Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information7. marts 2019Repræsentationen i Danmark

Torsdag den 7. marts

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: IRA-frygt spøger igen efter brevbomber i London
I tirsdags blev tre bomber fundet i nærheden af London-lufthavnene Heathrow og London City Airport samt landets travleste togstation Waterloo i London. Kun en af de tre brevbomber blev antændt, men uden at forrette skade. Alligevel endte historien i går på forsiden af flere britiske aviser, som spekulerer i en forbindelse til udbrydergrupper fra den nordirske undergrundshær IRA. Det skriver Kristeligt Dagblad. At brevbomberne havde irske frimærker, skaber frygt for en ny bølge af IRA-relateret terror, som vil øge usikkerheden om grænsen mellem Irland og Nordirland i forbindelse med Brexit, som efter planen skal være en realitet sidst på måneden. Trods de to episoder advarer Brendan Browne, ekspert i konfliktløsning og forsoning ved Trinity College i Belfast, imod at drage forhastede konklusioner. Han afviser dog ikke, at visse grupper kan spekulere i usikkerheden omkring Brexit og muligheden for, at den åbne grænse mellem Nordirland og Irland bliver mere eller mindre lukket gennem den såkaldte bagstoppermodel, når briterne har forladt EU. Politiet i London har i skrivende stund ikke draget nogle konklusioner om, hvem der mistænkes for at stå bag de tre simple brevbomber. Men politiet advarer om, at der kan være flere bomber i postsystemet, og samarbejder med politiet i Dublin for at finde afsenderen.

Politiken skriver, at hvis ikke Theresa May på tirsdag får vedtaget sin skilsmisseaftale med EU, stiger risikoen for en hård grænse mellem Irland og Nordirland. Det kan ramme særligt hårdt i en lille protestantisk enklave i Derry, hvor mange stemte for Brexit. EU-skilsmissen indebærer en risiko for, at der igen kommer en hård grænse mellem Nordirland og Irland, hvilket ifølge eksperter kan puste til konflikten mellem katolikker og protestanter. Men Mendy Hetherington, bosat i The Fountain, en lille protestantisk enklave i Derry, er slet ikke imod Brexit. Tværtimod. Da hun stemte for at forlade EU i 2016, skænkede hun slet ikke grænsespørgsmålet en tanke. ”Jeg ville jo bare have, at vi skulle være os selv, du ved. Se alle de problemer, der kommer ind, alle de afrikanere. Det bliver nødt til at stoppe. Vores egne folk lever på gaden, og så kommer der indvandrere, som bliver tilbudt bolig og alt det andet,” siger Mendy Hetherington. Antallet af afrikanere i Storbritannien er ikke en direkte konsekvens af EU-medlemskabet, men Mendy Hentheringtons argument for Brexit møder man ofte. Og hun giver ikke en døjt for al den virak om muligheden for en hård grænse. Det er ren skræmmekampagne, hvis man spørger hende. ”Jeg går slet ikke op i Brexit længere. Jeg bekymrer mig ikke om det, men de bliver ved med at tale om det på tv. Om grænsen. Jeg tror bare, de prøver at opfinde noget, der skulle forhindre os i at forlade EU. Og hvis der endelig kommer en grænse, så ved vi, hvordan det var. Vi har prøvet det før,” siger hun. Theresa Mays skilsmisseaftale med EU tager faktisk højde for bekymringerne i grænselandet. Aftalen rummer den såkaldte bagstopper - en forsikringsordning, som skal forebygge en hård grænse mellem Irland og Nordirland ved at beholde Storbritannien i en toldunion med EU også efter Brexit. Men ordningen er så forhadt i Theresa Mays konservative regeringsparti, at mange ventes at stemme imod, når aftalen på tirsdag skal til afstemning i parlamentet. Hvis den bliver afvist igen, forventes Storbritannien at bede om en udskydelse af Brexit, men det mindsker ikke risikoen for, at Storbritannien forlader unionen uden en aftale.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender:Nu siger du undskyld, Orbán! Ellers er det ud
De europæiske konservative stiller ultimative krav til Ungarns Viktor Orbán. ”Først tager du plakaterne ned, Orbán. Så undskylder du, og så lover du, at du aldrig vil gøre det igen. Ellers er det ud!” Det er essensen af den advarsel, tyske Manfred Weber har sendt til Ungarns regeringschef, Viktor Orbán, via deres fælles europæiske konservative parti, EPP. Det skriver Politiken. Orbán kritiseres for at lade hånt om de grundlæggende værdier, for sin antimigrationspolitik, for sin EU-kritik, og så er han politisk mere højrepopulist end klassisk konservativ. Vælgerne elsker ham, men i EU er han blevet en paria. Nu er han også blevet det i sit eget parti. Indtil videre har Orbán 14 dage til at undskylde og til at hive plakater ned. Og love ikke at gøre det igen. Eller at gøre det, han har annonceret: fortsætte kampagnen mod EU og mod Bruxelles. Næste offer er allerede udpeget: EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, har Orbán ladet forstå.

Jyllands-Posten's leder skriver også om Viktor Orbán og EPP. Der skrives blandt andet: “Det er synd at sige, at Det Europæiske Folkeparti (EPP) i almindelighed udløser store overskrifter. EPP er en sammenslutning af borgerlige partier, som søger at holde fælles fodslag i især Europa-Parlamentet. Det kan snart være forbi med diskretionen, for EPP ventes inden længe at tage stilling til, om et medlem, det ungarske Fidesz, skal suspenderes eller udelukkes. Det vil ikke være et øjeblik for tidligt. Fidesz indehaves af regeringschefen Viktor Orban - der er ikke mange andre profiler - og måden, det agerer på, er næppe tidligere set i Europa siden Murens fald. Det seneste projekt har været en plakatkampagne, der hævder, at der er en sammensværgelse mellem den ungarskfødte amerikanske rigmand George Soros og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker. Formålet skulle være at slippe migrantstrømme ind i Europa. Det står Orban og Fidesz frit for at mene, hvad de vil. […] Hvad der derimod er fuldstændig uacceptabelt, er den hetz, som Orban og hans parti fører mod f.eks. Soros og Juncker og ifølge planen snart mod EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans. […] Orban kan tumle med sine sammensværgelsesteorier, men inden for en anstændig borgerlig sammenslutning I Europa har de intet at skaffe. Længere er den ikke.”
Kilder: Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Væksten rasler ned i Europa
Børsen og Jyllands-Posten skriver, at Mario Draghi og de øvrige 21 medlemmer af Den Europæiske Centralbank's (ECB) styrelsesråd torsdag samles til møde i hovedsædet i Frankfurt am Main. Efterfølgende vil centralbankchef Mario Draghi melde ud, hvordan den europæiske pengepolitik vil udvikle sig den kommende tid, skriver Børsen. Jyllands-Posten skriver, at onsdag har OECD offentliggjort en prognose med en dramatisk nedjustering af forventningerne til den økonomiskevækst i euroland. Det er kun tre måneder siden, at OECD i sin store efterårsprognose forventede, at euroland ville få en økonomisk vækst i år på 1,8 pct. - det samme som i 2018, men nu har industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation sænket forventningerne med 0,8 procentpoint til en vækst på bare 1,0 pct. i år. De fleste økonomer anser det for sandsynligt, at ECB på torsdagens møde vil gå i venteposition på grund af de store geopolitiske risikomomenter, der vil præge dagsordenen i den nærmeste fremtid. I midnatstimen mellem den 29. og 30. marts forlader Storbritannien EU. Den aftale om det fremtidige tilhørsforhold, som den britiske regering har indgået med de øvrige EU-lande, er blevet forkastet i Parlamentet i London. Den kommende uge skal Underhuset igen debattere og stemme om Brexit, men da der atter forhandles mellem London og Bruxelles, vides det i skrivende stund ikke, hvad udgangen bliver. i alle europæiske lande - og i resten af verden for den sags skyld - lægges der planer for den situation, at briterne forlader EU uden nogen aftale. Onsdag og torsdag skal EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, i Washington DC mødes med sin amerikanske modpart, Robert Lighthizer, til forhandlinger, der skal afværge en transatlantisk handelskrig. EU går efter en hurtig aftale for industrivarer, først og fremmest biler, men spørgsmålet er, om den amerikanske regering står fast på, at landbruget skal indgå i forhandlingerne.
Kilder: Børsen, s. 36; Jyllands-Posten, s. 1, 10-11

Andre EU-historier

Migration: Dansk politiks adelsmærke er Radikale Venstres vrede
Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: ”Intet parti har, som Det Radikale Venstre, de seneste 100 års største katastrofer plastret til med sine fingeraftryk. Så naturligvis skal de tordne - disse det moderne gennembruds epigoner, forenet om Morten Østergaard som tidens førende spidsborger. Sofie Carsten Nielsen agiterer for udviskningen af skellet mellem flygtning og indvandrer, mellem indvandrer og dansker. For mens de fleste andre har indset, at kultursammenstødet mellem det danske og islam har haft fatale konsekvenser, så flyver modernitetens valkyrie, uberørt af den skade, hendes bevægelse har forvoldt, stædigt over valpladsen, mens hun stedse mere trofast messer sin ideologi om at omskabe danskernes fædreland til et ingenmandsland i kulturel opløsning. […] Fra marts 2016 til 1. oktober 2018 er blot 2.224 migranter blevet sendt tilbage til Tyrkiet fra Grækenland, mens EU i samme periode har hentet 17.351 i Tyrkiet og fordelt dem blandt EU-landene. Og naturligvis ved hun, at der hertil kan lægges de over 260.000 migranter, som i samme periode er kommet til Grækenland over Middelhavet. Alene i år er over 12.000 kommet til Grækenland via Evros. Når bølgen er aftaget, skyldes det naturligvis ikke, at 2.224 migranter er blevet sendt tilbage til Tyrkiet, men at først Ungarn og dernæst andre lande på Balkan afspærrede ruten fra Grækenland ind i resten af EU. For radikalisterne er mennesket netop blot en ludobrik, der hævet over land og lov har ret til at følge sine egne veje. Kun bundet af sin egen vilje går ret og lyst hånd i hånd. Thi i den radikale lejr er vi alle ens. Og derfor må der naturligvis tordnes, når loven ændres, så flygtninge ikke længere gøres til indvandrere.”
Kilde: Politiken, s. 6

Handel: Er EU's nye købelov en fordel?
Børsen bringer et debatindlæg af Thomas Mørk Hansen, CMO, Carswifter. Han skriver blandt andet: “I EU er der nu enighed om teksten i en ny købelov. Og den kan få stor betydning for handlen med biler - ikke mindst fordi der lægges op til en ændring af formodningsreglen. […] Meget forsimplet betyder det, at fejl og mangler, der opstår på en bil inden for de første seks måneder, formodes at have været på bilen, da handlen blev indgået. Modsat formodes senere fejl og mangler at være opstået efter købet. […] Konsekvensen af EU's forslag kan altså blive, at biler bliver dyrere, eller at afskrivningen på din bil bliver højere. Det er selvfølgelig godt nyt for os, der hjælper bilejere med at få mere for deres brugte bil. Men er det en fordel for forbrugerne?”
Kilde: Børsen, s. 2

Grundlæggende rettigheder: FN vil undersøge kinesernes brud på menneskerettigheder
Politiken skriver, at efter et utal af historier om systematisk overvågning, indsamling af dna-prøver og internering af det muslimske mindretal i den kinesiske Xinjiang-provins vil FN nu sende en mission til regionen for at lave en uafhængig vurdering af situationen. Det sagde FN's Menneskerettighedsråds højkommissær, Michelle Bachelet, onsdag under sin tale i forbindelse med offentliggørelsen af rådets årlige rapport om menneskerettigheder. Dermed opfylder Menneskerettighedsrådet en lang række menneskerettighedsorganisationers ønske om en fact-finding mission. Da Danmark ved årsskiftet trådte ind i FN's Menneskerettighedsråd, erklærede udenrigsminister Anders Samuelsen, at religionsfrihed ville være en dansk prioritet i rådet. Udenrigsministeren havde desuden som mål, at medlemslande, der ikke overholder menneskerettighederne, skal udelukkes fra rådet. I sidste uge fortalte Politiken, hvordan den kinesiske regering systematisk har indhentet dna fra næsten 36 millioner mennesker i Xinjiang-provinsen, hvor der hovedsageligt bor overvejende muslimske uighurer. I den forbindelse lovede udenrigsminister Anders Samuelsen, at han sammen med EU ville “fortsætte presset på Kina” under den kommende samling i FN's Menneskerettighedsråd. “Danmark og EU er meget opmærksomme på den bekymrende situation i Xinjiang. Som jeg også tidligere har sagt, kommer vi til at presse på i forbindelse med samlingen i Menneskerettighedsrådet. Konkret arbejdes der fra dansk side på, at vi sammen med EU tager situationen op, når rådet diskuterer de landesituationer, der kræver særlig opmærksomhed - det såkaldte dagsordenspunkt 4,” sagde han.
Kilde: Politiken, s. 7

Det digitale indre marked: Frankrig er klar med ny skat på techgiganter
Kristeligt Dagblad og Berlingske skriver, at internetkæmper skal til lommerne, hvis de vil drive forretning i Frankrig. Det er kernen i en ny lov om digital skat, som den franske regering efter længere tids tilløb lagde frem i går. Landet har uden held forsøgt at få et lignende tiltag vedtaget i EU. Derfor går franskmændene nu solo i kampen for at få Google, Facebook og andre IT-giganter til at betale mere i skat. Ifølge lovforslaget skal digitale indtægter i Frankrig beskattes med tre procent hos de største virksomheder. Kristeligt Dagblad skriver, at selvom flere andre europæiske lande såsom Østrig planlægger lignende tiltag, er andre EU-lande bekymret for, at det kan koste arbejdspladser. Og Tyskland vil undgå at tirre USA til at beskatte europæiske biler. Danmark har også talt imod af frygt for "skattehævn" fra amerikanerne over for virksomheder som Novo Nordisk.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 5; Berlingske, s. 19

Institutionelle anliggender: Grundfos risikerer at tabe 100 mio på Brexit
Mads Nipper, øverst chef for Grundfos, følger intenst med i, hvordan Storbritanniens udtræden af EU udvikler sig. Det skriver Børsen. Han forventer at spendere mellem 20 og 30 millioner kroner på en Brexit-plan, der skal sikre, at Grundfos bliver ramt mindst muligt. Ifølge topchefen er der andre danske selskaber, der må være endnu mere nervøse, fordi de er langt mere eksponerede over for Brexit end Grundfos, mener han.
Kilde: Børsen, s. 9

Det digitale indre marked: Huawei åbner cybercenter for at berolige EU
Huawei har åbnet et laboratorium for cybersikkerhed i Belgiens hovedstad, Bruxelles, hjertet af Den Europæiske Union. Således intensiverer den kinesiske telegigant sin lobbyvirksomhed rettet mod EU's ledere. Det sker efter beskyldninger fra USA om, at telegigantens udstyr udgør en national sikkerhedsrisiko. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Jyllands-Posten. Altinget skriver, at indenfor de næste par år, skal flere af EU-landene, herunder Danmark, beslutte sig for, om Huawei skal være med til at opbygge og styre den næste og femte generation (5G) af landenes mobilnetværk. Tanken om at lade et kinesisk firma stå for så afgørende dele af infrastrukturen har dog fået det til at på eksperter og politikere på tværs af landegrænser og partifarver.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Altinget

Klima: EU skal hæve sine klimamål for 2030
Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener, at EU's klimamål skal justeres op. Den holdning kommer i kølvandet på sine første diskussioner i Bruxelles om EU-Kommissionens plan for et klimaneutralt EU i 2050. "Skal vi nå hen til at være klimaneutrale i 2050, så kommer det til at kræve en højere indsats frem mod 2030," siger Lilleholt. Samme meldinger har lydt fra lande som Sverige, Finland og Holland. Ministeren ser frem mod næste EU-topmøde, som finder sted i Bruxelles 21. og 22. marts. Her håber han på, at EU's samlede stats- og regeringschefer vil bakke op om planen om et helt klimaneutralt EU i 2050. "Vi vil presse alt det på, vi kan, for, at EUvedtager den her målsætning. Det er jo forudsætningen for, at vi lever op til Paris-aftalen, at der er klimaneutralitet i 2050. Det er helt afgørende, at EU viser internationalt lederskab,” siger han. Han mener, at Danmark bør følge Sverige, Finland og Holland i kravet om en opjustering til 55 procent.
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Macron vil forsøge sig med en 'stor debat' på europæisk niveau
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, indledte forårets europaparlamentsvalgkamp med et åbent brev til alle europæere, der tirsdag stod at læse i 28 aviser, en for hvert EU-medlemsland, under overskrifter som 'Tiden er inde til europæisk renæssance'. Det skriver Politiken. ”Borgere i Europa! Når jeg henvender mig direkte til jer, er det ikke kun af hensyn til historien og de værdier, der binder os sammen, men også fordi vi er i en kritisk fase: Om få uger vil valget til Europa-Parlamentet spille en afgørende rolle for vores kontinents fremtid,” skrev han blandt andet. I brevet advarer præsidenten imod, hvad han kalder ”nationalistisk forskansning” med klar adresse til den europavrangvillige populistfront fra de britiske Brexit-tilhængere til Italiens Salvini og Ungarns Orbán. Brevets offentliggørelse sker på baggrund af et paradoks: Siden Storbritannien besluttede sig for Brexit, er europæernes tilslutning til EU og eurozonen kun blevet stærkere. Men samtidig manifesterer de utilfredshed med unionens aktuelle tilstand ved i stigende omfang at stemme på højrepopulistiske, EU-skeptiske eller -fjendtlige partier. Artiklen beskriver en række konkrete reformslag, som præsidenten har fremlagt. Det er forslag inden for asylpolitik, sikkerhedspolitik, klima, handels- og konkurrencepolitik og forskningspolitik. Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, skriver i en kommentar i Ekstra Bladet blandt andet: ”Idéen om, at den europæiske befolkning har behov for et EU på steroider, er tydeligvis opstået i et elfenbenstårn langt fra den befolkning, som han og resten af den politiske elite skulle forestille at tjene. Vi er mange, der har gennemskuet, at de flotte ord om en ‘ europæisk renæssance' er en stormagts-fantasi pakket ind floskler og patos. En vej til et teknokratisk, overstatsligt regime på bekostning af lokale, regionale og nationale aftaler og løsninger. Frankrigs præsidents ønsker at styrke elitens EU-projekt. Og det vil ske på bekostning af befolkningens ønsker og behov. Giv i stedet europæerne reel medbestemmelse, politisk fornyelse og økonomisk retfærdighed.”
Kilder: Information, s. 8-9; Ekstra Bladet, s. 14

Retlige anliggender: Margrete Auken før EU-dom: Vi skal have åbenhed om glyphosat
Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: “Når vi folkevalgte skal tage stilling til sikkerheden af en sprøjtegift, skal det være på et oplyst grundlag. […] Men det kræver at vi har adgang til den viden. Så da det Europæiske Fødevareagentur (EFSA) officielt godkendte aktivstoffet glyphosat, som primært bruges i sprøjtemidlet Roundup, blev baggrundsstudierne naturligvis efterspurgt. Ikke mindst fordi Verdenssundhedsorganisationen WHO i 2015 konkluderede at Roundup sandsynligvis er kræftfremkaldende - på grundlag af offentligt tilgængelige videnskabelige artikler. Men EFSA's dokumenter er mørkelagt. For EFSA baserede primært sin 'frifindelse' på studier fra kemikalievirksomhederne Syngenta, Cheminova og Monsanto. […] Studierne er hemmeligholdte, angiveligt fordi de rummer forretningshemmeligheder. Men det vil vi i SF og hos De Grønne (gruppe i Europa-Parlamentet, red.) ikke finde os i. […] Torsdag afsiger EU-Domstolen endelig dom i den retssag, som fire af mine grønne kolleger har anlagt imod EFSA. Helt konkret tager domstolen stilling til 12 studier udført på rotter og mus der påviser risikoen for at glyphosat gør skade på menneskers helbred. I EU kan ingen produkter der er klassificeret som "sandsynligvis kræftfremkaldende", godkendes til salg på markedet, og det er derfor en sag der har stor interesse for offentligheden.”
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Mediernes tendentiøse dækning af Venezuela er skandaløs
Lars Borking, journalist og tidligere ansat på Information, skriver i en kronik i Information blandt andet: ”De fleste danske aviser har krævet, at der hurtigt afholdes “frie og fair” valg i Venezuela. Men lederskribenterne har ikke samtidig taget afstand fra de økonomiske sanktioner. Ingen har forholdt sig til det åbenlyse: At det intet har med frihed at gøre, så længe den økonomiske belejring kun hæves, hvis befolkningen skifter præsident. […] Informations journalist Jesper Løvenbalk repeterer, hvordan folk sulter i Venezuela, men han har aldrig nævnt, hvordan staten har forsøgt at imødegå det økonomiskekollaps ved at uddele fødevarekasser til seks millioner familier to gange om måneden. Hvorfor har han ikke skrevet, at der sidste år, ifølge den venezuelanske regering, blev uddelt 120 millioner kasser med basisvarer? […] Hvorfor skriver ingen medier, at sanktionerne koster mere end det dobbelte dagligt, end værdien af den nødhjælp amerikanerne forsøgte at tvinge ind i landet for nylig? Udeladelserne dominerer mediebilledet, men også åbenlyse faktuelle fejl er udbredt. F.eks. skriver Jesper Løvenbalk, at valget af den nuværende præsident Nicolas Maduro hverken var “frit eller fair og er aldrig blevet anerkendt af hverken oppositionen, EU, Organisationen af Amerikanske Stater, USA eller Canada. Blandt andet fordi Venezuela ikke tillod frie, internationale valgobservatører(...)”. Det lyder selvfølgelig stærkt kritisabelt. Men det er faktuelt forkert. Venezuela opfordrede FN til at sende valgobservatører, mens oppositionen krævede, at FN ikke skulle sende observatører. Når EU ikke sendte observatører, var det, fordi EU-Parlamentet havde krævet, at regeringen og oppositionen lavede en aftale om betingelserne for et frit og fair valg, hvis de skulle anerkende valget. Den venezuelanske regering forsøgte at lave en sådan aftale og forhandlede igennem mere end et år med oppositionen, hvor blandt andre den tidligere spanske premierminister José Zapatero fungerede som mægler. José Zapatero beskrev efterfølgende i et åbent brev til det spanske nyhedsbureau EFE, hvordan parterne havde været tæt på en aftale, da oppositionen i sidste øjeblik trak sig på en for ham overordentlig uventet måde.”
Kilde: Information, s. 14-15

Migration: Retten til at søge asyl er på spil i Europa
Jyllands-Posten skriver, at siden migrationskrisen i 2015 og 2016 er tilstrømningen til Europa faldet markant. Det ændrer dog ikke på, at Europas regeringer og store dele af befolkningerne fortsat anser migration for at være en væsentlig udfordring for EU. På den baggrund åbnede EU's stats- og regeringschefer i sommeren 2018 for første gang for "landgangsplatforme" uden for EU, hvor migranter i stedet for at komme til Europa skal samles i lejre på afstand af unionen og have deres skæbne afgjort der. Regeringerne i Danmark og Østrig fulgte i oktober trop med et såkaldt "visionspapir", der bygger på, at EU og medlemslandene skal sende medarbejdere ud i verden og vurdere asylsøgerne der. Ansøgninger fra mennesker, der når frem til Europa, ”vil kun blive accepteret, hvis ankomstlandet reelt er den nærmeste sikre havn”. I Danmark har Socialdemokratiet på samme måde foreslået at oprette modtagecentre uden for Europa. “Asyl er en pligt for landene. Ethvert EU-land har ratificeret Genevekonventionen. Det er en rettighed, det er også en del af EU's traktat. Det kan vi ikke eksportere,” siger Jean-Paul Tran Thiet, seniorforsker i tænketanken Institut Montaigne, der i en analyse har lavet en direkte sammenligning mellem udvalgte nationaliteters chancer i asyllotteriet. Med til at øge bekymringen er en styrkelse af EU's eksterne grænse, som der er bred enighed om, samt de aftaler EU har indgået med Tyrkiet og Libyen om at betale milliarder for, at de forhindrer migranter i at nå frem til Europa. Thiet peger på, at de to lande ikke følger Genevekonventionen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Konkurrence: Venstres skattegulv
I Groft Sagt i Berlingske, skriver Peter Nedergaard: “Lars Løkke Rasmussen har foreslået, at der i EU indføres et fælles gulv for, hvortil medlemslandene må sænke deres selskabsskatter. […] En ting er, at forslaget er ultra-uliberalt, thi konkurrencen om at tilbyde virksomhederne gode rammevilkår burde da om noget være en liberal kernesag. En anden ting er, at EU ikke er eller bør være et lukket rum. Der er i dag gode muligheder for, at virksomheder kan placere sig lige uden for EU og derefter eksportere varer ind i EU. Men måske vil Løkke lukke dette »hul« med mere EU-protektionisme. Man ved efterhånden aldrig med Venstre.”
Kilde: Berlingske, s. 32

Sikkerhedspolitik: Vi må knytte Rusland tættere til Europa
Bjørn Nygaard, leder af økonomi og internationale projekter, center for konfliktløsning, skriver i en kronik i Kristeligt Dagblad blandt andet: ”Rusland har udviklet et nyt missil kaldet "Avangard", der med hypersonisk fart kan sende en atomladning mod fjenden. Det er ustoppeligt med den eksisterende forsvarsteknologi. Med udvikling af dette våben, den amerikanske trussel om at opgive nedrustningsaftalen INF og med øgning af de globale militærudgifter til det højeste niveau siden den kolde krig er vi på vej mod den samme fastlåste, grotesk dyre og utrygge tilstand af afskrækkelse og konstant oprustning som under den kolde krig. [...] Nogle vil sikkert spørge: Skal vi så bare finde os i russisk aggression i Ukraine og andre steder? For det første stiller russerne sandsynligvis sig selv det samme spørgsmål: Skal vi bare finde os i NATOs/USA's aggression i Irak, Afghanistan og Libyen og i, at NATO breder sig helt op til vore grænser? For det andet er det effektive svar på aggressionen ikke oprustning, sanktioner og trusler. Kan vi ikke bare som under den kolde krig udkonkurrere Rusland gennem et oprustningskapløb og håbe på, at Rusland giver op til sidst, fordi det er for dyrt at følge med, og fordi den teknologiske afstand er for stor? Måske er det den tænkning, som ligger til grund for Danmarks og NATOs politik og retorik. Men med det nye våben lukker russerne denne dør, for vi kan ikke bare skyde det ned med et avanceret missilforsvarssystem, så vi er ikke længere overlegne. […] Indfører Danmark og Vesten et skift i udenrigspolitikken hen imod værdighed og større vilje til samarbejde med Rusland, giver man de russiske politikere mulighed for at bevare eller genskabe deres værdighed og finde deres egne veje til ændringer i mindre aggressiv retning, og der skabes rum til, at parterne sammen kan bevæge sig væk fra endeløs oprustning. […] Danmarks mulighed for at nedtrappe konflikten med Rusland går gennem internationale organisationer som OSCE, NATO, EU og FN. […] Vi må igangsætte en udvikling, hvor Rusland ikke marginaliseres, men knyttes langsomt tættere til både EU og NATO.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Institutionelle anliggender: Ny måling: Stort flertal vil have Vestager til at fortsætte som EU-kommissær
En ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten viser, at 70 procent af danskerne mener, at Margrethe Vestager bør fortsætte som Danmarks EU- kommissær, når hendes nuværende mandat som konkurrencekommissær udløber efter sommerferien. Ifølge Derek Beach, der forsker i EU på Århus Universitet, skyldes Margrethe Vestagers brede popularitet, at hun beskæftiger sig med konkurrencepolitik, der appellerer til begge sider af det politiske spektrum. Beslutningen om, hvem der skal være Danmarks næste EU- kommissær skal først tages efter Folketingsvalget.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
7. marts 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark