Torsdag den 6. juni

Tophistorier

Nu er valget slut, men skrivebordet for en ny regering er allerede fyldt
Dagens aviser skriver i dag om, at folketingsvalget i Danmark er slut og der nu skal dannes ny regering. Politiken og Jyllands-Posten opstiller forkellige punkter, som den ny regering skal forholde sig til blandt andet i forhold til udenrigspolitik. I EU skal der skal findes nye formænd til topposterne i EU, og en ny dansk regering skal forholde sig hurtigt til Margrethe Vestager (R), som er kandidat til posten som EU-kommissionsformand. Jyllands-Posten skriver, at Donald Tusk, afgående formand for Det Europæiske Råd, satser på at løse toppostkabalen på et topmøde den 20.-21. juni - formentlig midt i regeringsforhandlingerne i Danmark. Den nye kommission skal tiltræde til november og hvis ikke Danmark sender Vestager, skal der findes en anden kommissær, hvilket regeringspartierne typisk finder i egne rækker. Berlingske skriver, at den afgående Federica Mogherini har været særdeles upopulær blandt en række EU-lande med Danmark i spidsen. Ifølge kritikerne har hun ikke evnet at samle landene i en fælles indsats. Derfor er det vigtigt at den nye danske udenrigsminister prøver at gøre sin indflydelse gældende både i forhold til Vestager og til den kommende udenrigspolitik.

Jyllands-Posten skriver, at den nye statsminister også skal beslutte, om Danmark skal deltage i EU's bankunion, som blandt andet indebærer et fælles tilsyn, en ny myndighed, der kan lukke nødlidende banker, og en afviklingsfond på op mod 410 milliarder kroner, som bankerne selv skal betale, men som kan bakkes op af offentlige lån. Information skriver, at Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og nuværende bestyrelsesformand i tænketanken CONCITO, har stillet krav om øremærket EU-budget. ”Hele EU's budget skal vedtages inden for det kommende halvår, og her ligger en enorm ressource. I stedet for at Danmark kun er optaget af, at budgettet ikke må vokse, så skal vi være optagede af at bruge budgettet til klima. Det gamle budget havde øremærket 20 procent til klima, og det skal selvfølgelig op, så strukturfondene, infrastrukturfondene og landbrugsstøtten, der gives til medlemsstater, har den grønne komponent indarbejdet,” siger hun ifølge Information.

Politiken skriver, at der skal tages stilling til gasledningen Nordstream 2 ud for Bornholm. På grund af Danmarks skepsis til Rusland er Danmark på konfrontationskurs med både Rusland og EU-naboen Tyskland og striden udstiller også, at Danmark ikke blot kan erstatte Storbritannien med Tyskland som vores nye store EU-bedsteven, når briterne forlader EU. I forhold til Brexit skal Danmark forberedes på et no-deal-scenario, hvor toldmuren hæves mellem Danmark og Storbritannien til fare for en dansk eksport, der beløber sig til 41 milliarder kroner. Den nye regering er nødt til at finde nye EU-alliancer i vigtige spørgsmål som EU's udvikling, migration og Rusland. NATO's krav om brug af 2,0 procent af bnp til forsvar vil dominere NATO-topmødet i december. ”Både EU og NATO har ændret karakter i forhold til 1960'erne. Verden har forandret sig. Amerikas politik i Vietnam og Grækenland var et argument mod NATO. Nu er det Trump, som repræsenterer NATO-modstanden,” siger Mogens Lykketoft (S) ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske bringer en kommentar af Trine Pertou Mach, leder af Economic Development and Peacebuilding i NGO'en International Alert. Hun skriver blandt andet: ”Den grønne dagsorden har en europæisk og global overbygning. Det leder over til tredje hovedopgave: Vi er dybt afhængige af stærke internationale institutioner, og Danmark må tilbage på den store scene og aktivt arbejde for aftaler, der fremmer bæredygtig udvikling og en globalisering, der gavner det store flertal af borgere. Den bør prioritere opbakning til FN, EU og globale spilleregler frem for opbakning til denne verdens Trump'er, uanset hvor de befinder sig.”

I et debatindlæg i Berlingske, skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, blandt andet: ”Danmarks økonomi er stærk. Vores velfærdssystem fungerer. Der er kommet styr på asyltallene, der er et stort politisk fokus på klimaet og opbakningen til Danmarks EU-medlemskab er solid. [...] Danskernes opbakning til EU er historisk høj, og det er netop i disse år - hvor de internationale magtbalancer forskydes - vigtigt at lægge kræfter i det internationale samarbejde. Et opgør med de danske forbehold, særligt forsvarsforbeholdet, bør tages i denne regeringsperiode. Det er alene gennem det internationale samarbejde, at vi kan løse de enorme problemer med et forandret klima og øget migration, og både EU, NATO og øvrige internationale organisationer er helt afgørende arenaer for et lille land som Danmark. Den vestlige verdens dominans er kraftigt udfordret, særligt af Kina, og samtidig vender USA sig indad. Der skal kæmpes for de vestlige værdier - frihed, demokrati og menneskerettigheder - og derfor er det vigtigste for Danmarks nye regering at øge landets styrke, både økonomisk, værdimæssigt og internationalt.”
Politiken, s. 10; Jyllands-Posten, s. 2-3, 4; Information, s. 4-5; Berlingske, s. 15, 35, 37 (06.06.2019)

Prioritede historier

EU truer Italien med bøde for statsunderskud
Flere af dagens aviser bringer historien om Italien, som på grund af landets store statslige budgetunderskud er rykket nærmere en bøde fra EU-Kommissionen. Det slog Kommissionen fast i går. Italien overholdte ikke sidste år reglen om, at underskuddet på de statslige budgetter i et euroland ikke må overskride tre procent af landets bruttonationalprodukt, hvilket EU-Kommissionen ikke mener kommer til at se bedre ud i år. I 2018 havde Italien en gæld på 132 procent. Det er langt over den grænse, EU har fastsat på 60 procent. Matteo Salvini, Italiens vicepremierminister, retter en kritik mod EU’s regler. “Hvis dit barn sulter, hvad gør du så? Holder du dig inden for rammerne og lader dit barn sulte, eller genovervejer du det, så han kan spise?” siger Salvini. I Jyllands-Posten siger EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, at EU-Kommissionen er klar til at diskutere tingene, hvis regeringen i Rom kan fremlægge nye data eller løfter om at overholde reglerne. “Som altid gælder det for alle medlemsstater, at vi er parate til at se på nye data, der kan ændre denne analyse,” siger Moscovici på en pressekonference.

Børsen skriver, at i et brev truer EU-Kommissionen formelt Italien med disciplinære tiltag og dermed tager den første skridt i proceduren for overtrædelse af de fælles budgetregler. Proceduren kan ende med en bøde til Italien på i første omgang 0,2 procent af bruttonationalproduktet (bnp). Valdis Dombroskis, viceformand for EU-Kommissionen med ansvar for euroen, siger ifølge Financial Times: “Vi ved, at der er en vej til genoprettelse og vækst i Italien,” og tilføjer: “Denne vej følger en genoptaget reformindsats, ikke at forbruge mere, hvor der ikke er økonomisk rum til at gøre det.” Kravet fra EU-Kommissionen kommer på et tidspunkt, hvor den italienske regering er under pres. Mandag truede premierminister Giuseppe Conte med at trække sig, hvis ikke skænderier i regeringskoalitionen bestående af Lega og Femstjernebevægelsen holder op. Partierne lovede op til valget i 2018 at øge de offentlige udgifter til en lang række tiltag inklusiv borgerløn, en flad indkomstskat samt et opgør med Italiens pensionsregler, men indtil videre har regeringen holdt igen med at opfylde valgløfterne efter protester fra EU-Kommissionen. Conte har foreløbigt slået fast, at han vil gøre alt, hvad han kan, for at undgå en konfrontation med Bruxelles, og regeringen har beskrevet budgetunderskuddet som et midlertidigt resultat af økonomisk afmatning.
Berlingske, s. 25; Jyllands-Posten, s. 9, 18; Kristeligt Dagblad, s. 5; B.T. Metro, s. 16; Børsen, s. 28 (06.06.2019)

Det digitale indre marked

Sæt strøm til fakturaerne og høst alle gevinsterne
Børsen bringer et debatindlæg af Mikkel Hippe Brun, medstifter og SVP, Tradeshift, og Lars Frelle-Petersen, direktør, DI. De skriver blandt andet: “7. april passerede vi i al stilhed en milepæl. Fra denne dato blev det obligatorisk for EU’s medlemslande at kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer. Det er en milepæl, fordi elektronisk fakturering kan give virksomhederne store gevinster. [...] Der kommer større gennemsigtighed i samhandelen, når alle data i virksomheden spiller sammen med fakturaen. [...] Endnu vigtigere er det, at de elektroniske fakturaer skaber fundamentet for næste fase af virksomhedernes digitalisering. Banker og andre finansielle institutioner vil med virksomhedens accept kunne få et billede i realtid af virksomhedens “sundhedstilstand” og få mulighed for at tilbyde finansiering på transaktionsniveau. [...] Hvorfor bruger alle så ikke elektroniske faktura i dag? Dels er det svært for virksomheder at sælge til det offentlige i andre europæiske lande. Det vil kræve, at man følger den såkaldte CEN-standard for sine fakturaer. Det kan føre til bøvl for fakturaer på tværs af landegrænser. [...] Fra politisk side skal der handling til, hvis vi skal høste gevinsterne.”
Børsen, s. 2 (06.06.2019)

Finansielle anliggender

Rentemeddelelse fra ECB
Frankfurt er torsdag vært for et rentemøde for Den Europæiske Centrabank (ECB). Her vil centralbanken komme med en rentemeddelelse og efterfølgende vil der blive afholdt et pressemøde med ECB-chef Mario Draghi.<i><br /> <br /> </i>
Børsen, s. 40 (06.06.2019)

Handel

Panik i Washington: Mange nye fronter i Trumps handelskrig
Berlingske bringer endnu en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: ”Præsident Donald Trump har optrappet handelskrigen med Kina, men samtidig åbnet en række nye fronter. Det har skabt panik i amerikanskevirksomheder, der rammes på både afsætning og hele værdikæden. Der er ikke tegn på en snarlig afklaring i konflikten med Kina, og Mexico er det nye mål. [...] I følge rygter i Washington var Australien tæt på også at blive ramt af straftold på aluminium, men her vandt de økonomiske og sikkerhedspolitiske rådgivere i første omgang. Viljen til at føre handelskrig på flere fronter betyder også, at der er øget risiko for, at også EU bliver inddraget til efteråret. I hvert fald hvis det står til Det Hvide Hus. Men det er ikke sikkert, at det bliver ved med at gøre det. [...] Den hårde kurs mod Kina er én ting og nyder fortsat fuld opbakning. Angreb på Mexico og EU falder i en helt anden kategori, men Bruxelles bør være i forhøjet alarmberedskab.”
Berlingske, s. 10 (06.06.2019)

Trumps tomme løfter til Brexit-ramt Storbritannien
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: ”USAs præsident, Donald Trump, har på sit officielle besøg i Storbritannien gentaget tidligere meldinger om, at Storbritannien nemt kan opnå en handelsaftale med USA - når først de har kastet ”lænkerne” fra EU. Det har hele tiden været et af Brexit-tilhængernes bedste argumenter for at vende ryggen til EU så hurtigt som muligt. Man ønsker grundlæggende at forlade EU uden en overgangsaftale for derefter at forhandle med Washington før Bruxelles om det langsigtede forhold. De svulstige visioner står dog i skærende kontrast til virkeligheden. Den amerikanske ambassadør i Storbritannien, Woody Johnson, har løbende bragt britiske sind i kog og Brexit-tilhængere i defensiven med udmeldinger om, hvad en sådan handelsaftale vil omfatte. [...] Når præsident Trump siger, at man nemt kan finde en handelsaftale, betyder det implicit, at Storbritannien vil føje sig. Nogle af Trumps bedste kontakter i det britiske politiske liv er Brexit-forkæmperen Nigel Farage og den konservative formandskandidat Boris Johnson. De ønsker pudsigt nok præcis den slags samfund, som en handelsaftale med USA vil medføre. Flere privatiseringer og mindre regulering. Det er ikke noget, som man kan få igennem det britiske parlament. Men som en del af en - på det tidspunkt - livsnødvendig handelsaftale kan det lade sig gøre. Det bliver så nemt.”
Berlingske, s. 11 (06.06.2019)

Institutionelle anliggender

Boris Johnson vil så gerne afløse May, men der er lang vej endnu
Kampen om at blive den næste konservative formand er i fuld gang, og det Konservative parti prøvede tirsdag at indsnævre kandidatfeltet og reducerede feltet fra 13 til 11, men der er stadig 'boblere' som for eksempel forsvarsminister Penny Morchaunt, der kan melde sig inden deadline på mandag. Det skriver Jyllands-Posten. Efter på mandag er det medlemmerne af parlamentsgruppen, der skal stemme om kandidaterne, indtil der kun er to tilbage, som partiets medlemmer skal vælge imellem. Favoritten lige nu er Boris Johnson, men lige i hælene på ham følger hans gamle allierede, men også hans gamle banemand, Michael Gove. Børsen skriver, at udenrigsminister Boris Johnson advarer om, at Brexit skal gennemføres i oktober, hvis de Konservative skal overleve. Tirsdag aften advarede han de Konservative parlamentsmedlemmer om, at de Konservative står over for en eksistentiel krise. “Der er et meget virkeligt valg mellem at få Brexit gennemført og den potentielle udryddelse af dette store parti, men jeg tror på, at jeg kan udfordre Farage og vinde stemmerne tilbage,” sagde Johnson ifølge ITV. Boris Johnson har garanteret, at der ikke bliver et parlamentsvalg, før Brexit er gennemført, hvis han bliver ny premierminister, og at han vil gennemføre Brexit 31. oktober, uanset om han når at få en aftale på plads med EU eller ej. Men Johnsons to største rivaler blandt de 11 kandidater, udenrigsminister Jeremy Hunt og miljøminister Michael Gove, advarer om, at regeringen kan blive væltet og dermed udløse et valg, hvis Boris Johnson forsøger at gennemføre et aftaleløst Brexit i oktober.
Politiken, s. 12; Børsen, s. 29 (06.06.2019)

Interne anliggender

Da Merkel smed tøjlerne på Havard
Jyllands-Posten bringer en kommentar af korrespondent Michael Kuttner. Han skriver blandt andet: ”Tyskland er et eksempel på, at politik sagtens kan være stormfuldt uden et folketingsvalg. I denne uge trådte endnu en formand for det socialdemokratiske SPD tilbage - hendes navn er allerede næsten glemt - og hos det borgerlige CDU prøver en ny leder at vise, at hun kan tage over som forbundskansler, når Angela Merkel en gang takker af; indtil i dag er det ikke gået fantastisk. [...] Tyskerne kalder nu en skovl for en skovl uden at nævne navne og prøver tydeligvis at udbygge kontakter til det andet Amerika, de liberale på øst- og vestkysten, og mere traditionelle republikanere. På den måde ligner det en smule forholdet til Polen, hvor en højrenationalistisk regering i snit en gang om året fornærmer Tyskland og hader alt ved EU, undtaget pengestrømmen. Strategien over for polakkerne er en anelse mere følsom på grund af forbrydelserne under Anden Verdenskrig, men rummer ellers de samme elementer: kontakt til den liberale del af Polen og repræsentanter for det overvældende flertal, som er tilhængere af det europæiske samarbejde. Merkel vil snart være historie, hun træder tilbage senest 2021, formodentlig før. Uanset hvem der bliver hendes efterfølger, vil stilen over for USA ikke blive ændret, med mindre Trump er forsvundet inden da.”
Jyllands-Posten, s. 30 (06.06.2019)

Retlige anliggender

Ny EU-dom betyder tvungen kontrol af arbejdstid i Danmark
I en klumme i Børsen skriver Julie Gerdes, head of employment & data privacy law, EY, om en ny afgørelse fra EU-Domstolen. ”En ny EU-dom fra 14. maj i år kommer med stor sandsynlighed til at pålægge danske arbejdsgivere en pligt til at registrere, kontrollere og fastlægge medarbejderes arbejdstid. […] EU’s arbejdstidsdirektiv fastlægger i dag, at medlemsstaterne skal træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre, at medarbejderne får en minimumshvileperiode på 11 timer pr. døgn, at medarbejderne får en ugentlig fridag, samt at medarbejdernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke overstiger 48 timer inkl. overarbejde. […] På baggrund af arbejdstidsdirektivet skulle EU-Domstolen afgøre, om direktivet krævede national indførelse af et system hos arbejdsgiverne til at måle længden af medarbejdernes daglige arbejdstid for derved at sikre en effektiv overholdelse af medarbejdernesrettigheder efter direktivet. Sagen handlede om en spansk bank, som ikke havde et tidsregistreringssystem for bankens medarbejdere. [...] Sagen blev indbragt for EU-Domstolen, som fastslog, at arbejdstidsdirektivet skal fortolkes således, at arbejdsgiverne skal pålægges at indføre et egentligt system til at kontrollere og registrere arbejdstid og overarbejde på daglig basis. [...] På baggrund af dommen må der forventes dansk lovgivning, som sikrer, at danske arbejdsgivere overholder den nyeEU-doms meget klare afgørelse. [...] Private virksomheder er dog ikke på nuværende tidspunkt forpligtet af EU-Domstolens afgørelse, idet dette kræver dansk lovgivning,” skriver Gerdes blandt andet.
Børsen, s. 11 (06.06.2019)