Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. april 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 5. april

Tophistorier

Stormagter krydser toldklinger: Frygt for global afsmitning
Handelskrigen mellem USA og Kina fortsætter og som hævn til USA’s sidste udspil vil Kina nu indføre straftold på amerikanske varer til en værdi af 50 milliarder dollar. Gengældelsesaktionen fra Kina rammer specielt den amerikanske landbrugssektor, hvor varer som tobak, soyabønner, kødprodukter, majs, mel og bomuld står for skud. Det skriver Berlingske. Foreløbigt er toldkrigen et indbyrdes tovtrækkeri mellem USA og Kina, men det kan gå hen og blive et dansk problem, hvis de to kamphaner fortsætter med at optrappe konflikten. ”Faldende verdenshandel vil også koste vækst og arbejdspladser i Danmark, selv om vi ikke bliver direkte berørt af højere toldsatser,” siger Jacob Graven, Sydbanks cheføkonom og kommentator på globale økonomiske tendenser. Jyllands-Posten skriver, at da Trump sidste år besluttede sig for at trække USA ud af de næsten afsluttede forhandlinger om frihandelsaftalen Trans-Pacific Partnership (TPP), ligner beslutningen, set i lyset af slagsmålet med Kina, årtiets største handelspolitiske selvmål. TPP's forhandlinger er i højeste gear, for trods den mistede adgang til det amerikanske marked dækker aftalen stadig 13,5 procent af verdens bruttonationalprodukt (bnp). I januar indgik de resterende 11 TPP-lande en foreløbig aftale - nu under navnet Comprehensive and Progressive Trans-Pacific Partnership (CPTPP). Jyllands-Posten skriver også, at toldstriden mellem USA og Kina onsdag var det dominerende team på finansmarkederne og fik renten til at dykke. ”Der er fortsat over et år til, at Den Europæiske Centralbank sætter renten op. Det står klart, efter at inflationen i eurozonen i marts forblev langt under målsætningen på knap to procent,” skriver cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, i et notat. Kristeligt Dagblad skriver i sin Leder, at Trump risikerer at ødelægge det globale system for frihandel. Kristeligt Dagblad skriver: ”Trumps indledende øvelser til en handelskrig sår tvivl om hele denne måde, verdenshandelen fungerer på. Ved foreløbig at undtage eksempelvis Canada, EU-landene og Sydkorea fra straftolden på stål og aluminium formår han at spille WTO-lande ud mod hinanden, da de hver især nu gør deres hoser grønne hos USA for at undgå at blive ramt. Det styrker USA's forhandlingsposition, men underminerer det multilaterale system, hvor frihandel igennem årtier har været en garant for øget velstand for millioner af mennesker. Men hvis WTO-systemet bliver ødelagt, er hvert land sig selv nærmest, og her vil især verdens fattigste lande stå alene tilbage uden en stemme.”
Berlingske s. 7; Jyllands-Posten s. 12-13, 16; Kristeligt Dagblad s. 10 (05.04.2018)

Prioritede historier

EU bekymret for fake news angreb før stort valg
Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver, at EU-Kommissionen vil begrænse Facebooks magt forud for næste års EU-parlamentsvalg. EU-Kommissionen mener, at europæiske vælgere risikerer at blive bombarderet med en påvirkningskampagne fra fremmede magter op til næste års valg til Europa-Parlamentet. Berlingske skriver, at i et internt arbejdsdokument advarer EU-Kommissær Julian King, som blandt andet har ansvar for cybersikkerhed, nu mod spredningen af fake news. Han frygter, at EU-borgeres data fra sociale medier udnyttes til at undergrave demokratiske systemer og kan skabe en bølge af euroskeptisk disinformation. Derfor ønsker EU-Kommissionen en klar spilleplan fra Facebook og andre sociale medier, der redegør for, hvordan de vil agere fremover under følsomme valgperioder - herunder det kommende Europa-Parlamentsvalg. Rasmus Kleis Nielsen, der er professor i politisk kommunikation på University of Oxford mener, at Kommissionen bør være meget varsom med sine argumenter. “Det må ikke begrundes i, at man er bange for, at der er flere, der ikke bryder sig om EU-projektet. At brevet nævner EU-skepsis får mig til at advare mod, at man ikke skal blande skidt og kanel,” siger han ifølge Berlingske. Kristeligt Dagblad skriver, at Jakob Linaa Jensen, der er chefforsker i sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at Facebook, som har godt to milliarder brugere verden over, underminerer demokratiet. Det er Lisbeth Bech Poulsen (SF), skatte-, erhvervs og finansordfører, enig i. Hun skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at de digitale monopoler truer vores demokrati. ”Det er på tide at bryde monopoler som Google og Facebook op. Det er ikke kun et økonomisk og konkurrencemæssigt problem. Det handler i sidste ende om demokrati. [...] Det er derfor godt, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager anser en opsplitning af Googles europæiske forretning for en reel mulighed. Vi har brug for en folkelig bevægelse, der kræver en sund markedskonkurrence og, ja, demokrati,” skriver hun blandt andet.
Berlingske s. 1, 8; Kristeligt Dagblad s. 1, Jyllands-Posten s. 2 (05.04.2018)

Grundlæggende rettigheder

Regeringen sælger ud af menneskerettighederne for profit
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Jonas Nørup Hall-Andersen og Sofus Malte Rønberg, international ordfører, Radikal Ungdom og international sekretær, SF Ungdom. De skriver blandt andet: ”Regeringen sælger ud af menneskerettighederne for profittens skyld. Fiskeriminister Karen Ellemann (V) gav nemlig tidligere på året grønt lys til, at EU kan genforhandle en fiskeriaftale med kolonimagten Marokko. [...] Hele 91 procent af den fisk, som vi i EU importerer fra Marokko, kommer fra de besatte områder. Alligevel gav regeringen i januar mandat til, at EU-Kommissionen måtte påbegynde en genforhandling af EU's nuværende fiskeriaftale med Marokko, der står til at udløbe i juli. Den nuværende fiskeriaftale strider imod menneskerettighederne. I slutningen af februar slog EU-Domstolen fast, at der var tale om en klar overskridelse af saharawiernes ret til selvbestemmelse. Derfor måtte farvandene ud fra Vestsaharas kyst ikke inkluderes i EU's fiskeriaftale med Marokko. På trods af den klare dom holder fiskeriminister Karen Ellemann uden forbehold fast i det forhandlingsmandat, der blev givet EU-Kommissionen tidligere på året. Det er netop den passivitet og tonedøvhed, som forarger os. For sagen om Vestsahara handler om brud på helt basale rettigheder.”
Altinget (05.04.2018)

Voksende antisemitisme i Europa skal kulegraves
Rapporter om både Øst- og Vesteuropa viser, at antallet af overgreb mod jøder er i vækst. EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder vil nu afdække fænomenet i en ny storstilet undersøgelse af antisemitisme i 13 lande i Europa. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Antallet af antisemitiske overgreb fluktuerer betydeligt i de enkelte lande fra år til år, men situationen er lige nu særdeles foruroligende, både i Vesteuropa og i Øst- og Centraleuropa," siger Ioannis Dimitrakopoulos, der leder afdelingen for lighed og borgerrettigheder ved EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder.
Kristeligt Dagblad s. 5 (05.04.2018)

Institutionelle anliggender

Britiske universiteter vil inddrage Danmark i Brexit-nødløsning
Altinget skriver, at Danmark er første stop på en britisk charmeoffensiv i de nordiske EU-medlemslande, og de danske universitetsrektorer er mødt talstærkt op. Målet med turen er at have en plan klar efter Brexit, hvis Storbritanniens fortsatte deltagelse i EU's forskningssamarbejde bliver forhandlet væk for eksempelvis fiskerettigheder. De fire universiteter, som modtager mest i EU-støtte til forskning igennem Horizon 2020, ligger alle i Storbritannien. Rektor for Exeter University, Steve Smith forklarer, at man i Storbritannien allerede nu er begyndt at mærke konsekvenserne af Brexit, og at der en tendens til, at færre EU-projekter bliver koordineret fra Storbritannien i forhold til tidligere. "Der er helt klart muligheder for at samarbejde udenom EU-systemet - det er sikkert ikke helt så godt, men vi bliver nødt til at begynde at afsøge mulighederne," siger Vivienne Stern, direktør for sammenslutningen af de britiske universiteter og hun fortsætter: "Theresa May nævner forskning, som en af de vigtigste udfordringer, når hun taler om Brexit-forhandlingerne nu. Så vi er grundlæggende positive." Fra dansk side ønsker man også at lede efter løsninger på et fortsat samarbejde. "Jeg synes, det er vigtigt, at vi fortsætter dialogen om at finde løsninger, sådan at Danmark og Storbritannien kan fortsætte det vigtige samarbejde på forskningsområdet," siger Jesper Langagergaard, direktør for Danske Universiteter.
Altinget (05.04.2018)

EU holder endnu en gang hånden over skattefuskerne
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: ”EU har flere gange bebudet, at nu vil man sandelig gøre noget ved problemet med skattely. Alligevel er det mest blevet ved de yndige hensigtserklæringer og tomme fraser, der ikke er blevet fulgt op af reel og gennemgribende handling. Et godt eksempel er EU's såkaldte sortliste over skattely. EU freder sine medlemslande EU har vedtaget sortlisten for at skabe overblik over de lande, som man mener, er medvirkende til skattefusk. Tanken er, at landene på listen kan se frem til forskellige former for indgreb og sanktioner. Det er for så vidt ikke en dårlig idé, hvis den ellers blev ført ud i livet. Men det gør den bare ikke. For EU's egne lande er ikke medtaget på listen. [...] Det virker mildest talt grotesk, at EU har gennemtrumfet en stram økonomisk politik i over 10 år, mens man samtidig har ladet utallige milliarder forsvinde I skattely hvert år. Til gengæld har EU fået den lyse idé, at EU-systemet selv skal kunne inddrive skatter. Europa-Parlamentet har allerede vedtaget et forslag med eksempler på de skatter, som EU skal kunne inddrive. Det gælder for eksempel skat på finansielle tjenesteydelser, skat på miljøbelastning eller en ny form for EU-moms. Jeg er på ingen måde modstander af, at man inddriver denne type skat. Men det må og skal aldrig blive EU's opgave.”
Altinget (05.04.2018)

Indflydelse er også suverænitet
Børsen bringer et debatindlæg skrevet af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: ”For nylig var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til topmøde i Bruxelles med de øvrige stats- og regeringschefer fra EU. Statsministeren måtte dog rejse hjem før de fleste af sine kolleger, fordi Danmark ikke deltager i diskussionerne om en reform af eurosamarbejdet. [...] Opsvinget i euroområdet har bidt sig fast med positive afsmitning på dansk økonomi. Fremgangen giver luft til at gennemføre reformer af euroen, som gør den mere robust og mindsker risikoen for nye kriser. Samtidig tegnes et politisk landskab, hvor især Frankrigs præsident, Macron, presser hårdt på for at udvikle eurosamarbejdet. Regeringen har sammen med en række regeringer fra både euro- og ikke- eurolande stillet krav om, at beslutninger om yderligere integration i euroområdet tages af alle EU's medlemslande - ikke kun eurolandene. [...] Reformerne vil få stor betydning for Danmark. Det bliver spændende at se, hvad de andre lande beslutter sig for.”
Børsen s. 2 (05.04.2018)

Interne anliggender

En charmerende fyr, men også den mest agggressive person jeg har kendt
Jyllands-Posten bringer en artikel om Viktor Orban, som har været Ungarns ubestridte leder. Orban har de seneste 8 år været Ungarns premierminister og på søndag kæmper han for genvalg. Simonyi, som i dag er direktør for Center for Transatlantiske Studier ved Johns Hopkins-universitetet i Washington, siger, at Orban ”har en personlig beundring for Vladimir Putin, der som han gør nar ad det forfinede Vesteuropa. Hans store sorg er, at Donald Trump ikke gider tale med ham. Han beundrer Trump, dels fordi han er den amerikanske præsident, dels fordi denne, som han selv og Berlusconi, er outsider. Han ser ned på svage mennesker og politikere. Europæiske politikere synes han er svage, måske pånær Silvio Berlusconi.” Politologen Agoston Mraz, direktør for opinionsinstituttet Nézöpont, mener, at Orban har omkring 80 procent chance for at blive genvalgt, om end alt kan ske.
Jyllands-Posten s. 11 (05.04.2018)

Klima

CO2-udledningerne falder, mens dansk økonomi vokser
Den foreløbige Energistatistik 2017, som blev offentliggjort i går af Energistyrelsen, viser, at vindkraften gør energiforbruget stadig mindre klimabelastende, men skibsfartens markante bidrag til CO2-udledningerne er dog udeladt af regnestykket. Det skriver Information. Tirsdag offentliggjorde EU-Kommissionen data for 2017, der fortæller, at CO2 -udledningerne fra den såkaldte kvotesektor i EU steg med 0,3 procent i takt med økonomiens fornyede vækst på 2,5 procent. Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs, formandskabet for De Økonomiske Råd. De skriver blandt andet: ”Klimaproblemet kan kun løses ved internationale aftaler. Derfor mener vi, at det er vigtigt at bakke op om omkostningseffektive internationale virkemidler som EU's CO2-kvotesystem (EU ETS). Imidlertid har EU ETS i de seneste år været præget af et stort kvoteoverskud og en lav kvotepris, som ikke giver et stort incitament til investeringer i vedvarende energi. [...] Det er positivt, at den nye reform reducerer den samlede CO2-udledning og øger kvoteprisen. Men den nye reform øger også kvotesystemets kompleksitet. Hvis man for eksempel skal beregne den langsigtede effekt af at opføre en ny vindmøllepark i Danmark, er det nødvendigt at lave prognoser for udviklingen i kvoteoverskuddet. Sådanne beregninger er vanskelige og behæftet med betydelig usikkerhed. Det bliver således sværere for Danmark og de øvrige EU-lande at føre en effektiv klimapolitik.”
Information s. 5; Altinget (05.04.2018)

Danmark bør gå forrest i kampen mod plastik i havet
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Berit Asmussen, Karen Hækkerup, Thomas Drustrup, Christian Ege og Sune Aagot Sckerl, henholdsvis vicedirektør hos Plastic Change, administrerende direktør hos Landbrug & Fødevarer, administrerende direktør hos Plastindustrien, Sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd og formand for Brancheforeningen Genanvend Biomasse. De skriver blandt andet: ”Danmark har brug for en national strategi for at undgå plastik i naturen. Plastik kan bruges til uendeligt meget nyttigt. Men de næste ti år forventes forureningen med plastik i verdenshavene at blive fordoblet til svimlende 20-25 millioner tons om året. Vi må og skal anvende det mere bæredygtigt! Derfor støtter et enigt dansk Folketing op om at få en fælles plastikstrategi i EU. Næste skridt er en national plasthandlingsplan. […] En analyse foretaget sidste år viser, at tæt på kysten udgør plastik op til 10 procent af den samlede miljøpåvirkning - enkelte steder helt op til 20 procent. Konsekvensen kan være, at vi får svært ved at leve op til kravene i EU's vandrammedirektiv. [...] Civilsamfundet og industrien tager deres del af ansvaret, og vi fem organisationer opfordrer med indlægget her alle Folketingets partier til at bakke op om den udvikling og så hurtigt som muligt vedtage en ambitiøs, dansk plastplan. En plan, der kan føre til handling og udvikling. Det er nu, vi skal i gang!”
Politiken s. 5 (05.04.2018)

Retlige anliggender

Hvor er køen til at stoppe ulovlig logning af data?
Altinget bringer et debatindlæg skrevet af Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Hun skriver blandt andet: ”I dag skal justitsminister Søren Pape i samråd om datalogning. En praksis, der er løbet løbsk, og som er bundbesværlig for regeringen at retfærdiggøre. [...] I over ti år har Danmark overimplementeret et EU-direktiv om logning. Men den overivrige logning er ikke lovlig. For i 2016 afgjorde EU-Domstolen, at den svenske logning - der lignede den danske - var ulovlig. [...] Logning er en sag, der optager mange af vores it-uddannede medlemmer i Dansk Magisterforening, men det bør optage alle, der er interesseret i retssikkerhed, hvordan de mange oplysninger bliver lagret og brugt. Den danske stat bør kigge kritisk på den eksisterende logning og sikre, at vi efterlever EU-dommen - det kan kun gå for langsomt.”
Altinget (05.04.2018)

Udenrigspolitik

Meget tyder på, at Rusland star bag angreb med nervegift, men et faktum er det ikke
Information bringer en analyse skrevet af journalisten Anton Geist. Han skriver blandt andet: ”15 år efter skandalen om de ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben i Irak hævder vestlige ledere nu, at Rusland står bag giftangrebet mod den afhoppede russiske spion Sergej Skripal og hans datter i den sydengelske by Salisbury. Og det har fået alvorlige konsekvenser. Storbritannien, USA og en lang række andre vestlige lande, heriblandt Danmark, har udvist russiske diplomater, og en større diplomatisk krise er blevet udløst. [...] Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke i tvivl, men når statsministeren skal argumentere for sin bombastiske konklusion, bliver han mere vag. Det kunne lyde som en slags udelukkelsesmetode: Det er svært at regne ud, hvem andre end Putin, der skulle stå bag angrebet, så derfor må det være Putin. Lignende logik kommer fra EU-præsident Donald Tusk, som i en erklæring har udtalt, at der ikke er nogen plausibel alternativ forklaring. [...] Meget peger på, at Putin og konsorter står bag, men hvis den britiske regering ikke fremlægger mere overbevisende argumenter, end den har gjort indtil nu, kan det danne grobund for konspirationsteorier. Og der er jo det ved konspirationsteorier, at de ikke bare underminerer tilliden til magthaverne. Af og til viser de sig også at være rigtige. Det så vi blandt andet for femten år siden, da den amerikanske og den britiske regering og deres efterretningstjenester vildledte verden med påstanden om de irakiske masseødelæggelsesvåben.”
Information s. 6-7 (05.04.2018)

Detaljer

Publikationsdato
5. april 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark