Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. juni 2018Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 7. juni

Tophistorier

Sammen med Østrig vil Lars Løkke Rasmussen etablere et helt nyt asylsystem
Politiken og Berlingske skriver, at en række EU-lande med Østrig og Danmark i spidsen ønsker at etablere et udrejsecenter for afviste asylansøgere i et europæisk land uden for EU og på sigt også et indrejsecenter. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) håber, at lejren kan stå færdig allerede i år og regner med at kunne fortælle, hvor centret skal ligge og hvilke lande, der står bag, i starten af efteråret. Den østrigske kansler Sebastian Kurz var i går i Bruxelles for at fortælle om planerne for Østrigs formandskab for EU i anden halvdel af 2018 og blev på et pressemøde bedt om at forklare den dansk-østrigske enegang: “Når folk rejser ulovligt til EU, så kommer de som regel gennem adskillige lande, og kan vælge deres favoritland at søge asyl i. Det er ikke den rigtige tilgang. Efter min opfattelse bør det ikke være sådan. Derfor kommer forslaget om at tilbyde beskyttelse udenfor EU, så de kan få beskyttelse, hvis det er nødvendigt, men ikke blot kan vælge det bedste land at søge asyl i,” sagde Sebastian Kurz og understregede: “Dette er ikke et projekt for Østrigs EU-formandskab, det er et nationalt projekt, som vi deler med Danmark og andre medlemslande.” Kommissionsformand Jean-Claude Juncker forholder sig afventende over det dansk-østrigske initiativ, som ifølge Politiken kommer som en reaktion på de vanskelige forhandlinger om en reform af EU’s sammenbrudte asylsystem, herunder Dublinforordningen. Lars Løkke Rasmussen skal i dag drøfte forslaget direkte med EU-kommissær Frans Timmermans, som i disse dage besøger Danmark, og med hvem Politiken i dag bringer et længere interview. Informations lederskribent skriver: “Hvad nytter det, at Løkke og ligesindede løser Danmarks flygtningespørgsmål, hvis hele EU’s asylsystem igen bryder sammen og endnu en gang sætter de åbne grænser og Schengen-samarbejdet under pres?” Kristeligt Dagblad skriver, at nye tal fra Den Internationale Migrationsorganisation (IOM) viser, at der for tredje år i træk rejser betragteligt færre mennesker over Middelhavet for at søge asyl eller job i Europa. Således ankom der i årets første fem måneder 32.080 mennesker til havne i Italien, Grækenland, Cypern og Spanien mod 70.870 i samme periode sidste år. Ifølge det europæiske grænseagentur Frontex faldt antallet af mennesker, der forsøgte at krydse grænserne til EU uden indrejsepapirer, med 44 procent i de første fire måneder i 2018 sammenlignet med samme måneder i 2017.
Politiken, s. 1, 4, 8, 10; Berlingske, s. 8-9; Information, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 1, 5; Børsen, s. 20 (07.06.2018)

Prioritede historier

Ny dom rammer alle, der har oprettet en side på Facebook
Politiken skriver, at en ny afgørelse fra EU-Domstolen slår fast, at administratoren af en Facebook-side også skal stå juridisk på mål for Facebooks behandling af data. Det såkaldte ‘fælles dataansvar’ betyder dermed, at virksomheder, myndigheder og organisationer kan blive straffet med bøder for Facebooks eventuelle overtrædelser af datalovgivningen. “Dommen vil få vidtrækkende betydning for alle aktører, som bruger Facebook. Hvis eksempelvis en myndighed vil fortsætte med at bruge Facebook, er de nu fælles dataansvarlige for den registrering, tracking og dataprofilering, som Facebook laver. Ingen kan gennemskue, hvordan Facebook registrerer brugerne og videreanvender deres data, så det bliver utrolig vanskeligt at oplyse korrekt om og tage medansvar for,” siger Catrine Søndergaard Byrne, advokat med ekspertise i databeskyttelsesret fra tænkehandletanken Dataethics. Jyllands-Posten bringer et portræt af Cristina Angela Gulisano, som er direktør i Datatilsynet, der skal føre tilsyn med, at virksomheder, myndigheder, foreninger og organisationer overholder EU’s nye persondataforordning.
Politiken, s. 9; Jyllands-Posten, s. 25 (07.06.2018)

Danmark sakker bagud i brugen af klimavenlig el
Politiken skriver, at nye tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, placerer Danmark på en plads som nummer 32 ud af 40 europæiske lande, når det gælder andelen af el ud af det samlede energiforbrug - lige efter Ukraine og lige før Holland. Ifølge Kristian Ruby, som er direktør for den europæiske brancheorganisation for elproducenter, Eurelectric, mindsker det Danmarks mulighed for at nå målene i Paris-aftalen. “Det er en smule trist, at Danmark ligger så relativt dårligt, og det vidner om, hvor meget det haster at gøre noget. Det er en stor udfordring for Danmark og et eksempel på, at vi nogle gange har en tendens til at være lidt selvfede og sove i timen, fordi vi historisk har ligget godt i den grønne dagsorden,” siger han. Jyllands-Posten skriver, at verden i dag har en “fossilboble” bestående af aktiver i olie, naturgas og kul, der vil opleve en værdi-erosion, i takt med at der findes erstatninger for fossile brændsler. “Lande som Kina, Japan og EU med en stor import af energi har allerede stor fokus på at udvikle og implementere alternativer til fossile brændsler. Ved eksempelvis at gøre bygninger mere energieffektive vil de kunne hente store gevinster, der vil kunne styrke bruttonationalproduktet (bnp). Endvidere vil der være basis for skabelsen af mange nye job inden for de industrier, der arbejder med bæredygtig energi,” fortæller Jorge Viñuales, juraprofessor og grundlægger af Cambridge Centre for Environment, Energy and Natural Ressource Governance (C-EENRG) på Cambridge University.
Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 10-11 (07.06.2018)

Administration

EU’s antisvindel-enhed kritiserer Morten Messerschmidt
Flere medier, herunder Kristeligt Dagblad, skriver, at EU’s antisvindelenhed, Olaf, i en korrespondance med tv-stationen TV 2 udtaler kritik af manglende samarbejdsvilje fra Morten Messerschmidt (DF). “Vi har skriftligt udbedt os en redegørelse for et års tid siden. Og vi har rykket for svar adskillige gange, men vi har intet hørt,” siger Dominik Schichels, der er leder for efterforskning i Olaf. Ekstra Bladet skriver, at Messerschmidt ellers har udtalt, at han “absolut intet” har hørt fra Olaf. “Der er rasende tavshed. Jeg har skrevet til dem, men de har ikke rigtig fundet anledning til at komme med noget,” har han sagt til avisen.
Kristeligt Dagblad, s. 2; Ekstra Bladet, s. 6; Politiken, s. 5; Altinget (07.06.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

Den nye indvandrer kommer fra de ledighedsplagede lande i Sydeuropa
Politiken skriver, at nye tal fra Dansk Industri (DI) viser, at antallet af sydeuropæere i Danmark i løbet af de seneste ti år er tredoblet, og at der dermed nu er næsten 11. 000 spaniere, italienere, grækere og portugisere, der arbejder her i landet på fuld tid. Steen Nielsen, underdirektør hos DI, fremfører, at udenlandsk arbejdskraft er altafgørende for fremgang og vækst i Danmark. “Der er 180.000 flere jobs i Danmark nu, end der var for fem år siden. 40 procent af dem er besat af udlændinge. Det er helt nødvendigt, at vi fortsætter med at tiltrække arbejdskraft udefra, hvis vi fortsat skal udvide,” siger han. Altinget bringer et debatindlæg af Bjarne Laustsen (S), næstformand for Beskæftigelsesudvalget. Han skriver blandt andet: “Det er en af grundidéerne i Socialdemokratiets beskæftigelsespolitik at finde arbejdskraften ved i første række at opkvalificere og videreuddanne danske arbejdssøgende. Her vil det være passende også at påpege behovet for at udvide det rummelige arbejdsmarked, hvor der er cirka 20 procent fleksjobbere uden arbejde. Dernæst kan vi skaffe resten af den manglende arbejdskraft fra andre EU-lande, hvor man stadig slås med både en høj generel arbejdsløshed og en endnu højere ungdomsarbejdsløshed. For EU-borgere gælder der nemlig ingen beløbsgrænse.”
Politiken, s. 8; Altinget (07.06.2018)

Finansielle anliggender

Finansmarkedet vil skele til EU i juni
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen, direktør for det uafhængige rådgivningsfirma Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: “Den franske præsident Macron og Tysklands kansler Merkel har travlt med at finde enighed om noget, der kan sælges som reformer på EU’s topmøde den 28. og 29. juni. […] Omkring reformerne vil specielt investeringsprogrammer have finansmarkedets interesse. Her er det velkendt, at Macron har store drømme, men ingen økonomisk kraft. Bl.a. er det derfor nødvendigt at få Tyskland med om bord.” Børsen skriver, at udtalelser fra medlemmer af Den Europæiske Centralbank (ECB) onsdag var med til at styrke euro. En robust vækst har gjort centralbanken mere sikker på, at inflationen er på vej tilbage mod målet på, men under 2 procent, fortalte tyske Peter Praet, medlem af ECB’s direktion, således under en tale i Berlin onsdag formiddag.
Jyllands-Posten, s. 12; Børsen, s. 28 (07.06.2018)

Grundlæggende rettigheder

Mary: Kvinder og piger skal være med på lige fod
BT og MX-MetroXpress skriver, at kronprinsesse Mary var hovedtaler på konferencen European Development Days i Bruxelles. Det er 12. gang, at EU-Kommissionen er arrangør af begivenheden, der gennem årene har tiltrukket over 42. 000 deltagere fra 154 lande. I år er der 8000 deltagere.
BT, s. 10; MX-MetroXpress, s. 16-17 (07.06.2018)

Handel

EU’s gengældelsestold klar i juli
Børsen skriver, at EU-kommissær Maros Sefcovic siger, at medlemslandene har givet bred støtte til EU-Kommissionens plan om at indføre told for 2,8 milliarder euro som en reaktion på den amerikanske straftold på stål og aluminium over for EU. Samme avis bringer en kommentar af Christian Bjørnskov, professor, Aarhus Universitet. Han skriver blandt andet: “I Danmark og store dele af EU forsøger man at ‘beskytte’ job mod udenlandsk konkurrence gennem politik mod såkaldt social dumping. Mens EU ikke er mere protektionistisk end mange andre steder - med landbruget som en skammelig undtagelse - er unionen stærkt engageret i regulering med samme effekt. Præcist hvor dyr, den type politik er, ved ingen, men størrelsesordenen er den samme som anden protektionisme.”
Børsen, s. 4, 20 (07.06.2018)

Institutionelle anliggender

Et år til europaparlamentsvalget og en tredjedel ved ikke, hvem de stemmer på
Altinget skriver, at en ny måling, som YouGov har lavet for Tænketanken Europa, viser, at en tredjedel af de danske vælgere svarer, at de ikke ved, hvem de vil stemme på ved næste europaparlamentsvalg. Catharina Sørensen, forskningschef for Tænketanken Europa, ser ikke tallet som et tegn på manglende interesse for EU-valget, men derimod en mulighed for kandidaterne. “Det er en stor mulighed for de kandidater, der stiller op, at der er så mange vælgere, der ikke har taget en beslutning. Det er et noget højere tal end ved et folketingsvalg, men det er ikke chokerende, og det betyder ikke, at vælgerne ikke ved, hvad de vil med EU,” siger hun.
Altinget (07.06.2018)

Interne anliggender

Quo vadis, Italien?
Altinget skriver, at dannelsen af den nye italienske regering har skabt stor bekymring i EU’s institutioner og i de europæiske hovedstæder, hvor regeringerne ønsker at styrke samarbejdet efter Brexit. Carlo Altomonte, seniorforsker ved det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI) i Rom, mener, at valget af den nye regering både var en reaktion imod EU og det italienske establishment. “Italienerne stemte imod 10-15 års stagnation, som har karakteriseret landet i den seneste periode. En særlig lav vækst før krisen og en særlig hård økonomisk nedtur. De giver eliten skylden for det, og eliten bliver forbundet med EU - selv om jeg personligt ikke mener, at EU har noget med det at gøre,” siger Altomonte og fortsætter: “Det er mest de populistiske partier og deres tilhængere, der ser det sådan, at EU blander sig i italienske forhold. Imidlertid vil jeg dog sige, at nogle udtalelser fra visse kommissærer ikke har hjulpet EU’s omdømme her i landet. Jo mindre EU siger om denne demokratiske proces i Italien, jo bedre - for alt, hvad der bliver sagt, vil blive fejlfortolket, også af den brede befolkning.”
Altinget (07.06.2018)

Tak til Thulesen for endelig at ville gribe ansvaret
Jyllands-Posten og Berlingske ledere handler begge om Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahls udmelding om, at DF vil i regering med Venstre efter næste valg. Berlingske skriver: “Kanterne bliver nødt til at blive slebet af, og dem er der flere af, når det gælder Dansk Folkeparti. Den skarpeste handler om partiets forhold til EU. Det er meget svært at forestille sig en regering, hvor det ene parti hele tiden flirter med tanken om at melde Danmark ud. Så skulle det ende med DF i regeringen, så må det spørgsmål afklares på forhånd, og det skal mejsles i granit, at Danmark forbliver i EU.” Jyllands-Posten skriver: “Brudfladen er forholdet til EU, hvor der er stor afstand mellem V og DF. Et stort flertal af danskerne støtter medlemskabet af EU, hvorimod der er en voksende skepsis på en række centrale områder. Danmark vil i givet fald langtfra være det eneste land i Europa med EU-skepsis i regeringskontorerne, hvilket er sundt i den forstand, at EU-Kommissionen og EU-systemet har brug for modspil for bestandigt at være i pagt med holdningerne i den europæiske befolkning.”
Berlingske, s. 28; Jyllands-Posten, s. 20 (07.06.2018)

Klima

Bioøkonomi er nøglen til ny vækst og beskæftigelse
Altinget bringer et debatindlæg af Asbjørn Børsting, formand for Det Nationale Bioøkonomipanel. Han skriver blandt andet: “Jordens befolkning vil vokse fra syv milliarder i dag til cirka ti milliarder i 2050, og samtidig vokser den globale middelklasse med tre milliarder. Vi vil dermed også se en stigende efterspørgsel efter sunde og velsmagende fødevarer, der er produceret miljø- og klimavenligt. […] Efterspørgslen efter økologiske fødevarer stiger, og det skaber efterspørgsel efter økologisk foderprotein. Samtidig er der en tendens blandt forbrugere, der skaber efterspørgsel efter fødevarer, der er baseret på vegetabilske proteiner. EU-Kommissionen barsler med deres ‘proteinstrategi’ senere på året.”
Altinget (07.06.2018)

Danmark skal stå i spidsen for havvind i Nordsøen
Altinget skriver, at Danmark på søndag får overdraget formandskabet for Nordsø-samarbejdet, hvor ti lande arbejder sammen om at udbrede havvind i Nordsøen på bedst mulige vis. Samarbejdet, der også sker med hjælp fra EU-Kommissionen, udspringer af et ministermøde i 2016 i EU.
Altinget (07.06.2018)

Retlige anliggender

Frit slag for overpriser på VM- og Roskilde-billetter
Jyllands-Posten skriver, at kulturminister Mette Bock (LA), erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har lovet at bekæmpe såkaldte billethajer ved at rejse sagen over for deres kolleger i EU og forsøge at få overført den danske lovgivning mod videresalg af billetter til overpris til resten af EU. Ministrene var kaldt i åbent samråd af Mogens Jensen (S), som er tilfreds med, at ministrene vil forsøge at påvirke EU-lovgivningen. Han påpeger dog, at det er en lang, sej proces.
Jyllands-Posten, s. 4 (07.06.2018)

Udenrigspolitik

Amerikanerne øger presset på Europa, mens Putin hyldes i Wien
Jyllands-Posten skriver, at mens USA presser på for, at den russiske gasrørledning Nord Stream 2 ikke skal blive til noget, blev Ruslands præsident, Vladimir Putin, tirsdag budt velkommen i EU for første gang siden sit genvalg i marts. Han var i Østrig, der om tre uger overtager formandskabet for EU. Den østrigske energikoncern OMV - der også investerer i Nord Stream 2 - benyttede dagen til at forlænge sin aftale med Gazprom til 2040, og kansler Sebastian Kurz varslede, at han gerne vil bruge Østrigs formandskab på at “forbedre forholdet til Rusland”.
Jyllands-Posten, s. 13 (07.06.2018)

Økonomi

Et bedre EU for 1 euro pr. dag
Børsen bringer et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: “Kommissionens forslag til et nyt budget for 2021-2027 er uændret i faste priser ift. nu og vil rundt regnet koste 1 euro pr. indbygger pr. dag, men indebærer en stigning fra 1,03 procent til 1,11 procent af EU27-landenes bruttonationalindkomst. […] Stigningen skyldes dels Brexit, dels et ønske om at styrke ekstern og intern sikkerhed i EU. Foruden sikkerhed styrkes klima- og miljøindsatsen, forskning og uddannelse. Landbrugs- og strukturfonde skal udgøre en mindre del, men dog stadig omkring 50 procent af EU’s samlede udgifter. Der er tale om en klar ændret retning for EU’s budget, som flugter bedre med befolkningernes og den danske regerings ønsker til EU. Det er i det lys, man skal se budgettet.”
Børsen, s. 2 (07.06.2018)

Italien er bedre end sit rygte
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Merklin, makroøkonom i SEB. Han skriver blandt andet: “Selv med lave renter skal der også vækst til. Tre procent i Italien betyder normalt, at eurozonen skal over fire procent. Ingen af delene er lykkedes endnu. Hvis de samtidig skal holde lønningerne nede og gennemføre reformer, så er der brug for endnu mere vækst i Europa, eller alternativt brug for lidt mere lokal støtte til væksten i Italien. Der er således en løsning, der ikke indebærer en bankerot eller et eurosammenbrud. Man kunne tillade lidt større underskud i Italien, bruge EU’s budget til at støtte væksten i Sydeuropa og løfte væksten i hele eurozonen med en lempelig pengepolitik. Spørgsmålet er bare, om Europa fortsat har viljen.”
Jyllands-Posten, s. 2 (07.06.2018)

Detaljer

Publikationsdato
7. juni 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark