Torsdag den 6. april

EU i dagens aviser

6. april 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Europa-Parlamentet viser muskler op til Brexit-forhandlinger
Berlingske skriver, at Europa-Parlamentet onsdag debatterede og efterfølgende vedtog sin position forud for Brexit-forhandlingerne. I korte træk er Europa-Parlamentets hovedkrav til Storbritannien, at Storbritannien ikke må begrænse EU-borgeres rettigheder eller forhandle handelsaftaler med andre, før landet er trådt endeligt ud af EU, samt at Storbritannien har fulde rettigheder og forpligtelser, indtil det forlader unionen, skriver Berlingske. Samtidig understregede formanden for den største gruppe i Europa-Parlamentet, den borgerlige tysker Manfred Weber, at briterne ikke skal regne med, at London får mulighed for at fungere som et “clearing”-hus for handel med eurorelaterede finansielle produkter efter Brexit - en handel der ifølge revisionsselskabet Ernst & Young afføder op mod 232.000 job i Storbritannien, skriver Berlingske. Information beretter, at et af EU-Parlamentets primære budskaber var, at skilsmissen mellem Storbritannien og EU må forløbe i to faser, og at der i første omgang bør fokuseres på vilkårene for selve bruddet, mens det fremtidige forhold mellem parterne kan diskuteres efterfølgende. “Vi er nødt til at være faste i kødet under forhandlingerne for at varetage EU-borgernes interesser, men jeg vil også opfordre til, at vi er generøse over for de britiske borgere,” sagde Guy Verhofstadt, der står i spidsen for parlamentets Brexit-forhandlinger, ifølge Information. Samme avis bringer i dag et interview med professor A. C. Grayling, som er en af Storbritanniens mest respekterede filosoffer og samfundsdebattører og blandt Remain-bevægelsens ledende og mest aktive spydspidser. “Jeg er fast besluttet på - som så mange af mine meningsfæller - at Storbritanniens fremtid ligger i EU. Enten ved at stoppe Brexit - og det er muligt - eller ved at kæmpe for at få Storbritannien ind i EU igen,” siger Grayling til Information. Politiken bringer i dag et indlæg af den britiske ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, hvori ambassadøren forsikrer, at Storbritannien fortsat vil være en nær samarbejdspartner: “Vi vil fortsat være en handelsnation, der sammen med allierede som Danmark kæmper mod protektionisme og for mere frihandel,” skriver ambassadøren blandt andet. Det vil utvivlsomt glæde den danske virksomhed Pressalits direktør og indehaver, Kim Boyter, som i dagens Børsen lufter sin frygt for, at et Storbritannien ude af EU vil betyde toldmure og grænse bureaukrati: “Jeg tør slet ikke tænke tanken, at vores varer pålægges en britisk told. Det vil være virkelig skidt for os - og for hele Danmark og EU,” siger Kim Boyter til Børsen. I et debatindlæg på Altinget onsdag anklager Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, Dansk Folkeparti for at praktisere slingrekurs i forhold til det britiske nej: “Det grænser til uansvarligt, hvis man - som nogen i DF - plæderer for at belønne briterne for Brexit. Det handler selvfølgelig heller ikke om at straffe nogen, men om at være realistisk og ansvarlig. Der bliver ikke udstedt et eneste fripas i de næste to års forhandlinger. Derfor bør vi alle være glade for, at det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og ikke DF-leder Thulesen-Dahl, der står i spidsen for at sikre danske interesser,” skriver Morten Løkkegaard. Altinget bringer i dag et debatindlæg fra Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Jørn Dohrmann: “Det er et tilbageslag for Europa, når briterne siger farvel, hører vi igen og igen. Det er dog at gå for vidt. […] For Storbritannien ønsker stadig et tæt forhold til EU. Det ønsker stadig at være vores ven, vores samarbejdspartner og vores allierede i en række spørgsmål, i stort så vel som småt,” konkluderer Dohrmann.
Kilder: Berlingske, s. 9; Information, s. 7, s. 10-11; Børsen, s. 12; Altinget, onsdag og torsdag; Politiken, Kultur, s. 9;

Andre EU-historier: Prioriterede

Klima: CO2-kvotesystemet
Altinget bragte onsdag et debatindlæg af Peter Birch Sørensen, som er formand for Klimarådet og professor i økonomi på Københavns Universitet. I sit indlæg om, hvad Peter Birch Sørensen henviser til som “EU's nødlidende CO2-kvotesystem”, argumenterer professoren for, at kvotesystemet bør reformeres: “Danmark bør derfor i EU både arbejde for en kraftig indskrænkning af kvoteudbuddet og for indførelsen af en minimumspris på kvoter, evt. suppleret med en maksimumspris,” skriver Peter Birch Sørensen blandt andet. I et andet indlæg på Altinget onsdag skriver Thomas Damkjær Petersen, som er formand for Ingeniørforeningen, IDA, at “kvotesystemet virker super godt inde i den miljøøkonomiske regnemaskine, men desværre holder det ikke stik med, hvad der foregår ude i virkeligheden.” Thomas Damkjær Petersen konkluderer: “Den danske regering bør gå i front for at sikre, at barren bliver sat højt for en bindende aftale for energieffektiviseringer i Europa.” Torsdag, i endnu et debatindlæg på Altinget, argumenterer Jeppe Juul, som er energi- og transport medarbejder ved Det Økologiske Råd, for, at man skal fremme de teknologier, der leverer reelle CO2-besparelser: “En meget favoriseret teknologi på landjorden er biobrændstoffer, der per lovkrav fra EU bliver tilsat i brændstof til køretøjer i hele Europa, også kaldet ‘iblandingskravet’. [...] Vi kan gøre det samme for elbiler,” skriver Jeppe Juul blandt andet. Altinget bringer ligeledes torsdag et debatindlæg af Carina Christensen og Jacob Stahl Otte, direktører for henholdsvis ITD og Energi- og olieforum. I indlægget argumenterer de to direktører for, at man skal udnytte allerede eksisterende muligheder for at reducere transportbranchens CO2-udledning, herunder bedre kapacitetsudnyttelse, brændstoføkonomisk kørsel samt højere totalvægt og dimensioner på lastbilerne: “Her bør EU og de resterende medlemslande tage ved lære af de positive resultater, som særligt de nordiske lande har haft med brugen af modulvogntog og højere totalvægt,” lyder opfordringen. I et debatindlæg i Information sætter en læser spørgsmålstegn ved, hvorvidt EU er parat til at vise lederskab på klimafronten: “På papiret ser det pænt ud med ambitioner om en reduktion i CO2-udledninger på 80 procent i 2050. Men med de nuværende politikker lander vi, ifølge EU selv, på omkring 40 procent reduktion i 2050,” skrives der blandt andet.
Kilder: Altinget, onsdag og torsdag; Information, s. 18
Andre EU-historier

Kultur: Dansk kvote-nej
Jyllands-Posten beretter, at EU's kulturministre efter planen skal mødes i maj for at forhandle et forslag fra EU-Kommissionen om blandt andet at indføre en kvote, så mindst 20 procent af indholdet hos internationale streamingtjenester fremover bliver europæisk. Forslaget får dog ikke dansk opbakning, og den danske regering har Folketingets velsignelse til at stemme nej til forslaget. “Det bør ikke være en opgave for EU at diktere, hvad man skal udbyde,” argumenterer kulturminister Mette Bock (LA) ifølge avisen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 7

Interne anliggender: Er de gamle franske partier på vej ud i kulden?
Jyllands-Posten skriver, at otte ud af 11 kandidater til præsidentvalget i Frankrig viste sig som anti-europæere ved en debat tirsdag aften, og at den eneste kandidat, som for alvor forsvarede EU, var den midtersøgende Emmanuel Macron. Særligt spørgsmålet om billigere arbejdskraft fra andre EU-lande er betændt, da arbejdsløsheden i Frankrig ligger på cirka 10 procent. Flere af præsidentkandidaterne har derfor lovet at sætte en stopper for de billige europæiske arbejdstagere, skriver Jyllands-Posten. Politiken rapporterer også fra tirsdagens debat, hvor Emmanuel Macron angreb Marine Le Pens forslag om at trække Frankrig ud af EU. Hun vil lave handelsaftaler uden om EU for at sikre fransk “uafhængighed”. “Det Europa, fru Le Pen foreslår, det vil være lavere købekraft og økonomisk krig. Vi er hverken Schweiz eller Sydkorea. Det, de foreslår, det er nationalisme og krig,” sagde Emmanuel Macron ifølge Politiken.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 12-13

Handel: Trump står foran sit hidtil sværeste møde
Jyllands-Posten skriver, at det kommende topmøde med Kina tegner til at blive det hidtil vigtigste for USA’s præsident Donald Trump. Betydningen af mødet skyldes, at Kina har et meget stort overskud på samhandlen med USA, hvilket er den altoverskyggende økonomiske ubalance i forholdet til Kina. Ifølge USA har Kina opstillet hindringer for amerikanske eksportører, og grundlæggende mener Trump-regeringen ikke, at WTO's regelsæt kan gælde for et planøkonomisk, kommunistisk diktatur som Kina, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10-11

Interne anliggender: Flere tyske delstater ønsker at indføre burkaforbud
Kristeligt Dagblad skriver, at flere tyske delstater planlægger at indføre forbud mod burkaer i det offentlige rum i kølvandet på vedtagelsen af et østrigsk burkaforbud i marts. På det nationale plan står partierne CDU og CSU bag et lovforslag, der blandt andet skal forbyde tjenestemænd at gå med burka, og de to partier har som medlemmer af Det Europæiske Folkeparti (EPP), en sammenslutning af borgerlige partier i Europa-Parlamentet også arbejdet for forslaget på europæisk plan, skriver Kristeligt Dagblad. Således blev det på EPP's kongres, der fandt sted i Malta for nylig, besluttet, at der fremover skal lægges pres på EU for at få gennemført et burkaforbud i EU-landene. Frankrig, Belgien, Holland, Østrig og Bulgarien har allerede indført burkaforbud, skriver avisen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Udenrigspolitik: Erdogan sminker økonomien op til folkeafstemning
Politiken skriver, at Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, op til den kommende folkeafstemning om en forfatningsændring, der vil give præsidenten flere beføjelser, har tegnet et fjendebillede af europæerne for at mobilisere de nationalistiske vælgere. Således har han blandt andet henvist til EU som en “alliance af korsriddere”. Nu trækker Erdogan en række økonomiske nøgletal, der viser, at Tyrkiets økonomi er vokset svagt i 2016, ind i sin valgkamp. Det tyrkiske folk har endnu en gang vist sig at være klogere end de internationale institutioner, sagde han således ifølge Politiken på et valgmøde i Ankara søndag. Tilbagegangen for den tyrkiske økonomi er dog ikke for alvor bremset, men blot forsinket, skriver Politiken.
Kilde: Politiken, s. 11

Udenrigspolitik: Ukraine lægger pres på Løkke om gasledning
Politiken skriver, at Ukraines præsident, Petro Poroshenko, lægger nyt pres på Danmark i sagen om den omstridte Nord Stream 2-gasledning fra Rusland. Således betonede den ukrainske statsmand efter et møde mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen behovet for, at Danmark siger fra over for Ruslands planer om en ny gasledning. ”Vi forventer, at Danmark vil handle ud fra solidaritet (med Ukraine, red.) vedrørende the North Stream 2. Det er virkelig vigtigt,” sagde Petro Poroshenko ifølge Politiken, der fortæller, at Danmark bliver presset fra flere sider i sagen: På den ene side er flere østeuropæiske lande og Italien modstandere af gasledningen, mens Tyskland ser økonomiske fordele. Danmarks position er, at Ukraine skal styrkes, og at der fortsat skal lægges pres på Rusland. Efter et dansk og svensk opråb om at finde en fælles europæisk holdning er EU-kommissionen nu gået ind i sagen, og indtil videre er meldingen fra kommissionen, at der ikke er juridisk grundlag for direkte at forbyde den nye gasledning, skriver Politiken. Ifølge Altinget onsdag fastslog Poroshenko, at Danmark er Ukraines vigtigste partner i EU. Altinget bringer torsdag et udpluk af EU-landenes forskellige holdninger til gasledningen, og citerer i artiklen EU-kommissionens talskvinde Anna-Kaisa Itkonen for at mene, at projektet strider mod energiunionen. “Politisk kan vi ikke lide Nord Stream 2,” har Itkonen således skrevet i et brev til blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen, skriver Altinget.
Kilder: Politiken, s. 7; Altinget, onsdag og torsdag

Frihandelsaftale med USA: EU alene hjemme
Altinget bragte onsdag et debatindlæg af Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister og formand for Konservative, som mener, at det er alvorligt, at EU ikke fik færdiggjort frihandelsforhandlingerne med USA, mens Obama var præsident: “Første forudsætning for frihandelsforhandlingerne er, at EU-27 forbliver samlet. Kun derved bliver USA-EU fortsat verdens største marked og økonomi. Hver for sig kan de forskellige medlemslande naturligvis indgå frihandelsaftaler med USA, men de bliver ikke nær så gode, som en fælles aftale kan blive, og de får i hvert fald ingen geostrategisk betydning. Anden forudsætning er, at den nye, amerikanske administration overbevises om det også for USA formålstjenlige i, at EU ikke går i opløsning. Ingen fornyede opfordringer til ‘exit’, tak. Geostrategisk står USA stærkere med et stærkt og samlet EU, end med et opløst og opdelt Europa. Konklusion: Der må gang i frihandelsforhandlingerne igen. […] Offentligheden og Europa-Parlamentet må forstå, at handelspolitik også er sikkerhedspolitik,” skriver Per Stig Møller blandt andet.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Spørgelystne parlamentarikere i clinch med EU-Kommissionen
Altinget skriver, at EU's folkevalgte i denne uge trak EU-Kommissionen i forhør over, hvad de beskriver som “uinformative svar” på de skriftlige spørgsmål EU-parlamentarikerne stiller til EU-Kommissionen. Den ungarske uddannelses- og kulturkommissær, Tibor Navracsics, som repræsenterede Kommissionen, understregede at “ingen stiller spørgsmålstegn ved Parlamentets grundlæggende ret til at stille spørgsmål til Kommissionen,” men påpegede samtidig, at mængden af spørgsmål trækker store veksler på EU-embedsværket. “I 2016 svarede EU-Kommissionen på mere end 9.500 spørgsmål. I gennemsnit blev 40 svar dagligt sendt til Europa-Parlamentet sidste år,” sagde Navracsics ifølge Altinget. Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann er den af de danske EU-parlamentarikere, som stiller flest spørgsmål til Kommissionen, og han forsvarer parlamentarikernes ret til at stille mange spørgsmål - også selv om det tærer på ressourcerne: “Demokrati koster. Når man har besluttet, at man vil have 751 parlamentarikere, så er det også lig med mange spørgsmål,” siger Jørn Dohrmann ifølge Altinget.
Kilde: Altinget