Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information5. marts 2020Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 5. marts

Tophistorier

Græske ministre: Migrantkrise kræver jeres støtte
Flere af dagens aviser skriver om den usikre situation i regionen omkring Tyrkiet og Grækenland, hvor mange flygtninge og migranter forsøger at komme fra Tyrkiet og ind i Grækenland. ”Vi har brug for en politisk omfavnelse. Vi har brug for hurtig og effektiv solidaritet fra vores partnere i EU,” lød det onsdag aften fra tre græske ministre forud for et krisemøde mellem EU-landene. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Flokke af migranter har de seneste dage forsøgt at komme ind i EU via Tyrkiets grænse til Grækenland. Tyrkiet har officielt sagt, at grænsen er åben, dog afviser regeringen i Ankara, at man hjælper folk på vej. Politiken skriver at Tyrkiets indenrigsminister, Sileyman Soylu, onsdag skrev på Twitter at ”Klokken 09.00 i dag har 135.844 migranter forladt tyrkisk jord og er rejst ind i Grækenland fra Edirne”. Dog siger en talsperson fra Frontex, at antallet af migranter, der har krydset grænsen, endnu ikke kan bekræftes. Jyllands-Posten skriver, at til trods for at fokus i den opblussende migrationskrise er rettet mod Tyrkiet, så er det nødvendigt i meget højere grad at koncentrere kræfterne om Rusland. Selvom Ruslands præsident Vladimir Putin ikke sender migranter direkte mod Europas grænser, så er Putin i høj grad ansvarlig for den tilstrømning, som den seneste uge har sat alarmklokkerne i gang i EU mener Manfred Weber, der er leder af det største parti i Europa-Parlamentet, det borgerlige EPP. ”Erdogan har ret. I forhold til Syrien er vi kun observatører, der kommenterer situationen. Vi er der ikke. Vi er ikke aktive. Vi hjælper ikke. Derfor er der nu brug for et klart diplomatisk initiativ fra EU om en våbenhvile, der kan stoppe volden,” siger Manfred Weber. Flere af dagens aviser skriver, at Danmark på grund af situationen har tilbudt EU’s grænse- og kystagentur, Frontex, at sende et Challenger-overvågningsfly som hjælp. Hvis Frontex takker ja til tilbuddet, så skal det danske Challenger-fly i cirka 30 dage forstærke indsatsen til at bekæmpe irregulær migration og grænseoverskridende kriminalitet i området ved Middelhavet. ”Der er ingen tvivl om, at Grækenland og Bulgarien står med en stor opgave i at beskytte Europas ydre grænser. Derfor har jeg kontaktet mine græske og bulgarske kolleger og givet tilsagn om, at Danmark er klar til at støtte med yderligere bidrag, der kan beskytte Europas grænser,” siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til B.T. Politiken skriver, at Grækenland har oplyst, at al asylbehandling er suspenderet, men ifølge FN's flygtningeagentur UNHCR kan man ikke uden videre fjerne retten til at søge asyl ifølge international lov. Amnesty og en række andre menneskerettighedsorganisationer kritiserer EU for at se passivt på. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har rost Grækenland for at agere ”skjold” for EU mens Mattias Tesfaye har tillid til, at den græske regering overholder international lov. ” De står i en meget svær situation lige nu, og for mig er det vigtigste, at de er i stand til at beskytte den fælles ydre grænse,” siger Tesfaye. ”Vi er tilhængere af, at der er denne her aftale mellem EU og Tyrkiet, og vi appellerer til, at Tyrkiet overholder den. Jeg kan også kun se, at det ville være fornuftigt, at den blev forlænget,” fortsætter Tesfaye. Information har mødt to eksperter, der mener, at hvis Tyrkiet åbner grænsen for flygtninge, så er EU nødt til at nytænke asylsystemet og indføre en effektiv fordelingsmekanisme for flygtninge. Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i flygtningeret på Københavns Universitet mener ikke, at det trods en voldsomt udbygget overvågning og effektiv bevogtning langs EU's ydre grænser, vil være muligt at holde større menneskemasser ude af EU. ”EU's vandgrænse er omkring ti gange så lang som landegrænserne. De mange små græske øer udgør EU's bløde bug, og dertil kommer, at grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien går gennem bjerge og skove og derfor er svær at kontrollere 100 procent,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen – og han mener dermed ikke det kan undgå at få konsekvenser, hvis Tyrkiet åbner grænserne. ” I aftalen mellem EU og Tyrkiet fra foråret 2016 var et af problemerne, at den kun handlede om syrere, selv om der også kommer en masse flygtninge fra blandt andet Afghanistan,” siger Martin Lemberg-Pedersen, migrationsekspert og adjunkt ved Aalborg Universitet og han fortæller, at det nu er mange af dem, som sidder på de græske øer og årsagerne til deres flugt har EU-Tyrkiet-aftalen ikke gjort noget ved. Kristeligt Dagblad skriver at europæiske kirker reagerer på situationen i overfyldte græske flygtningelejre. De kræver flere flygtninge fordelt på Europas lande. ”Man prøver at holde problemet ud i strakt arm på samme måde, som EU i årevis har holdt problemerne i lejrene på de græske øer ud i strakt arm. Jeg regner mig selv for at være en overbevist europæer, men da jeg var dernede, skammede jeg mig over at være medlem af EU,” siger Martin Dutzmann, som er udsending i Europa for EKD's kirkeråds flygtningepolitik, til det tyske medie Redaktionsnetzwerk Deutschland. Jyllands-Posten har mødt Stratis Kytelis, der er borgmester i Lesbos' hovedby, Mytilini. Lesbos er den lille græske ø, der igen er blevet centrum for Europas bevågenhed, når det kommer til en ny bølge af illegale flygtninge og migranter. ”Det virker til, at EU begynder at vise solidaritet, men i sidste ende skal vi have noget til at ske i praksis, så det ikke bare er løfter,” siger Stratis Kytelis blandt andet i interviewet.
Information, s. 7; Berlingske, s. 11, 12; B.T., s. 2; Jyllands-Posten, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 4, 5; Politiken, s. 1, 4, 5; Børsen, s. 14; Altinget (05.03.2020)

EU udfordrer med klimalov
B.T. skriver, at EU-Kommissionens i går fremsatte et forslag til en klimalov, som vil binde medlemslandene til at bringe balance mellem udledning og optag af CO2 senest om 30 år. Det sker med en erklæret ambition om at blive det første klimaneutrale kontinent på kloden. ”Kom og slå os,” lød det fra Frans Timmermans, der er EU-Kommissionens næstformand, da han præsenterede forslaget. Dette var en indbydelse til konkurrence til andre verdensdele. ”Loven er kort og enkel. Det forpligter os til at tage klimaloven med i alle fremtidige lovforslag. Den er juridisk bindende,” forklarer Ursula von der Leyen, formand, EU-Kommissionen. Børsen skriver, at udspillet får gode anmeldelser i danske erhvervsliv. Troels Ranis, der er branchedirektør i Dansk Industri (DI) mener, at det er et stort og vigtigt skridt og han siger: ”Nu bliver det mejslet fast, at 2050-målet ikke blot er en hensigtserklæring, og det har vi efterlyst. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad EU arbejder for, så bliver den tvivl en gang for alle begravet.” Han fortsætter: ”Loven vil forpligte alle til at bidrage. På den måde kan den blive et af de allermest afgørende redskaber fremover. Og samtidig sender vi et klart signal til COP-mødet i Glasgow i november om, at Europa er klar til at gå forrest”. Anders Stouge, der er viceadministrerende direktør i Dansk Energi er tilfreds. ”Dette udspil peger klart i retning af, at vi med tiden vil få løftet EU's 2030-mål til 55 pct. Og samtidig vil der blive fulgt tæt med i, om både EU og de enkelte lande bevæger sig i den rigtige retning,” siger han. På den anden side er der miljøaktivister, aktivister og europaparlamentarikere, der havde håbet på mere i forhold til udspillet. En af dem, der ikke var imponeret over ambitionsniveauet var klimaaktivisten Greta Thunberg. Børsen og Politiken skriver, at EU-Kommissionen onsdag havde inviteret Greta Thunberg til Bruxelles for at kaste glans over sagen op til fremlæggelse. ”I har sagt, at dette er en eksistentiel krise, nu må i vise, at I mener det”, siger Greta Thunberg, som kalder EU's klimalov i den nuværende form for ”overgivelse” ifølge Politiken. Danmarks klimaminister, Dan Jørgensen, mener, at EU-Kommissionens juridisk bindende forslag er et godt udgangspunkt. Det skriver Altinget. "Udspillet er et fornuftigt udgangspunkt. Det er afgørende, at der fastsættes et mål om klimaneutralitet, og at det bliver juridisk bindende. Udspillet sikrer også, at der er en handlepligt, hvis EU ikke er på rette kurs. Til gengæld er der ikke noget 2030-mål i udspillet. Det vil jeg fortsat arbejde for, at der kommer, og at det bliver på mindst 55 procent," skriver han i en pressemeddelelse I et debatindlæg på Altinget skriver Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet blandt andet: ”EU’s kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, fremlagde forleden sit forslag til en ny klimalov. Forslaget er dog langt fra ambitiøst nok, og der er behov for, at Europa-Parlamentets store grupper arbejder sammen for at forbedre den. Desværre er den store konservative gruppe og deres danske spidskandidat Pernille Weiss godt i gang med at sjofle med klimaet. Klimaloven handler om, at EU skal være klimaneutral i 2050. Så langt så godt. Men det er et langsigtet mål, som gør det muligt at udskyde handlingen, hvis man ikke også har mål for eksempelvis 2030. Og det har klimaloven ikke. […] i skal selvfølgelig hjælpe lande som Polen og Ungarn, der har meget kul og gas, med at komme i en grønnere retning. Af samme grunde har vi lagt op til en fond på det store EU-budget til at støtte sårbare regioner med omstillingen. Men det er helt uholdbart, hvis man samtidig lader dem udskyde indsatsen til efter 2050. […] Heldigvis har vi i Europa-Parlamentet mulighed for at fremsætte ændringsforslag og rette op på det lave ambitionsniveau. Her må de to store grupper, socialdemokraterne og de konservative, stå sammen. Kan vi finde enighed om en grøn linje? […] I forhold til den nye klimalov skriver Pernille Weiss på Twitter, at min kritik af klimaloven svarer til at råbe "ild og røg", og at et mål på 70 procent for EU i 2030 for alle i EU er "helt ude i hampen". Men kære Pernille Weiss, hvornår vågner du og dit parti op og forstår, at det er alvor, og at hvis vi ikke øger ambitionsniveauet i EU, så når vi ikke Paris-aftalens målsætninger om at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader celsius? […] Vi har brug for et progressivt konservativt parti i forhandlingerne om den nye klimalov.” I et debatindlæg på Altinget skriver Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace blandt andet: ” Mens det ene ekstreme vejrtilfælde afløser det andet, og samtidig med at vi herhjemme på danske breddegrader har haft en usædvanlig varm vinter uden meget sne, så har Kommissionen netop sluppet sit ventede forslag til EU's nye klimalov, der skal sætte EU's store kurs. […] Klimaloven er et væsentligt element i EU's Green New Deal og skal sætte rammen for, at EU lever op til Parisaftalen. Heldigvis skal forslaget fra Kommissionen nu debatteres og forhandles i EU. […] EU er en af verdens tre største økonomiske magter og er ansvarlig for 22 procent af de historiske drivhusgasudledninger, og dermed bærer vi også et særligt ansvar. Hvis ikke EU som verdens rigeste region kommer igang med at oversætte videnskaben - og befolkningernes - krav om handling, hvem skulle så gøre det? Hvordan skal vi få Kina, Indien, Australien og Saudi-Arabien til at handle, hvis vi ikke selv gør det? […] Kommissionens bud på 50-55 procent er mindst ti procentpoint for lavt. Hvis ikke de progressive lande forsvarer Parisaftalen og oversætter den til politik, kommer EU til at svigte stort i dette afgørende klimaår.”
B.T., s. 16; Politiken, s. 9; Altinget; Børsen, s. 1, 14-15; Altinget (05.03.2020)

Prioritede historier

Her er nødplanen, hvis virus udløser økonomisk krise
Berlingske skriver, at ifølge beregninger som Danske Bank har foretaget for Berlingske, så kan coronavirussen, hvis den ender med at udvikle sig til en epidemi, kunne banke dansk økonomi i gulvet. Såfremt epidemien sender 15 procent af befolkningen hjem i sygesengen i to uger, så vil det alene skære 0,7 procentpoint af væksten i Danmark, fordi vi arbejder mindre, hvilket svarer til en tabt produktion på 16 milliarder kroner. Man har regnet med 15 procent syge, fordi Sundhedsstyrelsen mener, at det er muligt, at så mange danskere kan blive syge, hvis coronavirus udvikler sig fra den nuværende situation og til en epidemi. Såfremt det bliver til en epidemi, hvor endnu flere danskere bliver syge, så vil påvirkningen af den danske økonomi naturligt nok blive endnu større. ”Beregningerne er helt mekaniske og viser, hvad der sker, hvis 15 procent af befolkningen ikke arbejder i 14 dage. Det vil skære 0,7 procentpoint af væksten herhjemme i år. Men samlet set kan det ende med at blive langt værre for dansk økonomi, hvis vi får en epidemi,” siger Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank. I Italien forbereder regeringen en økonomisk førstehjælpspakke på op mod fire milliarder euro, hvilket vil forhøje Italiens budgetunderskud med 0,2 procentpoint, fra 2,2 procent til 2,4 procent. Ifølge de italienske medier er der forståelse for afvigelsen i EU. Finansminister Roberto Gualtieri ventes i løbet af de kommende dage officielt at få grønt lys fra Bruxelles. I en kommentar i Berlingske skriver Larry Hatheway, tidligere cheføkonom hos UBS og GAM Investments, medstifter af Jackson Hole Economics blandt andet: ”Covid-19-epidemien tager til, og i takt med, at den nye coronavirus nærmer sig pandemistatus, bliver det mere sandsynligt, at de økonomiske konsekvenser bliver alvorlige. […] Det sker allerede i Kina, hvor vækstprognosen for første halvdel af 2020 er sænket. Fordi Kina er verdens næststørste økonomi og hjemsted for en stor del af verdens produktion, kan opbremsningen allerede mærkes i form af lavere forventninger til indtjeningen i store amerikanske og europæiske virksomheder. […] Regeringerne har dog redskaber til at bekæmpe en recession. En lav inflation, der i de fleste tilfælde ligger under de mål, som centralbankerne styrer efter, gør, at der let kan lempes på pengepolitikken, uden at dette øger risikoen for en overophedning. […] Når frygten rammer, kan det øge efterspørgslen efter penge. Derfor bør centralbankerne længe forinden gøre det klart, at de kan opfylde dette behov og mere til. Som tidligere direktør for Den Europæiske Centralbank Mario Draghi viste på højden af eurozonekrisen, kan en fast erklæret intention om at ”gøre, hvad der skal til”, være det mest effektive våben i det pengepolitiske arsenal. […] Underskud er morgendagens problem. I dag er udfordringen at bekæmpe Covid-19 og virusepidemiens skadelige økonomiske konsekvenser. Handles der ikke resolut og øjeblikkeligt, vil det svare til at lade patienten dø blot for at give vedkommende en lærestreg.” I et debatindlæg i Information skriver Pelle Dragsted, tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten blandt andet: ”Frygten stiger for, at coronaudbruddet kan udløse et nyt globalt økonomisk sammenbrud. Men coronavirussen er kun gnisten. Fyrværkerilagret, som antændes, er et dødssygt finansielt og økonomisk system. […] Hvis krisen kommer - så vil den uden tvivl blive døbt coronakrisen. Og vi vil kunne læse lange analyser af, hvordan den globale økonomi er så sammenfiltret, at et virusudbrud på et fiskemarked kan føre til globalt økonomisk kollaps. […] Coronaudbruddet bliver muligvis den udløsende faktor for den næste store økonomiske krise, men krisen var kommet uanset hvad. […] I de første år efter krakket i Lehman Brothers var den fælles opfattelse blandt borgere og politikere, at der var tale om en finanskrise udløst af en ureguleret finanssektor. Det førte til ganske vidtgående forslag, for eksempel i EU om at opdele de største finansinstitutioner, og der blev investeret i realøkonomien for at få gang i hjulene og dæmpe arbejdsløsheden. […] Hvis en ny arbejdsløshedsbølge rammer Europa, skal svaret derfor ikke være hverken blind pengepolitik eller budgetdisciplin, men en grøn offentlig investeringsplan af historiske dimensioner, der lægger mere økonomisk magt tilbage i folkevalgtes hænder, skaber job og innovation og samtidig hjælper os til at nå Parisaftalens klimamål.”
Berlingske, s. 4, 6; Information, s. 15 (05.03.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Alex Vanopslagh: Øremærket barsel er et frontalangreb på familien
I et debatindlæg på Altinget skriver Alex Vanopslagh, politisk leder og beskæftigelsesordfører, Liberal Alliance blandt andet: ”Nu er staten her for at hjælpe familierne med at hitte ud af barslen. To måneder af barslen skal øremærkes til faren ifølge et EU-direktiv - det vil sige, at de to måneder bortfalder, hvis faren ikke bruger dem - og det diskuteres nu frejdigt, om Danmark ikke igen, igen skal overimplementere EU-lovgivning, som vi plejer at gøre, når vores landmænd skal generes. […] EU-systemet er i gang med at kværne, og den slags er svært at stoppe, så lad os lægge de praktiske diskussioner til side og forholde os til det principielle: At familielivet ikke er til for staten. […] Den bagvedliggende argumentation for øremærket barsel handler om, at lønstatistikkerne for mænd og kvinder skal se ens ud. Glem forskelligt karrierevalg eller arbejdstider. Det er utænkeligt, at alle mennesker ikke passer ind i samme skabelon. […] Det er derfor, at staten skal begrænses og beskæres - så mennesker kan få mere frihed til at være noget for hinanden i frivillige, forpligtende og nære fællesskaber. Derfor bør vi øremærke en plads i skraldespanden til øremærket barsel.”
Altinget (05.03.2020)

DTL: Der går en lige linje fra social dumping til unødvendigt CO2-udslip
I et debatindlæg på Altinget skriver Erik Østergaard, administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd blandt andet: ”Der går en direkte vej fra bekæmpelsen af social dumping på godstransportområdet til bekæmpelse af et overflødigt forbrug af fossile brændstoffer og dermed unødvendigt CO2-udslip fra godstransport med lastbiler. Så enkelt kan det siges. […] Når diskussionen af, om lastbilen skal vende hjem til, hvor den er indregistreret hver ottende uge, er blevet et emne på de sidste meter af vejtransportpakkernes vanskelige færd gennem EU-systemet, skyldes det, at en række østeuropæiske lande, der ser en kortsigtet værdi i, at deres arbejdskraft fortsat kan tjene på cabotagekørsel i Nordvesteuropa, forsøger at alliere sig med progressive klimapolitikere. De forsøger at fremstille det som om, at return of the vehicle hver ottende uge vil føre til en masse overflødig tomkørsel og dermed et meningsløst CO2-udslip og overflødigt forbrug af diesel. […] Men argumentet er lige så forkert, som alliancen er uhellig. Der er derfor god grund til, at de danske og europæiske politikere, der er reelt optaget af klimaudfordringerne, ikke lader sig spænde for en østeuropæisk lastvogn. […] Men sandheden er, at med EU's seneste østudvidelse eksploderede cabotagekørslen. Det samme gjorde den systematiske tredjelandskørsel. Og mængden af lastbiler på plader fra for eksempel Rumænien, Bulgarien, Polen og de baltiske lande voksede massivt.”
Altinget (05.03.2020)

Virkeligheden kalder Weiss, vi har ikke ligestilling
I et debatindlæg i Børsen skriver Kira Marie Peter-Hansen, SF, MEP blandt andet: ”Sjældent har jeg set nogen stikke hovedet så langt ned i ligestillingsbusken, som da jeg her på siderne den 27. februar kunne læse et indlæg af Pernille Weiss, der er min konservative kollega i Europa-Parlamentet. Hun skriver i ramme alvor under rubrikken "Drop snakken om tvang og kvoter, lad kvaliteterne tale”, at "man skal heldigvis lede længe efter nogen, som ikke mener, at kvinder kan bestride topposter på lige fod med mænd.” […] Det har bare ikke noget som helst hold i virkeligheden, hvor en undersøgelse fra EU-Kommissionen i 2017 viste, at knap hver femte europæer ikke mener, at kvinder kan bestride politiske ansvarsposter. […] Jeg så da også helst, at der ikke var brug for kvoter og øremærkning, når det kommer til ligestilling. Hverken i Danmark eller i EU. Men så længe kulturen og løngabet ikke ændrer sig, så mener jeg, at det er en nødvendighed. For det kan godt være, at Pernille Weiss og jeg får samme løn som vores mandlige kollegaer i Europa-Parlamentet. Men det er bestemt ikke alle europæiske kvinder forundt. I gennemsnit tjener kvinder i EU 16 pct. mindre end mændene, kvinders pensioner er over en tredjedel mindre end mændenes, og kvinders beskæftigelse er generelt lavere end mænds. […] Vi skal blandt andet have lovgivning om løntransparens, så vi kan få lukket løngabet mellem kønnene, og så er vi ved at være der, hvor kvoter er en nødvendighed, når det gælder bestyrelses- og ledelsesposter. For vi har ikke ligestilling. Hverken i Danmark eller i EU.”
Børsen, s. 4 (05.03.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Forskningsfond: EU's budgetter sender fri topforskning mod bunden
I et debatindlæg på Altinget skriver David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, blandt andet: ” European Research Council (ERC), yder tilskud til banebrydende forskningsprojekter af videnskabelig topkvalitet inden for alle forskningsområder og emner. Forskningen finansieres uafhængigt af EU's dagsordener eller nationale ønsker og beror alene på forskerens idé. […] En ERC-bevilling er en meget stærk anerkendelse af den enkelte forskers kapacitet til at drive nye, presserende forskningsområder fremad på allerhøjeste videnskabelige niveau, til gavn for Europas universiteter, udvikling og konkurrenceevne. […] I øjeblikket forhandler EU-kommissionen det næste rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe 2021-2027. I forslag er et budget på 100 milliarder euro mod de forhandlede 60 milliarder euro i det foregående program, Horizon 2020. Af de 100 milliarder euro står ERC til en lille stigning fra 13,095 milliarder euro til 16,6 milliarder euro, mens strategisk og udfordringsdrevet forskning rydder resten af bordet. […] For det andet har EU-medlemslandenes investeringer i forskning og udvikling været faldende, mens Kina og USA's investeringsniveau har været stigende. EU har derfor ændret strategi med henblik på at bruge tre procent af EU's BNP til forskning og udviklingsaktiviteter. Imidlertid hænger flere EU-medlemslande i bremsen, og derfor stilles EU over for en vanskelig udfordring med hensyn til at øge egne budgetter og fordele flere penge fra fælleskassen i EU. […] Alene på styrkepositionerne sundhed, grønne teknologier og samfundsvidenskab indtager EU-medlemslandene topplaceringer på forskningens verdensrangliste foran USA og Asien. Dertil kommer, at EU-medlemslandene kan noget ganske anderledes, når det handler om at kombinere de demokratiske grundværdier med ny, eksperimenterende forskning inden for eksempelvis kunstig intelligens og digitalisering af de store velfærdsområder. […] EU bør derfor have en klar målsætning om at styrke forskning og innovation bredt og løfte prioriteringen af den risikovillige excellenceforskning.”
Altinget (05.03.2020)

Det digitale indre marked

Hvordan får vi 2 millioner danskere på skolebænken?
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Natasha Friis Saxberg, direktør, IT-Branchen blandt andet: ”Vi står over for en forandring af det danske samfund, der kræver en indsats, vi ikke tidligere har set. EU forudser, at 50-70 pct. af alle arbejdsprocesser i både erhvervslivet og i det offentlige ændrer sig pga. automatisering og digitalisering. Ser man på verdens 12 største økonomier, forventer man, at op mod 120 mio. arbejdere får brug for nye kompetencer bare i løbet af de næste tre år. […] Ønsker vi et samfund, hvor alle borgere har lige mulighed for at kunne bidrage til fremtidens arbejdsmarked, er der derfor behov for en gigantisk opkvalificering af arbejdsstyrken. […] IBM spurgte for nylig over 5.000 direktører om digitaliseringens betydning for deres forretning. Mens langt de fleste fortalte, at digitaliseringen og automatisering allerede er afgørende for deres forretningsstrategi, var det kun 41 pct. , der sagde, at de har de medarbejdere og kompetencer, som de behøver for at kunne eksekvere deres forretningsplaner. […] Kun derigennem kan vi opkvalificere arbejdsstyrkens digitale kompetencer og rykke Danmark fremad i fællesskab. Baseret på løbende fremskrivninger af de reelle kompetencebehov skal vi have lagt en ambitiøs plan med konkrete initiativer fra alle parter. Og det haster. Ellers taber vi danskerne og Danmark i det kommende årti.”
Jyllands-Posten, s. 16 (05.03.2020)

