Torsdag den 8. april

Tophistorier

Fordele opvejer blodpropfare
Flere aviser skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er kommet med en ny erklæring om den heftigt diskuterede vaccine fra AstraZeneca, efter en række undersøgelser har vist, at der er en mulig forbindelse mellem vaccinen og sjældne tilfælde af blodpropper med et lavt antal blodplader. EMA mener dog fortsat, at vaccinen skal bruges, da fordelene klart overgår ulemperne, lyder det i erklæringen. ”Covid-19 er en alvorlig sygdom med høje indlæggelses- og dødstal. Hver dag koster covid-19 fortsat tusindvis af mennesker livet på tværs af EU. Denne vaccine har vist sig at være meget effektiv. Den forhindrer alvorlig sygdom og indlæggelser, og den redder liv. Vaccination er meget vigtig og hjælper os i kampen mod covid-19, og vi bliver nødt til at bruge de vacciner, vi har, for at beskytte os,” sagde Emer Cooke, direktør for EMA, i går på et pressemøde ifølge Berlingske. EMA har ikke kunne finde en endegyldig årsag til sammenhængen mellem bivirkningerne og vaccinen, men EMA er kommet med en række mulige forklaringer, skriver flere aviser. Fra Sabina Straus, der er formand for EMA's sikkerhedskomité, PRAC, lød det på pressemødet: ”Vi forsøger at komme med så meget information som muligt om både fordele og ulemper ved vaccinen. Baseret på det samt udviklingen i medlemslandene - i forhold til smitteudvikling og tilgængelige vacciner - så kan de forskellige medlemslande tage forskellige beslutninger om, hvem de vaccinerer.” Derudover understreger hun, at bivirkningerne er ekstremt sjældne. Det nu er op til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen at vurdere, om man skal bruge vaccinen og tidligere har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at der bliver truffet en beslutning om brugen af vaccinen i uge 15.

Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Christina Simonia Straarup, byrådskandidat, Esbjerg. Hun skriver blandt andet: ”Jeg befinder mig i et slags følelsesmæssigt limbo og kan ikke gøre andet end at vente. I midten af marts skulle jeg have haft min anden vaccination med Astrazeneca. Men så underrettede Sundhedsstyrelsen mig om, at min tid var aflyst på ubestemt tid. […] WHO og EU's lægemiddelagentur, EMA, har erklæret Astrazeneca for sikker. De fleste lande har genoptaget brugen af vaccinen. Astrazeneca har EMA dog kun godkendt med to stik, ikke med blot et. Så endnu har jeg ikke fået en godkendt vaccine, og det gør mig ærligt talt lidt træt.”
B.T. s. 8; Berlingske, s. 6; Børsen, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; Jyllands-Posten, s. 2, 23 (08.04.2021)

EU-datatilsyn indskærper beskyttelse af persondata på coronapas
De europæiske datatilsyn fastslår sammen med den europæiske datatilsynsmand (EDPS), som er EUs uafhængige tilsynsmyndighed udpeget af Europa-Parlamentet og EUs ministerråd, at det kun skal være helt nødvendige oplysninger, som skal fremgå af det coronapas, som danskerne nu for alvor bruger. Derudover må det under ingen omstændigheder blive gemt i en central database i EU, skriver Berlingske. ”Ethvert tiltag, som tages nationalt eller på EU-niveau, og som indbefatter brug af persondata, skal respektere de generelle principper om effektivitet, nødvendighed og proportionalitet,” siger det østrigske datatilsyns direktør, Andrea Jelinek, som er formand for de europæiske datatilsyn. Samtidig fastslår den europæiske datatilsynsmand, Wojciech Wiewirowski, at så snart pandemien er overstået, skal brugen af coronapas droppes igen. ”Det må gøres klart, at forslaget ikke tillader - og ikke må føre til - oprettelsen af nogen form for central database over persondata på EU-niveau, ” fastslår han med henvisning til EUs beslutning om i løbet af sommeren at have et fælles coronapassystem klar for alle 27 medlemslande. Det Etiske Råd opfordrer sideløbende til, at man ændrer på passene, som blot er et digitalt dokument på en enkelt side, så personnumre tones ned, og der i stedet bruges farvesignaler som i trafiklys for at markere, om alt er i orden. Kristeligt Dagblad skriver, at i en erklæring offentliggjorde Det Etiske Råd i går sine såkaldte etiske opmærksomhedspunkter i forbindelse med indførelsen af coronapas. Et af de fem hovedpunkter handler om, at indførelsen af coronapas ikke bør øge uligheden i verden. ”Det er forståeligt, at der er reageret nationalt på denne pandemi, men vi vil gerne hejse et flag for, at regeringer i Danmark og andre lande ikke glemmer de moralske og etiske forpligtelser, vi har på globalt plan. For eksempel er det da etisk problematisk, at nogle lande har svært ved at få vaccine, mens andre har købt nok til at vaccinere hele befolkningen flere gange,” erklærer formanden for Det Etiske Råd, Anne-Marie Gerdes og tilføjer: ”Danmark kan ikke løse det hele. Men det, man pragmatisk kan gøre, er at prioritere en hurtig og tilgængelig testmulighed i danske lufthavne, så de, der ikke kan fremvise en gyldig attest, får tilbudt en mulighed for dette.”

Politiken skriver, at modstand mod coronapasset er blevet en ny værdikamp for mange højrepolitikere. EU-Kommissionen har lovet et Digital Green Certificate til rejser, men fra flere sider lyder der bekymrede røster. I USA er der også mange kritiske ryster og tirsdag slog Det Hvide Hus fast, at ”regeringen ikke støtter og ikke kommer til at støtte” et system, der kræver, at amerikanerne har en form for coronadokumentation på sig. I stedet bliver det lagt på den private sektors skuldre. I Tyskland vil det højrenationale Alternative für Deutschland have, at alle planer om et såkaldt pas skrottes og i Danmark forlod Nye Borgerlige forhandlingerne om genåbningen af samfundet, med henvisning til at man i en periode skal vise coronapas hos frisører og på restauranter. Danmark er et af de første lande i Europa, der har indført et coronapas, der kan dokumentere, om man er vaccineret, har været syg eller har fået en negativ test inden for 72 timer.
Berlingske, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 2; Politiken, s. 13 (08.04.2021)

Prioriterede historier

Selvtest er på vej i flere lande, men ulemper truer
Europæerne vil kunne tjekke sig for covid-19 derhjemme, men strategien kan give bagslag, lyder vurderingen af EU's agentur for forebyggelse og sygdomskontrol (ECDC). ”At flytte ansvaret for at aflæse testresultater fra sundhedsprofessionelle og laboratorier til individuelle personer kan føre til underrapportering og gøre kontaktsporing og karantæne endnu mere udfordrende. Det kan påvirke de indikatorer, der bruges til overvågning af pandemiens intensitet og spredning, og det kan gøre det svært at overvåge sygdommens udvikling over tid,” konstaterer agenturet ifølge Jyllands-Posten. Derudover bliver resultaterne af selvtest ”ikke tilgængelige for sekventering”, hvilket vil svække myndighedernes vigtige overvågning af udviklingen af nye mutationer. EU-agenturet har oplistet en række fordele og ulemper ved selvtest. På plussiden tæller, at smitterisikoen reduceres, hvis borgerne tester sig selv inden mødet med andre. På den anden side er der risiko for testresultater af ringere kvalitet, og falskpositive resultater vil give unødvendig selvisolation, mens falsk-negative resultater vil øge smittespredningen i samfundet, fordi smittede borgere i god tro vil bevæge sig ud blandt andre. Derfor understreger agenturet også, at selvtest ikke bør føre til, at folk opgiver forhåndsreglerne som at holde fysisk afstand.
Jyllands-Posten, s. 18 (08.04.2021)

Tysk ønske om Sputnik-vaccine
Flere aviser skriver, at den tyske delstat Bayern vil købe 2,5 millioner doser af Ruslands Sputnik V-vaccine mod coronavirus, hvis den bliver godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. I går lød det fra ministerpræsidenten i den sydlige tyske delstat, Markus Söder, at opkøbet af Sputnik-vaccinen formentlig vil finde sted i juli. I sidste måned sagde EU-kommissær Thierry Breton, at EU ikke har brug for Ruslands coronavaccine Sputnik V, fordi immunitet i Europa ifølge ham kan opnås gennem europæisk vaccineproduktion. ”Vi har absolut ikke brug for Sputnik V,” sagde Thierry Breton i et tv-interview, på trods af at EU-Kommissionen er blevet kritiseret for, at den europæiske vaccineudrulning går for langsomt.
Politiken, s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 5; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 14 (08.04.2021)

’Det er en ydmygelse’
Den danske EU-ekspert, Marlene Wind, mener, at det var en direkte ydmygelse af formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der fandt sted i forbindelse med et møde i den tyrkiske hovedstad, Ankara, tirsdag. ”Det er at lette ben direkte op ad von der Leyen og EU. Det er en voldsom mangel på respekt,” siger hun. Billederne fra mødet mellem von der Leyen, den tyrkiske præsident Erdogan og EU-præsidenten Charles Michel viser, hvordan de to mænd sætter sig ned i to stole, der er sat frem. Men der var ingen stol til von der Leyen, hvilket fik hende til at udbryde 'øhm', inden hun måttet tage plads på en sofa væk fra rampelyset ved siden af Tyrkiets udenrigsminister, skriver B.T. Billederne bliver delt flittigt på de sociale medier og fra Marlene Wind lyder det: ”Man er naiv, hvis man ser det som en tilfældighed. Det er helt klart for at sende et signal fra Erdogans side. Erdogan har lige trukket Tyrkiet ud af Istanbul-Konventionen, der arbejder imod vold mod kvinder, og nu gør man det her. Det er et klart signal om, at kvinder ikke skal have samme respekt som mænd. Det er en ydmygelse, dybt pinligt og mangel på respekt.” Der er endnu ikke kommet en officiel udmelding fra EU, von der Leyen eller Michel, men Marlene Wind mener, at den bør være på vej. ”Det er næsten ynkeligt, at der ikke er kommet et svar endnu fra EU's side. Men det bør der komme. Og det bør være en klar udtalelse fra von der Leyen og Michel. Og måske endda fra Angela Merkel,” siger hun.
B.T., s. 6 (08.04.2021)

Det digitale indre marked

Techgiganternes ”onde ånd” angriber Google for ulovlig sporing af europæere
Organisationen NOYB (None of Your Business), som har den østrigske privatlivsaktivist Max Schrems i spidsen, beskylder Google for ”ulovlige handlinger”, som bryder EU-lovgivningen om privatlivets fred. Ifølge NOYB har Google ikke først opnået udtrykkelig tilladelse til at måtte danne og gemme annoncekoden og kræver derfor, at Google skal betale bøder, hvis datatilsynet finder beviser på overtrædelserne. De omkring 300 millioner europæere, som bruger en smartphone med Googles mobilsoftware Android, bliver sporet gennem en unik annoncekode, som skabes på hver enkelt mobiltelefon. NOYB har derfor klaget til det franske datatilsyn og bedt det skride ind, skriver den britiske finansavis Financial Times ifølge Berlingske. ”Gennem disse skjulte identifikationskoder på telefonen kan Google og tredjeparter spore brugerne uden deres tilsagn,” siger Stefano Rossetti, som er advokat for NOYB, og understreger, at Google kan følge med i alt, ”fra om man har swipet mod højre eller venstre, til hvilken sang man har downloadet.”
Berlingske, s. 2 (08.04.2021)

Finansielle anliggender

Rentesænkninger øger uligheden markant. Og beslutningen er overladt til ikkevalgte bureaukrater
Når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik, og sænker renterne, er det de rigeste, der får de største gevinster, viser ny dansk forskning ifølge Information. ”Vi har nok forestillet os, at det var et relativt fordelingsneutralt instrument. Eller endda et, som kom de lavere indkomster mest til gode. Men det viser sig, at det har nogle utilsigtede effekter på uligheden,” siger Niels Johannesen, professor (MSO) i økonomi fra Københavns Universitet, som står bag studiet. På grund af fastkurspolitikken har man i Danmark i praksis deponeret pengepolitikken hos Den Europæiske Centralbank, men at ansvaret for pengepolitikken er så langt fra valgte politikere, skaber ifølge Niels Johannesen en paradoksal situation, når ulighedseffekterne ser ud til at være så markante. ”De her resultater peger på, at der er de her ret store fordelingsvirkninger af pengepolitik. Og det er nogle fordelingsvirkninger, som i øjeblikket ikke indgår i centralbankernes overvejelser om, hvordan de skal lave pengepolitik. Man kan argumentere for, at det burde de gøre, og så kan man også argumentere for, at hvis de overvejelser skal indgå, så er de her ikkevalgte bureaukrater måske ikke de rigtige til at gøre det,” siger Niels Johannesen og tilføjer: ”Resultaterne betyder, at det bliver sværere at fastholde pengepolitik som noget meget teknokratisk noget.”
Information, s. 6-7 (08.04.2021)

Institutionelle anliggender

Groft Sagt: Hands on Vestager
I Groft Sagt i Berlingske skriver kommentator Hans Hauge blandt andet: ”Her troede vi, at den fælles EU-vaccine var for borgernes skyld, men nej, der er et ædlere formål: ”Uden den (fælles indsats) havde det været slut for EU”. Sådan skal Margrethe Vestager have sagt. […] Man kan næsten høre, Vestager er præstedatter, for hun bedriver politisk teologi, dvs. hun oversætter teologiske begreber til politiske. Ikke Vorherre, men EU er ”den stabile kraft i en usikker verden”. Fra evighed til evighed. Det lyder da mærkeligt. Når det bliver virkelig svært, slår selv ikke det religiøse sprog til: Vestager må overgive sig og tale engelsk. Hun har en kasse med engelske ord, fra dengang England var i EU, og som de glemte. Den står der endnu. Hun må igen i kassen med de engelske begreber, og så siger hun ”muscle memory” og naturligvis ”hands on”.
Berlingske, s. 28 (08.04.2021)

Grønland har noget resten af verden kræver
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”IA er på vej til at overtage magten i Grønland. Det kan føre til fuldt stop for udvinding af uundværlige, sjældne jordartsmetaller. […] Det er snart ti år siden, at fhv. industrikommissær Antonio Tajani rejste til Grønland for på EU's vegne at sikre udvindingsrettigheder i bytte for teknologisk og miljømæssig knowhow. Tajani var, skrev Agence France Presse i 2012, parat til at tilbyde grønlænderne 35 pct. af indtjeningen fra minedrift på kysten, men det lykkedes ikke for ham. “Kinas præsident Hu Jintao kom dagen efter. De er allerede i gang i undergrunden - købte et britisk selskab og sendte 2000 kinesiske minearbejdere ind,” sagde Tajani. Påstanden holdt ikke vand. Kina er til stede, ja, men i mindre format som aktionær med knap 10 pct., ejet af minekonglomeratet Shenge, i Greenland Minerals. Shenge tilbød i 2018 at købe hele produktionen fra den mine på Kvanefjeld, der har været undervejs i en lang årrække, men synes nu at have opgivet den ambition. Greenland Minerals er i stedet igen i forhandlinger med EU-Kommissionen, der på vegne af europæisk erhvervsliv gerne vil sikre EU de uundværlige mineraler. IA-lederen og den sandsynlige nye regeringschef, Mute B. Egede, sagde om Kvanefjeld-minen i partilederrunden efter valget, at minen aldrig kommer i gang: “Det holder vi fast i. Vi skal lytte til de vælgere, der er urolige. Vi siger nej til uranudvinding. […] I første omgang vil Grønland klare sig økonomisk uden minedrift på Kvanefjeld; fiskeriet går godt, pandemien har ikke ramt Grønland særlig hårdt, og der er fuld beskæftigelse blandt folk med uddannelse. Men investorer i en halv snes store projekter vil måske tænke sig om en ekstra gang, når et regeringsskifte kan stoppe et årtis forberedende arbejde med en mine.”
Børsen, s. 21 (08.04.2021)

Grønlands omstilling
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Det var i høj grad klimaspørgsmål, der adskilte de to partier, som kæmpede om grønlændernes stemmer ved parlamentsvalget tirsdag. Resultatet er blevet kaldt et ”sneskredsvalg” i de grønlandske medier: Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) vandt med 36,6 procent af stemmerne mod Siumuts 29,4 procent og skal derfor indlede forhandlinger om en ny koalitionsregering. Dermed står IA nu over for nogle beslutninger, der vil få store konsekvenser for klimaet. Ikke bare i Grønland, men i resten af verden. […] Mange eksperter mener, at de sjældne jordarter bliver afgørende i den grønne omstilling, da de bruges i produktionen af rigtig meget grøn teknologi. Ikke mindst i EU, hvor man lige nu køber 98 procent af sine sjældne jordarter fra Kina. Det er en risikabel model, som gør unionen alt for afhængig af Beijing, og der skal sikres en mere fleksibel adgang til råstofferne, konkluderede EU-Kommissionen for nylig. Helst inden for rammerne af et stabilt politisk system, der kerer sig om miljøet - såsom Grønland. […] Det er ikke en let situation, den kommende regering står i. De har ikke selv skabt problemerne, og nogle af de beslutninger, som er rigtige at træffe, vil på kort sigt hæmme Grønlands økonomiske udvikling. Men på lang sigt er det nødvendigt for både den grønne omstilling og Grønlands fremtid.”
Information, s. 20 (08.04.2021)

Med coronaen blev ”Mette” Danmarks første nationalkonservative statsminister, men…
I et Essay skriver Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør, Berlingske, blandt andet: ”Mette. Det er det, hun vil kendes som, Danmarks statsminister. Det er det, hun hedder på et af sine foretrukne sociale medier, Instagram. Danmark har fået sin første nationalkonservative statsminister. Det vil ”Mette” gerne og uden ophør lade os vide. Og mange borgerlige labber det i sig. ”Mettes” meningsmålinger vidner om det. […] ”Mette” har i høj grad sat sig i scene som national. Og det handler ikke kun om hendes geniale træk, der satte DF skakmat i udlændingepolitikken. Hun kunne suge ny national næring af en coronanedlukning, hvor man ikke længere kunne rejse, og hvor hver eneste udlænding, der kom til Danmark, pludselig indiskutabelt udgjorde en trussel. Nationen gik i hi. Derved har ”Mette” kunnet helstøbe sit personlige, nationale image. Præcis dét tiltrækker en del borgerlige til hende, særligt blandt nationalkonservative EU-modstandere. Da ”Mette” drog til Israel for at besegle sin pagt med Benjamin Netanyahu og Østrigs nationalkonservative Sebastian Kurz, sendte hun så klart, som nogensinde på deres frekvenser. Som en Donald Trump søger hun gerne nationale, bilaterale aftaler uden om de internationale institutioner, og rejsen var en hejst national langfinger til EU. Lokationen tilmed det Israel, der mere end noget land i verden symboliserer, at frihedens forudsætning er et nødvendigt mål af national sikkerhed. Alt ved den tur tjente til at pleje ”Mettes” image som nationens beskytter, vor bekymrede landsmoder, og coronaen har understøttet det image mere effektivt, end nogen på forhånd kunne have drømt om.”
Berlingske, s. 22-23 (08.04.2021)

Klima

Biolog: Miljøministeriet tilgodeser jægerne og skader biodiversiteten
Altinget bringer et debatindlæg af biolog Søren Wium-Andersen, som blandt andet skriver: ”Arbejdet med de nye jagttider, der skal træde i kraft fra 2022, er allerede i gang. […] Rådgivningen af ministeren sker på baggrund af en rapport, som ministeriet har fået udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet. Rapporten lever heller ikke denne gang op til EU-Kommissionens fortolkning af EU's fugledirektiv. […] Hvis biodiversiteten skal øges, er det af afgørende betydning, at ministeriet følger EU-Kommissionens fortolkning af fugledirektivet og ikke nogle hjemmestrikkede danske regler, der gavner jægerne og skader fuglene. Derfor skal EU's regler indgå i drøftelserne, når der fastlægges regler for jagt på trækfuglene her i landet. Det gælder naturligvis også for alle de 15 - nu fredede arter - som jægerne også ønsker jagt på. Ministeren skal følge EU's fugledirektiv. Derfor forventer jeg en revision af de af DCE udarbejdede rapporter til Vildtforvaltningsrådet til den forestående jagttidsrevision, således at rådet kan rådgive ministeren på et retvisende grundlag.”
Altinget (08.04.2021)

Forskere: Borgerne bør indrages i den grønne omstilling gennem energifællesskaber
Altinget bringer et debatindlæg af Ulrik Jørgensen og Frede Hvelplund, hhv. forsker og rådgiver og professor, Aalborg Universitet. De skriver blandt andet: ”I disse uger er Folketingets udvalg for Klima, Energi og Forsyning i gang med anden runde af implementering af EU's nye energidirektiver. Et centralt punkt er inddragelse af borgerne i den grønne omstilling. […] De nye energiteknologier som solceller, varmepumper og lagring fungerer bedst som lokale energiløsninger, hvor der er kortere afstand mellem produktion og forbrug og hvor forbrugerne må påtage sig et større ansvar. Vi står midt i en omstilling fra et energisystem til et andet. Fra et system båret af store, anlæg med passive forbrugere, til et system, som supplerer de store anlæg med lokale anlæg, som lægger op til et ansvarligt forbrug. Det er denne forandring, som EU's nye direktiver lægger op til. […] de næste måneder bliver afgørende for gennemførelse af det andet EU-direktiv: VE-direktivet. Det definerer til forskel fra Elmarkedsdirektivet regler for 'VE fællesskaber', der tager udgangspunkt i nærheden mellem de involverede parter. De kan være borgere, boligselskaber, kommunale institutioner og mindre erhvervsdrivende. Den danske VE-støttelov, der nu behandles i Folketinget, gør det muligt at gøre op med de hindringer, som Elforsyningslovens har skabt. Nu er det op til klimaforligspartierne og andre, der ønsker en øget og reel involvering af borgerne i energi- og klimaomstillingen, at forhindre, at borgerinddragelsen igen tabes på gulvet.”
Altinget (08.04.2021)

Pernille Weiss: EU går solo i larmende stavgang i klimakampen
Altinget bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, MEP (K). Hun skriver blandt andet: ”Vi har brug for nye værktøjer, hvis klimaomstillingen skal lykkes, og målet om CO2-neutralitet i EU senest i 2050 nås, mens vi samtidig skubber resten af kloden i samme retning. Men de skal ligge godt i hånden og ikke bruges med utålmodig naivitet. Tag eksempelvis CBAM'en. Det er en udligningsmekanisme for CO2, der reelt fungerer som en told på import af varer ind i EU. Den skal tvinge virksomheder uden for EU til at presse varernes CO2-aftryk ned. Det lyder jo sympatisk, men ærligt talt også lidt naivt og dukseagtigt. Modtagelsen har da også været meget kølig i verden omkring os. EU går nemlig solo i larmende stavgang i stedet for at række ud efter globalt samarbejde. CBAM'en blev skabt som en del af de mange løfter, der blevet givet af den nye EU-kommission for at imødekomme Europa-Parlamentets mange forskellige krav for netop at stemme for kommissionens sammensætning tilbage i sommeren 2019. […] Der er for mig at se i al fald tre helt centrale udfordringer med CBAM’en: For det første blandes den alt for meget sammen med EU's kvotesystem for CO2 (ETS). […] For det andet er en europæisk CO2-told, uanset de grønne ønsker, der måtte ligge bag, en told og hermed et gammeldags protektionistisk værktøj, der er meget frihandels-uvenligt. […] For det tredje er CBAM'en for ufærdig og dens fans for utålmodige. […] Udfordringen er kompleks og kræver derfor mange forskellige værktøjer, der helst skal bruges på internationalt niveau.”
Altinget (08.04.2021)

Konkurrence

Stop markedspladsernes farlige produkter
Børsen bringer et debatindlæg af Mads Reinholdt, direktør, Forbrugerrådet Tænk og Henrik Hyltoft, markedsdirektør, Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: ”Forbrugerrådet Tænk og Dansk Erhverv byder nye forretningsmodeller velkomne, men det er uacceptabelt, at der sælges varer på de digitale markedspladser, som ikke lever op til reglerne for produktsikkerhed, og hvor den øvrige forbrugerlovgivning heller ikke efterleves. Konsekvensen er, at forbrugersikkerheden bringes i fare, og lovlydige virksomheder bliver udkonkurreret. […] Fysiske butikker og netbutikker i EU skal efterleve reglerne, men de digitale markedspladser hævder, de kun har status som formidlere og derfor ikke kan holdes ansvarlige. Det er uholdbart. Lige nu er der en unik chance for at få gjort noget ved problemet. EU-Kommissionen har fremsat forslag til en “Digital Services Act”, som skal regulere hvilket ansvar, platforme og online markedspladser fremover skal have. Men forslaget er helt utilstrækkeligt i forhold til at få sat en stopper for salget af farlige produkter på online markedspladser. […] Vi opfordrer derfor regeringen til at anlægge en ambitiøs forhandlingslinje. Det er ikke nok at arbejde for, at der fremover sælges “færre” farlige produkter. Der skal sættes en stopper for salget af farlige produkter på de digitale markedspladser. Det skal ske ved at give markedspladserne status som digitale importører, når de er de første til at bringe varer på markedet, som ingen andre har ansvar for. Da Folketinget før påske debatterede B 125 om fair konkurrence og lige konkurrencevilkår blandt netbutikker, var der bred opbakning blandt partierne til at pålægge den danske regering en aktiv og ambitiøs linje i EU. Hold godt fast i det - for forbrugernes og den fair konkurrences skyld.”
Børsen, s. 39 (08.04.2021)

Sikkerhedspolitik

Ukraine er de vestlige demokratiers yderste forpost mod russisk barberi
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent. Han skriver blandt andet. ”Havde europæerne glemt, midt i en coronatid, at der foregår en krig på deres kontinent, en krig med foreløbig 13.000 døde og omfattende fysiske ødelæggelser, blev de vækket brat afvigte tirsdag, da Ukraines præsident Zelenskij opfordrede sine allierede til at fremskynde en igangværende proces, som skal ende med Ukraines medlemskab af Nato. Forinden havde Rusland anbragt store troppekoncentrationer på den ukrainske grænse. Hvorfor? Ingen uden for Kreml ved, hvad præsident Putin tilsigter, men sporene skræmmer. […] Putins apologeter himler op om, at Vesten ikke må provokere Rusland. De fortier, at det er Rusland, der provokerer og truer sine naboer. Ukraine er som suveræn stat i sin gode, internationalt anerkendte ret til at formulere en egen sikkerhedspolitik, uafhængig af Moskvas sarte følelser. Nato hverken kan eller skal hindre en ukrainsk ansøgning. Putin har angrebet Georgien, Moldova og Ukraine. Putin svindler med folkelige valg og er rede til - i spidsen for sine oligarker og sit sikkerhedsapparat - at sidde på sin magt, sine villaer og paladser til 2036. Putin lader modstandere og kritikere likvidere, forgifte eller fængsle, senest Aleksej Navalny. Putin plejer hjertelig omgang med tyranner som Hvideruslands Lukasjenko og Syriens Assad, Kinas Xi og Nordkoreas Kim. […] USA's præsident Biden har offentligt meddelt, at han anser Putin for en morder, ikke specielt diplomatisk, men rigtigt. Da EU's rådsformand, Charles Michel, i sidste uge besøgte Donbass, lod han forstå, at Rusland saboterer de internationale mæglingsbestræbelser. Statsretten er glasklar: Krim og Donbass tilhører Ukraine. Grænser og territorier kan kun ændres ved fredelig overenskomst. Ukraine er de vestlige demokratiers yderste, østlige forpost mod et statsstyret russisk barbari. Ukraines plads i Nato-systemet bør nyde fremme.”
Jyllands-Posten, s. 22 (08.04.2021)

Udenrigspolitik

Nu er det sandhedens time for atomaftalen med Iran
USA og Iran forsøger i denne uge gennem indirekte forhandlinger i Wien at få den historiske atomaftale fra 2015 tilbage på sporet. Men spillet er kompliceret, og indsatsen er høj, skriver Kristeligt Dagblad, som selv stiller spørgsmål og svarer på, hvori knasterne består. Til spørgsmålet: ”Hvad går forhandlingerne i Wien ud på?” svarer avisen: ”Formålet med de indirekte, EU-ledede forhandlinger er at aftale en handlingsplan for, hvordan både Iran og USA kan begynde at overholde betingelserne i atomaftalen fra 2015. Aftalen blev indgået af seks stormagter anført af USA og underskrevet af daværende præsident Barack Obama, men i 2018 trak hans efterfølger, Donald Trump, USA fra aftalen og genindførte sanktioner mod Iran. De øvrige parter i aftalen har siden forsøgt at holde den i live, men efter USA's exit er også Iran gradvist bakket ud.” Til spørgsmålet: ”Hvad er udsigterne til succes?” svarer avisen: ”Forhandlingerne i Wien er første skridt i en lang proces. Både Biden-regeringen og det økonomisk hårdt pressede Iran har en stor interesse i at genoplive atomaftalen, og repræsentanter for begge lande udtrykte optimisme efter den første dag med forhandlinger i tirsdags. Men forhandlingerne, der fortsætter i morgen, ventes at blive særdeles vanskelige, og der er ingen garantier for, at parterne når til enighed.”
Kristeligt Dagblad, s. 1 (08.04.2021)