Torsdag den 5. november

Dagens EU-tophistorie

Udenrigspolitik: Trump sår tvivl om demokratiets grundpiller valg i USA
Flere aviser skriver om det amerikanske valg, der udspiller sig i USA. Den siddende præsident, Donald Trump, kastede benzin på bålet, da han i sin tale til vælgerne sent natten til onsdag amerikansk tid sagde, at der var begået omfattende svindel, og at han vil gå til højesteret med resultaterne. Det skriver Kristeligt Dagblad. Eksperter i Danmark peger på, at Trump underminerer demokratiet og dets grundpiller, og det kan få en uheldig virkning flere steder i verden, hvor demokratiet i forvejen er under pres. "Mange vil nok sige, at systemet holdt, men han sender et klart signal til resten af verden, ikke mindst til landene i Østeuropa, som er på vej i en ikke-demokratisk retning. Der vil de helt givet blive inspireret, så det er et rigtig dårligt signal at sende ud på dette tidspunkt," siger historiker, dr.phil. emeritus Michael Böss fra Aarhus Universitet. Ifølge Böss og flere andre eksperter kan den siddende præsident ikke få den amerikanske højesteret til at gå ind i sager om optælling af stemmer, idet det i første omgang er et anliggende for delstaterne og deres domstole. Berlingske skriver, at EU-Kommissionen ikke ønsker at blande sig i den ophedet debat i Washington. "Vi vil ikke kommentere en suveræn demokratisk valgproces i USA," udtaler cheftalsmand i EU-Kommissionen, Eric Maner.

I en analyse i Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Det ser ud til, at Joe Biden lige akkurat vinder. [...] Men det kan næsten være ligegyldigt, for præsident Donald Trumps overraskende gode resultat har trukket en række republikanske senatorer over mållinjen. Resultatet er, at Republikanerne bevarer flertallet i Senatet. Dermed kan de ikke kun blokere for udnævnelsen af nye dommere, men de kan også blokere for al lovgivning. [...] Den siddende præsident har naturligvis altid en vigtig serveret og hele det føderale bureaukrati bag sig, men for præsident Biden vil det republikanske flertal i Senatet blokere hans ønsker på den økonomiske politik. [...] Det er svært at se, hvad Washington skal levere af stor lovgivning de næste par år. Det kunne være en stor pakke med infrastrukturinvesteringer, selv om man er dybt uenige om finansieringen. [...] Mens resten af verden vil føle en forskel i tone og lederskab, er det dog på handelsspørgsmål, at udfaldet af præsidentvalget vil få størst konsekvenser uden for USA. Begge præsidenter vil fortsætte en hård kurs over for Kina, men især på forholdet til EU kan det vise sig at gå fra nat til dag: fra trussel om handelskrig til samarbejde. Biden vil ligesom Trump reformere de internationale organisationer, især verdenshandelsorganisationen WTO, men anerkender vigtigheden af deres eksistens - og et godt forhold til EU."

Information bringer en artikel under overskriften "Måske er det bedre at dele os op". Avisen har spurgt tre amerikanere i Georgia, hvordan de ser på de mennesker, der stemte anderledes end dem selv. "Jeg er den eneste demokrat i min familie og hører, hvad de mener. For mig er Trumps store opbakning et udtryk for racisme og en kulturel splittelse i Amerika," siger Tina Clarkson, der stemte på Biden. Hun tror, at USA vil blive endnu mere adskilte, end de er nu. "Det vil ikke overraske mig, hvis vi om nogle år får et Brexit-lignende parti, der vil basere sig på, at vores nation ikke længere fungerer på den gamle måde. [...] Når vi er så opdelt, må der komme et tidspunkt, hvor det måske bare er bedre at dele os op. Det vil ikke såre mine følelser, hvis Atlanta for eksempel blev en stat for sig selv og løsrev sig fra resten af Georgia. Hvis vi ikke kan finde en måde at enes på, er det måske bare bedre, hvis vi deler os op, ligesom i EU, hvor I er delt op i flere lande," lyder det fra demokraten.
Berlingske skriver, at de har talt med en række danske topchefer og fremtrædende bestyrelsesformænd, som ikke ryster på hænderne over det kaotiske præsidentvalg. "Jeg har en fast tro på, at amerikanerne får løst det. Der er en tid inden magtovergivelsen, og det gør, at der er tid til at kæmpe om eventuelle usikkerheder ved valgresultatet. Jeg tror ikke, man skal være så bekymret," lyder det fra Nils Smedegaard Andersen, bestyrelsesformand for fødevaregiganten Unilever og for kemigiganten Akzonobel. Han mener, at Danmark og Europa har fået en forestilling om, at det ville være meget nemmere, hvis Biden blev præsident frem for Trump. "Det ville nok være mindre støjende, men udenrigs- og handelspolitisk er de mindre forskellige, end folk tror," siger han. Den opfattelse deler Chris Vogelzang, adm. direktør i Danske Bank. "USA er den største og vigtigste økonomi i verden, og det afgørende her er ikke så meget, hvem præsidenten er, men at politikerne fortsætter med at understøtte den amerikanske økonomi. Det har selvsagt betydning for verdensøkonomien," siger han.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 2; Berlingske, s. 8-9, 10, 11; Information, s. 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sundhed: Frygt for at Nordjylland bliver nyt Wuhan: Alle mink skal aflives
Laboratoriefund har bekræftet bekymring for, at mutationer i coronavirus i mink kan svække virkningen af en kommende vaccine. På et pressemøde onsdag meddelte regeringen, at de har besluttet at sætte hårdt ind og udrydde alle de 15 til 17 millioner mink, der findes på landets cirka 1.100 minkfarme. Det skriver flere aviser. På pressemødet lød det desuden, at det i de kommende år ikke vil være muligt at drive minkavl i Danmark. "Vi har et ansvar for resten af verden, og derfor skal vi tage situationen ekstremt alvorligt," sagde statsminister Mette Frederiksen. Danmark har orienteret Verdenssundhedsorganisationen WHO, EU-Kommissionen og det europæiske smitteagentur ECDC om den nye variant af coronavirus, der er udviklet i de danske mink. "Vi har orienteret om, at der nu er fundet en ny variant af coronavirus på danske minkfarme i Nordjylland," udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på pressemødet. Landbrug og Fødevarer kalder indgrebet fra regeringen for 'dødsstødet til minkavl i Danmark'. "Det er slut med minkavl. Alle de danske avlsdyr, som er i verdensklasse, bliver slået ihjel, og det er naivt at tro, at avlerne bare kan lukke ned i et par år og så starte forfra," siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug og Fødevarer. Ifølge viceformanden har regeringen handlet overilet. "Vi forstår selvfølgelig hensyn til folkesundheden. Men beslutningen er taget i hastværk, og man har slet ikke inddraget branchen eller sørget for, at man har kapacitet til at fragte minkene og brænde dem," siger han.
Kilder: Information, s. 1, 4, 5; B.T., s. 4-5; Politiken, s. 10

Klima: Nogle danskere skal måske have bragt deres drikkevand ud med tankbiler
Altinget og flere aviser skriver, at danske vandværker har fået ulovlige tilladelser til at overskride drikkevandskrav. Miljøministeriet meddelte tirsdag i en pressemeddelelse, at Miljøstyrelsen siden 2013 har udstedt dispensationer, der var i strid med EU's regler, så borgere 12 steder i landet har fået leveret drikkevand med et større indhold af rester af sprøjtegifte, end det er tilladt ifølge EU's drikkevandsdirektiv. Det er sket, trods EU gentagne gange har informeret Miljøstyrelsen om, at det var ulovligt. Miljøminister Lea Wermelin (S) kalder det "dybt kritisabelt", at styrelsen i årevis har overhørt indvendinger om den danske praksis fra EU-Kommissionen. Det er dog ikke første gang, at mængden af pesticider og Miljøstyrelsens uddeling af dispensationer er i søgelyset. Sidste år i december kritiserede Statsrevisorerne forvaltningen for, at der blev givet dispensation til pesticider i drikkevandet uden dokumentation for deres sikkerhed, imod styrelsens egne retningslinjer og for et enkelt selv om det var forbudt. Altinget skriver, at Miljøstyrelsen vil tage kontakt til de kommuner, der i dag har dispensationer i strid med EU-reglerne. Kommunerne vil blive orienteret om, at der ikke må gives lignende dispensationer i fremtiden. Hos Enhedslisten vækker det undren, at Miljøministeriet ikke langt tidligere har opdaget problemet med dispensationer til at overskride grænseværdier for pesticider. De vil nu indkalde miljøministeren i samråd om de ulovlige overskridelser. "Gang på gang er vi blevet lovet, at der vil blive ryddet op i Miljøstyrelsen. Men det er simpelthen ikke sket," siger Enhedslistens miljøordfører, Mai Villadsen, og fortsætter: "Vi vil derfor have svar på, hvad der er gået galt, og præcis hvor fejlen ligger. Derudover vil vi selvfølgelig prøve at finde ud af, hvad skiftende ministre kan have vist om det her."

