Torsdag den 5. januar

EU i dagens aviser

5. januar 2017

Torsdagens tophistorier

Institutionelle anliggender: Britisk EU-chef smækker med døren

Den Britiske EU-ambassadør Ivan Rogers træder tilbage fra sin post med en kritik af den konservative premierminister Theresa May, og måden hendes regering håndterer Brexit på, skriver Politiken. I et brev til sine kolleger, der er blevet lækket til pressen, skriver han, at man ikke ved, hvordan regeringen planlægger at forhandle med EU, og at regeringen mangler forhandlingserfaring. Rogers skriver videre, at det meste af landets erfaring med EU findes i den britiske EU-repræsentation, og at han håber på, at hans kolleger vil fortsætte med at udfordre regeringen samt aldrig være bange for at sige sandheden til dem, der sidder på magten. Lederen af liberaldemokraterne, Tim Farron, siger, at Ivan Rogers opsang er et eksempel på, at Theresa May er ude på dybt vand. Information skriver om Rogers’s tilbagetræden i sin ledende artikel, at den britiske regering med sine udnævnelser af brexit-ministre som bl.a. Boris Johnson baserer sig på politisk overbevisning frem for ekspertise og forhandlingserfaring. Berlingske skriver videre, at brexit-forhandlingerne kan blive besværliggjort af både Skotland og Orkney-øerne. Skotland undersøger således muligheden for en ny uafhængighedsafstemning, mens også Orkneyøerne nu giver udtryk for et ønske om at bibeholde tilhørsforholdet til EU.

Kilde: Politiken, s. 9, Information, s. 2, Berlingske, s. 2

Migration: Sverige får stadig fem gange så mange asylsøgere som Danmark

Antallet af asylansøgere, som kommer til Sverige, er faldet fra 163.000 i 2015 til 29.000 i 2016, skriver Berlingske. Det er dog stadig fem gange så mange, som kom til danmark. Ifølge Cecilia Tuvesson fra Migrationsverket har grænsekontrollen og migrationsaftalen mellem EU og Tyrkiet været med til at påvirke flygtningesituationen. Metroxpress skriver, at 6.072 personer har søgt asyl i Danmark det seneste år. Dermed er der sket et markant fald fra omkring 21.000 i 2015. Det er dog usikkert, hvorvidt faldet skyldes den danske grænsekontrol eller fx EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet. Berlingske skriver i sin ledende artikel, at selvom tallene for asylansøgere i Danmark er faldet mellem 2015 og 2016, så er det samlede antal ansøgere i EU stort set uændret mellem de to år på trods af flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet. Det viser, ifølge Berlingske, at EU endnu ikke har fået kontrol over sine ydre grænser.

Kilde: Berlingske, s. 5 og 28, Metroxpress, s. 8

Andre historier: Prioriterede emner

Frihandel med USA: Modstanden mod TTIP handler ikke om handel, mener USA’s EU-ambassadør

Ifølge den afgående amerikanske EU-ambassadør, Anthony Gardner, bliver EU-Kommissionen nødt til at stoppe med at holde amerikanske landbrugsprodukter ude af det europæiske marked, skriver Information. EU-Kommissionen afviser, at dette skulle være tilfældet og kalder hans påstand for ’spin’. Ydermere mener Gardner, at modstanden mod TTIP er et resultat af frygt for globalisering og mistillid til systemer som EU. Han pointerer, at han forstår denne følelse af frygt og mistillid, men samtidig afviser han de konkrete argumenter mod TTIP.

Kilde: Information, s. 8

Migration: Indvandring udfordrer schweizernes selvopfattelse

I februar 2014 stemte schweizerne ja til et forslag fra det nationalkonservative SVP, der gik ud på ved hjælp af kvoter at begrænse indvandringen til landet, skriver Berlingske. Vedtagelsen har siden forårsaget en diplomatisk maratonindsats fra schweizernes side over for et EU, der især i begyndelsen var ubøjelig. De bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz er indbyrdes afhængige, så hvis aftalen om arbejdskraftens frie bevægelighed skulle falde, vil de andre aftaler falde samtidig, lyder det.

Kilde: Berlingske, s. 14

Andre historier

Administration: Uklare regler kan blåstemple DF's fester for skattekroner

Upræcise regler i sagen om midler fra Europa-nævnet kan betyde, at Dansk Folkepartis "lokale arrangementer", som man har fået EU-støtte til, kan være efter bogen, skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Der henvises til, at Ekstra Bladet har afsløret, at menige medlemmer i partiet i årevis er blevet instrueret i, hvordan de kunne få tilskud fra skattekroner øremærket til EU-oplysning. I Ekstra Bladet udtaler Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen, at der ikke er noget at komme efter, og at fx en sommerfest var bygget op omkring EU. Ifølge Ekstra Bladet var EU dog blot på programmet et kvarter i det pågældende arrangement. Ekstra Bladet skriver videre, at Dansk Folkeparti formentlig står alene blandt de danske partier i at bruge finanslovsmidler på interne medlemsarrangementer. Ekstra Bladet skriver samtidig, at Søren Søndergaard (EL), mangeårigt medlem af EU-Parlamentet, mener, at det er "sørgeligt, at DF vælger at bruge disse oplysningsmidler til tant og fjas. Det er faktisk noget griseri".

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3, Berlingske, s. 12, Ekstra Bladet, s. 18, 19 og 20

Den digitale dagsorden: Mange kigger med på sociale profiler

Ekstra Bladet skriver, at bl.a. forsikringsselskaber, arbejdsgivere, myndigheder, politiet og efterretningstjenester kigger med på de sociale profiler. Det har EU tidligere advaret imod, lyder det.

Kilde: Ekstra Bladet, s. 7

Energi: Rønne kan få nøglerolle i Løkkes Putin-dilemma

Efter svensk afslag på samarbejde kan Rønne Havn på Bornholm få en afgørende rolle i konstruktionen af den russiske gasledning i Østersøen, Nord Stream 2, skriver Politiken i en analyse. Rønne Havn kan således tjene op mod 100 millioner kroner på blandt andet udlejning af lokaler til opmagasinering, og byens ledende politikere lægger de ikke skjul på deres begejstring. Dog mener flere kritikere, at Europa skal gøre sig mindre, og ikke mere, afhængig af russisk gas i en tid, hvor destabiliseringen i Østeuropa har gjort forholdet mellem EU's og Rusland anstrengt. Den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen, mener, at det er en diskussion, som skal foregå på europæisk plan, og derfor afventer man en vurdering fra EU-Kommissionen.

Kilde: Politiken, s. 2

Indre anliggender: Europol-aftale er god

Danmarks aftale om Europol er tilfredsstillende, og derfor bør der ikke udskrives en ny folkeafstemning, skriver Anders Vistisen, gruppeformand for DF i EU-Parlamentet, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Han påpeger, at det tilsyneladende ligeledes virker til, at flertallet af politikerne på Christiansborg også mener, at aftalen er tilfredsstillende, eftersom der ikke er blevet udskrevet en ny afstemning. Vistisen mener blandt andet, at aftalen er udmærket, fordi dansk politi stadig kan søge i Europols registre.

Kilde: JP Aarhus, s. 8

Institutionelle anliggender: Udbredt bekymring for Europas børns fremtid

Danskernes fremtidstro på de europæiske børns vegne er moderat, viser en ny tværeuropæisk holdningsundersøgelse, Eurobarometeret for EU-Kommissionen, skriver Kristeligt Dagblad. Analysebureauet TNS Gallup har spurgt 1008 danskere, om de tror, at livet for dem, der er børn i EU i dag, vil blive lettere, sværere eller omtrent det samme som for dem, der tilhører svarpersonens egen generation. 16% tror, at børnenes liv bliver lettere, mens 42% tror, at børnene får det sværere. Det betyder, at andelen af optimister i hele EU med 20% nu er højere end andelen i Danmark. Generelt er EU-borgerne som helhed dog mere pessimistiske end danskerne.

Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1

Institutionelle anliggender: Europas ledere advarede mod nationalisme og talte samarbejdet i EU op

Europas ledere benyttede nytårstalerne til at advare mod den voksende nationalisme, skriver Jyllands-Posten. Flere statsledere brugte anledningen til at tale for mere EU og samtidig argumentere imod at bygge mure omkring de europæiske lande. I Tyskland brugte Kansler Angela Merkel sin tale på at erkende, at landet står over for udfordringer i forbindelse med islamisk terror, men hun advarede mod at vende EU ryggen. "Vi tyskere skal aldrig foregøgle os, at en lykkelig fremtid ligger i national enegang," lød det fra Angela Merkel. I Finland konstaterede præsident Sauli Niinistö i sin tale, at der er brug for mere EU, end der har været i århundreder. Samtidig vokser populismen i popularitet over hele EU, og i den sammenhæng luftede den nuværende franske præsident, Francois Hollande, sin bekymring over det kommende præsidentvalg i sin nytårstale, skriver Jyllands-Posten i en analyse. Francois Hollande advarede sine landsmænd om det højrepopulistiske parti Front Nationals værdier, men partiet og dets leder, Marine Le Pen, står ifølge Jyllands-Posten stærkt i det nordlige og sydøstlige Frankrig. Dog er partiet tilsyneladende ved at løbe tør for penge til at føre valgkamp for, lyder det.

Kilde: Jyllands-Posten, s.11 (to artikler)

Udvidelse: 2016 var ikke et godt år for Tyrkiet

2017 byder på spørgsmål om, hvorvidt Tyrkiet vil reagere på sikkerhedsudfordringerne, og dets forhold til EU, skriver Svend Olling, Danmarks ambassadør i Tyrkiet, i en kommentar i Jyllands-Posten. Den stigende terrortrussel i Tyrkiet har bl.a. resulteret i arresterede folkevalgte, journalister og medlemmer af det tyrkiske parlament. Det har resulteret i yderligere spændinger med EU, og ledende europæiske politikere har sat spørgsmålstegn ved, om det giver mening at fortsætte EU-optagelsesforhandlingerne. Tyrkiet har truet med at opsige EU-Tyrkiet-aftalen fra marts 2016, men EU vil selvsagt stå fast på sine værdier, lyder det.

Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Økonomi: Inflationshop skaber nervøsitet for at ECB snart lukker pengestrømmen

Inflationen i eurozonen er steget kraftigt i december til 1,1% fra 0,6% i november, og dermed er inflationen på sit højeste niveau i tre år, skriver Jyllands-Posten. Stigningen vil blive modtaget med glæde i ECB, der har kæmpet hårdt for at få inflationen op i nærheden af 2%, lyder det. Berlingske skriver, at der med stigningen ikke er grund til at tro, at ECB vil sætte renten op snart. Børsen skriver, at ECB ifølge Cathal Kennedy, europæisk økonom i RBC Capital Markets, vil fastholde kursen, "og først inflationsudviklingen i årets anden halvdel vil påvirke beslutningerne på rentemøderne i september og oktober".

Kilde: Børsen, s. 16, Jyllands-Posten, Erhverv, s. 13, Berlingske, Business, s. 17