Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information6. september 2018Repræsentationen i Danmark13 min læsetid

Torsdag den 6. september

Tophistorier

Kamp om EU-topjob vigtig for erhvervslivet
Børsen skriver, at der indenfor de næste 15 måneder skal vælges ny formand for EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, samt en ny chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), og da hver post har afgørende magt i EU-systemet, er det derfor vigtigt for dansk erhvervsliv, hvordan posterne i sidste ende fordeles. “Det er udskiftningen af EU's absolutte topledelse, der lægger linjen for, hvordan det europæiske samarbejde skal udvikles, og som dermed i praksis fastsætter rammevilkårene for erhvervslivet i den kommende årrække,” siger Lasse Hamilton Heidemann, EU-chef hos Dansk Erhverv. Han mener, at særligt posten som formand for EU-Kommissionen er vigtig for dansk erhvervsliv. “Særligt Kommissionens formand er en helt central figur, og det gør en massiv forskel, hvem der sidder på den pind. Hvis den nye formand vil fokusere på ting, der ikke er så væsentlige for dansk erhvervsliv, er det et problem,” siger han. Anders Ladefoged, europapolitisk chef for DI, mener til gengæld, at posten som formand for Det Europæiske Råd spiller en stadig større rolle i EU. “Meget drive i EU kommer fra Det Europæiske Råd, og der er sket en forskydning i magten i den retning. Kredsen af stats- og regeringschefer har oftest det egentlige sidste ord. Her har formanden en mere anonym rolle, hvor det handler om at bane vej for enighed og om at formidle samarbejdet mellem store og små lande,” siger han. Ifølge Børsen er chancerne for, at en dansker kommer til at beklæde en eller flere af de vigtige poster, ikke store: “Dertil er Danmarks position i EU med vores forbehold formentlig en for stor hæmsko, når slaget skal stå. Mest snak er der om Vestagers mulighed for at indtage toppen af Kommissionen. Hun har selv udtalt, hun gerne tager en tørn mere i Kommissionen, men selvom den danske konkurrencekommissær er populær, især i Paris hos Emmanuel Macron, vil det være en stor overraskelse, hvis hun lander posten,” skriver avisen i en analyse. Berlingske, Jyllands-Posten og Altinget skriver, at den tyske CSU-politiker Manfred Weber, som leder Europa-Parlamentets største politiske gruppe, EPP, har meldt sit kandidatur som formand for EU-Kommissionen. “Jeg ønsker at blive EPPs spidskandidat til det europæiske valg i 2019 og den næste formand for Europa-Kommissionen. Europa har brug for en ny begyndelse og mere demokrati,” skriver Weber på Twitter.
Børsen, s. 21; Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 2; Altinget (06.09.2018)

Italien frygter flere migranter efter blodigt kaos i Libyen
Politiken skriver, at kampe mellem stridende grupper i Libyen har knust Italiens og EU's sidste forhåbninger om landets deltagelse i at holde migranter og flygtninge borte fra de europæiske kyster. Således kontrollerer ingen længere den libyske kystvagt, som EU officielt samarbejder med i bestræbelserne på at stoppe migranter på vej til Europa. Italiens regeringschef, Giuseppe Conte, indkaldte til krisemøde i regeringen tirsdag aften, og indenrigsminister Matteo Salvini giver Frankrig skyld for krisen, med henvisning til den franskledede aktion mod den daværende leder, Moamar Gaddafi, i 2011. Samtidig har landets stærke mand, general Khalifa Haftar, erklæret den italienske ambassadør uønsket i landet. “Det betyder rent faktisk, at libyerne er overladt til sig selv, for vi var de eneste med permanent tilstedeværelse i landet i kraft af vores traditionelle tætte forhold til Libyen. Nu bliver det endnu sværere for EU at finde kræfter i landet, som vil føre en dialog om presset fra migranterne, og som har et minimum af troværdighed,” siger en italiensk diplomat. Den libyske regeringschef Fayez al-Serraj, som indtil nu været EU’s vigtigste partner i landet, fremstår svækket efter kampene, og migranterne, hvoraf mindst en million befinder sig i kystbyen Zawiay ifølge Libyen-eksperten Tarek Megersi fra Council on Foreign Relations i London, er mere end nogensinde overladt til deres egen skæbne. Jyllands-Posten skriver, at en ny rapport fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) viser, at markant færre flygtninge og migranter begiver sig ud på den farefulde rejse til Europa via Middelhavet, men at risikoen for, at de aldrig når frem til de europæiske kyster, er blevet meget større. Hvor det i 2017 var 1 af 42 personer, der benyttede sig af den centrale middelhavsrute fra Libyen til Italien, som aldrig nåede frem i live, lyder tallet fra januar til juli 2018 på 1 af 18. Italiens nye og mere indvandrerkritiske regering har siden foråret slået hårdt ned på de ngo-skibe, der har reddet migranter og flygtninge i havsnød, og nægtet dem adgang til landets havne, hvilket har ført til en nedgang i antallet af redningsfartøjer fra 8 til 2. Ifølge rapporten skyldes faldet i flygtninge og migranter, der begiver sig afsted, ikke mindst den libyske kystvagts øgede rolle samt de seneste års EU-initiativer, som er blevet sat i søen for at ødelægge menneskesmuglernes forretning.
Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 16 (06.09.2018)

Prioritede historier

EU-rapport afslører store huller i hvidvaskkontrol
Berlingske skriver, at EU’s myndigheder i en ikke-offentliggjort rapport advarer mod alvorlige svagheder i den europæiske kontrol af hvidvask efter skandalen i Danske Bank. Rapporten er blevet udarbejdet efter et fælles møde mellem den europæiske centralbank, ECB, det europæiske banktilsyn, og EU-kommissionen, der mødtes i juni 2018 for at se på manglerne i den europæiske hvidvaskkontrol samt mulige løsningsforslag, og er i denne uge blevet sendt til de nationale regeringer og EU-parlamentet. Ifølge rapporten har EU i de senere år flyttet mange af ansvarsområderne for banktilsyn op på europæisk niveau, mens hvidvaskkontrol er forblevet et nationalt anliggende. Formanden for det europæiske banktilsyn, Andrea Enria, har nu meldt ud, at han støtter et nyt europæisk organ, der skal sikre, at bankerne udfører baggrundskontrol og andre foranstaltninger for at forhindre hvidvask fastsat i EU-lovgivningen - en idé som får støtte fra Daniéle Nouy, der er formand for tilsynsrådet i den europæiske centralbank, ECB.
Berlingske, s. 14 (06.09.2018)

IT-giganternes onde, tyske ånd bider sig fast
Berlingske skriver, at direktøren for det tyske konkurrencetilsyn, Bundeskartellamt, Andreas Mundt, i december anlagde sag mod det sociale netværk Facebook for at misbruge dets dominerende stilling i Tyskland ved at tvinge brugerne til at sige ja til, at firmaet må indsamle data hos dem om andet end Facebook selv. EU’s danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, som selv er kendt for at trække et spor af milliardbøder til teknologigiganterne efter sig, fordi de bryder EU’s konkurrenceregler, følger efter eget udsagn Mundts bestræbelser tæt. Bundeskartellamt har dog flere gange været uenig i EU-linjen, blandt andet da EU-Domstolen gav kosmetikproducenten Coty ret til at sige nej til, at forhandlere må sælge virksomhedens varer på nettet. Hvor EU-Kommissionen så dommen som gældende for alle varer, mener Andreas Mundt, at den kun gælder luksusvarer, som var stridens genstand.
Berlingske, s. 20 (06.09.2018)

Administration

Kommissionen affejer kritik fra EU-ombudsmanden
Altinget skriver, at EU-Ombudsmanden, Emily O'Reilly, retter en skarp kritik mod EU-Kommissionen for dårlig administration, da Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tidligere højre hånd, Martin Selmayr, i februar blev forfremmet to gange på en dag og udnævnt til generalsekretær for EU-Kommissionens og dermed blev daglig chef for Kommissionens flere tusinde medarbejdere. Kommissionen deler ikke analysen.
Altinget (06.09.2018)

Institutionelle anliggender

Danmark skal betale to milliarder mere i EU-kontingent
Altinget skriver, at Danmarks EU-medlemskontingent ifølge udspillet til finansloven for 2019 stiger med to milliarder kroner fra 17,7 til 19,7. Det mere detaljerede EU-budget for 2019 er endnu ikke forhandlet færdigt mellem Ministerrådet og EU-Parlamentet, og der er derfor tale om foreløbige tal. Medlemsgebyret til EU udregnes primært på baggrund af et lands velstand, samt hvor meget moms der skønnes at komme i statskassen.
Altinget (06.09.2018)

Fiskeindustri frygter hårdt Brexit
Børsen skriver, at bekymringen for et hårdt Brexit vokser i fiskeindustrien. Det vil nemlig ramme lige ind i starten på sæsonen for den vigtigste industrifisk tobis, hvoraf mere end halvdelen fanges i britisk farvand. Et hårdt Brexit vil derfor ramme industrifiskeriet hårdt, vurderer direktør Peter Jensen fra fiskeindustrien Triple Nine i Thyborøn. “Det kan være hele det økonomiske grundlag for det danske industrifiskeri, der smuldrer væk, hvis vi mister rettighederne til at fiske i britisk farvand,” siger han.
Børsen, s. 18 (06.09.2018)

Her er 10 områder, hvor Brexit ikke betyder Brexit
Altinget bringer et debatindlæg af Catharina Sørensen, forskningschef, Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: “Trods forsikringer om, at ‘Brexit betyder Brexit’, inkluderer den britiske hvidbog om det fremtidige forhold en lang række samarbejder på det sikkerhedsmæssige område, som briterne fortsat gerne vil deltage i. […] De britiske udmeldinger viser vigtigheden af den udvikling, som foregår i EU på sikkerhedsområdet. Det er tankevækkende i forhold til retsforbeholdet, som gradvist bringer Danmark længere og længere væk fra EU’s sikkerheds- og forsvarssamarbejde.”
Altinget (06.09.2018)

Interne anliggender

Tidligere svenske statsministre advarer mod Jimmie Åkesson og SD
Berlingske skriver, at den tidligere svenske statsminister Carl Bildt i en kronik og i en TV-debat med Sverigedemokraternas leder Jimmie Åkesson i meget direkte vendinger advarer mod Sverigedemokraternas ønske om, at svenskerne skal stemme om deres medlemskab af EU. “Vi er et lille land i verden. På praktisk taget alle områder har vi brug for mere samarbejde. Enten er man med til at træffe beslutningerne, eller også er man udenfor,” siger Bildt blandt andet. Tal fra Eurobarometer viser, at 68 procent af svenskerne mener, at Sveriges EU-medlemskab er en god idé.
Berlingske, s. 19 (06.09.2018)

Klima

S-ordfører: Indfør mål for reduktion af madspild
Altinget skriver, at Socialdemokratiets energi- og klimaordfører Jens Joel opfordrer miljø- og fødevareministeren til at tænke reduktion af madspild ind i den kommende klimaforhandling. “Vi diskuterer rigtig meget klimabelastning af fødevareproduktionen, og hvordan vi kan få folk til at spise varieret af hensyn til at reducere klimabelastningen. Mindre madspild er åbenlyst så god en vej til at spare ressourcer og penge, så jeg synes, ministeren - i lighed med andre lande - burde formulere en dansk målsætning om den totale reduktion af madspild,” siger han og bakkes op af Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, som henviser til, at både EU og FN vil sikre, at alle EU-lande skal begynde at måle madspild og reducere madspild frem mod 2030.
Altinget (06.09.2018)

Svensk el-prop skader grøn omstilling
Altinget bringer et debatindlæg af Anders Stouge, viceadministrerende direktør, Dansk Energi. Han skriver blandt andet: “Når svenskerne stiller grænsebomme op for vores strøm, kan deres kernekraft køre på fuldt tryk. Det er i direkte modstrid med EU’s indre marked, hvor der skal være fri adgang over grænserne, og så må priserne bestemme, hvem der skal forsyne hvem. Konsekvensen er, at danske producenter kan have svært ved sælge deres el. Samtidig forvrænges prisbilledet til tider med negative eller meget lave priser i Danmark og Tyskland, alt imens svenskerne har normale priser.”
Altinget (06.09.2018)

Retlige anliggender

Radio24syv klager til EU over udflytning
Altinget skriver, at radiostationen Radio24syvs advokat, Morten Stadil fra Bruun & Hjejle, mandag har sendt en otte sider lang advokatskrivelse til EU-Kommissionens generaldirektorat for konkurrence, hvori han opfordrer til at gribe ind over for kravet om, at stationens hovedsæde skal ligge vest for Storebælt, da det er i strid med EU’s regler om statsstøtte. Ifølge medieforliget mellem Dansk Folkeparti og regeringen fra slutningen af juni skal stationen udflyttes, men Radio24syv peger på, at de trods en årlig offentlig støtte på 95 millioner kroner er privatejet, hvorfor Folketinget ikke kan udflytte radiostationen på samme måde, som det kan flytte statslige arbejdspladser.
Altinget (06.09.2018)

Sikkerhedspolitik

Vores forsvar halter stadig langt efter, hvad vi har lovet
Berlingske bringer en kommentar af Uffe Ellemann-Jensen, forhenværende udenrigsminister (V). Han skriver blandt andet: “Udviklingen af EU’s fælles forsvars- og sikkerhedspolitik har fået ny aktualitet. Ikke som et alternativ til NATO, som nogen frygtede dengang for et kvart århundrede siden, da Danmark søgte og fik sin undtagelse fra denne del af EU-samarbejdet - men som en del af NATO, der styrker alliancen. Specielt Finland og Sverige maser på for at styrke EU’s forsvarssamarbejde. […] Et tættere nordisk forsvarssamarbejde er under udvikling, blandt andet vedrørende udveksling af informationer og samarbejde om våbenindkøb. Det kunne få nye perspektiver ved at blive udviklet i et lidt bredere nordisk-baltisk samarbejde tæt forbundet med EU og NATO. Men for svenskerne og finnerne giver det meget mere mening at styrke EU’s forsvarsdimension, fordi et NATO-medlemskab kan have lange udsigter.”
Berlingske, s. 27 (06.09.2018)

Økonomi

Budgetloven er en succes
Altinget bringer et debatindlæg af Niels Storm Knigge, senioranalytiker i Kraka. Han skriver blandt andet: “Vurderet på de foreløbige erfaringer er budgetloven overordnet set en succes. Vi anbefaler, at man også i fremtiden bygger den økonomiske planlægning op omkring de gode elementer i budgetloven. […] Lovens formål er at implementere EU’s finanspagt. Ser vi tilbage på årene op til finanskrisen, står det klart, at den finanspolitiske disciplin i en række af EU’s lande var alt for svag. Det medvirkede til, at krisen nåede den dybde og længde, som den gjorde. I Danmark var finanspolitikken ikke afstemt med konjunkturudviklingen, og skridende budgetter kastede yderligere benzin på den overophedede økonomi op mod finanskrisens udbrud.”
Altinget (06.09.2018)

Budgetloven spænder ben for offentlig udvikling
Altinget bringer et debatindlæg af Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Hun skriver blandt andet: “Budgetlovens krav om maksimalt 0,5 procent i strukturelt underskud er et udtryk for dansk økonomis styrke i 2011, hvor loven blev vedtaget. Dengang krævede EU, at det danske underskud maksimalt måtte være netop 0,5 procent af BNP. Sidenhen er kravene fra EU lempet, fordi EU-kommissionen vurderer, at dansk økonomi nu er så stærk, at den sagtens kan bære et strukturelt underskud på 1,0 procent af BNP, selvom der måtte komme et økonomisk chok. Den store ros til dansk økonomi er slet ikke afspejlet i budgetloven. Som Finansministeriet har udtrykt det, ønsker man ‘at være mere ambitiøs end EU i forhold til kravet om underskud’. Så mens EU nuancerer kravene til dansk økonomi efter virkeligheden, fastholder den danske regering en strammerpolitik, der afspejler dansk økonomi i 2011, hvor krisen stadig nev. De danske politikeres mere ambitiøse krav lægger en unødig begrænsning på det offentlige forbrug.”
Altinget (06.09.2018)

Italien lover at overholde EU-budgetkrav og skaber markedsro
Berlingske skriver, at den italienske indenrigsminister Matteo Salvini har lovet, at den italienske regering vil overholde EU’s budgetregler. “Vi har i sinde at præsentere en seriøs finanslov for markederne og for Europa. Den vil skabe økonomisk vækst i dette land, mens EU’s restriktioner bliver overholdt,” siger Salvini, som også har klaget over, at Italien sender alt for mange milliarder euro til EU-kassen, mens indtægterne i form af investeringer fra EU i Italien er alt for små. Det har fået budgetkommissær Günther Oettinger til at påpege, at uden en budgetaftale vil EU ikke kunne leve op til EU-Kommissionens løfte om 10.000 grænsevagter ved EU’s ydre grænser. “Og grænsekontrol er i Italiens interesse,” konkluderer Oettinger.
Berlingske, s. 14 (06.09.2018)

Stærkere lønstigninger er gode nyheder
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Bjørsted, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han skriver blandt andet: “Baggrunden for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har set sig nødsaget til at pumpe milliarder af euro ud i det finansielle system og holdt renterne nede på et ekstremt lavt niveau, har netop været, at inflationen har været faretruende lav. De pengepolitiske lempelser har dog ikke været ufarlige. Med ekstremt lave renter og en meget lempelig pengepolitik følger også risikoen for, at der kan opstå bobler - f.eks. på boligmarkedet. Det er bestemt ikke et sundhedstegn, at opsvinget hidtil har været dybt afhængigt af negative renter og stort anlagte opkøbsprogrammer. Med højere lønstigninger i Europa åbner der sig nu heldigvis en dør for, at vi kan få normaliseret renterne, og ECB kan afvikle sit opkøbsprogram.”
Jyllands-Posten, s. 2 (06.09.2018)

Detaljer

Publikationsdato
6. september 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark