Torsdag den 6. december

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Hemmelig rapport fejer benene væk under Brexit-løfter
Flere medier skriver om Brexit og dets konsekvenser. Børsen skriver i sin analyse af situationen, at premierminister Theresa May onsdag blev presset ud i en forsvarsposition, efter at regeringen blev tvunget til at offentliggøre juridisk rådgivning, som Mays ministre har forsøgt at holde hemmelig i ugevis. Berlingske fortæller, at den hemmeligholdte rapport, som netop er blevet offentliggjort, viser, at Storbritannien vil blive splittet op, og Nordirland vil blive hængende i EU, som følge af Brexit. Den britiske regering med premierminister Theresa May i spidsen har netop offentliggjort sin juridiske baggrundsrapport for skilsmisseaftalen med EU, og rapporten lander som en bombe i det politiske Storbritannien. I rapporten dokumenterer regeringens egne jurister således, at May og hendes ministre i de seneste ti dage ikke har fortalt hele sandheden. Regeringen har således offentligt fastholdt, at briterne ikke var bundet til en fremtidig aftale med EU på ubestemt tid, og at det ville være helt usandsynligt og utænkeligt, at Nordirland ville blive hængende i EUs indre marked, mens det øvrige Forenede Kongedømme stævnede ud af EU. Men nu viser rapporten sort på hvidt og over seks sider, at Nordirland vil blive hængende i EUs indre marked for varer og være underlagt EU-regler, mens de andre briter ryger ud af EU. Der står også, at der vil være toldkontrol mellem Nordirland og det øvrige kongedømme. ”I har forsøgt at vildlede parlamentet,” sagde lederen af det skotske parti SNP ansigt til ansigt til Theresa May i går i parlamentet. Lederen af regeringens nordirske støtteparti, DUP, kaldte rapporten for absolut ødelæggende. Han gjorde det klart i debatten i går, at han og hans parti ikke vil støtte Theresa May længere. Partiet er gået i strejke som parlamentarisk grundlag. Dermed har den britske regering mistet sit parlamentariske grundlag.

I et debatindlæg i Information skriver, Tom Kibasi, direktør for lnstitute for Public Policy Research: ”Theresa Mays aftale med EU kan næppe samle flertal i det britiske parlament, en hård Brexit uden en aftale med EU tegner katastrofal, og en ny folkeafstemning vil blive set som et nederlag for hele den politiske klasse. Kun et nyvalg kan bane vejen for en løsning. Ifølge Bank of England vil et no-deal-scenario blive markant værre for britisk økonomi end finanskrakket for ti år siden: Boligpriserne og det britiske pund vil styrtdykke og inflationen blive sendt på himmelflugt. Ingen ansvarlig politisk leder vil påføre sine landsmænd så stor skade og så unødvendige lidelser. Det er udelukket, at EU vil gå ind på ny genforhandling om grundvilkårene for britisk udmeldelse. Stadig flere britiske parlamentarikere foretrækker nu, at Storbritannien følger samme opskrift på frihandelssamarbejde som Norge og forblive i det indre marked i en toldunion via EØS-samarbejdet. […] For at afklare den parlamentariske vilje er der kun en vej at gå: at udskrive nyvalg.”

Jyllands-Posten beretter, at i tirsdags led May den tort at tabe hele tre afstemninger i Underhuset på bare én mødedag. EU har oplyst, at den Brexit-aftale, der stemmes om på tirsdag, er den endelige aftale og ikke noget, der skal genforhandles. Men den politiske verden i London opererer alligevel ud fra, at det bare er den første afstemning, og at man ved at stemme nej får en chance mere for en Brexit-aftale, der - ud fra ens eget politiske ståsted - er en bedre løsning. Britisk politik har i de senere år vist sig stærkt uforudsigelig, og man må ikke udelukke, at May på sensationel vis får vendt skuden og får sin Brexit-aftale igennem.
Politiken skriver, at det eneste, man med sikkerhed kan konkludere er, at den politiske situation i London spidses til. Time for time.
Kilder: Politiken, s. 4; Jyllands-Posten, s. 11; Information, s. 2; Børsen, s. 26-27; Berlingske, s. 10, 11

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Verdens C02-udslip når nye højder
Flere medier skriver i dag om klimaforhandlingerne COP-24. Information fortæller, at en ny prognose for 2018 viser, at udledningerne igen stiger markant og aldrig har været højere. Det risikerer at gøre det umuligt at realisere Parisaftalens mål. ”Væksten i det globale energibehov løber fra indsatsen for CO2-reduktion,” advarer professor Corinne Le Quéré, direktør for det britiske Tyndall Centre for Climate Change Research. Den seneste rapport fra FN's klimapanel IPCC, offentliggjort i oktober, fastslog, at de globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis der stadig skal være en rimelig chance for at bremse opvarmningen ved Paris-målet 1,5 grader. Det indebærer, at udledningerne fra nu burde reduceres med fem procent eller mere hvert år - i stedet er der altså en aktuel stigningstakt omkring 2,7 procent. ”Den fortsatte vækst i udledninger viser simpelthen, at klimapolitikkerne er utilstrækkelige til at håndtere den fortsatte march opad i energiforbrug, der drives af såvel behovet for udvikling som trangen til at forbruge stadig mere,” siger seniorforsker ved CICERO, Robbie Andrew.

I Politiken skriver, Peter Kjær Kruse-Andersen, adjunkt, Økonomisk Institut, Københavns Universitet: ”Som led i EU's klimapolitik er medlemslandene blevet pålagt drivhusgasreduktioner i den såkaldte ikkekvotesektor, som omfatter de drivhusgasudledninger, der ikke er dækket af EU's CO2-kvotesystem. De største udledningskilder i ikke-kvotesektoren er landbruget og transportsektoren, men sektoren indeholder også andre udledningskilder som eksempelvis energiforbrug til individuel boligopvarmning. Det er vanskeligt at vurdere, om kvoteannulleringerne har en større eller mindre klimaeffekt end de initiativer i ikke-kvotesektoren, som annulleringerne fortrænger. Det kan derfor anbefales, at man skruer ned for kvoteannulleringerne. I stedet bør man udnytte de billigste reduktionsmuligheder i ikke-kvotesektoren.”
Kilder: Politiken, s. 9; Information, s. 1, 4

Det digitale indre marked: Drop nu klapjagten på Facebook og Google
I et debatindlæg i Politiken, skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef hos Cepos: ”America First er den en trussel mod velstanden og stabiliteten i såvel USA som resten af verden. En eskalerende handelskrig og et sammenbrud af den internationale orden på handelsområdet er et af de værste scenarier i fredstid. Men den populistiske, protektionistiske dagsorden har også fat i EU. De udspil, som kommer fra Junckers EU-kommission, adskiller sig langt mindre fra de værste sider af den amerikanske politik, end man skulle tro. […] Der er ingen tvivl om, at EU er udfordret og til tider endda truet på sin eksistens. Statsgældskrisen, Brexit, immigrantkrisen, autoritære strømninger i medlemslandene samt svækkelsen i forhold til naboregimer i Rusland, Tyrkiet og middelhavsområdet er alle alvorlige. Det er forståeligt, at kommissionen leder efter en vej ud af krisen. Spørgsmålet er imidlertid, om det er klogt at forsøge at imødegå populisme med populisme. At basere unionens popularitet på populistiske dagsordner kan hurtigt vise sig at være en strategi, der bygger på sand.”
Kilde: Politiken, s. 7-8

Sikkerhedspolitik: EU vil stoppe fake news
Berlingske, Kristeligt Dagblad, Børsen og Politiken, skriver alle, at EU er klar til at tage kampen op mod fake news rettet mod Unionens stabilitet. Berlingske skriver, at med et valg til Europa-Parlamentet og andre europæiske valg i horisonten er det på tide at lancere en handlingsplan, der kan skille information fra misinformation og advare om fake news.

Det konstaterer EU-Kommissionen, der har en plan, som lægger op til et tættere samarbejde med store sociale medier som Facebook. Initiativerne spænder vidt. Man vil øge mandskab til at stoppe misinformation. Sociale medier skal hver måned rapportere til Kommissionen. Og EU vil støtte programmer for kritisk medieforbrug. Desuden oprettes en digital platform, hvor EU-lande og EU-institutioner kan dele oplysninger om kampagner med misinformation, og hvad de skal gøre for at stoppe dem. Platformen skal være klar i marts 2019.

Politikens lederskribent, skriver: ”Vi har set dem sprede deres løgne og misinformation i USA, Frankrig og under Brexit. Russiske troldehære har pumpet fake news-kampagner ud i hovedet på sagesløse borgere med et eneste mål: at destabilisere vestlige demokratier. […] I sig selv bør Ruslands adfærd kalde på de skarpeste reaktioner fra både dansk og europæisk side. Samtidig bør det kalde på eftertanke blandt medier og mediebrugere. […] EUs nye plan om samarbejde med sociale medier mod fake news er et skridt i den rigtige retning. Men frivillighed har hidtil vist sig ikke at være nok. Danske medier er ifølge loven ansvarlige for det indhold, vi viderebringer. Det er Google og Facebook ikke, hvilket FE's nye trusselsvurdering med grotesk klarhed udstiller det uholdbare i.”
Kilder: Berlingske, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 26; Politiken, s. 1

Finansielle anliggender: Euroen skal styrkes
Kristeligt Dagblad, Børsen og Jyllands-Posten skriver alle tre i dag, at EU-Kommissionen ikke mener, at euroen ikke reflekterer til fulde eurozonens politiske, økonomiske og finansielle position i verden. Derfor skal valutaens globale rolle udvikles og styrkes, så der i fremtiden i højere grad handles med euro frem for dollar på vigtige markedsområder. EU-Kommissionen, der har en plan for, hvordan drømmen skal blive til virkelighed. Euroen er en af de mest udbredte valutaer i verden. Omkring 36 pct. af værdien fra internationale transaktioner var i 2017 foretaget i euro. Ifølge Kommissionen handler europæiske virksomheder ofte i dollar på vigtige markedsområder, selv når det er handler mellem to europæiske aktører.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Børsen, s. 26; Jyllands-Posten, s. 7

Andre EU-historier

Migration: Ny aftale gør det lettere at sende nigerianere hjem
Kristeligt Dagblad kan fortælle, at ni ud af ti asylansøgere fra Nigeria ikke bliver anerkendt som flygtninge i Danmark. Hvor det tidligere kunne være svært at sende de pågældende hjem,
har det været uproblematisk, siden regeringen sidste år indgik en aftale med Nigeria om hjemsendelse. Med 39.000 asylansøgere i 2017 og 47.000 året før er Nigeria et af de afrikanske lande, hvorfra der kommer flest asylansøgere til EU. Dertil kommer et uvist antal mennesker, som rejser til Europa for at søge arbejde uden at have lovlige indrejse- eller opholdstilladelser. FN har også peget på, at det vestafrikanske land i årevis har ligget i top som oprindelsesland for ofre for menneskehandel i Europa. Omkring 90 procent af de nigerianske asylansøgere får dog deres ansøgning afvist i EU, viser tal fra Eurostat. Hidtil har det været særdeles vanskeligt for Danmark og de øvrige EU-lande at sende afviste asylansøgere tilbage til eksempelvis Nigeria.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Europæerne er ikke klimaskeptikere
I et debatindlæg på Altinget, skriver Stina Soewarta, repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark: ”Europæerne er overbeviste om, at klimaforandringerne - helt eller delvist - er menneskeskabte. Hele 93 procent mener dette ifølge den seneste Eurobarometer-undersøgelse. Det veksler fra 84 procent i Rumænien til 99 procent i Sverige - Danmark ligger på 95 procent. Men et overvældende flertal mener altså, at vi er medskyldige i klimaforandringerne. Ligeledes mener et overvældende flertal, at såvel de seneste hede- og kuldebølger som naturkatastrofer som tørke og skovbrande skyldes klimaforandringerne. […] Klimaforandringer er dyre nok allerede nu - sidste år kostede vejrkatastrofer i EU et rekordhøjt beløb: 283 milliarder euro - 2000 milliarder kroner eller cirka det samme som Danmarks BNP. Derfor giver det god mening at forsøge at blive CO2-neutral frem til 2050, og det er netop et forslag til dette, som Europa-Kommissionen lagde frem i sidste uge.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: Vognmænd ønsker politisk vilje til at forsvare det danske arbejdsmarked
I et debatindlæg på Altinget, skriver Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd: ”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte mod udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft inden for transportbranchen, men for den frie bevægelighed, da han i sidste uge gæstede Europa-Parlamentet og i den forbindelse blev spurgt til bl.a. Kurt Beier-skandalen fra Padborg. Og jeg tror, at statsministeren langt hen ad vejen har ret: Der er - også blandt vognmænd - i princippet opbakning til den fri bevægelighed. Men hvis den misbruges til social dumping og konkurrenceforvridning, så går opbakningen fløjten. Og bruges EU-reglerne oveni købet til at importere arbejdskraft udefra - altså fra lande udenfor EU, såsom Filippinerne, Usbekistan, Kasakhstan og Ukraine for at dumpe transportpriserne yderligere - så brydes kontrakten endegyldigt. […]Regeringen skal tackle langt hårdere i armlægningen med EU. Som branche har vi simpelthen brug for, at den til enhver tid siddende danske regering er parate til at tackle langt hårdere i armlægningen med EU. Og vi har brug for, at der dramatisk afsættes flere midler til konsekvente, systematiske, vedholdende kontroller, hvor både Politi, SKAT og Arbejdstilsyn og Færdselsstyrelsen i de såkaldte multikontroller kommer på banen.
Og der er brug for - indtil EU-systemet evner at lave holdbare regler - at vi som nation har mod og risikovillighed til at forsvare vores arbejdsmarked og transporterhvervet mod social dumping og unfair konkurrence.”
Kilde: Altinget

Arbejdsmarkedspolitik: EU´s transportministre er enedes om skærpede cabotageregler
Altinget skriver, at sent mandag aften lykkedes det EU's transportministre at nå frem til et kompromis om fremtidens regulering af godstransporten på de europæiske veje. Dermed træder EU-systemets arbejde med den såkaldte vej- og mobilitetspakke et afgørende skridt nærmere en endelig vedtagelse. Centralt i Ministerrådets fælles fodslag står ikke mindst bevarelsen af de nuværende cabotageregler og klarhed om, at udstationeringsdirektivet som udgangspunkt også omfatter lastvognschauffører, der arbejder på tværs af EU's medlemslande. Det er læsningen hos såvel arbejdstager som arbejdsgivere i henholdsvis 3F og Dansk Industri. Og det er stort set godt nyt i en dansk sammenhæng, lyder den umiddelbare vurdering. "Vi synes ikke, at man kunne være bekendt over for nogen at trække det i yderligere langdrag. Og udsigten til, at man ikke nåede et kompromis, var, at vi så fortsat skulle leve med de uklarheder og gråzoner, som vi i forvejen kender alt for godt," siger Michael Svane, branchedirektør for DI Transport.
Kilde: Altinget

Migration: Danmark sætter ny europæisk standard med Lindholm-modellen
Jyllands-Posten fortæller, at Danmark bevæger sig efter alt at dømme ud på jomfruelig grund, når øen Lindholm indrettes til udrejsecenter for udlændinge på tålt ophold, udviste kriminelle udlændinge, fremmedkrigere og afviste asylsøgere, som er kommet i konflikt med loven på eller omkring et udrejsecenter. Men metoden med at underlægge uønskede udlændinge, som skal rejse ud, særlige restriktioner, er til gengæld almindelig udbredt i Europa. Foranstaltningerne varierer ifølge den seneste rapport fra European Migrant Network (EMN) til at samle dem på udrejsecentre, underlægge dem meldepligt eller pålægge dem at bo på bestemte adresser. Ifølge rapporten, som er fra 2016, samler Tyskland afviste asylsøgere, som kan sendes tilbage i udsendelsescentre, andre afviste kan bo på centrene, hvis der ikke er anden mulighed. Samme praksis benyttes i Finland og Sverige. EU's hjemrejsedirektiv, som alle EU-lande undtagen Storbritannien er underlagt, sætter grænser for, hvor længe man kan frihedsberøve uønskede udlændinge. Der er derfor rundt om i Europa udviklet andre metoder til at overvåge eller presse de udlændinge, som skal forlade ladet. Flere lande opererer med meldepligt, inddragelse af rejsedokumenter, ordre på at opholde sig bestemte steder og at sætte ydelser ned på et minimum. Kun Storbritannien bruger elektronisk overvågning, fremgår det af rapporten. Hjemrejsedirektivet er ved at blive revideret, og i det nye forslag fra EU-Kommissionen lægges der op til en mere effektiv brug af frihedsberøvelse.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Sikkerhedspolitik: EU er bekymret over konflikten med Rusland
Jyllands-Posten skriver, at Rusland ikke ser positivt på Natos oprustning. Den russiske viceforsvarsminister henviste til Anden Verdenskrig, da han vredt kommenterede Natos stigende militære aktiviteter rundt om Rusland. ”Tropper og armerede køretøjer bliver samlet i de baltiske lande, Polen og andre lande under dække af øvelser. Vi mistede mere end 600.000 liv for Polen. Nu er Polen den stærkeste fortaler for Natos plan,” sagde Alexander Fomin, Ruslands viceforsvarsminister. Men Rusland er selv skyld i oprustningen, lyder det fra Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. ”Grunden til, at Nato gennemfører den største oprustning siden afslutningen af den kolde krig, er Ruslandsaggression mod Ukraine,” sagde han og tilføjede, at Ruslands opførelse af broen over Kertjstrædet, der blev indviet tidligere i år, har øget alvoren: ”Først annekterede Rusland Krim. Så byggede russerne en bro. Og så brugte de annekteringen af Krim og den ulovligt opførte bro til at forsøge at tage kontrol over Azovhavet. Nato har ikke planer om militær optrapning som følge af Kertj-episoden, men situationen følges nøje,” understregede Stoltenberg. Rusland tilbageholder fortsat en del af de ukrainske søfolk, som de tog til fange efter aktionen i forrige uge. I EU breder bekymringen sig nu fra at handle om de principielle problemer ved Ruslands ageren til også at handle om civile europæiske interesser. ”Vi er ekstremt bekymrede for udviklingen i Asovhavet, ikke kun på grund af angrebene på Ukraine, men også fordi det markant forsinker fartøjer, der sejler under flag fra EU-medlemslande,” sagde Federica Mogherini, EU´s udenrigschef, onsdag, da hun deltog i Nato mødet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Den grønne omstilling kræver en stærk industri i EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver, Niels Fuglsang kandidat til Europa-Parlamentet (S) og Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal: ”Lige nu ryster den internationale verdensorden, og i Europa vokser de populistiske partier, der vil bekæmpe EU. Når vi om et halvt år stemmer ved valget til Europa-Parlamentet, er det afgørende, at vi melder os ind i kampen for et EU, der samarbejder om den grønne omstilling og skaber arbejdspladser. Når vi stemmer til EP-valget, bliver to af hovedtemaerne, hvordan vi i EU kan gøre mere for grøn omstilling, og hvordan vi skaber flere arbejdspladser. […] Skal dansk og europæisk industri klare sig godt i fremtiden, er der brug for, at Europa-Parlamentet stiller sig i spidsen for en ambitiøs industristrategi efter EP-valget. En strategi, som tænker industri, klima, arbejdspladser og økonomisk vækst sammen. Allerede i dag er EU en kæmpe fordel for industriens ansatte. Dansk Metals seneste undersøgelse af tillidsfolk viser, at kun en af 50 tillidsfolk mener, at EU's indre marked er negativt for deres arbejdsplads. Men desværre truer sorte skyer ude i horisonten. Tovtrækningen om Brexit er i fuld gang, og der er europæiske arbejdspladser på spil. Danmark står til at blive tredjehårdest ramt af alle EU-lande i tilfælde af et hårdt Brexit. […] For at sikre tryghed for danske industriarbejdspladser er der særligt to afgørende EU-knapper at skrue på. For det første at sikre et fair brexit, hvor vi stadig bevarer tæt kontakt til briterne - uden at de får unødige konkurrencefordele. For det andet at igangsætte en ambitiøs strategi for at fastholde og udvikle europæiskindustri. Det kan sikre gode arbejdspladser, økonomiskfremgang og understøtte det store behov for grøn omstilling af Europa.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 20

Institutionelle anliggender: I Brexitbyen over dem alle foragter de stadig EU
Politiken fortæller, at i Boston i Lincolnshire stemte 75 procent for at forlade EU. Og de ville gøre det samme i morgen - også på trods af kaosset før Theresa Mays afstemning på tirsdag. ”Det er et totalt rod, fuldstændigt kaotisk. Vi fik aldrig at vide under valgkampen, at vi skulle betale en så høj skilsmisseregning, og at vi ikke ville kunne indgå frihandelsaftaler med andre i en lang periode. Men ved du hvad? Jeg fortryder stadig ikke, at vi stemte for at forlade EU,” lyder det fra Richard Thornton, en 58-årig selvstændig murer, der har boet hele sit liv i Boston i Lincolnshire. Han kan ikke længere genkende sin egen by. I dag er over hver fjerde af de omtrent 60.000 indbyggere i Boston født i udlandet, de fleste i Østeuropa. Før EU's øst-udvidelse i 2004 var det under 3 procent.
Kilde: Politiken, s. 4

Migration: Ikke nok styr på EU´s mange milliarder til Afrika
Politiken og Kristeligt Dagblad beretter begge, at siden 2015 har EU afsat 30 milliarder kroner til at bremse strømmen af migranter fra Afrika. Det virker, men EU's revisorer kan ikke sige hvor meget. Der kommer færre flygtninge og migranter til Europa. Men det står ikke klart, om de enorme summer, som Europa har lovet især de afrikanske lande for at sætte gang i udviklingen og få folk til at blive hjemme, har hjulpet. Eller om det er skærpet grænsekontrol, mere overvågning og dermed en farligere vej mod Europa, der er årsagen til opbremsningen. EU's Revisionsret har haft fondens pengeforbrug og resultater under luppen for første gang, og der er god plads til forbedringer. Det fremgår af Revisionsrettens nye særrapport. Omkring halvdelen af pengene er brugt, men dens mål inden for sundhed, fødevareforsyning, uddannelse, bæredygtig udvikling og sikkerhed - herunder grænsebevogtning dybt inde i de uroligste hjørner af Nordafrika - har været for brede. Samtidig var forarbejdet til de mange projekter, som typisk gennemføres af FN-organisationer, NGO'er og andre underentreprenører, ikke grundigt nok, vurderer Revisionsretten. Det danske medlem af Revisionsretten, Bettina Jakobsen, har stået i spidsen for rapporten, der især har fokuseret på de to nøglelande på ruten fra Afrika til Europa, Niger og Libyen.
Kilder: Politiken, s. 9; Kristeligt Dagblad, s. 5

Klima: Dansk klimahjælp sakker bagud
Politiken skriver i dag, at selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 lovede flere penge i udviklingsbistand og klimafinansiering til ulandene, har Danmark skåret i begge puljer. Danmark og 22 andre rige lande havde ellers lovet ekstra penge i klimabistand på klimatopmødet i København i 2009 og igen på topmødet i Paris i 2015. I 2020 skulle de 23 lande have skruet klimabistanden op til i alt 100 milliarder dollars om året. Netop nu mødes landenes regeringer for første gang siden klimatopmødet i Paris og aftalen om de 100 milliarder dollars for at gøre status over løfterne om at begrænse verdens temperaturstigning og vurdere, om der bliver betalt nok klimabistand til den grønne omstilling i ulandene. Ifølge tal fra NGO'en Care er Danmark langt fra at opfylde den del, der handler om klimabistand. Hvis Danmark skulle gøre som lovet, skulle vi skrue gradvist op for klimabistanden hvert år og nå til at betale 4,89 milliarder kroner i klimabistand i år 2020. Det vurderer John Nordbo, klimarådgiver i Care. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er uenig i Cares beregning og mener, at Danmark har betalt mere, end Care har fremlagt. Hvis man skal sammenligne Danmarks klimabidrag med andre rige EU-landes, bliver vi overhalet af flere. Seneste konkrete tal af landenes klimabistand blev lavet af Folkekirkens Nødhjælp med tal fra 2016. Her lå blandt andre Sverige, Norge, Holland og Tyskland langt foran Danmark, mens lande som Portugal lå længere bagude.
Kilde: Politiken, s. 1

Arbejdsmarkedspolitik: Der skal strammes op i transportbranchen
I et debatindlæg i Børsen, skriver Martin Aabak, administrerende direktør, Danske Speditører: ”Kurt Beier-sagen har påvirket hele den danske transportbranche, og det er tid til eftertænksomhed og ikke mindst handling. Efter afsløringen af de uacceptable forretningsmetoder hos Kurt Beier-Transport skal erhvervslivet vise ansvarlighed og handlekraft. Det er tid til eftertænksomhed og handling. Kurt Beier-sagen er heldigvis ikke karakteristisk for den danske transportbranche. […] Vi skal lægge os det på sinde, når den danske EU- kommissær Margrethe Vestager siger, at Padborg-sagen tager bekymringen for, hvad erhvervslivet kan finde på, til nye højder. Når det er sagt, bliver jeg også nødt til at sige, at dette er ikke et problem, der alene kan løses af transportbranchen. For det er ikke kun skabt af transportbranchen. Transportkøbere med ensidig prisfokusering skal også tage et større ansvar. Det samme skal virkelighedsfjerne politikere, der indfører parkeringsrestriktioner, som presser chauffører og vognmænd ud i uholdbare situationer. […] Når de mange relevante spørgsmål i kølvandet på Kurt Beier-sagen dukker op, er det også vigtigt at slå fast, at der er mange forskellige aktører, der skal yde hver deres bidrag for at undgå gentagelser. Virksomhederne kan noget. Danmark kan noget andet, og noget tredje skal helt og holdent overlades til EU.”
Kilde: Børsen, s. 4