Torsdag den 6. februar

Tophistorier

EU-Kommissionen: Seks Balkan-lande skal med i EU
Flere af dagens aviser skriver, at EU-Kommissionen onsdag har fremsat forslag til en ny metode for optagelse af kandidatlande. Samtidig siger EU's udvidelseskommissær, Olivér Várhelyi, at det også er denne EU-Kommissions ambition, at seks lande på Balkan på et tidspunkt skal med i EU. Det er af ”geostrategisk betydning” for EU, fremhæver han. EU-Kommissionen vil med forslaget til en ændret procedure inddrage EU-landene mere. Sidste år blev Nordmakedonien og Albanien slemt skuffede, da nogle EU-lande afviste at indlede optagelsesforhandlinger med de to Balkan-lande trods en blåstempling fra både EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Frankrig førte an i modstanden sammen med blandt andre Holland og Danmark. Frankrig krævede og fremlagde en ny metode for udvidelsesprocessen, og de centrale punkter i den går igen i udspillet fra EU-Kommissionen. Med det ny forslag holder man fast i en meritbaseret tilgang som betyder, at kandidatlande skal leve op til krav. EU evaluerer processen, inden EU-landene og EU-Parlamentet tager stilling til, om forhandlinger kan påbegyndes. Jyllands-Posten skriver, at selv om en ny proces for optagelse af nye EU-lande er et løft, får den ikke automatisk Danmark til at byde Albanien velkommen ved forhandlingsbordet ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod. EU-Kommissionens forslag er ellers tænkt som en isbryder i forhold til Albanien og Nordmakedoniens fastfrosne situation uden for EU-forhandlinger. De to lande ønsker sig brændende start på optagelsesforhandlinger, og det samme gør EU Kommissionen og 24 medlemslande. Senere på måneden ventes nye rapporter om de to landes indsats, som Kofod ser frem til at løse. ”Vi skal se reformer, som adresserer de bekymringer, kommissionen har identificeret,” siger han og understreger, at han varmt støtter de forslag til ny proces, som EU-Kommissionen nu har fremlagt. Ifølge Jyllands-Posten er en central udfordring de nuværende langstrakte forhandlingsforløb på det vestlige Balkan, hvor blandt andet Montenegro har været kandidatland i ni år og forhandlet i syv. Det er 10 år siden, EU Kommissionen første gang anbefalede forhandlingsstart med Nordmakedonien. I den nye proces lægges op til mere effektivitet, mere forudsigelighed og klarere kommunikation mellem Bruxelles og de håbefulde hovedstæder udenfor. Et værktøj bliver at samle de 35 optagelses-kapitler i seks overordnede temaer. På den måde kan flere emner forhandles samtidig, og når et tema er på plads, kan landet få del i EU's politikker på områder som det indre marked, vækst, den grønne dagsorden og landbrugspolitikken. ”Hvis de er klar med deres reformer, så er vi på vores side klar til at færdigbehandle temaerne indenfor et år. På den måde sætter vi skub i det. I dag tager det seks-otte år at afsluttet et kapitel,” lyder det fra udvidelseskommissær Oliver Varhelyi, der nu håber, at alle EU-lande vil give grønt lys til marts. ”Vi ønsker at genetablere et troværdigt EU-perspektiv for Vestbalkan. Det er et klart mål for kommissionen og for EU at have fred og stabilitet i vores region. Udvidelse er et politisk nøgleprojekt. Det er en geostrategisk investering”, sagde Olivér Várhelyi blandt andet under fremlæggelsen onsdag i Bruxelles. Det skriver Politiken, som oplyser at optagelsesforhandlinger ingen garanti er for medlemskab af EU og kan strække sig over flere årtier. Politiken skriver desuden, at EU allerede forhandler med Serbien og Montenegro om optagelse. De to lande kan i det allermest optimistiske scenario blive medlemmer i 2025. Desuden ønsker Bosnien-Herzegovina og Kosovo at blive medlem, men ifølge kommissionen har begge lande meget arbejde at gøre, før optagelsesforhandlinger kan indledes.
B.T., s. 8; Information, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10; Politiken, s. 6; Børsen, s. 18; Altinget (06.02.2020)

Prioritede historier

Danmark under pres i EU's budgetkrig
Børsen skriver, at med to uger til et afgørende budgettopmøde i Bruxelles 20. februar er Danmark under pres i striden om EU's syvårige budget, hvor den danske regering kæmper for en sparekurs og for at bevare den danske EU-rabat. Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser torsdag til Bruxelles for at møde EU-præsident Charles Michel, som har inviteret hele 18 EU-ledere til separate møder i denne uge i håb om at finde konturerne af et kompromis. “Danmark er i øjeblikket førende inden for havvindteknologi. Den førerposition kan vi i Europa også få på andre områder, f.eks. hydrogen. Men det kræver investeringer i forskning og innovation,” siger hun. EU’s energikommissær, Kadri Simson oplyser i et interview med Børsen, at der er brug for et EU-budget med plads til at investere i både klimatiltag og i forskning og udvikling. ”Danmark er i øjeblikket førende inden for havvindteknologi. Den førerposition kan vi i Europa også få på andre områder, f.eks. hydrogen. Men det kræver investeringer i forskning og innovation,” lyder det blandt andet fra ministeren, som mener, at der i det kommende budget er brug for midler til EU’s nye klimafond, den såkaldte Just Transition Fund, for at “overbevise” alle medlemslande om at støtte de fælles klimamål. Kommissæren skal torsdag og fredag besøge Danmark og forud for mødet siger hun, at hun “helt sikkert” kommer til at drøfte budgetstriden med de danske politikere, hun skal møde. “Danmark er et ambitiøst land, og hvis man gerne vil udrette mere, så skal man investere i den indledende fase. Hvis vi investerer i forskning og udvikling, så vil alle i EU få fordel af det,” lyder det fra Simson. I budgetkrigen har Danmark sammen med Sverige, Holland og Østrig fået tilnavnet “the frugal four” – de sparsommelige fire, da de kæmper for at holde EU’s kommende syvårige budget på 1,00 procent af bni. Over for den sparsommelige gruppe står en større gruppe af lande, som kæmper for at bevare EU’s eksisterende støtteordninger til landbrug og samhørighed. De seneste uger har debatten raset – ikke mindst i Folketingets Europaudvalg – om, hvorvidt Danmark skal kæmpe for et mindre budget med en fortsat dansk EU-rabat eller kæmpe for danske prioriteter som klimaomstiling. I mandags da statsminister Mette Frederiksen havde besøg af EU’s budgetkommissær Johannes Hahn, stod hun fast på regeringens sparekurs. Efter mødet sagde statsministeren, at EU’s samlede budget “skal falde” og at “det må være muligt at omprioritere i stedet for bare at bede om flere penge”. Kadri Simson opfordrer dog Danmark til at vise forståelse og hjælpe med at få sat skub i klimaomstillingen i hele EU. “Ikke alle lande er i samme position som Danmark. I er allerede nået langt, jeres mål er ambitiøse. Men der er lande og regioner, som er dybt afhængige af fossile brændsler og betragter dem som lokale – noget de ikke behøver importere, men selv kan producere,” siger hun. Den tidligere finske statsminister Alexander Stubb gav for nylig et interview til Børsen i forbindelse med en konference hos Tænketanken Europa, hvor han blandt andet sagde: “Mit vigtigste råd til enhver regering og debattør er: Hold hestene. Det handler om 1 procent af bni (bruttonationalindkomst, red.). EU’s rolle som omfordeler, er meget lille sammenlignet med medlemsstaterne. Danmarks budget er meget vigtigere end EU’s budget.” At den nye EU-Kommission valgte at lancere en klimaplan som sit første store initiativ er oplagt, mener Stubb, som også synes, at EU har brug for et stort projekt, der kan drive unionen fremad. Et andet vigtigt redskab er ifølge Stubb investeringsbanken EIB, som i efteråret blev omdannet til EU's “klimabank” med tre centrale løfter. I 2025 skal halvdelen af alle udlån gå til klimaprojekter. Efter 2021 kan der ikke længere udlånes til fossile projekter. Og på tværs skal alle bankens beslutninger være kompatible den globale klimaaftale fra Paris. Over syv år vil EIB investere op mod 300 milliarder euro. “Det seneste år har vi investeret lidt over 20 milliarder euro i klimaprojekter, så pengene er begyndt at flyde,” lyder det fra Stubb.
Børsen, s. 1, 18-19 (06.02.2020)

Arbejdsmarkedspolitik

Europæiske fagforeninger: Mindsteløn afløser ikke kollektive aftaler
I et debatindlæg på Altinget skriver Luca Visentini og Esther Lynch, forbundsformand og forbundsnæstformand for den europæiske sammenslutning af fagforeninger, ETUC blandt andet: ”Et nyt EU-agentur indledte i november sit arbejde med at håndtere sager om udnyttelse af vandrende arbejdstagere, og to af de første ni sager, der er henvist til Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, involverede øst- og centraleuropæiske bygningsarbejdere, der blev betalt under den lokale løn i Danmark. I det ene tilfælde blev tjekkiske stilladsarbejdere betalt 135 kroner i timen, mens lokale stilladsarbejdere tjente 220 kroner i timen. I det andet tilfælde blev polske murere underbetalt efter at være blevet forhindret i at tale med de lokale fagforeninger. Den type udnyttelse af vandrende arbejdstagere finder sted rundtom i Europa og truer på den måde både velfungerende kollektive overenskomster som i Danmark og integriteten af det europæiske indre marked. Etableringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed med henblik på at håndhæve lovgivning, der dækker udstationerede arbejdstagere, er et godt skridt mod at hindre udnyttelse af arbejdstagere. Men Europa skal også håndtere de bagvedliggende årsager til, at mennesker er tvunget til at rejse langt hjemmefra for at finde arbejde til mindre end den lokale løn, nemlig lave lønninger og lønulighed. […] Efter et årtis sparepolitik, der i mange medlemslande har presset de lave lønninger endnu længere ned, end de var før finanskrisen, er Europa-Kommissionens initiativ til minimumsløn en chance for at give de europæiske arbejdstagere en tiltrængt lønstigning og give Europa en mere social retning for fremtiden. Men fagbevægelsen i Europa er enig i, at initiativet på ingen måde må komme på tværs af kollektive overenskomster som dem i Danmark, der allerede sikrer retfærdige lønninger til arbejdstagere. Under vores første møde med den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, udtrykte hun enighed i, at kollektive aftaler er en essentiel del af den europæiske sociale markedsøkonomi. Nicolas Schmit, der er kommissær for beskæftigelse og sociale rettigheder, har eksplicit udtrykt, at de ikke ønsker at lægge en lovbestemt minimumsløn ned over lande, der ikke har dem. Et retfærdigt Europa Næste fase af Kommissionens initiativ skal veksle løfterne til juridiske garantier om, at lovbestemte minimumslønninger ikke bliver påtvunget lande som Danmark.”
Altinget (06.02.2020)

ITD svarer på kritik: 3F forholder sig ikke til substansen
I et debatindlæg på Altinget skriver Jens Hvid Bang, chefkonsulent, ITD's erhvervspolitiske afdeling blandt andet: ” Det er en gammelkendt taktik at gå hårdt til angreb på budbringeren for at undgå at forholde sig til substansen i kritiske budskaber. Taktikken anvendes ofte, hvis man har en virkelig dårlig sag og føler sig presset. Det beskrives ofte under paroler som "det bedste forsvar er et angreb", og det er præcis den taktik, Jan Villadsen fra 3F tager i brug i sin replik på ITD's indlæg i Altinget om, at den aftale om chaufførløn, som regeringen og et flertal i Folketinget har indgået, strider med EU-reglerne. Det kan godt være, at 3F nægter at forholde sig til substansen i ITD's budskab om den manglende EU-lovmedholdelighed i den nye politiske aftale om vejtransport. Det ændrer bare intet ved, at der er åbenlyse udfordringer for den model for chaufførløn, som regeringen og et politisk flertal har indgået en politisk aftale om. Vi fokuserer på substansen i aftalen, når vi skriver, at aftalen i vores optik strider med EU-reglerne. Det underbygger vi med praksis for EU-Domstolen, ligesom vi forholder os til EU-reglerne om udstationering, cabotagekørsel og kombineret transport. […] Vores klare mål og ønske i ITD er, at transport i både Danmark og hele EU skal foregå under ordnede forhold og med fair konkurrence. Det skal sikres inden for rammerne af EU-retten, ligesom vi arbejder for at bevare det frie organisationsvalg i den danske arbejdsmarkedsmodel.”
Altinget (06.02.2020)

Speditører: Skræmmekampagne har ført til aftale om cabotage-kørsel
Martin Aabak, administrerende direktør i Danske Speditører skriver i et debatindlæg på Altinget følgende: ”Følelser må ikke fordreje fakta," skrev 3F Transports formand Jan Villadsen den 22. januar 2020 som svar på mit indlæg 15. januar 2020. Så langt kan vi være enige: At en følelsesmæssig reaktion på noget, man enten synes godt eller dårligt om, ikke må sløre fornuften og dække for realiteterne. Så meget desto mere ærgerligt er det, at Jan Villadsen selv kaster sig ud i mærkelige omskrivninger af fakta. […] Danmark tager så enegangen lidt længere end de andre lande, fordi den nye cabotagemodel jo ikke er en lovbestemt mindsteløn, men derimod private aftaler, som ophøjes til monopolstatus trods alle forsøg på at kalde det noget andet. Læg dertil, at regeringens model for chaufførløn kan være uforenelig med EU-reglerne. Den risiko gør det lovforberedende udvalg selv opmærksom på. Det må gøre indtryk. […] I stedet for at bekæmpe ideen om en EU-mindsteløn, kunne man jo sætte sig i spidsen for, at der lægges en rimelig bund under det europæiske arbejdsmarked. Et lønniveau, som er betydeligt højere end hvad man for eksempel så i Kurt Beier-sagen og højere end, hvad der aktuelt er lagt op til fra EU's side. Min holdning er, at det er bedre at melde sig ind i kampen end at melde pas. En EU-mindsteløn, i den rigtige model, er det eneste politiske initiativ, jeg har noteret mig, som kunne have forhindret den underbetaling, som de fleste vist er enige i, fandt sted i Kurt Beier-sagen. Intet i den politiske aftale om cabotage ville kunne bidrage til at forebygge lignende sager. Det faktum har beskæftigelsesministeren da også erkendt.”
Altinget (06.02.2020)

Det digitale indre marked

Børn skal beskyttes mod krænkende indhold
Kristeligt Dagblad skriver, at kulturminister Joy Mogensen (S) har fremsat et lovforslag, der skal sikre mindreårige skærmbrugere mod krænkende indhold og upassende markedsføring. Den nye lov vil stille strengere krav til danske tv-kanaler og streamingtjenester, der er etableret i Danmark. Det er ikke kun Danmark, der arbejder på at sikre børn og unge bedre. Ifølge Joy Mogensen er udfordringen med at beskytte børnene imod skadeligt medieindhold en opgave, der skal løftes på tværs af landegrænser. Jyllands-Posten skriver, at derfor gennemfører lovforslaget dele af et EU-direktiv fra 2018, der påbyder alle EU-lande at indføre regler, der skal beskytte børn imod medier og store tech-giganter. ”Børnebeskyttelse er et grænseoverskridende problem, og mange streamingtjenester og videodelingsplatforme kommer fra udlandet. Jeg er derfor glad for, at de andre EU-lande også vil skrue op for beskyttelsen af børn og unge,” lyder det fra ministeren.
Jyllands-Posten, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 8 (06.02.2020)

Institutionelle anliggender

Brexit-bølge rammer skibsfart
I et debatindlæg i Børsen skriver Jakob K. Clasen, direktør for erhvervspolitik, Danske Rederier følgende: ”Tusindvis af folk arbejder i Nordsøen mellem Danmark og Storbritannien. Ikke blot på færger og fragtskibe, men også på de mange offshore-installationer som havvindmøller og boreplatforme. De skal fragtes til og fra arbejde og have forsyninger og materialer ud til de forskellige opgaver. I 2019 var der ikke mindre end 70 forskellige fartøjer fra danske rederier involveret i operationer i britisk farvand. På samme måde kan man hver dag møde britiske fartøjer, som udfører opgaver fra havnen i Esbjerg. Indtil i dag er både fragt af gods og personel foregået i sund konkurrence mellem danskere, briter, hollændere og andre, som måtte byde ind på opgaven - præcis som EU's indre marked er tænkt. Sådan er det ikke sikkert, det kan fortsætte med at være. Brexit er en realitet, og en handelsaftale skal nu forhandles på plads. Og her risikerer skibsfarten at blive sorteper. Markante stemmer i og omkring britisk skibsfart argumenterer lige nu for en mere protektionistisk vej og for at lukke det britiske marked for shipping. Skibsfarten er en synlig sektor, og vi risikerer at blive prøveklud for britisk signalpolitik. […] Vi kan ikke leve med en aftale, hvor man hælder skibsfarten over bord, fordi det ikke lykkes at forhandle en aftale på plads for alle dele af europæisk erhvervsliv. I Danske Rederier ønsker vi, at Danmark går aktivt og konstruktivt ind i EU-forhandlingerne med Storbritannien med det blå Danmark i baghovedet. Vi har behov for fri og lige markedsadgang for skibsfarten - uden forbehold.”
Børsen, s. 3 (06.02.2020)

Marlene Wind: Jeg kan ikke bakke op om EU, hvis regeringscheferne ikke siger stop for Orbán og co.
Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik, udtaler i et debatinterview med Altinget: ”Det er en skændsel. Hvis ikke snart EU gør noget ved det her problem, så graver det sin egen grav." I sin nye bog 'Tribaliseringen af Europa: et forsvar for vores liberale værdier', der er en advarsel mod den stammetænkning, antiglobalisme, identitetspolitik og populisme, hersker der ifølge Marlene Wind en bølge over Europa i disse år som i sidste instans er en trussel mod det liberale demokrati og dermed også EU. Værst står det til i Ungarn under Viktor Orbán, der har forvandlet landet fra et demokrati til et autokrati. Og det er alt sammen sket, uden EU har formået at gøre noget synderligt ved det. "EU-Kommissionen har faktisk forsøgt i årevis med dialoger, advarsler og rapporter. Det er bare ikke noget, der har rykket noget, og ikke noget, medierne har interesseret sig for. Man har også indledt en artikel 7-procedure mod både Ungarn og Polen, der kan fratage et medlemsland stemmeretten i EU's Ministerråd, hvis det bryder med de grundlæggende værdier om retsstat og demokrati. Men det er strandet, fordi det i sidste ende kræver enstemmighed blandt stats- og regeringscheferne, der har været de mest fodslæbende, når det kommer til at gøre noget," lyder det fra Marlene Wind som fortsætter: "Hvis vi ikke engang selv inden for egne grænser kan forsvare det liberale demokrati, hvordan kan vi så rejse rundt i hele verden og sige 'fy fy skamme' til Putin, til kineserne og alle de afrikanske lande, vi sender ekstremt mange penge til, forudsat at de lever op til principperne om retsstaten? EU er ikke kun et økonomisk fællesskab og et marked. Det er også et værdifællesskab, der for at fungere må forudsætte, at alle er lige for loven, at domstolene ikke er i lommen på magthaverne, og at svindel kan efterforskes - og bliver det. Sådan er det desværre ikke i dag."
Altinget (06.02.2020)

Pernille Weiss: Mette Frederiksen skal finde sin "indre polak" frem
Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, mener, at Mette Frederiksen skal droppe ideen om at kæmpe for en teknisk og kønsløs rabat til Danmark i forhandlingerne om EU-budgettet og i stedet lade sig inspirere af Polen. I et debatindlæg på Altinget skriver Weiss blandt andet: ”Mette Frederiksen lagde kontant ud på sit første møde i Det Europæiske Råd, hvor hun som statsminister mødtes med sine kolleger. Det var i hendes nordjyske optik lige så "gak-gak" som idéen om at fortsætte optagelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien. Jeg er enig med statsministeren i selve budgetspørgsmålet, men jeg har hele tiden været uenig i måden at formulere sig på. Især når der faktisk er masser af gode forslag til, hvordan EU kan spare andre steder for at få råd til det, der trænger til et løft. […] Aktuelt arbejder Polen benhårdt på at overspille deres underudviklede energiprofil, så de får en ordentlig luns af EU's såkaldte "Just Transition Fund", som skal finansiere den grønne omstilling i de kulfyrede lande. Dette til trods for at Polens økonomi faktisk har det glimrende og at landet har masser af dygtige ingeniører, sol og andre vedvarende energikilder, som kan tage over efter en kort overgang på naturgas. Og det er trods alt bedre en kul. […] Danmark skal sænke vores CO2-udslip med 70 procent i 2030. Det er mindst 15 procent mere end resten af EU. Det kan kun lade sig gøre, hvis vi får medvind af EU. Omvendt kan EU kun lykkes med sin egen målsætning, hvis vi giver nogle lande lov til at gå foran med ny teknologi og nye instrumenter. Så hvorfor kræver statsministeren ikke, at Danmark bliver en såkaldt "frikommune", som får lov til at løbe i forvejen og finde de bedste løsninger, andre kan overtage? De østeuropæiske lande er enormt optagede af, at den grønne omstilling ikke må efterlade regioner eller befolkningsgrupper på perronen, så at sige. Dét er den polske sang - det er jeg helt med på. Men jeg vil sørme heller ikke acceptere, at EU holder andre tilbage.”
Altinget (06.02.2020)

Klima

Jørgen Rosted: Rådgiver og forhenværende departementschef i Erhvervsministeriet
I et debatindlæg på Altinget skriver Jørgen Rosted, rådgiver og forhenværende departementschef i Erhvervsministeriet, følgende: ”I lang tid var klimadebatten domineret af videnskabelige rapporter om katastroferne ved fortsat udledning af drivhusgasser og ekstreme vejrbegivenheder. Samtidig var der kritik af en for ringe indsats, som især var rettet mod politikerne. Valgresultatet og aftalen om klimaloven blev et vendepunkt, og nu er debatten begyndt at dreje sig om løsninger. […] Det er derfor nødvendigt at bryde med EU's krav om, at der altid skal stræbes efter balance eller overskud på de offentlige finanser. Grønne investeringer må holdes uden for budgetloven. For at opfylde klimamålet er der brug for noget helt nyt inden for energi, transport, landbrug og genanvendelse. […] Men forandringshastigheden må sættes op. Og den bedste måde at gøre det på er krav, påbud og afgifter, der tilskynder til klimabevidste handlinger. Der bør allerede nu indføres en CO 2 -afgift, som gradvist kan sættes op, indtil det virkelig batter at handle klimarigtigt. Det bliver under alle omstændigheder en omfattende klimarejse at nå et samfund uden udledning af drivhusgasser, men hvor der i stedet opsuges CO 2 fra atmosfæren. For at komme i mål er der brug for oplysende fortællinger om næste skridt på klimarejsen, så der er opbakning til at fortsætte - også når det ser svært ud.”
Altinget (06.02.2020)

Landbrug

Ikke flere hellige køer: Danmark må gøre op med landbrugsidentiteten
Tine Thygesen, bestyrelsesmedlem og direktør i blandt andet kontorfællesskabet The Creators Community, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten, at landbruget er en del af den danske folkesjæl, men at man må forholde sig kritisk og logisk til erhvervet. Thygesen skriver blandt andet: ”Hvis vi sammenligner landbrug og transport, som med flyskam og elbiler får størstedelen af klimaopmærksomheden, stod transport i 2018 for 26 pct. af dansk drivhusgasudledning, mens landbruget stod for 21 pct., ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi. Hvis importeret foder og pesticider medregnes, står landbruget for 25 pct. Så landbruget fortjener at blive sidestillet med de andre store miljøskadende brancher transport og energi i forhold til fokus og ændringsvillighed. Ikke mindst fordi klima ikke kun handler om global opvarmning. CO2-udledning er, med rette, den højest prioriterede udfordring, men lige derunder ligger megaudfordringerne biodiversitet og sundhed. Parametre som ikke kun handler om overlevelse, men om livskvalitet. Og det er sammenfaldet mellem høj drivhusgasudledning og høj biodiversitetsudryddelse, der gør landbruget til en prioritet. […] Ingen enkelt ændring kunne gøre så stor en forskel som en miljøsikrende tilpasning af EU's landbrugsstøtte. Tænk sig, hvordan Europa ville se ud, hvis vi erstattede EU's landbrugsstøtte med en gennemtænkt ”EU's naturstøtte”. For ud over de sundhedsskadelige problemer har vi også biodiversitetsproblemer. Monokultur har erstattet den skov og natur, som er nødvendig for, at bier, fugle og dyr kan overleve. Da skov også beskytter grundvandet, er skovplantning og naturfredning en åbenlys løsning på nogle af problemerne. I den henseende må vi i Danmark rose politikerne for Jordfonden og den jordreform, fonden vil finansiere. Det er et visionært tiltag, men kun en begyndelse og det akkompagneres af storstilet natur-og sundhedsbeskyttelse.”
Jyllands-Posten, s. 14 (06.02.2020)

S spreder falske rygter om Venstre og mig
Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet (V) skriver i en kommentar i Politiken følgende: ”Socialdemokrater læser åbenbart debatindlæg, som Fanden læser Bibelen. Eller måske er det bare partiets to medlemmer fra Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, der over for Politikens læsere vil sprede falske rygter om Venstre og mig. I et indlæg skrev de to partisoldater, at jeg ikke ønsker, EU skal stille krav til vores europæiske og danske landbrug ('Hvorfor skal landmænd have særbehandling?', Pol. 28.1.). Det kunne faktisk ikke være mere forkert. Schaldemose og Vind påstår uden noget belæg, at jeg vil have, at EU skal blande sig uden om, hvordan landmænd driver deres landbrug. Det er også forkert. EU skal skubbe europæiske landmænd mod klimaneutralitet; et mål, som vi er nødt til at nå inden 2050. Og landmænd skal og kan være med til at styrke den biodiversitet, som lider i hele Europa. Netop det arbejder jeg for som medlem af Europa-Parlamentets miljø-, klima- og folkesundhedsudvalg. […] Lad mig understrege, at jeg intet har imod økologi eller konventionelt landbrug. For mig og Venstre er det vigtigt, at EU ikke skal bestemme eller detailstyre, hvordan vi gør tingene i Danmark, men det mener Socialdemokratiet måske, at de skal? Jeg arbejder for, at europæiske landbrug skal være de grønneste i hele verden. Vi skal have landmænd i Øst- og Sydeuropa til at være lige så grønne som i Danmark. Og her skal EU skubbe landmænd mod en mere klimavenlig produktion ved at skabe attraktive incitamenter - ikke ved at diktere dansk politik fra Bruxelles.”
Politiken, s. 7 (06.02.2020)

Migration

Migranter fra Libyen tidoblet på en måned
Borgerkrigen i Libyen sætter tydelige spor og konflikten er på vej til at fyre op under en ny migrantkrise i det centrale Middelhav. Berlingske skriver, at trafikken på en af hovedruterne ind i Europa er eksploderet i løbet af de første uger af 2020. De røde alarmer er begyndt at blinke i Italien. Hovedparten af migranterne i den nye bølge er stukket til søs fra Libyen, og det er den omstændighed, som bekymrer italienerne. En aftale med regeringen i det nordafrikanske land, indgået i 2017, satte en stopper for de foregående tre års menneskestrøm, hvor omkring en halv million ankom til Italien. Hvis samarbejdet bryder sammen, kan der hurtigt opstå et nyt pres. En trøst for regeringen i Rom er dog, at en række EU-landes aftale om frivillig fordeling af de ankomne migranter foreløbig fungerer efter hensigten.
Berlingske, s. 9 (06.02.2020)

Udenrigspolitik

USA er kollapset. Europa må stå sammen
I en kommentar i Berlingske skriver Kristian Marstal, S-medlem blandt andet: ”Natten til tirsdag ventede USA og resten af verden i spænding på, hvem af de amerikanske demokratiske præsidentkandidater, der havde vundet det første slag. Men optællingen mislykkedes i første omgang. Den person, der skal slå Donald Trump, har ikke et parti, som kan optælle egne stemmer. Symbolikken i Demokraternes valgfarce er større end blot optællingsproblemer ved et valgsted. Det europæiske håb om et alternativ til Trump led et knæk. Troværdigheden til det demokratiske parti styrtdykkede i delstaten Iowa. Jeg mener, at USA som samlet nation står på randen af et kollaps set med europæiske briller. Verdens supermagt står med sit simple, primitive to-partisystem og kan ikke professionelt samle kræfter til at finde en modkandidat ved præsidentvalget senere på året. En kamp mod en præsident, som i de forgangne uger har været anklaget i en rigsretssag om landsforræderi. […] EU, herunder Danmark, må og skal uanset udfaldet af næste præsidentvalg gentænke de udenrigspolitiske forhold til USA. Der har aldrig i EUs historie været så meget brug for unionen som netop nu. Den vestlige civilisation må ikke bygge på en supermagt i politisk ubalance. Der må skelnes mellem handelsaftaler og politiske aftaler, og jeg kunne ønske, at samtaler om vestlig kultur i højere grad italesatte en specifik europæisk kultur.”
Berlingske, s. 31 (06.02.2020)