Regulering, tak! For erhvervslivets skyld
I et debatindlæg i Berlingske skriver Janus Sandsgaard, fagchef for digitalisering, Dansk Erhverv og Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef, Dansk Erhverv blandt andet: ” Vestager har lanceret EUs digitale strategi, og den har vi selvfølgelig en holdning til. Det har Ole P. Kristensen også. Han mener at ”Vestagers digitale masterplan gør mere skade end gavn”, kalder os ”organisationsembedsmænd”, og kritiserer vores analogi til juleaften, som virkelighedsfjern jubel. […] Det beskriver præcist, hvor vi står før Vestagers tanker bliver konkret politik. Det bliver ikke let, men EU er den eneste, som kan løfte opgaven. […] Det ændrer ikke på EUs vigtige ærinde som den voksne i klassen i en tid med teknologiske tømmermænd (techlash), som kræver, at vi forholder os til dunkle sider af teknologien. EU vil belønne dem, der gør sig umage. Tak! Det handler grundlæggende om hygiejne og bordskik.”
Berlingske, s. 27 (05.03.2020)

Handel

Byggeaktører: Byggeriets fremtid er på spil i Bruxelles
I et debatindlæg på Altinget skriver Henrik Frank Nielsen, Per Mikael Åkesson og Elly Kjems, hhv. Senior Vice President, North East Europe and Russia, Rockwool International, managing director, Velux Danmark og branchedirektør, Dansk Industri Byg blandt andet: ”I 2019 blev der importeret byggevarer for omkring 45 milliarder kroner og eksporteret for 40 milliarder kroner. EU er et vigtigt marked for vores virksomheder, og derfor har Danmark stærke interesser i at sikre en god europæisk regulering af området. Det sker gennem byggevareforordningen. Byggevareforordningen skal revideres i 2020, og resultatet vil lægge linjen for den fremtidige handel med byggevarer og sætte retningen for den grønne omstilling i byggeriet. […] Det er altså bydende nødvendigt, at vi fra dansk side er klar med konstruktive forslag og ideer, når EU Kommissionen indleder arbejdet. […] Vores forhåbning er derfor, at der fra politisk side vil være fokus på fortsat at sikre et stærkt indre marked til gavn for dansk eksport, når EU-Kommissionen for alvor begynder revisionen af byggevareforordningen. […] Byggevareforordningen har i høj grad drevet disse traditioner og udvikling ud over Danmarks grænser, fordi den har skabt en ensartet, transparent metodik for byggevarer på tværs af det indre marked.”
Altinget (05.03.2020)

Institutionelle anliggender

Briterne moser på med handelskrav til EU og USA
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, økonomisk redaktør blandt andet: ” Mens Storbritannien handler løs med EU som aldrig før, er forhandlingerne om et langsigtet forhold allerede løbet ind i modvind. Den britiske regering har taget flere skridt væk fra EU i håbet om at kunne indgå en handelsaftale med USA. Men også premierminister Boris Johnson må indse, at positive tweet-meldinger fra manden i Det Ovale Kontor skal tages med et gran salt. […] Men ydmyghed ligger ikke til premierminister Boris Johnson, og London moser på med krav til begge parter, som øger sandsynligheden for et sammenbrud eller endnu et strategisk tilbagetog som i efterårets skilsmisseforhandlinger. […] Der er en meget reel risiko for, at Storbritannien 1. januar 2021 står uden en handelsaftale med sine to største handelspartnere. I forholdet til EU er omfanget af komplekse problemstillinger en hindring. I forholdet til USA er det både indholdet og ikke mindst en politisk kalender, der indbefatter et præsidentvalg i november. […] Indtil videre har den britiske regering gjort alt for at sende signalet om, at der ikke skal være en tæt handelsaftale med EU. Det står direkte i det britiske forhandlingsoplæg, men det er eksempelvis også udmeldinger om, at London vil gå fra forhandlingerne, hvis der ikke allerede i juni er sket betydelige fremskridt. Det er også det nye pointbaserede migrationssystem, der fra 1. januar vil gøre det umuligt for EU-borgere at tage til Storbritannien for at søge arbejde (det skal være på plads på forhånd). Krav om engelsk og et højt indkomstkrav udelukker også en stor del af stillinger inden for byggeri, landbrug og restauration, hvor EU-ansatte dominerer. […] EU kræver også en afklaring på fiskerispørgsmålet, hvor især Frankrig på det seneste har taget en hård linje. Storbritannien kræver omvendt tjenesteydelser - ikke mindst på det finansielle område - inkluderet i en aftale. Ingen af disse spørgsmål indgår i Canada-aftalen. EU forbeholder sig retten til løbende at afgøre, om tredje landes finansielle regulering er tæt nok på EUs til at tillade adgang.”
Berlingske, s. 11 (05.03.2020)

Danske EU-politikere raser over Thunberg-besøg
Arbejdet i Europa-Parlamentet har i denne uge været besværliggjort af coronavirussen, da alle besøg og events er stoppet. Det skriver Altinget. Alligevel fik Greta Thunberg lov til at besøge parlamentet onsdag. Det er faldet flere danske europaparlamentarikere for brystet og flere har ytret sig på Twitter. ”Det virker komisk, at man pålægger begrænsninger på meget af det almindelige arbejde for et parlament, mens man samtidig lader et større følge af folk gå med Greta Thunberg ind i Parlamentet for at holde et stort møde," siger Peter Kofod, Dansk Folkeparti, der også gav sin holdning til kende i et tweet tirsdag.
Altinget (05.03.2020)

Frygt for coronasmitte efterlader et halvtomt Europa-Parlament
Kristeligt Dagblad skriver, at EU-Parlamentet i Bruxelles i disse dage er mennesketomt, da der er indført restriktioner for, hvem der kan få adgang på grund af coronavirussen. Normalvis på en hverdag har 10.000 mennesker fra mindst 27 forskellige lande deres arbejdsgang i Europa-Parlamentet, men fra i tirsdags er det udover politikere, ansatte og journalister fra udvalgte lande kun et meget begrænset antal mennesker, som har adgang. ”Her er meget mere stille, end der burde være. Det er lidt ad hoc-løsninger for, hvordan vi kommer omkring i hverdagen, og hvem der mødes med hvem og hvor i denne situation. Jeg savner, at der er nogle, der lægger en større strategi for, hvordan vi som parlament skal agere,” siger Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet.
Kristeligt Dagblad, s. 5 (05.03.2020)

Interne anliggender

Orbán står i spidsen for kulturråd, der skal ”forsvare nationens interesser”
I Ungarn har det nye kulturråd holdt sit første møde med Victor Orbán for bordenden. Det skriver Politiken. Rådet er en del af en omstridt kulturlov, som regeringen under ledelse af Victor Orbáns Fidesz-parti gennemførte i december. Denne lov giver den ungarske stat magt og pligt til ”aktivt at bevare og styrke den nationale identitet”. Ud over politiske repræsentanter fra Fidesz-partiet sidder i rådet også chefen for den statslige opera, cheferne for nationalteatret og nationalmuseet i Ungarn, ledere af det nationale bibliotek og statens arkiv. Katarina Barley, der er socialdemokrat og tysk medlem af EU-Parlamentet frygter, at nationalisme og konservatisme vil blive gennemtrumfet i Orbáns Ungarn. ”Det har totalitære spor og griber ind i vores samlede europæiske værdisæt,” siger Barley. Parlamentarikere i EU-Parlamentet har spurgt EU-Kommissionen, om Ungarns nye kulturlov er forenelig med EU's demokratiske grundprincipper, men indtil videre uden at have fået svar.
Politiken, s. 3 (05.03.2020)

Klima

Klimakampen er først lige begyndt
I en kronik i Politiken skriver Jon Burgwald, politisk rådgiver i Enhedslisten blandt andet: ”Det var glædeligt, at Folketinget blev enige om en ambitiøs klimalov. Men omstillingen skal i gang nu - og vi skal sætte barren højt frem til 2025. […] Men tag ikke fejl. Det, vi nåede i klimabevægelsen i 2019, var kun de første spæde skridt, og 2020 vil blive året, hvor slaget for klimaet for alvor skal stå. […] Milepælen i klimaloven er, at vi fik slået fast, at reduktionerne skal nås gennem reelle, nationale reduktioner. Det er dybt kritisabelt, at skiftende regeringer i forskellig grad har opfyldt Danmarks klimamål ved at købe CO2-kvoter på enten det europæiske eller internationale marked. […] Blandt andet Klimarådet har advaret imod brug af kvoterne til at nå reduktionsmålet også inden for EU's kvotesystem, da det selv i den bedste af alle verdener først vil føre til reduktioner om flere årtier. Men det kan klimaet ikke vente på. Til den tid er skaden sket. […] Vi står i en situation i dag, hvor landbruget kun løber rundt på grund af EU's landbrugsstøtte, som ukritisk gives til hele landbruget. […] Men der bliver brug for mange flere tiltag for at nå vores klimamålsætninger, både i 2025 og i 2030. Og vi kommer ikke uden om en lang række svære valg. Spørgsmålet er, om regeringen og de resterende af Folketingets partier er villige til at tage konsekvensen af de klimamål, som vi sammen har sat, eller om næste valg skal gå under mantraet: Hvad vil vi have? Klimahandling! Hvornår vil vi have det? Nu!”
Politiken, s. 5-6 (05.03.2020)

Rådet for Grøn Omstilling: Sådan får vi grønne lastbiler i Danmark
I et debatindlæg på Altinget skriver Daria Rivin og Jeppe Juul, projektarbejder og seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: ”Mens der er forholdsvis meget fokus på personbiler i klimadebatten, er der næsten ikke noget fokus på den grønne omstilling af lastbiler. I Danmark står lastbiler for 25 procent af vejtransportens klimabelastning og seks procent af Danmarks samlede nationale udledninger. […] Grundlaget for omstillingen er på plads Mens de færreste har opdaget det, har EU lagt en solid grund for den grønne omstilling af lastbiler i Europa. For eksempel har man nu vedtaget CO 2 -emissionskrav for nye lastbiler, hvilket vil reducere CO 2 -udledningen per lastbil med 15 procent i 2025 og med hele 30 procent i 2030. […] På EU-plan er det helt afgørende, at man inden 2025 beslutter sig for, hvilke teknologier man vil understøtte. Hvis man for eksempel vil etablere e-highways, for at lastbiler kan køre på strøm gennem hele Europa, skal beslutningen træffes inden 2025, hvis det skal nå at have effekt i 2030. […] Danmarks relativt lille størrelse sammenlignet med andre europæiske lande gør, at det er nemmere at omstille lastbiler, der kører i Danmark. De teknologiske løsninger, som er nødvendige for den grønne omstilling af lastbiler, er her. Der er grønt lys, så nu skal der bare trædes på speederen.”
Altinget (05.03.2020)

Migration

EU vil holde Tyrkiet fast på flygtningeaftale
Altinget skriver, at ved et hasteindkaldt krisemøde onsdag blandt EU´s asylministre, var der hård kritik af Tyrkiet, for at have åbnet grænserne til EU for flygtninge og migranter. Tyrkiet lever op til sin del af den flygtningeaftale, som landet indgik med EU i 2016 om at stoppe tilstrømningen til Europa, understreget ministrene til trods for de seneste dages udvikling. ”Vi har en aftale med Tyrkiet, og vi holder fast i den," siger Ylva Johansson, der er EU-kommissær med ansvar for asyl. ” Vi er ikke den eneste regering, der har været glade for den aftale, og som ser et behov for, at samarbejdet med Tyrkiet omkring migrationsstrømmene fortsætter,” siger Danmarks udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der samtidig understreger vigtigheden i at bevare aftalen. Onsdag var EU's udenrigschef, Josep Borrell i Ankara, for at forsøge at tale sig til rette med den tyrkiske regering, der anklager EU for at løbe fra sin del af aftalen. En aftale der blandt andet indeholder seks milliarder euro i bistand til at håndtere det voksende antal flygtninge på tyrkisk jord. Derudover løfte om genbosætning af syriske flygtninge, visumliberalisering og fremdrift i de ellers strandede forhandlinger om EU-optagelse. ”Hvis de europæiske lande vil have løst problemet, skal de give deres støtte til de tyrkiske politiske og humanitære løsninger i Syrien," siger den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge nyhedsbureauet AFP. Borrell vil diskutere kravene med EU's udenrigsministre, når de mødes i Zagreb torsdag og fredag.
Altinget (05.03.2020)

Retlige anliggender

EU klar med BOMBE under flypassagerer
B.T. skriver, at det kroatiske EU-formandskab i midten af februar udsendte et dokument med et ændringsforslag, som kan blive en bombe under flypassagererne, hvis ændringsforslaget bliver gennemført. Det kan ende med at udslette cirka 80 procent af de sager, hvor man i dag som passager kan kræve kompensation fra flyselskaberne. ”Hvis det her bliver vedtaget, er der tale om en væsentlig forringelse af de rettigheder, europæiske flypassagerer har. Vi er ikke tilfredse med det her udspil overhovedet,” siger Vibeke Myrtue Jensen, politisk rådgiver for miljø og teknik i Forbrugerrådet Tænk. EU-kommissionen har bedt alle implicerede om at komme med indspark til ændringer af forordningen og forslaget er kommet efter denne proces. Flyselskaberne har her anført, at med de nuværende regler, som er meget tunge, så udgør sager om kompensation omkring tre til seks procent af deres udgifter.
B.T., s. 10 (05.03.2020)

Sundhed

EU-rapport slår alarm: Støjforurening koster hvert år tusinder af liv
Jyllands-Posten skriver, at en ny rapport fra europæiske miljøagentur (EEA), der udgives torsdag, viser, at en femtedel af EU-borgere bor i støj, der er så slem, at det kan gå ud over helbredet. ”Miljøstøj påvirker millioner af mennesker, og det skaber væsentlige sundhedsproblemer i samfundet,” siger Eulalia Peris, der er hovedforfatter bag rapporten. Siden begyndelsen af 2010’erne har problemet med støjforurening fået mere opmærksomhed i EU-regi. Udviklingen har blandt andet resulteret i, at EU-Kommissionen i 2014 satte et mål om, at støjen skulle sænkes til det WHO-anbefalede niveau, men det mål vil ifølge rapporten ikke blive nået. Det Europæiske Miljøagentur estimerer tværtimod, at problemet vil blive værre i dette årti på grund af den stadig stigende urbanisering.
Jyllands-Posten, s. 11 (05.03.2020)

Detaljer

Publikationsdato
5. marts 2020
Forfatter
Repræsentationen i Danmark