Miljø- og Fødevareministeriet sendte pressemeddelelsen ud tirsdag klokken 17, mens mange havde øjnene rettet mod det amerikanske valg, skriver Politiken. Samtidig blev der afholdt et hastemøde om situationen på Christiansborg, da en række politikere og ministre er smittet eller gået i isolation. Tidspunktet for nyheden vækker undren hos støttepartierne SF og Enhedslisten. "Det er meget muligt, at det er et rent og skært tilfælde, men det er ret mærkeligt, at man i ly af coronaudbrud i Folketinget og amerikansk valgkamp synes, at det er det helt oplagte tidspunkt at komme ud med rigtig dårligt nyt," udtaler miljøordfører Mai Villadsen (EL).

I Informations leder stilles der ligeledes spørgsmål til tidspunktet for Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse: "En sjælden gang bliver pressemeddelelserne sendt ud med det samme, de er klar. Det er, når det haster, som det for eksempel gjorde den 30. oktober, da ministeriet klokken 16.10.38 udsendte en pressemeddelelse om mink og corona. Derfor er det tankevækkende, at det var præcis klokken 17.00.00 tirsdag, at Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde sin pressemeddelelse om, at "fejl i sagsbehandling har ført til forkerte drikkevandsdispensationer i årevis" - vel at mærke på en dag, hvor det amerikanske præsidentvalg stod for at blive spartlet ud i alle ledige hjørner af ikke blot den danske, men hele den globale nyhedsstrøm. Miljøminister Lea Wermelin (S) blev ifølge pressemeddelelsen orienteret om skandalen allerede den 30. oktober, men alligevel skulle der altså gå flere dage, før det var belejligt at give den oplysning videre til offentligheden. [...] Siden 2013 har EU-Kommissionen gentagne gange, i møder og i rapporter, gjort Miljøstyrelsen opmærksom på, at styrelsens dispensationer til vandværker om pesticider i drikkevandet var i strid med EU's drikkevandsdirektiv. Det har ikke forhindret Miljøstyrelsen i at give yderligere dispensationer. Styrelsen undlod at orientere ministeriet om EU-Kommissionens kritik af dispensationerne. Først i september i år gjorde Miljøstyrelsen ministeriet opmærksom på EU-Kommissionens syv år lange forsøg på at få de danske myndigheder til at overholde direktivet."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Information, s. 2; B.T., s. 2, Altinget; Politiken, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Europæisk mindsteløn splitter partierne
I sidste uge lagde EU-Kommissionen et af de mest udskældte EU-forslag i danmarkshistorien på bordet, skriver Altinget. Nu bakser en række af Folketingets partier med, om der skal trækkes gule kort, appelleres om helt at få skrottet forslaget eller bare gøres et grundigt arbejde i forhandlingslokalerne for bedst at beskytte danske interesser, når et nyt forslag om europæisk mindsteløn skal behandles. Forslaget sigter mod at få lande med en lovbestemt mindsteløn til at lægge den på et niveau, der er til at leve af. Forslaget pålægger ikke lande uden en lovbestemt mindsteløn at indføre én, men der er stadig stor bekymring for, om det alligevel vil true den danske arbejdsmarkedsmodel. "Nogle mener, at man skal gå ind og forhandle. Andre mener, at der skal et gult kort til. Det er helt uvist, hvor den lander," lyder det fra formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V). Det gule eller orange kort kan trækkes af mindst en tredjedel af de europæiske nationale parlamenter, hvis de mener, at et EU-forslag bevæger sig ind på et område, hvor EU bør blande sig udenom. Det kan tvinge EU-Kommissionen til enten at se på sagen igen eller helt at trække forslaget. Hos SF er man åben overfor at smide det gule kort. EU-parlamentarikeren Kira Marie Peter-Hansen (SF) gør klart, at hun overlader beslutningen om det gule kort til sine partifæller derhjemme. Men hun advarer om, at det kan give bagslag, hvis det nu ikke lykkes at få forslaget til at gå væk. "Det vigtige er, at man fra dansk side overvejer, hvordan man bedst muligt så at sige redder, hvad reddes kan i det her forslag. Jeg mener, at Peter Hummelgaard skal have det mandat, han tror, kan være bedst for Danmark, så han ikke ender i en låst position," siger hun og tilføjer: "Det ændrer ikke på, at man godt samtidig kan sige "nej, nej, nej" til det her forslag. Men der er bare en risiko for, at man så ender med at blive kørt over og ikke får ændret de dele af forslaget, hvor man kunne have præciseret det for at gøre det nemmere at implementere i Danmark."

Altinget bringer et debatindlæg af Søren Fibiger Olesen, bestyrelsesformand i Krifa, der blandt andet skriver: ""Det er ikke en nem position, jeg tager i dette indlæg. Nok en af de sværeste pt. i dette dejlige land." Sådan begynder formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, et indlæg i Altinget, hvor hun taler for EU’s forslag til et direktiv om mindsteløn. Og hvor er jeg glad for, at hun gør det. Også selvom det er en svær position at tage offentligt. Der hersker en berøringsangst, når det kommer til den danske model, som jeg aldrig har set magen til. Og siden i onsdags, hvor EU-Kommissionen offentliggjorde deres forslag til et direktiv om mindsteløn, har der været en stor overvægt af historier om, hvor forfærdeligt det vil være for den danske model, hvis det blev vedtaget. [...] EU vil med direktivet om mindsteløn sikre, at de mange EU-borgere, der ikke kan leve af deres løn, får en indtægt, som løfter dem op over fattigdomsgrænsen. [...] Tænk sig, hvis hver tiende dansker ikke kunne leve af deres løn, fordi lønniveauet var presset så urimeligt langt i bund? Det er tilfældet for hver tiende EU-borger, de såkaldte working poor. Alligevel tillader flere danske politikere og stort set hele fagbevægelsen sig at modarbejde tiltaget, fordi de frygter for den danske model. En model som EU-Kommissionen i øvrigt både roser til skyerne, anbefaler til andre EU-lande, og som de ikke mindst garanterer sort på hvidt, er fuldt ud beskyttet i dette kommende direktiv. [...] Den danske model er fundamentet for det gode arbejdsmarked, som vi har i Danmark. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men både Fagbevægelsens Hovedorganisation og Krifa har i 120 år forsøgt at overenskomstdække det danske arbejdsmarked uden held. Den danske model trænger slet og ret til at blive moderniseret. Det gør den, fordi mere end 60.000 danskere er working poor, mens cirka 20 procent arbejder uden overenskomst og dermed ikke er sikret en kollektiv ret til minimumsløn, barnets sygedag eller pension. [...] Jeg mener, vi bør indføre mindsteløn i Danmark. Men ikke nok med det, vi bør også indføre grundlæggende rettigheder til alle danske lønmodtagere."

Jesper Kallehauge Terndrup, blikkenslager, tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i Blik- og Rørarbejderforbundet, skriver et debatindlæg i Information. Han skriver blandt andet: "Jeg har haft lyst til at smide min rørtang gennem lokalet i arrigskab. Først kom EU-Kommissionen med et direktiv om at diktere mindsteløn i hele EU og dermed potentielt ødelægge den danske model og presse danske lønninger nedad. Dernæst meldte Krifas formand sig på banen og erklærede sin opbakning til forslaget. EU-direktivet, der skal sikre en minimumsløn i alle EU-lande, er en rigtig dårlig nyhed for danske lønmodtagere ansat på overenskomster. [...] Krifa mener, at det er mangel på solidaritet, at fagbevægelsen ikke ser med lyse øjne på en EU-mindsteløn. Men nu skal jeg fortælle Krifa og alle andre, der gider læse med, hvorfor det eneste solidariske er, at vi bekæmper en EU-minimumsløn. Et endeligt beløb for mindstelønnen er endnu ikke fastsat, men den gennemsnitlige månedsløn i EU er på godt 7.000 kroner ifølge Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve og Arbejdsvilkår. Jeg har ikke en forventning om, at EU-minimumslønnen ender helt dernede, men der, hvor den ender, bliver i værste fald en ny normløn. [...] EU's beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, agiterer for, at en mindsteløn ikke vil gå ud over danske lønmodtagere, fordi organisationsprocenten herhjemme er over 70. Og direktivet gælder kun i lande, hvor under 70 procent af arbejdsstyrken er dækket af en overenskomst. Men skulle det værste så ske, at vi når under de 70 procent, bliver vi så via EU-Domstolen påduttet direktivet? [...] Hvis vi ikke siger fra, hvad bliver så det næste? EU-bestemt arbejdstid? Nej tak, vel?"
Kilder: Altinget; Information, s. 10

Andre EU-historier

Interne anliggender: DAGENS BREV De Radikales demagogi
Mogens Nørgaard Olesen, lektor på Københavns Universitet, skriver i et debatindlæg i Berlingske blandt andet: "Det Radikale Venstre har indrykket en helsidesannonce i Berlingske. Hvorfor denne annonce er lyserød og forsynet med et gult hjerte vides ikke, men et eller andet signal skal den vel sende til læseren. Imidlertid er der grund til at være på vagt over for påstanden i den ledsagende tekst. Det hedder således: "Vidste du, at samarbejdet mellem de europæiske lande efter Anden Verdenskrig og udviklingen til det, vi i dag kender som EU, har spillet en afgørende rolle for europæisk fred, velstand og stabilitet?" [...] Teksten er sikkert velment, og jeg er da selv tilhænger af EU og europæisk samarbejde, som jeg også mener er til gavn for os alle. [...] Men set fra et logisk synspunkt er annoncens tekst udtryk for godt kamufleret demagogi. Påstanden er, at vi skal tro, at opbygningen af EU er forudsætningen (og dermed årsagen) for europæisk fred, velstand og stabilitet. Men det er en påstand, som er grebet ud af den blå luft. Hvis EU ikke havde eksisteret, kunne der da sagtens have været europæisk fred, velstand og stabilitet. [...] Hvis man i stedet havde ændret teksten til: "Vi tror, at EU gavner fred, velstand og stabilitet i Europa", så havde sagen været en ganske anden. Så havde EUs kejtede behandling af flygtningekrisen i 2015 ikke stået som et klart modeksempel til de Radikales påstand i annoncen."
Kilde: Berlingske, s. 31

Migration: Frontex åbner intern undersøgelse efter afsløring af hård afvisning af migranter
EU's grænsevagt, Frontex, er for første gang blevet afsløret i at deltage i omstridte "pushbacks", hvor migranter skubbes væk fra EU's ydre grænse med magt, skriver Jyllands-Posten. Nu indleder Frontex en intern undersøgelse af episoderne, hvor grænsevagten kan have forhindret migranter i at søge asyl i Europa, hvilket er i strid med de internationale konventioner, som Frontex og EU er bundet af. De første afsløringer blev offentliggjort i forrige uge, og her afviste Frontex enhver kritik. "Frontex afviser klart enhver antydning af nogen som helst involvering i pushbacks," lød det fra en talsmand til EU Observer. Sidenhen er den interne undersøgelse blevet iværksat. På baggrund af sagen har EU-kommissær Ylva Johansson indkaldt til et ekstraordinært møde i Frontex' bestyrelse senere i november.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 25

Migration: Margrete Auken om EU’s asylpagt: Man vil lade ræven vogte gæs
Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Altinget blandt andet: "Brutaliteten ved EU's ydre grænse er ekstrem. Ifølge Dansk Flygtningehjælps seneste tal har 82 procent af de interviewede fået stjålet deres ejendele, 60 procent har oplevet vold eller overfald og 25 procent er blevet nægtet adgang til at søge asyl i området mellem Bosnien og Kroatien. [...] Bruddene på sårbare menneskers fundamentale rettigheder er veldokumenterede, strukturelle og tiltagende. Men EU-samarbejdet bygger på en grundlæggende respekt for retstilstanden, og medlemslande bør overholde både sine egne og vores fælles love. Derfor burde nye initiativer være overflødige, men som en del af EU's migrationspagt ønsker EU-Kommissionen en 'uafhængig monitoreringsmekanisme' der skal overvåge og forhindre brud på menneskerettighederne ved EU's ydre grænser. [...] Ligesom resten af migrationspagten skal mekanismen nu forhandles, og SF vil arbejde for at styrke mekanismen på fire afgørende punkter: Først og fremmest skal mandatet udvides til at gælde mere end blot monitoreringen af flygtninge og migranter i screeningsprocessen umiddelbart efter ankomst i EU. Langt de fleste overtrædelser finder sted udenfor EU, og overvågningen skal derfor ske på begge sider af grænsen. Kommissionen foreslår at medlemslandene skal overvåge og rapportere egne brud på menneskerettighederne, men at betro Kroatien, Grækenland og Ungarn den opgave er som at lade ræven vogte gæs. Mekanismen bør være helt uafhængig og transparent og i stedet drives i for eksempel et samarbejde mellem Europarådet og NGO'er. [...] Endelig skal det selvfølgelig have konsekvenser hvis medlemslandene ikke efterforsker og retter op på eventuelle lovovertrædelse. Udkastet indeholder intet herom, men EU-Kommissionen bør tilbageholde udbetalinger, indtil medlemslande sikrer at menneskerettighederne overholdes."
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Danske banker fører EU-feltet med kunders minusrenter
Danske Bank oplyste onsdag, at alle private indlånere med mere end 250.000 kr. på kontoen fra det nye år skal betale 0,6 procent i årlig rente for at have deres penge stående i banken. Det betyder, at grænsen for negativt indlån reduceres fra 1,5 millioner kroner. Danske Banks adm. direktør, Chris Vogelzang, hæfter sig ved, at de danske banker har valgt at skille sig ud fra de tusinder af banker i Europa, der er ramt af negative centralbankrenter. "Man må sige, at Danmark i dag har meget lave grænser for, hvornår der bliver opkrævet negative indlånsrenter, når vi sammenligner med andre lande i Europa," siger han. Det bliver bekræftet af data fra Den Europæiske Centralbank, ECB, som siden 2014 selv har haft negative indlånsrenter for bankerne i eurozonen. “Data fra omfanget af korte indlån fra husholdninger i eurozonen bekræfter, at der stort set ikke er gennemslag af de negative pengepolitiske renter til bankernes indlånsrenter for privatkunder,” sagde én af ECB’s seks centralbankdirektører, Isabel Schnabel, i en tale i slutningen af august. Ifølge aktieanalytiker Anders Vollesen fra Jyske Bank, er det ganske naturligt, at de danske banker er gået forrest med de negative renter i Europa. "Bankerne er blevet tvunget derned, og det giver jo fin mening, at de følger Nationalbanken," siger han.
Kilde: Børsen, s. 26

Migration: Europa er i en civilisationskrig
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Bjørn Schiønning, journalist, forfatter, cand.mag., der blandt andet skriver: "EU havde ikke styr på de ydre grænser i 2015, og det har man fortsat ikke. Og antallet af terrorangreb viser, at grænsen for, hvor mange udefra vi har lukket ind i vores vestlige samfund, er overskredet. [...] Rigtig mange muslimer, især unge mænd, gør ALT for at komme til Europa, men de integrerer sig ikke, og mange af dem hader den vestlige livsstil så meget, at de begår terror og slår ihjel, fordi nogen har fornærmet en profet, der døde for 1388 år siden. De ville være bedre tjent med at bo i et islamisk land. [...] Præsident Macron har sagt, at nu skal der ske noget, islamister skal inddæmmes, og mange skal udvises. Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange han kan udvise? Rigtig mange lande nægter at modtage deres egne statsborgere, med mindre de frivilligt ønsker at komme tilbage, og det gør rigtig mange af dem sjovt nok ikke. Måske skyldes det, at de i Europa kan kæmpe for rabiat islamisme uden den helt store risiko. [...] Det er vigtigt, at vi står fast på vores europæiske værdier. Mange undersøgelser har vist, at en stor del af de muslimer, der opholder sig i Europa, mener, at sharia står over grundloven. Derfor må EU stå fast på, at hvis man ikke efterlever de regler, der gælder her, så må man forlade EU. Det gør vores politikere ikke. [...] Hvis problemet skal løses, og civilisationskrigen bremses, inden den eskalerer voldsomt, er EU-landene nødt til at stå sammen. De ydre grænser skal beskyttes, og der skal ikke lukkes flere migranter ind. Der skal være ensartede regler for migranter i alle EU-lande; som det er nu, er reglerne langt mere lukrative i nogle lande, migranterne ved det og søger mod de lande, der giver de højeste ydelser. [...] Skal der ske noget, må EU-landene stå sammen og lægge pres på migranternes oprindelseslande for at få dem til at tage deres statsborgere tilbage."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Sikkerhedspolitik: Det amerikanske valg udviklede sig til et demokratisk mareridt
Berlingske bringer et debatindlæg af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der blandt andet skriver: "Der vil gå dage og måske uger, før vi ved, hvem der bliver USAs næste præsident. Det er situationen onsdag middag, mens dette skrives. [...] Vi skal være parate til at samarbejde med den præsident, som ender med at sidde på magten de næste fire år. USA er og bliver Europas vigtigste partner. Men vi skal være bekymrede for, hvad der kan ske frem til 20. januar - hvis resultatet bliver et præsidentskifte, som Trump på forhånd har erklæret, at han ikke vil respektere. [...] Hvordan vil denne periode kunne udnyttes at autoritære ledere, som måske føler at have frie hænder til at foretage sig ting, de ellers ikke ville turde gøre med et effektivt USA? Kan Putin føle sig fristet til initiativer i Østersøregionen eller Kaukasus, som kan trække opmærksomheden bort fra hans hjemlige problemer med dårlig økonomi og faldende popularitet? Hviderusland rummer en stor fristelse for russisk indgriben, og så er der kun et kort skridt til de baltiske lande. Heldigvis har Nato sin fremskudte styrke i Baltikum til at markere alliancens sammenhold. Men til syvende og sidst forudsætter det, at USA spiller med. Vi har set Sverige lægge op til massive forøgelser af forsvarsudgifterne. Det samme sker i Finland. De to lande er ikke med i Nato, men fæstner lid til forsvarssamarbejdet i EU - samt til, at Nato ikke vil lade dem i stikken, hvis noget går galt. Udviklingen i Kaukasus kan hurtigt føre til en konfrontation mellem Rusland og Tyrkiet, og hvis Erdogan føler sig trængt, kan det føre til problemer for EU. Han behøver bare at lukke op for nye flygtningestrømme over Middelhavet. I Kina rasles der med sablen over for Taiwan. Og i Det sydkinesiske hav fortsætter udbygningen af kinesiske baser tæt på nabolande, som er afhængige af amerikansk støtte. Her kan der hurtigt blive rykket om på nogle brikker i det meget farlige sikkerhedspolitiske spil, der foregår. Og så videre. Der kan nævnes talrige hotspots rundt i verden, hvor fraværet af en stærk amerikansk ledelse kan friste til at flytte positioner og grænser."
Kilde: Berlingske, s. 27

Interne anliggender: V efterlyser køreplan frem mod afstemning om forsvarsforbehold
Hos Venstre mener man, at en køreplan frem mod en afstemning om forsvarsforbeholdet bør indgå i en aftale, når Folketingets partier inden længe skal indgå en ny aftale om Danmarks europapolitik. Det skriver Altinget. De partier på Christiansborg, der bakker op om et stærkt europæisk fællesskab og er med i den nuværende europapolitiske aftale, burde sætte sig sammen og drøfte en plan for hvordan man får forsvarsforbeholdet til afstemning," udtaler Venstres gruppeformand Karsten Lauritzen og fortsætter: "Ellers risikerer vi, at det europæiske forsvarstog får så meget fart, at når Danmark beslutter sig for at hoppe ombord, så kører det for stærkt i forhold til hvad vi godt kunne tænke os. Eller slutdestinationen er måske en anden end den vi foretrækker." Ifølge Lauritzen spiller EU en stadig større rolle i fredsbevarende missioner rundt omkring i verden. Han påpeger, at hvis Danmark kunne være med her, kunne de danske soldater bruges på en anden måde end i dag, hvor de ofte deltager i militæroperationer i Nato-regi eller i bilateralt regi. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ser ikke forholdet, om en spændetrøje, der afskærer Danmark fra indflydelse: "Vi kan gøre rigtig meget inden for rammerne af det danske forsvarsforbehold. Det gør vi i dag og det skal vi fortsætte med i morgen. Uanset forsvarsforbeholdet, så er Danmark en aktiv del af en styrket forsvars- og sikkerhedspolitik i EU."
Kilde: Altinget