Torsdag den 5. december

Tophistorier

Europa er langt fra at nå miljø- og klimamål
En ny rapport fra EU's miljøagentur EEA viser, at Europa skal gennemføre en radikal forandring, hvis miljø- og klimamål skal blive indfriet. Rapporten er udkommet på et afgørende tidspunkt, hvor klimatopmødet COP25 er i fuld gang i Madrid, og i EU geares der op til Kommissionens nye store klimaplan, kaldet “Green Deal”, som lanceres på onsdag. Det skriver Børsen. På næste uges EU-topmøde i Bruxelles 12-13. december er det både budgettet samt klimaplanen, som skal diskuteres. Budgettet når ikke at falde på plads inden jul, men håbet er, at EU-lederne kan gøre så store fremskridt på topmødet, så der kan laves en budgetaftale på et ekstraordinært topmøde i januar eller februar. Ved en pressebriefing i Bruxelles efter den nye kommissions første samling onsdag, siger Kommissionsformand Ursula von der Leyen: “Det er vigtigt at huske, at der også er omkostninger, hvis vi ikke handler over for de klimaforandringer, som vi allerede ser effekten af, og det er kun begyndelsen. ” Von der Leyen har allerede bedt sine kommissærer om at komme med en oversigt over, hvad klimakrisen allerede nu koster i EU. Direkte adspurgt om de negative konklusioner fra miljøagenturet EEA, siger Von der Leyen: “Vores Green Deal kommer på det absolut rigtige tidspunkt. Det er næsten for sent, og det er på høje tid at handle. Når den nye “Green Deal” og ledsagende køreplan præsenteres på onsdag, så vil det stå klart, at der er tale om en enorm og kompleks opgave,” siger Von der Leyen ifølge Børsen og fortsætter: “Det handler om alle dele af vores hverdag, økonomi og samfund, og det er umagen værd. Vi skal gribe denne udfordring og gøre den til en mulighed, hvor EU bliver frontrunner og eksportør af viden og teknologi - en rollemodel.”

Onsdag den 11. december vil klimakommissær Frans Timmermans præsentere det første store strategiske udspil fra den nye kommission: “Green Deal”. Bruxelles-mediet Euractiv har dog allerede lagt et udkast op på sin hjemmeside. Dokumentet, som er på fem sider, er blevet rundsendt til EU-landenes repræsentationer for flere dage siden, så der kan være sket ændringer siden da. Men hovedindtrykket er en ambitiøs og vidtrækkende plan, hvor EU-Kommissionen næste år i marts vil foreslå “den første europæiske klimalov” med et bindende mål om klimaneutralitet i 2050. I oktober vil Kommissionen fremlægge en samlet plan for, hvordan man kan nå en reduktion på 50-55 procent i 2030 på “en ansvarlig måde”, lyder det ifølge Børsen. Børsen, Berlingske og Altinget skriver, at onsdag mødtes klima og energiminister Dan Jørgensen (S) med ledende næstformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans, for at drøfte EU-Kommissionens klimaprioriteter. Efter mødet siger Frans Timmermans til Børsen og andre journalister, at der er stor lighed mellem de danske ambitioner og så den plan, han fremlægger i næste uge. “Lad mig sige det ærligt: Hvis vi ikke får gjort det rigtigt, så kan dette blive endnu et eksempel på smukke ord uden effekt. Vi er nødt til at fremlægge konkrete planer, og derefter skal vi løbende evaluere, så vi ved præcis, hvad der sker,” siger kommissæren og tilføjer: “Erhvervslivet vil kunne se, at det er vigtigt at investere i denne omstilling, og de vil føre an i den forandringsproces, vi har brug for. Vi skal skabe en sikkerhed, så både investorer og borgere ved, hvor vi er på vej hen. Hidtil har det handlet om at gøre som vi plejer og kun ændre en lille smule, men ikke længere: “Det er et paradigmeskifte. Vi skal gøre alting anderledes!”
Børsen, s. 1, 21, 22; Berlingske, s. 18; Altinget (05.12.2019)

Prioritede historier

Politikere kræver større gennemsigtighed med problematiske EU-målinger
Informations afdækning af alvorlige problemer med EU's officielle meningsmålinger, Eurobarometer, har fået flere EU-parlamentarikere til at kræve mere indsigt i undersøgelsens metoder. I en række EU-lande er svarprocenterne så lave, at de er stærkt problematiske at bruge, men alligevel refererer medier, politikere og andre institutioner ofte målingerne. ”Det her er møghamrende kritisk og ærgerligt. Hvis de her tal kan drages i tvivl, så kan konklusionerne også drages i tvivl,” siger medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, Morten Helveg Petersen ifølge Information. Dansk Folkeparti vil stille spørgsmål til EU-Kommissionen om undersøgelsens metoder og om, hvorvidt EU overhovedet skal blive ved med at udarbejde dem. ”Det er en kæmpe historie. De her tal bliver præsenteret som enormt saglige, objektive, rigtige og troværdige. EU har gjort sig til talsmand for at bekæmpe fake news og så spreder man tal, som vel egentlig er fake news, ” siger medlem af Europa-Parlamentet Peter Kofod (DF). Over for Information anerkender Eurobarometer, at svarprocenten er faldet, men mener ikke, at det diskvalificerer resultaterne. Eurobarometer skriver i en mail til Information, at de allerede har taget initiativer til at ”forbedre kvaliteten af hele processen, som svarprocenten er et element af”. Eurobarometer oplyser desuden, at man vil bruge mere tid på feltarbejde og inkludere færre spørgsmål, men der er ikke planer om at benytte web- eller telefoninterview. Dansk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten forventer, at Eurobarometer og EU-Kommissionen ser nærmere på undersøgelsens validitet og metode, og at undersøgelsen fremover vil være mere gennemsigtig.

Kristeligt Dagblad skriver, at Tænketanken Europa ofte har fodret pressen med målinger og notater om danskernes EU-begejstring fra Eurobarometer og Catharina Sørensen, vicedirektør i Tænketanken Europa, påpeger, at Gallup indsamler de danske svar til Eurobarometer, og siger samtidig, at hun ”ikke har set belæg for den påståede pro-EU-bias” i EU's officielle meningsmålinger. Hun kalder Eurobarometer et glimrende redskab, der også fremover vil blive brugt af Tænketanken Europa, når de laver notater om danskernes EU-opbakning over tid eller sammenlignet med andre lande. ”Eurobarometer er fremragende, fordi de har stillet de samme spørgsmål i de samme lande gennem 40 år. Det gør, at du kan sammenligne tallene på en god måde. Det vigtige er ikke så meget, om svarniveauet til et spørgsmål er 28 eller 79 procent. Hvis du stiller de samme spørgsmål med den samme metode, vil du med tiden få en tendens, som er værd at se på. Også selvom metoden har svagheder,” siger Catharina Sørensen ifølge Kristeligt Dagblad.
Information, s. 6-7, Kristeligt Dagblad, s. 1 (05.12.2019)

Var bare centimeter fra fup-undertskrift
Den tidligere Meld-formand Morten Messerschmidt skrev under på kontrakten til 100.000 kroner mellem den skandaleombruste europæiske partialliance og Color Hotel Skagen, selvom han kunne se, at indholdet var opspind, fordi fupunderskriften tilhører en central figur i DF-toppen, som Messerschmidt har kendt i årevis. Jeanie Nørhave fremgik af kontrakten som hotellets 'chef for personale og administration', men på det tidspunkt havde hun været personale- og sekretariatschef for Dansk Folkeparti i ni år. Onsdag afslørede Ekstra Bladet, at DF også i 2014 havde fabrikeret en falsk Meld-kontrakt med Hotel Koldingfjord. Den samlede værdi af de to kontrakter udgør cirka 200.000 kroner. Kontrakterne er overfor EU-systemet brugt som dokumentation for afholdelse af to EU-konferencer, men der var reelt tale om DF's sommergruppemøder. En række interne dokumenter fra Olaf, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, viser, at de to falske underskrifter fra DF's personalechef dukkede op på radaren hos EU's kontor for antisvindel, Olaf, da de undersøgte Meld- og Feld-sagen og det er også en del af det materiale, som antisvindelenheden har overdraget til bagmandspolitiet. Ekstra Bladet har spurgt Morten Messerschmidt, hvorfor han skrev under ved siden af partifællens fupsignatur, og hvem der fik ideen, men han har ikke ønsket at svare.

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Ekstra Bladet afslørede onsdag, at Dansk Folkepartis ulovlige brug af EU-millioner ikke kun handler om Morten Messerschmidt. Sagen trækker spor op i toppen af partiet. […] DF-Leder Thulesen Dahl har hele tiden bedyret, at han og partiet ikke ønsker at skjule noget. Og der var sat penge af til at betale alt tilbage. Meget tyder nu på, at toppen i DF har vidst mere, end man ønskede at give indtryk af. EU's antisvindel-enhed, Olaf, videregav i oktober efter tre års efterforskning sagen om parti-alliancen Meld og fonden Feld - der var fyldt med EU-penge - til Bagmandspolitiet i Danmark. Det er godtgjort, at EU-midler for 4,35 millioner kroner er anvendt på ulovlig vis. Det siger rapporten fra EU's antisvindel-enhed. Men det er op til Bagmandspolitiet at rejse tiltale. Og dermed at få klarlagt, om der også er tale om dokumentfalsk fra DF's side. Hvad vi kan fælde dom over allerede nu, er Dansk Folkepartis dobbeltmoral. I 20 år har DF tordnet mod pengespild, uansvarlighed og snyd med EU-penge. Blot for selv at være det danske parti, der udgør, hvad Dansk Folkeparti hævder at foragte. […] Vi ved, Dansk Folkeparti har handlet ulovligt. Vi ved, at partiet har svigtet fælt. Oven på onsdagens afsløring i Ekstra Bladet har vi brug for at vide, hvor overlagt et svig der er tale om. Vi bider mærke i, at Dansk Folkepartis leder 'formoder', at myndighederne 'finder ud af, hvad der er op og ned'. På Ekstra Bladet nøjes vi ikke med at formode. Vi har en klar forventning herom.”
Ekstra Bladet, s. 12, 32 (05.12.2019)

Russiske diplomater udvist efter Berlin-drab
Den 23. august 2019 cyklede en mand, i besiddelse af et falsk russisk pas, op på siden af en georgisk mand i Berlin i Tyskland og dræbte ham. Den formodede gerningsmand blev hurtigt pågrebet, og flere medier kunne hurtigt påvise, at der var stor sandsynlighed for, at det var de russiske myndigheder, der havde hjulpet til med de falske papirer. Det tyske udenrigsministerium oplyser nu, at to russiske diplomater er udvist af Tyskland som følge af drabet på en georgisk statsborger og den tyske anklagemyndighed mistænker, at myndighederne i Rusland eller i den russiske region Tjetjenien er involveret i drabet. Rusland har blankt afvist at have noget med drabet at gøre og ifølge Jyllands-Posten skriver russiske nyhedsbureauer, at Rusland kalder udvisningen af diplomaterne for ”uvenlig” og ”ubegrundet”. Berlingske skriver, der er store forskelle på, hvorledes den tidligere britiske premierminister Theresa May reagerede på sidste års Skripal-attentat, og på hvordan Tysklands kansler, Angela Merkel, har reageret på et lignende spiondrab i Berlin, som fandt sted i sommer. Mordet i Berlin er spektakulært og dybt kontroversielt og Flemming Splidsboel, der er Ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier, vurderer, at der i hvert fald er to årsager til, at Tyskland farer mere forsigtigt frem, end Storbritannien gjorde. For det første var Skripal-attentatet udført med den russiskfremstillede nervegift Novichok, som gjorde, at andre end de tiltænkte ofre kom i livsfare og for det andet har Tyskland et ganske andet forhold til Rusland, end Storbritannien har. ”Tyskland må holde en delikat balance i forhold til Rusland, hvor Tyskland holder fast i nødvendigheden af økonomiske sanktioner, men samtidig holder andre kanaler åbne,” forklarer ruslandsekspert Flemming Splidsboel og henviser blandt andet til den netop godkendte gasledning, NordStream 2, fra Rusland til Tyskland, som Tyskland har presset på for at få gennemført trods modstand i EU. Flemming Splidsboel mener ikke, at dette får konsekvenser for Angela Merkels møde med Vladimir Putin på mandag i Paris, hvor de skal diskutere fred i Ukraine. ”De står over for en form for minigennembrud i forhandlingerne, og det vil Merkel ikke spænde ben for. Jeg tvivler på, at hun vil bringe dette op,” siger Flemming Splidsboel ifølge Berlingske.
Jyllands-Posten, s. 10; Berlingske, s. 18 (05.12.2019)

Grundlæggende rettigheder

Traumatiserede IS-børn får et nyt liv i Europa
Både FN, USA og lokale domstole lægger pres på de europæiske lande for at hente deres mindreårige statsborgere hjem fra de kurdiske lejre i Syrien, hvor de lever under umenneskelige vilkår ”De børn, der kommer tilbage, er ofte underernærede og udpinte, fordi de har været på en vanskelig og udmarvende flugt med deres forældre efter Islamisk Stats fald, men også på grund af mangelfuld ernæring og manglende lægehjælp i lejrene,” siger den franske advokat Josine Bitton ifølge Kristeligt Dagblad. Ifølge FN opholder 47.000 børn, heraf 7000 udenlandske, ikke-syriske børn under 12 år, sig i al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien under forhold, som FN har beskrevet som umenneskelige, præget af vold, overgreb og sygdom. For de europæiske regeringer er mellem 700 og 750 børn af vesteuropæiske jihadister, blevet en fælles hovedpine, da ingen ønsker at få de mellem 400 og 500 europæiske fremmedkrigere hjem igen. Men børnene rejser særlige humanitære og etiske spørgsmål og derfor opfordrer både FN, Unicef og andre internationale organisationer de europæiske lande til at hente disse børn i henhold til FN's børnekonvention.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (05.12.2019)

Handel

Det maritime Europa mangler strategi
Børsen bringer et debatindlæg af Jenny N. Braat, administrerende direktør, Danske Maritime. Hun skriver blandt andet: ”Det kræver en fast hånd at navigere i handelspolitisk høj sø. Derfor er der brug for, at den danske maritime industri kan stole på, at vores danske røst i EU er høj og klar, og at den kurs, som den nye Europa-Kommission får sat for vores branche, sikrer en stærk fælles europæisk strategi. De handelspolitiske udfordringer står i kø: Mod vest kan uforudsigeligheden i præsident Trumps beslutninger og ytringer i sidste ende resultere i en global handelskrig, som vil få vidtrækkende konsekvenser. Mod øst er Kina større end nogensinde og tegner sig nu for en tredjedel af al væksten i verdenshandelen. I Storbritannien holder erhvervslivet vejret, mens de venter på brexit, som allerede nu har givet et drastisk fald i investeringerne lokalt og skaber støj i resten af EU. Og kompasset rundt har teknologiske landvindinger redefineret både konkurrence og verdenshandel, i takt med at både produktion og service bliver spredt ud over hele kloden. Så der er hårdt brug for, at den europæiske maritime industri står sammen og har EU solidt i ryggen. […] Vi skal værne om det, vi kan, som gør hele verdens skibsfart grønnere, og vejen til det går gennem EU. Derfor ser vi frem til, at den nye Kommission med Ursula von der Leyen i spidsen lægger fra land, og vi vil opfordre til, at de beskrevne problemer ligger øverst i bunken. Både den danske maritime industri og vores europæiske kollegaer er stærkt afhængig af åbne markeder og fair handelsvilkår globalt. Så der er brug for bedre EU handelsregler, som samtidig håndhæves effektivt - og det haster.”
Børsen, s. 4 (05.12.2019)

Institutionelle anliggender

Lederne: EU's udfordringer kan løses af offentlige og private ledere
Altinget bringer et debatindlæg af Torkild Justesen, direktør, Ledernes Hovedorganisation. Han skriver blandt andet: ”Samarbejdet i EU har skabt velstand, fred og økonomisk vækst gennem de seneste 60-70 år. Fællesskabet har vist sig holdbart gennem årtier med blandt andet kold krig, Murens fald, optagelse af en række tidligere kommunistiske lande og senest finanskrise. I dag virker udfordringerne ikke mindre. Med skærpet international konkurrence, en aldrende arbejdsstyrke, en forestående Brexit og truende klimaforandringer er der brug for ledere, der kan se fremad, træffe velovervejede beslutninger og tænke på fællesskabets vegne. […] I første omgang kan det ske, ved at Europa-Parlamentet følger opfordringen fra den europæiske paraplyorganisation for ledere, CEC, og vedtager en resolution om, at de europæiske ledere skal inddrages i den sociale dialog på linje med arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne. […] De europæiske ledere har meget at byde ind med. Både når det gælder at løse de udfordringer, EU står over for, og når det handler om at gribe de muligheder, som blandt andet digitaliseringen og globaliseringen byder på. Derfor er vi også glade for, at EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, på den nyligt afholdte Ledelsens Dag i København anerkendte de europæiske lederes betydning for at løse fremtidens udforinger i Europa. […] En anden stor udfordring for EU handler om at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft i et Europa, hvor gennemsnitsalderen stiger. I Danmark og andre medlemslande mangler virksomhederne allerede arbejdskraft, mens arbejdsløsheden i andre lande er høj. En af løsningerne er at gøre det lettere at få anerkendt eksamensbeviser fra ét medlemsland i et andet, så EU-borgere lettere kan flytte til et andet EU-land for at arbejde. […] Udfordringer er der nok af for EU de kommende år. Heldigvis åbner digitaliseringen også nye muligheder, ikke mindst for at udvikle nye bæredygtige forretningsområder. For danske virksomheder er der gode muligheder i at udvikle bæredygtige og grønne løsninger, der kan eksporteres til resten af verden. Det kræver dog, at der på virksomheder er ledere, der får muligheder for at drive digitaliseringen og den grønne omstilling. Derfor ser vi frem til, at Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen fremover vil arbejde tæt sammen med de europæiske ledere i CEC om at løfte EU ind i fremtiden.”
Altinget (05.12.2019)

Interne anliggender

Frankrig sætter lighedstegn mellem antizionisme og antisemitisme
Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af korrespondent Birthe Pedersen, som blandt andet skriver: ”Det franske parlament har vedtaget en resolution, som udvider definitionen af antisemitisme til også at gælde had til staten Israel. Det begrundes med, at antizionismen er vor tids maskerede antisemitisme. Kritikere frygter, at det vil indskrænke ytringsfriheden. […] Præsident Emmanuel Macron har støttet resolutionen, der har vejledende værdi, men ikke er juridisk bindende. Alligevel er den blevet mødt med modstand både i og uden for regeringspartiet. Adskillige af Sylvain Maillards partifæller i Emmanuel Macrons parti frygter, at resolutionen skal indskrænke ytringsfriheden og retten til at kritisere den israelske regering, for eksempel for bosættelsespolitikken på Vestbredden, som er genstand for international kritik. ”Den israelske regering har allerede forsøgt at betegne EU-Domstolens tilladelse af mærkning af produkter fra de israelske kolonier som antisemitisme, ” skriver de i et indlæg i dagbladet Le Monde. […] Den franske resolution hviler på den definition af antisemitisme, som er udviklet af International Holocaust Remembrance Alliance, IHRA, som er vedtaget af 20 lande, deriblandt 16 EU-lande, og som EU også har antaget. Den hilses velkommen af de franske jøders nationalråd, Crif, men også af den socialistiske leder af Frankrigs tværministerielle indsats mod diskrimination, Frédéric Potier.”
Kristeligt Dagblad, s. 10 (05.12.2019)

Labours røde mur slår sprækker
Meningsmålingerne spår sejr til Boris Johnson med kun en uge til valget i Storbritannien og det ser ud til at Brexit koster Labour dyrt i de traditionelt røde arbejderbyer. I byer som Grimsby føler mange traditionelle Labour-vælgere sig efterladt af udviklingen og Brexit gav dem muligheden for at stikke politikerne den midterste finger. Ifølge en lokal meningsmåling fra The Economist fører de konservative med 13 procentpoint foran Labour i Grimsby. I mange andre valgkredse i den røde mur tegner samme billede sig, og politologer vurderer, at det netop er disse mandater, som er afgørende, hvis Boris Johnson skal få et absolut flertal og dermed frie hænder til at ordne Brexit, som han messer. ”Jeremy Corbyn udgør et virkeligt stort problem for mange potentielle Labourvælgere, og det hører man også fra dem, der fører kampagne på dørtrinnene for Labour. Han bliver set som svag, som splittende, som en terroristsympatisør, som upatriotisk - der er så mange negativt ladede ord, som produceres spontant blandt vælgerne,” siger professor Tim Bale fra Queen Mary University. Corbyn har lovet, at når Labour vinder valget, så vil partiet forhandle en ny Brexit-aftale i hus med EU, som holder briterne i et tættere samarbejde med unionen, end den nuværende Johnson-aftale lægger op til, men han vil ikke fortælle, hvad briterne bør stemme, når denne nye skilsmisseaftale sættes til afstemning.
Politiken, s. 1, 4 (05.12.2019)

Malta er ikke et sted for frit tænkende mennesker
Politiken bringer et debatindlæg af Michelle Pace, professor i Globale Studier ved RUC. Hun skriver blandt andet: ”Der er ikke plads til kritisk tænkning på de isolerede maltesiske øer. Korruptionen hersker. Men mordet på journalisten Daphne får flere til at kræve, at de folkevalgte stilles til ansvar. […] Det er ikke overraskende, at vi i Malta har en usædvanlig høj valgdeltagelse. Vi skal huske på, at vi taler om EU's mindste medlemsland, hvor en valgsejr til en politiker eller et parti er lig med udsigten til en årrække med privilegier. […] Jeg besluttede mig for at forlade det land, hvor jeg er født og opvokset, fordi det ret hurtigt gik op for mig, at de færreste maltesere er i stand til at pege på klare forskelle mellem de to største partier, Partit Nazzjonalista, Nationalistpartiet, og Partit Laburista, Arbejderpartiet. Jeg blev tvunget væk fra mit land, fordi jeg tydeligt mærkede, at der ikke er plads til kritisk tænkning på de små og isolerede maltesiske øer. Det overrasker mig ikke, at korruptionen hersker så godt som suverænt, uanset hvilket parti der er ved magten. Men mordet på Daphne og den fortsatte ansvarsforflygtigelse skaber bekymring ikke mindst i Europa-Parlamentet. De maltesiske borgere er begyndt at vise vilje til at stille deres repræsentanter til ansvar. Jeg ser frem til den dag, hvor den maltesiske nation bliver et fællesskab af frit tænkende mennesker.”
Politiken, s. 9 (05.12.2019)

Klima

Danmark svigter i EU og FN
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Margrete Auken og Kåre Press-Kristensen, medlem af Europa-Parlamentet (SF) og seniorrådgiver ved Det Økologiske Råd. De skriver blandt andet: ”Udendørs luftforurening med fine partikler, ozon og kvælstofdioxid forårsager hvert år omkring 4.200 for tidlige dødsfald i Danmark. Det svarer til 8 procent af alle danske dødsfald og gør derved luftforureningen til vores tredjestørste risikofaktor i forhold til dødelighed. [...] FN og EU har påtaget sig en koordinerende rolle ved at beslutte FN's Göteborg-protokol og EU's NEC-direktiv (National Emission Ceilings), der stiller krav til, hvor meget forurening de enkelte stater må udlede. Derved kan også den grænseoverskridende luftforurening bekæmpes. Men kun hvis medlemsstaterne tager de internationale aftaler alvorligt. I EU har Kommissionen heldigvis mulighed for at køre retssager mod medlemsstater, der ikke opfylder direktiverne, og derved tvinge medlemsstater til at nedbringe deres luftforurening til gavn for egne borgere og borgere i andre EU-lande. […] I øjeblikket forhandler den ny regering derfor på livet løs om initiativer, der kan reducere luftforureningen fra danske kilder, så en pinlig retssag ved EU-domstolen afværges. Vi håber, at resultatet af forhandlingerne viser, at den nye regering tager helbredsskader fra luftforurening alvorligt og støtter den nødvendige nationale og internationale regulering til gavn for folkesundheden i Danmark og resten af EU.”
Jyllands-Posten, s. 23 (05.12.2019)

Migration

Folk vil dø i iskold migrantlejr
Tidligere på ugen besøgte Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, den berygtede migrantlejr Vucjak nær byen Bihac i Bosnien. Efterfølgende sagde hun, at lejren bør lukkes øjeblikkeligt, da folk ellers vil dø i lejren i løbet af vinteren. Det skriver B.T. Metro. Migranterne bor i kanvastelte på madrasser, der ligger direkte på jorden og teltene er uopvarmede. Der bor omkring 600 migranter i lejren, der ligger nær grænsen til EU-landet Kroatien.
B.T. Metro, s. 4 (05.12.2019)

Sikkerhedspolitik

70 års jubilæum: Åbent mundhuggeri, men enighed om NATO som fortsat værn for Vesten
En åben udveksling af fornærmelser ved NATO's 70-års jubilæum forhindrede ikke enighed om at hylde forsvarsalliancen. ”NATO lever. Musketereden står ved magt. NATO garanterer sikkerheden for vores territorium og vores en milliard borgere, vores frihed og de værdier, vi deler, herunder demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retsstatsprincippet,” lød det i en fælles erklæring fra stats- og regeringslederne. Overraskende blev det Trump - der ellers har skabt usikkerhed om NATO's musketered og kaldt NATO ”forældet” - som i London betonede alliancens vigtighed. ”Jeg er blevet større fan af NATO, fordi alliancen er så fleksibel,” sagde Trump. Jens Stoltenberg, NATO's generalsekretær, vurderede, at til trods for adskillige heftige ordvekslinger mellem NATO-lederne, var alliancen blomstrende. ”Som politiker er jeg vant til at blive kritiseret for god retorik, men begrænset substans. I NATO er det omvendt. Vi har en dårlig retorik, men ekstremt god substans,” sagde han ifølge Politiken. NATO-erklæringen udpeger fortsat Rusland som den største trussel mod europæisk-atlantisk sikkerhed, men peger også på truslen fra terrorisme og cybersikkerhed som opgaver for NATO. Derudover vil der også blive holdt et ekstra øje med Kina.
Politiken, s. 11 (05.12.2019)

FE: Misforståelser kan føre til eskalation i Østersøregionen
Østersøregionen er præget af spændingerne mellem NATO og Rusland, og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) påpeger i sin seneste trusselsvurdering, at situationen meget vel kan eskalere. "Ruslands hurtige, lukkede beslutningsprocesser og dybe mistillid til NATO indebærer risiko for, at Rusland i en krisesituation misforstår NATO's hensigter og militære dispositioner i Østersøregionen. Det kan skabe en utilsigtet eskalation mellem Rusland og Vesten," advarer Forsvarets Efterretningstjeneste i sin trusselsvurdering. FE skriver desuden, at i en krisesituation vil Rusland med stor hast kunne samle en overlegen landmilitær styrke ved grænsen til de baltiske lande. "Der er risiko for, at Rusland vil opfatte manglende vilje og evne til at opretholde troværdigheden af NATO's kollektive forsvarsforpligtelse som udtryk for svaghed, som Rusland i en krisesituation vil kunne udnytte til at forstærke et politisk og militært pres på de baltiske lande,” skriver FE. Derudover påpeger FE, at Rusland ser Danmarks markante støtte til EU's sanktionspolitik og Danmarks styrkebidrag til eFP i Estland som udtryk for, at Danmark fører en konfrontatorisk kurs over for Rusland.
Altinget (05.12.2019)

Forsvarsanalytiker: Derfor skal vi genoverveje, hvad NATO er og skal være
Altinget bringer et debatindlæg af Preben Bonnén, politisk faglig chef, Nordic dialogue. Han skriver blandt andet: Så fandt ikke NATO, men NATO-topmødet i går sin afslutning, hvor alliancens 29 medlemslande var samlet i London for at fejre en alliance, som måske har overlevet sig selv. Ikke desto mindre gjorde man meget ud af at fremhæve og rose alliancens succes og det fortsatte behov for det transatlantiske samarbejde i en stadig mere urolig verden. […] Tyrkiet har uden om NATO sat europæiske interesser på spil i en ukoordineret og aggressiv aktion i den nordlige del af Syrien mod kurderne og indkøbt russisk materiel og udstyr til egne væbnede styrker, der ikke er kompatibelt med NATO-standarder, og som kan kompromittere andre medlemslandes forsvar. Om man vil det eller ikke, så er det virkeligheden, vi må forholde os til. De nye omstændigheder betyder, at NATOs virke må vurderes på ny, ikke mindst og især med henvisning til de ændrede amerikanske politiske prioriteringer. Derfor må vi genoverveje, hvad NATO er og skal være for en størrelse, som Emmanuel Macron udtrykker det. […] Ligesom briterne med deres Brexit tager næsten al opmærksomhed fra andre dagsordener i EU, så vil krisen i NATO mellem på den ene side USA og Donald Trump og på den anden side Europa og Emmanuel Macron med flere komme til at overskygge mange andre vigtige dagsordener i NATO. Med andre ord: Hvor NATO kan rose sig af at have ageret succesfuldt bolværk under Den Kolde Krig mod invasion fra Sovjetunionen og dens allierede i Warszawapagten og efterfølgende med held og dygtighed fik indrømmet sig selv en ny og anderledes rolle med sin humanitære indgriben på Balkan og i Libyen, så tegner fremtiden noget mere uforudsigelig for den snart 70 år gamle alliance.”
Altinget (05.12.2019)

Macrons kloge råd til europæerne
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Det er blevet sagt før, men det er værd at gentage: Siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og opløsningen af Warszawa-pagten har NATO været en militær alliance på jagt efter nye missioner. Den første lejlighed til at berettige NATO's fortsatte eksistens opstod under Den Anden Balkankrig i 1990'erne; siden fulgte terrorangrebet mod USA og invasionen af Afghanistan. I dag er Afghanistan-missionen tæt på at være ovre. Al Qaeda er væk, Islamisk Stats stormagtsdage i Irak og Syrien er forbi. Hvad er NATO's opgave egentligt i det tredje årti af det 21. århundrede? I et opsigtsvækkende interview med The Economist Magazine i sidste måned stillede Frankrigs præsident Emmanuel Macron præcist det spørgsmål. Og han noterede helt korrekt, at USA under Donald Trumps lederskab »har vendt ryggen til os« i de europæiske NATO-lande. […] NATO's eksistentielle udfordring er, at alliancen aldrig vil kunne hænge sammen uden et solidt amerikansk førerskab. Den amerikanske befolknings støtte til NATO har været faldende i mange år; i den forstand afspejler Trump et ryk i den folkelige opinion. På lang sigt kan europæerne ikke regne med amerikansk lederskab. Det er på tide at lægge planer for et forsvar af Europa uden USA, hvilket for Danmarks vedkommende vil betyde en afstemning om forsvarsforbeholdet. Styrkelsen af EU's forsvarssamarbejde vedtaget i 2017 og dannelsen af en fælles forsknings- og udviklingsfond for europæisk våbenproduktion er blot de første spæde skridt. Omstillingen fra NATO til en europæisk forsvarsunion vil tage årtier, men behøver ikke at koste så meget, som mange frygter. Nøglen er at bruge den samlede sum af forsvarspenge (inklusive Norge og Storbritannien efter Brexit) mere effektivt. Det gøres ved at undgå overlapning af våbensystemer gennem koordinering. Nogle vil kalde det suverænitetstab, andre sund fornuft. I alle tilfælde kan et fælles forsvar bidrage til at styrke EU's sammenhold på den indre bane og øge Europas indflydelse udadtil.”
Information, s. 20 (05.12.2019)

Udenrigspolitik

Mellemøstekspert: EU har brug for Putin mod Tyrkiets invasioner
Altinget bringer et debatindlæg af Jonas Sylvest, master i mellemøststudier fra Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: Da Tyrkiet invaderede dele af Nordsyrien for godt halvanden måned siden, satte det endnu en gang det borgerkrigsramte land i fokus i Vesten. Kurdere og andre befolkningsgrupper flygtede fra området, og den tyrkiske hær og dens allierede The National Syrian Army (NSA) rykkede ind for at fjerne The Syrian Democratic Forces (SDF). […] EU har flere gange truet med sanktioner og udtrykt sympati over for SDF, USA's partner i kampen mod ISIS, men det har aldrig materialiseret sig i handling. Et faktum, der sætter EU's handlingslammelse over for Erdogan i perspektiv. Erdogan har flere grunde til ikke at lade sig påvirke af EU's trusler. Den første er hans klemme på EU gennem den indgåede flygtningeaftale. For det andet er det efter USA's tilbagetrækning Rusland, der styrer slagets gang på landjorden i Syrien, og EU har derfor ikke meget at forhandle med Erdogan om, når det kommer til Syrien. Det er på tide, at EU indser dette og forsøger at finde nye veje til at påvirke tyrkiets autokratiske leder. […] Hvad kan EU så gøre? For det første må man kigge indad og indse, at flygtningeaftalen med Tyrkiet var meget kortsigtet og havde utilsigtede negative effekter. Man bør arbejde hen imod et kvotesystem for flygtninge, der fordeler byrden mellem landene for derved at svække Erdogans magt over EU's udenrigspolitik. […] EU bør derfor binde potentiel økonomisk støtte til initiativer i Syrien op på politiske krav om kulturelle og politiske minoritetsrettigheder og sikre lokalbefolkningen i Nordsyrien mod at blive tvunget ud af Syriske flygtninge fra Tyrkiet. […] EU og vesten skylder nordsyrerne og deres tidligere partnere i SDF handling, der er mere end blot tomme ord og trusler om økonomisk ruin. Og hvordan vejen frem end bliver, så må man erkende, at Putin efter USA's katastrofale tilbagetrækning styrer begivenhedernes gang i Syrien. Dette bør i højere grad anerkendes af EU og inkorporeres i udenrigspolitikken.”
Altinget (05.12.2019)

Økonomi

Nyt kompromis er på bordet: Forstå udviklingen i EU-budgetslagsmålet
EU's langsigtede budget for 2021 til 2027 er igen på dagsorden, når EU's stats- og regeringschefer samles til topmøde i Bruxelles om en uge. Men denne gang tager EU-ledernes drøftelser udgangspunkt i et spritnyt kompromisforslag for finnerne, som i øjeblikket har EU-formandskabet, har lavet en såkaldt forhandlingsboks. Altinget giver et overblik over, hvad det er, finnerne foreslår, hvordan det adskiller sig fra EU-Kommissionens oprindelige forslag, og om det er tæt på eller langt fra de danske prioriteter. Selv om finnerne har forsøgt at finde den gyldne middelvej, så er medlemslandene stadig meget uenige og derfor forventes det heller ikke, at aftelen er på plads før tidligst til foråret og i værste tilfælde i slutningen af 2020. I teorien er det tids nok, da den nye budgetramme først gælder fra januar 2021, men det kan betyde, at flere af EU's støtteprogrammer vil blive forsinket.
Altinget (05.12.2019)