Torsdag den 4. oktober

Tophistorier

Theresa May danser videre, men drejer uden om det svære
Flere af dagens aviser skriver, at efter fire dage med splid på landsmødet prøvede britiske premierminister Theresa May at skabe harmoni i sit splittede parti på sidstedagen på partikongressen. May prøvede at fremhæve enighed og fælles fjender fremfor Brexit. Hun nævnte ikke sin Chequersplan, men slog fast, at: ”Det er EU's tur til at komme med et udspil, at EU skal vise samme respekt, som hun har vist unionen, og at hun ikke kan acceptere løsninger, der kun er Brexit af navn, som fortsætter den frie bevægelighed, eller som skærer Nordirland ud af dette land”. ”Hvis vi alle går i forskellige retninger i forfølgelsen af vore egne visioner for det perfekte Brexit, risikerer vi at ende uden noget Brexit overhovedet,” sagde May ifølge Jyllands-Posten. Politiken skriver, at May fik en god afslutning på partikongressen, men problemerne tårner sig op. Hendes budskab om Brexit var, at kursen holder, til trods for at EU-lederne har sagt, at planen ikke dur. Der er to uger til, at Theresa May skal forhandle med EU på et topmøde i Bruxelles, så for May handlede det om at komme igennem kongressen uden at forværre situationen. I en analyse af journalist Poul Høi i Berlingske skrives der blandt andet: ”Her er fire nyheder fra de britiske konservative og deres årsmøde: Premierminister Theresa May kan danse på scenen. Hun kan være sjov. Hun kan holde en god tale. Og hun kan fange vælgerne. [...] Hvis forhandlingerne skal videre, er Theresa May nødt til også at komme videre. Den anden mulighed er, at Theresa May og EU ikke kan blive enige, og at hun vender hjem til sit parlament og meddeler, at forhandlingerne er endt med en ”no deal”. Og det vil et flertal givetvis også stemme imod, og i dette tilfælde et flertal bestående af proeuropæiske konservative og Labour. Det er kendsgerningerne: Hvis hun giver sig yderligere i forhandlingerne, vil hun blive stemt ned i det britiske parlament, og hvis hun ikke giver sig, ender hun formentlig uden en aftale, og så bliver hun også stemt ned.” Information skriver blandt andet i sin leder: “Storbritanniens premierminister, Theresa May, talte onsdag i over en time på sit partis årlige konference, og det kunne næppe være gået bedre. Det var en personlig og stærk tale med anekdoter og endda jokes. [...] Hun slog fast, at no deal med EU ville blive nødvendigt, hvis ikke unionen rykkede sig. Hun ville ikke acceptere, at EU kun gav briterne to valgmuligheder - en norsk og en canadisk model. Hun ville ikke acceptere, at Nordirland blev adskilt fra resten af Storbritannien i en særlig toldunion. Og hun sagde klart, at den frie bevægelighed for arbejdskraft skal stoppe, én gang for alle. [...] Men onsdag genvandt hun autoritet. [...] May talte måske nok partiet tættere sammen, men hun talte sig næppe tættere på Bruxelles.” Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Især briterne, men også EU må nu bevæge sig i forhandlingerne. [...] Og man kan ikke nyde gavn af de fordele, der er forbundet med medlemskabet, hvis man ikke vil være med i fællesskabet, hvilket Theresa Mays europæiske kolleger på intet tidspunkt har lagt skjul på siden Brexitchokket for to år siden. Det budskab er klogeligt ikke til forhandling i EU, som netop er baseret på fælles værdier om at gå sammen for alles bedste. Dog kunne det serveres mere elegant, og det hjælper heller ikke, når kommissionsformand Jean-Claude Juncker beskylder briterne for manglende realitetssans. [...] Nu, da Brexit nærmer sig med stadig mere hastige skridt, og EU's chefforhandler, Michel Barnier, har udråbt indeværende måned til "sandhedens time", er det på tide, at begge sider bevæger sig og dropper den uforsonlige tone og stædige tilgang til forhandlingerne. Ingen har gavn af, at Storbritannien den 29. marts næste år hejser vindebroen op uden nogen aftale.” Også Politiken skriver om Brexit i sin leder. Avisen skriver blandt andet: ”Optimisme er altid godt, og sandt er det, at økonomien har det godt. Men forude venter dog både May og Storbritannien en altoverskyggende udfordring: Brexit. [...] Reelt har Storbritannien tre muligheder. For det første at fortryde og blive i EU. For det andet at indgå den relativt tætte aftale med EU, som May med den såkaldte Chequers-plan lægger op til. Eller for det tredje at kappe båndet til EU helt og tage en såkaldt 'hård Brexit'. Det er den løsning, blandt andre Boris Johnson foretrækker, men som de fleste økonomer mener vil være en katastrofe for den britiske økonomi. En ny afstemning er ikke despekt for folkeafstemningen i sommeren 16, men faktisk det modsatte: at give briterne valget mellem de tre veje i forholdet til EU, som landet nu kan gå.” Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen, der blandt andet skriver: ”Der er nu mindre end seks måneder, til briterne forlader EU. Man er stadig lige så langt fra en aftale om, hvordan det skal ske, som da processen startede. Det begynder at ligne en gyser - ganske som stemningen blev slået an den uvejrsnat for over to år siden, da Sankt Hans-bålene i Danmark regnede væk i et enormt tordenvejr, mens Brexit-stemmerne blev talt op hos vore venner på den anden side af Nordsøen. [...] Hvis der ikke kommer en time-out, må vi forberede os på en situation om et halvt år, hvor alt flyder. Og hvor den hårde Brexit er en kendsgerning. Det bliver værst for briterne selv. Den britiske regering har slet ikke praktisk mulighed for at overtage alle de kontroller, som gennem årene er overladt til EU. Der mangler toldere, grænsepoliti, handelseksperter og så videre. Det britiske erhvervsliv vil ikke ane, hvordan man skal gebærde sig. En masse grænser vil flyde. Og briterne må bede om hjælp fra det EU, de lige har forladt, for at undgå at blive lammet økonomisk. [...] Men som de konservatives landsmøde netop har demonstreret, vil ethvert forsøg på at finde praktiske udveje blive udlagt som et anslag mod demokratiet. Et lille flertal af vælgerne vandt over et stort mindretal. Og den sejr vil de klamre sig til, koste hvad det koste vil.” Kristeligt Dagblad skriver, at for flertallet af konservatives græsrødder kan bruddet med EU ikke ske hurtigt nok og de bærer med stolthed badges, muleposer og klistermærker, som kræver Brexit. Det er de samme mennesker, som står i kø til debatmøder med frontfigurerne på Brexit-fløjen, og som ikke vil acceptere den såkaldte Chequers-aftale. Fælles for dem alle er talen om den lyserøde fremtid, der venter, når Storbritannien ikke længere er begrænset af EU's omklamrende hånd. Børsen skriver, at hvis den britiske premierminister, Theresa May, accepterer EU's forslag til en irsk grænseløsning, kan det betyde, at May mister opbakningen fra det nordirske støtteparti DUP og dermed sit flertal. “Det vil ikke være acceptabelt for mig som leder,” siger det nordirske Demokratiske Unionist Partis leder, Arlene Foster, til The Telegraph ifølge Børsen.
Jyllands-Posten, s.12; Politiken, s. 1, 10; Berlingske, s.14, 31; Information, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5, 10; Børsen, s. 24; Altinget (04.10.2018)

Prioritede historier

EU: Bissen skrues på over for bilbranchen
Europas bilindustri fik onsdag et hårdt slag, da Europa-Parlamentet vedtog et nyt ambitiøst mål for transportsektoren: CO2-udledningen skal frem til 2030 sænkes med 40 procent. Parlamentet overbød dermed EU-Kommissionen, der ønsker at sænke udledningen med 30 procent. Det skriver Politiken og Altinget. ”Jo mere aggressivt et mål for CO2-fald, jo mere ødelæggende bliver den socioøkonomiske konsekvens, især i medlemslande og regioner, hvor bilsektorens andel af industrien er stor,” sagde Erik Jonnaert, generalsekretær for den europæiske bilbranches forening, Acea, tirsdag til det amerikanske erhvervsmagasin Forbes ifølge Politiken. Det er endnu ikke klart, hvorvidt det kræver nye EU-regler, hvis der skal indføres nationale forbud mod salg af diesel- og benzinbiler. Det ses dog som en formalitet fra de fleste iagttagere, da en række af EU's tungeste lande, herunder de store billande, ønsker at indføre forbud og derfor bør det i alle tilfælde gå glat igennem EU. Altinget skriver, at Dansk Energi tager godt imod resultatet af Parlamentets afstemning. "Vi forventer et boost i salget af elbiler, hvis EU's klimaministre kan blive enige om et lignende ambitionsniveau, når de mødes i næste uge," siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi i en kommentar.
Politiken, s. 11, Altinget (04.10.2018)

Det digitale indre marked

Der er snart nulmoms på din e-avis
Politiken skriver, at regeringen vil fjerne momsen på digitale nyhedsmedier som e-aviser. Fra nytår 2020 er det slut med moms på digitale nyhedsmedier, EU har nemlig givet medlemslandene lov til at indføre nulmoms på digitale medier. ”Det er en stor sten, som nu er ryddet af vejen. (...) Jeg glæder mig over, at vi nu er tættere på at kunne sikre lige konkurrencevilkår og platformsneutralitet for nyhedsmedier,” skriver kulturminister Mette Bock i en kommentar.
Politiken, s. 3 (04.10.2018)

Interne anliggender

DF er blevet mere isoleret
Kristeligt Dagblad bringer en kommentar af journalist Erik Meier Carlsen. Han skriver blandt andet: “EU-politikken er også inde i en ny fase, som igen tenderer mod at isolere DF. Godt nok er samarbejdet på mange måder kriseramt, men 80 procent af danskerne er glade for medlemskabet, flere end nogensinde tidligere. Og på helt afgørende felter har EU i de seneste år vist sin store betydning. Det gælder kontrol med indvandringen, hvor EU's aftale med Tyrkiet er helt afgørende - og nu bebudes en ny aftale af samme karakter med Egypten, som skal indgås i februar - formentlig umiddelbart før det kommende folketingsvalg. Der tegnes et billede af, at kun EU er i stand til at levere en effektiv indvandringskontrol - men meget muligt også kun EU kan sikre en hjemsendelse af emigranter uden ret til asyl gennem tilsvarende aftaler med hjemlande eller tredjelande. Dertil kommer Vestagers imponerende indsats mod internettets store monopoler, hvis betydning understreges af behovet for en regulering af Facebooks og konsorters lemfældige håndtering af persondata. Endelig har Trumps mere isolationistiske politik kaldt på et bredere og dybere europæisk forsvars-samarbejde. Alle disse centrale temaer skiller DF fra Venstre og Socialdemokratiet. For første gang siden DF's gennembrud i dansk politik for 20 år siden står partiet isoleret i indvandringspolitik. Det blokerer for Thulesen Dahls regeringsdrømme og viser hulheden i hans tilsyneladende succes.”
Kristeligt Dagblad, s. 3 (04.10.2018)

Makedoniens regering har ikke opgivet navneskift
I søndags havde Makedonien en folkeafstemning, hvor et overvældende flertal (91,4 procent) stemte for denne navneforandring, men vælgerfremmødet var kun på knap 37 procent, hvilket er for lidt til at gøre afgørelsen bindende, da der kræves deltagelse på over 50 procent. ”Oppositionen må bakke mig op, ellers udskriver jeg nyvalg - vi er nødt til at gå videre med processen, den kan ikke fastfryses,” erklærede Makedoniens premierminister, Zoran Zaev, der presser på for en forfatningsændring, der kan muliggøre, at hans land skifter navn til Nordmakedonien. Zaev har valgt at tolke resultatet som mandat til at gå videre med navneskiftet i håb om i sidste ende at opnå medlemskab i EU og NATO. Den nationalistiske opposition, som angiveligt har nydt betydelig finansiel rygdækning fra Rusland, førte en intensiv kampagne for vælgerboykot. ”Ingen havde forventet en så lav vælgerdeltagelse. Selv om vi måske ikke har set håndgribelige beviser for russisk indblanding, er der ikke tvivl om, at resultatet flugter optimalt med de russiske interesser i Sydøsteuropa,” siger Marko Trosanovski fra den makedonske tænketank Institut For Demokrati.
Information, s. 9 (04.10.2018)

Konkurrence

Forventer ikke genvalg
På en pressekonference i Paris i går sagde EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, at hun ikke forventer at blive Danmarks bud på en kommissær i den nye periode, der begynder i 2019. ”Mit hjemmehørende virker ikke alt for begejstret for at give mig endnu et mandat. Og det er endda en underdrivelse,” sagde Margrethe Vestager på pressekonferencen ifølge Ekstra Bladet og B.T. Metro.
Ekstra Blade, s. 14; B.T. Metro, s. 10 (04.10.2018)

Retlige anliggender

Efter Polen og Ungarn peger EU’s pil nu på Rumænien
Rumænien er i søgelyset for at krænke grundlæggende retsstatsprincipper. Det skriver Politiken. Rumænien var i går til debat i EU-Parlamentet og pegefingeren var løftet, men EU-kommissær Frans Timmermans sagde dog, at hvis Rumænien vil, kan det nå at undgå en konflikt med EU for at knægte fundamentale rettigheder. Det prekære ved striden mellem EU og Rumænien er, at Rumænien skal overtage EU-formandskabet om tre måneder. Om bare en måned kommer EU med endnu en kritisk Rumænien-rapport – medmindre Rumænien lytter til Timmermans’ råd og ændrer lovgivningen, som er vedtaget, men ikke trådt i kraft.
Politiken, s. 9 (04.10.2018)

Sikkerhedspolitik

Hjort efterlyser nuanceret debat om NATO-byrdedeling
Da NATO-landenes regeringschefer i juli måned i år var samlet til topmøde i Bruxelles, slap Danmark for offentlig ydmygelse og spanking af USA's præsident, Donald Trump. Torsdag mødes NATO-landenes forsvarsministre i Bruxelles og der vil forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fortsætte med at argumentere for, at forsvarsudgifterne ikke er det eneste, man skal fokusere på i diskussionen om byrdedeling mellem landene. “Det er meget vigtigt, at vi undgår den unuancerede debat om, hvem der bruger mest af BNP på forsvar. Investeringer i forsvaret og politisk villighed til at bidrage til operationer er en mindst lige så vigtig del af regnestykket. Dermed ikke sagt, at de europæiske nationer ikke skal fortsætte den positive udvikling med øgede forsvarsbudgetter. Det, er vi alle enige om, er nødvendigt. Samtlige allierede har hævet forsvarsbudgetterne, og dermed lever vi op til vores forpligtelser overfor NATO," siger Claus Hjort Frederiksen. På mødet skal der også drøftes samarbejdet mellem NATO og EU samt NATO's afskrækkelsestiltag.
Altinget (04.10.2018)

Mellemøsten rækker blodige fangarme ud mod Europa
Efter at en terroraktion ramte den sydvestlige iranske by Ahvaz 22. september, er Danmark for alvor blevet hvirvlet ind i et drama med Iran, da Iran målretter angreb overalt i Europa mod grupper og personer, som er modstandere af regimet i Teheran. Følgevirkningerne har fået betydning for Danmarks og EU's forhold til Iran og den atomaftale, som europæerne sammen med Kina og Rusland forsøger at opretholde trods amerikansk modstand. Både Israel og Saudi-Arabien vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at forhindre Iran i at få atomvåben, også hvis der skal bruges militære midler. De timelange køer fredag var dermed et første varsel om, at Mellemøsten er farligere end nogensinde og det varsel bliver efter alt at dømme ikke nødvendigvis det sidste.
Berlingske, s. 6-7 (04.10.2018)

Sådan kan universiteterne øge Danmarks hjemtag fra den europæiske forsvarsfond
Altinget bringer et debatindlæg af Kristian Pedersen og Henning Heiselberg, henholdsvis institutdirektør, DTU Space og centerleder, Security DTU, som blandt andet skriver: ”Danmark skal over de kommende år betale to milliarder til den nye EU forsvarsfond. Desværre har vi dårlige erfaringer fra EU forskningsfonden Horizon2020, hvor vi under "Sikre samfund" kun hjemtager en tredjedel af vores bidrag. Dette skyldes, at Danmark står svagt i europæisk konkurrence: Vi har en forholdsvis lille forsvarsindustri, forbehold mod Det Europæiske Forsvarsagentur, og vi nedlagde Forsvarets Forskningstjeneste for 12 år siden. [...] Dansk industris højteknologiske fremtid står på spil - indenfor sikkerhedsteknologi: It og cybersikkerhed, AI, elektronik, droner, robotter, satellitter, GPS, sensorer, energi, smarte materialer, nanotek, biotek, sundhedsteknologi og meget mere. På disse områder er DTU og andre danske universiteter førende. Vores unge ingeniører er basis for fremtidens forsvars- og sikkerhedsindustri. Kun hvis danske virksomheder sammen med myndigheder og universiteter indgår partnerskaber, har vi en chance for at hjemtage en fornuftig del af de to milliarder kroner, som Danmark bidrager til Den Europæiske Forsvarsfond.”
Altinget (04.10.2018)

Økonomi

EU vil reducere momssvindel med 300 milliarder
Børsen og Information skriver, at i onsdags stemte Europa-Parlamentet et lovforslag igennem med et et stort flertal. Det drejer sig om at gøre det nemmere for virksomheder og myndigheder på tværs af EU at afregne moms. ”Det gør det nemmere for myndigheder at kontrollere, at momsen bliver afregnet. Det vil betyde, at vi kan reducere grænseoverskridende momssvindel med 300 milliarder kroner i EU,” siger EU-parlamentariker Jeppe Kofod (S).
Information, s. 4; Børsen, s. 22; Politiken, s. 3 (04.10.2018)