Torsdag den 8. august

Dagens EU-tophistorie

Institutionelle anliggender: Labour afviser plan om samlingsregering
Børsen skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Børsen skriver blandt andet, at modstanderne af no-deal Brexit i det britiske underhus ser en national samlingsregering som eneste tilbageværende chance for at stoppe premierminister Boris Johnson, hvis han forsøger at gennemføre et aftaleløst Brexit i oktober. Men oppositionspartiet Labour afviser nu klart at deltage i en regering hen over midten i britisk politik. Bliver Johnson væltet som premierminister i løbet af efteråret, vil arbejderpartiet kun acceptere en Labour-regering med Jeremy Corbyn som premierminister, fastslår en af Corbyns nærmeste allierede, Labours finansordfører, John McDonnell. “Det ville blive en Labour-regering, for vi deltager ikke i koalitioner eller pagter. Men det ville være en Labour-regering med et bestemt formål: At stoppe no deal,” siger McDonnell. Børsen skriver, at efter et møde med Trump og hans vicepræsident, Mike Pence, i Washington onsdag, udtalte Brexitminister Dominic Rennie Raab, som er sendt til USA af premierminister Boris Johnson i et forsøg på at få en post-Brexit-frihandelsaftale på plads hurtigt: “Storbritannien ser frem til at arbejde sammen med vore amerikanske venner om en frihandelsaftale, der er god for begge lande, lige som vi ser frem til et samarbejde om vore fælles sikkerhedspolitiske udfordringer,” siger Raab. Boris Johnson er opsat på at få Storbritannien ud af EU 31. oktober, uanset om der er en aftale med EU eller ej. Det har medført, at en frihandelsaftale med Trumpadministrationen har fået langt større betydning end tidligere.
Børsen fortæller også, at det er nødvendigt, at den britiske regering giver fødevaresektoren undtagelser fra konkurrencelovgivningen, hvis briterne skal sikres forsyninger af fødevarer i et no deal-scenarie. Sådan lyder det ifølge BBC fra brancheorganisationen Food and Drink Federation (FDF). Organisationen vurderer, at det vil være nødvendigt at koordinere både leverancer og priser i strid med konkurrencelovgivningen, hvis alle områder af Storbritannien skal sikres fødevarer i de første kaotiske dage efter et no deal. Storbritannien fremstiller selv kun halvdelen af de fødevarer, landet forbruger, og er dybt afhængig af import af fødevarer fra EU-landene, som dækker 30 procent af det britiske forbrug. Hvis folk begynder at hamstre fødevarer, og der samtidig opstår store forsinkelser på transporten af varer mellem EU og Storbritannien, frygter sektoren, at der opstår varemangel i Storbritannien. Den britiske regering planlægger at indgå en række færgekontrakter i efteråret om ekstra kapacitet på ruter mellem EU og Storbritannien for at sikre forsyninger af både fødevarer og medicin, hvis Brexit ender uden en aftale 31. oktober. "Vi har brug for nogle ret håndfaste garantier," siger Tim Rycroft, vicedirektør, brancheorganisationen Food and Drink Federation (FDF).
Kilde: Børsen, s. 18, 19

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Migration: Rwanda tilbyder at tage imod migranter, der er fanget i Libyen
Berlingske skriver, at som et resultat af en migrationsaftale mellem EU og Libyen sidder tusindvis af migranter fanget i detentionscentre, hvor de risikerer voldtægt, tortur og bomber. EU er under pres for at finde en løsning, og nu kommer der muligvis hjælp fra uventet kant. Rwanda i det østlige Afrika har tilbudt FN og EU at huse nogle af de migranter, som sidder fanget i Libyen. For EU ligner det prototypen på en løsning med at huse migranter i sikre tredjelande mod betaling, sådan som det flere gange er blevet foreslået i europæiske regeringskontorer. Efter ønske fra Bruxelles - og med blandt andet danske millioner i ryggen - har Libyens kystvagt de seneste år bremset afrikanske migranter på vej mod Europa, før gummibådene og de faldefærdige fiskekuttere overhovedet når ind i den europæiske del af Middelhavet. Aftalen har til dels vakt begejstring hos mange europæiske regeringer, da antallet af migranter, der krydser Middelhavet til Sydeuropa, er faldet markant. I slutningen af 2017 tilbød Rwandas præsident, Paul Kagame, at tage op mod 30.000 afrikanske migranter fra Libyen over en årrække. Nu er EU- og FN-diplomater så gået i gang med at forhandle med Rwandas regering om en evakueringsplan, der i første omgang skal sende omtrent 500 migranter fra detentionscentre i Libyen til det lille afrikanske land. Planen skal finansieres af midler fra EU og FN. Ifølge Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i international ret ved Københavns Universitet, overtræder EU adskillige konventioner med sit samarbejde med Libyen, selv om overgrebene ikke foregår i EU-lande.
Politiken skriver, at i disse dage søger to ngo-skibe med migranter havn i Middelhavet, men ingen vil tage imod dem. EU har ingen løsning, mens flere lande kriminaliserer ngo-fartøjerne. ”Det værste er, at europæiske regeringer gør alt for at hindre os i at redde mennesker,” siger Frederic Penard, der er ansvarlig for Læger uden Grænser og SOS Mediterranees maritime operationer. For at løse problemet drøftede repræsentanter for en række EU-lande på et møde i sidste måned i Paris muligheden for at skabe en fast og effektiv procedure for fordeling af ilandsatte migranter. I realiteten kom man ikke ud af stedet, og EU-landene genoptager diskussionen om godt en måned.
Kilder: Politiken, s. 2; Berlingske, s. 7

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Hongkong er et kinesisk mareridt, der hurtigt kan blive Vestens
Berlingske skriver, at Kina nu er ude og advare Storbritannien om at støtte demonstranterne i Hong Kong, og hvis de gør, så kan de glemme alt om bilaterale handelsaftaler. Kina frygter, at urolighederne breder sig så meget, at USA og Storbritannien for alvor melder sig på Hongkongs side. Simon Tisdall, udenrigskommentator, The Guardian, skriver at det er forbavsende lidt, Vesten kan gøre ved situationen. Den tidligere britiske udenrigsminister, Jeremy Hunt, forsøgte at sætte Kina på plads i forbindelse med de første demonstrationer, som dele af Hongkongs befolkning gennemførte mod en lov om at kunne sende Hongkong-borgere, der var sigtede i en sag, til Kina. Hunt blev kraftigt irettesat af Kinas ambassadør i Storbritannien, Liu Xiaoming, der frabad sig britisk intervention i indre kinesiske anliggender. Også Hunts afløser, Dominic Raab, har under et møde med Kinas udenrigsminister, Wang Yi, forsvaret demonstranterne og sagt, at fredelige protester er en grundlæggende ret, som skal respekteres. Ambassadøren truede desuden med, at Storbritannien kunne droppe alle tanker om at få et godt forhold til Kina fremadrettet, såfremt den britiske regering fremturede - en klar advarsel til briterne om, at de kunne glemme alt om en handelsaftale bilateralt med Kina, når briterne 31. oktober forlader EU.
Kilde: Berlingske, s. 17

Interne anliggender: Tilliden til EU er den højeste i fem år
Kristeligt Dagblad fortæller, at europæernes tro på EU-projektet vokser, og Irland og Danmark ligger i top. Mens Storbritannien er på vej til at forlade EU-samarbejdet, er tilliden til unionen blandt medlemslandene den højeste i fem år. Ifølge en ny Eurobarometer-måling foretaget af analyseinstituttet Kantar for EU-Kommissionen, befinder den gennemsnitlige opbakning til EU blandt medlemslandenes befolkning sig på 44 procent. Det er det højeste niveau siden 2014, ligesom det er 10 procentpoint over den gennemsnitlige tillid til de nationale regeringer og parlamenter. Resultatet kommer ikke som nogen overraskelse for Marlene Wind, EU-ekspert og professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet. "Målingen bekræfter sådan set de senere års udvikling, og vi så også ved EP-valget, at rigtig mange mennesker bakker op om det europæiske samarbejde, ligesom mange flere end før gik ned og stemte," siger hun. Ifølge Eurobarometer-målingen er 55 procent af europæerne tilfredse med den demokratiske tilstand i EU, ligesom 61 procent er optimistiske i forhold til unionens fremtid.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: 35-årig dansker kæmper indædt for Cataloniens selvstændighed
Berlingske bringer et interview med Helle Kettner Høeberg, hun er international pressechef for den catalanske udenrigstjeneste. Hun arbejder for at overbevise verden om den spanske regions ret til en selvstændig stat. Men det skal være indenfor rammerne af EU, der sagtens kan holde til flere medlemslande, mener hun. ”Til forskel fra nationalistiske bevægelser andre steder i Europa er den catalanske separatistbevægelse et venstreorienteret push. Man vil opbygge et rigtigt velfærdssamfund, noget andet og bedre, og ikke nødvendigvis som et projekt, der er vendt mod Spanien. Også sammenligningerne med Brexit er helt ude i hampen. Storbritannien vil ud af EU og vil ikke være med til at betale. Catalonien vil bidrage og kæmper for retten til at være med som partner i projektet,” forklarer pressechefen blandt andet.
Kilde: Berlingske, s. 14-15

Arbejdsmarkedspolitik: Øremærket barsel vil få store konsekvenser for børnene
I et debatindlæg i Berlingske, skriver Amalie Lyhne, politisk kommentator, skribent og foredragsholder, blandt andet: ”Vi har diskuteret øremærket barsel til mænd længe. Men nu har den ene side - med uvurderlig hjælp fra EU - vundet, og debatten vil få en anden og langt mere praktisk karakter. EUs familie- og orlovsdirektiv trådte nemlig i kraft 1. august, og det befaler mindst to måneders barsel til fædre. […] Det bliver interessant at se, hvordan regeringen vil implementere EU-direktivet - særligt i forhold til fagbevægelsen.”
Kilde: Berlingske, s. 23

Sundhed: Rema 1000 dropper salg af frugt med omstridt sprøjtemiddel
B.T. fortæller, at Rema 1000 nu indfører sin egen nultolerance for sprøjtegiften chlorpyrifos og afarten chlorpyrifos-methyl. Det er ikke tilladt at bruge chlorpyrifos i Danmark, men det accepteres under en vis grænseværdi i frugt, der er importeret fra udlandet. Meldingen kommer, efter at Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur (EFSA) efter en undersøgelse har anbefalet, at EU næste år fjerner stoffet fra listen af godkendte insektmidler.
Tirsdag fortalte fødevareminister Mogens Jensen (S), at han hurtigst muligt vil have et forbud. Stoffet ser ud til at være skadeligt, særligt for hjernens udvikling hos fostre og børn. Anders Jensen, indkøbs- og marketingsdirektør i Rema i 1000, fortæller, at nultolerancen indføres i kæden på baggrund af ministerens udmelding og undersøgelsens resultater.
Kilde: B.T., s. 14

Det digitale indre marked: Elendig kontrol med momssnyd i e-handel
Børsen skriver, at EU's revisionsret fælder hård dom over EU-landenes kontrol af global internethandel. EU taber 37 milliarder kroner, og butikker stilles ringere, fordi intet bliver tjekket. Stifteren af den populære og hastigt voksende e-handels-portal Coolshop, Jacob Risgaard, kalder det sommerens bedste nyhed, at EU's såkaldte Revisionsret netop har udgivet en omfattende kritisk særberetning. Den fastslår, at internationale e-handelsbutikker sælger masser af varer til forbrugerne, uden at få betalt korrekt moms. EU-landene har fine systemer til at lave momskontrol med deres egne firmaer, så er det stort set frivilligt for de erhvervsdrivende udenfor EU, om de har lyst til at lade sig momsregistrere og betale. De kan helt undlade. Og selv hvis de registrerer sig i EU's systemer til formålet - så kan de stadig snyde og eksempelvis fejlangive salg af kostbar elektronik som varer af så lav værdi, at de smutter ind under bagatelgrænserne. Derfor fastslår EU-revisorerne, at e-handlen er “sårbar” overfor svindel, fordi det meste er baseret på frivillighed - og kontrollen er svag. Direktøren for elektronikkæden Power, Jesper Boysen, hilser det velkomment, at der nu sættes kritisk søgelys på momssnyderiet fra de internetportaler udenfor EU, der er et voksende problem for hele detailhandelen.
Kilde: Børsen, s. 1, 6-7

Klima: DTU-profil skal rådgive EU om klimaneutrale og intelligente byer
Altinget skriver, at forskningsdekan på DTU Katrine Krogh Andersen er blevet udnævnt som en af 15 topeksperter i EU’s nye Mission Board for Climate-neutral and Smart Cities. EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe, har udpeget medlemmerne af fem såkaldte Mission Boards, som skal finde løsninger på nogle af europæiske borgeres største udfordringer. På området Climate-neutral and Smart Cities er forskningsdekan på DTU Katrine Krogh Andersen blandt de 15 eksperter, der skal indfri missionen om at bruge smarte teknologier til at gøre fremtidens byer klimaneutrale. ”Mennesker, der bor i byer, udgør en stadig større andel af verdens befolkning. Det er en udfordring, der betyder, at byer spiller en endog meget vigtig rolle i klimaomstillingen,” siger Katrine Krogh Andersen.
Carlos Moedas, kommissær for forskning, videnskab og innovation, sagde i forbindelse med lanceringen af de fem Mission Boards: ”Min drøm med vores missioner er, at vi ved at samle indsatsen og skabe et stærkt skub over hele videnskabs- og innovationslandskabet, vil løse nogle af de største problemer, der påvirker vores borgeres trivsel. Det er en ambitiøs, men realistisk drøm, og med de rigtige mennesker på vores Mission Boards vil vi være meget tættere på at lykkes.”
Kilde: Altinget

Klima: Danske EU-politikere skal udnytte nyt grønt momentum
I et debatindlæg på Altinget, skriver Johan Moesgaard EU-chef i Dansk Metal, blandt andet: ”Når EU-politikerne vender tilbage efter sommerferien, er der en ting, der må siges at stå over det meste. Der er næppe nogen tvivl om, at klima bliver ét af de helt store politiske sværdslag. Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, har skruet op for ambitionerne på klimaområdet. Hendes ambition er at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 55 procent. EU's målsætning har hidtil været en reduktion på 40 procent. Samtidig ønsker Ursula von der Leyen et klimaneutralt Europa i 2050. Det er med andre ord en opprioritering af kampen mod klimaforandringerne. Her er der gode chancer for at samle Europa-Parlamentet om ambitiøse mål. […] En ny grøn deal kan faktisk blive en fordel for Danmark. For når det kommer til den grønne dagsorden, har vi en styrkeposition i industrien i Danmark. Tal fra Concito viser for eksempel, at der er mere end 75.000 danske arbejdspladser i den grønne sektor rundt omkring i Danmark, og knap halvdelen af arbejdspladserne er i industrien.”
Kilde: Altinget