse økonomiske sanktioner fra EU. ”Jeg mener ikke, at sanktioner er måden at løse problemer i Kina på,” siger EUs topdiplomat Josep Borrell. USA har dog reageret mere kontant og truet med at sløjfe en særlig handelsstatus, som Hongkong hidtil har nydt godt af. EU har traditionelt bestræbt sig på at holde en lavere profil end USA. Og selvom europæerne på det seneste er blevet mere skeptiske over for den asiatiske kæmpe, er der stadig en hang til at gå med listesko. Der er desuden meget på spil i det europæisk-kinesiske forhold. Siden 2013 har de to sider forhandlet om en investeringspagt, som blandt andet skal gøre det lettere for europæiske virksomheder at operere på det store kinesiske marked, og nu, efter syv år meldes der om fremdrift. I den sammenhæng kan et skænderi om Hongkong føles stærkt ubelejligt.
Weekendavisen, s. 11 (04.06.2020)