Torsdag den 8. juni

EU i dagens aviser

Torsdag 8. juni 2017

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Et splittet Storbritannien går til valg i dag
I dag går briterne til valg og det har været et valg mellem to vidt forskellige politiske visioner og to vidt forskellige premierministerkandidater. Flere meningsmålinger og vælgerreaktioner viser, at efter flere ugers valgkamp er briterne blevet markant mere skeptiske overfor Konservative Theresa May's evner og en del vælgere har fået større tiltro til Labour-leder Jeremy Corbyn. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad i dag. Information skriver, at dagens valg blev udskrevet på grund af Brexit og briterne skal vælge mellem et hårdt og et blødt brud med EU. May vil lave et hårdt brud, der sætter kontrol med indvandring over det indre marked, hvorimod Corbyn ønsker et blødt brud, hvor han ikke er bange for fri bevægelighed. I 11. time blev der dog tilføjet et løfte om, at også Labour vil sætte en stopper for den fri bevægelighed, hvis partiet vinder valget. Det betyder, at der reelt set ikke er den store forskel på Labours og de Konservative's Brexit-positioner. ”Labours attitude til EU betyder, at de vil presse på for at få så stor adgang til EU's ressourcer og så stor adgang til det indre marked som muligt,” siger Andrew Crines, lektor i politik ved University of Liverpool i Information. Lederen i Berlingske skriver, at ligegyldigt hvem vælgerne stemmer ind i Downing Street 10, så vil premierministeren være stillet over for voldsomme udfordringer. De fleste økonomiske eksperter frygter de økonomiske konsekvenser af udmeldingen, hvilket kan medføre øget ulighed i samfundet. En analyse i Berlingske skriver, at den britiske valgkamp bliver fulgt med en vis bekymring i Bruxelles, blandt andet fordi May gentagne gange har skærpet tonen og truet med, at ingen Brexit-aftale er bedre end en dårlig aftale. Meningsmålinger tyder på, at May's føring over Corbyn er svundet ind og derfor er det i dag et højst uforudsigeligt valg. BT og Ekstra Bladet skriver, at det er en britisk valggyser til trods for, at flere meningsmålinger har spået en solid sejr til det Konservative Parti. Det skyldes andre meningsmålinger, som siden weekenden har spået dødt løb mellem de to partier. Børsen spår, at der venter store tømmermænd til sejrherren. Grundscenariet er en sejr til Theresa Mays Konservative Parti, men hvis May kun får et flertal på under 20-25 pladser, betyder det, at hun vil stå i de samme problemer som i dag, hvor hun bliver dirigeret rundt i manegen af en række tory'er, som helst ser et hårdt Brexit hurtigst muligt. Oven i de svære forhandlinger med EU om skilsmisse og frihandel, skal landet også forhandle 750 internationale aftaler på plads i løbet af de kommende år og premierministeren har allerede gjort sig uheldigt bemærket hos erhvervslivet og i finansverdenen. Exit fra EU's indre marked og toldunionen er beslutninger, som May selv har truffet og med en sejr vil hun skulle stå på mål for fremtiden og dermed vil Brexit blive May's ansvar, skriver Børsen. Theresa May er på vej til at vinde katastrofal valgkamp, skriver Altinget. Ifølge Tim Bale, professor ved Queen Mary-universitetet i London, har den konservatives indsats ved valgkampen været uimponerende og katastrofal.
Kilder: Berlingske, s. 4-5, 6, 36; Kristeligt Dagblad, s. 6; Information, s. 1,8,9; BT, s. 2; Børsen, s. 19; Altinget

Klima: Trumps enegang understreger behovet for grøn omstilling
Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og professor i økonomi ved Københavns Universitet skriver i en kronik i Berlingske, at verden fik en våd karklud i hovedet , da Donald Trump i sidste uge trak USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris. Men samtidig udtrykte både den danske statsminister og andre europæiske ledere opbakning til Paris-aftalen. EU, der forhandler som en samlet part i FN's klimaforhandlinger, har forpligtet sig til at reducere de samlede drivhusgasudledninger frem mod 2030. Bendt Bendtsen (K), medlem af Europa-Parlamentet, skriver på Altinget, at han ikke er overrasket over, at præsident Donald Trump trækker USA ud af den internationale klimaaftale COP21 indgået mellem 195 lande i Paris i 2015. Han mener, at Trumps klimaexit sætter skub i etableringen af en europæisk energiunion. ”Energiunionen er en helt afgørende brik i EU's bidrag til at opfylde de globale klimamål. De seneste initiativer til realisering af energiunionen blev offentliggjort af Europa-Kommissionen så sent som i november 2016, og de sigter blandt andet på at aktivere yderligere 1.300 milliarder kroner i form af private og offentlige investeringer i den grønne omstilling og få omstillet elproduktionen i EU, så halvdelen af elektriciteten bliver produceret ved brug af vedvarende energikilder,” skriver Bendt Bendtsen på Altinget. Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, skriver i en kronik i Børsen, at Trumps beslutning om at tage USA ud af Paris-aftalen ikke er verdens undergang. Det kan blive starten på en ny og mere effektiv klimapolitik. Børsen skriver, at i eftermiddag skal energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) tale til arrangementet Energiens Topmøde med Dansk Energi om den næste energiaftale. Efter Trumps klimaudmelding i sidste uge, var Lilleholt hurtig på tasterne. "Sort dag for verdens klima. Historisk dårlig beslutning af Trump. Håber på trods-reaktion fra progressive delstater og verdens lande", skrev han på sin Twitter-profil. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde i går møde med præsident Emmanuel Macron i Paris, hvor han tilsagde markant dansk støtte til Macron om klima mod Trump. ”Jeg vil gerne forsikre den franske præsident om, at Danmark og de nordiske lande vil stå sammen med Frankrig i denne sag,” sagde Lars Løkke Rasmussen i Politiken. ”Det er afgørende, at vi står sammen og leverer på de løfter, vi har givet. Vi har brug for en ambitiøs implementering af Parisaftalen. Jeg er fuldstændig overbevist om, at Frankrig under Macrons lederskab vil bringe ny energi til diskussionerne om EU's fremtid ” siger Lars Løkke i Metroxpress.
Kilder: Berlingske, s. 32-33; Børsen, s. 4, 30; Altinget; MetroXpress, s. 4; Politiken, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Storsejr til May kan hjælpe eksporten
Dansk Erhverv vurderer, at en storsejr til Theresa May vil åbne for mere fleksibilitet i den britiske porsition i Brexit-processen. Det kan betyde, at handelsforholdet ikke tager så stor skade som først frygtet. "Det britiske valg har potentiale til at åbne den fastlåste britiske Brexit-position og sikre en mindre omkostningstung skilsmisse mellem EU og Storbritannien," siger Kasper Ernest, chef for EU og international afdeling i Dansk Erhverv i Børsen. Theresa May har understreget både inden og under valgkampen, at hun både ønsker at lande en skilsmisseaftale og en frihandelsaftale inden skæringsdatoen ved udgangen af marts 2019. En ny rapport fra OECD påpeger dog, at det er urealistisk, at parterne lykkes med at lande en omfattende frihandelsaftale i løbet af den korte periode før 2019. Berlingske skriver, at dansk landbrug frygter mudret valg i Storbritannien, da det øger risikoen for et hårdt Brexit. ”En klar sejr til Theresa May vil styrke hendes position og opbakningen til hendes Brexit-linje. Hun vil med en stærk sejr have et klart mandat til at forhandle en frihandelsaftale på plads. En spinkel sejr til Theresa May kan svække hende og gøre hende mere sårbar over for krav fra hardlinerne blandt de konservative. Det kan øge risikoen for, at der slet ikke kommer en handelsaftale,” siger cheføkonom Frank Øland, Landbrug & Fødevarer i Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at dansk shipping frygter, at britisk søfart får held til at få bedre vilkår end rederier i Danmark og resten af EU. ”For danske rederier er Brexit en alvorlig situation. UK Chamber of Shipping vejrer morgenluft og satser på at få lempeligere vilkår med Brexit, fordi de kommer ud af EU's statsstøtteregler,” siger Danske Rederiers adm. direktør, Anne H. Steffensen i Jyllands-Posten.
Kilder: Børsen, s. 18; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 11;

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: For let kun at skyde på EU-domstolen
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) beskyldte på Altinget EU-domstolen for i flere tilfælde at afsige "vanvittige domme" og for at være helt ude af trit med den sunde fornuft, men til det siger Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, at domstolen ikke gør meget andet end den er blevet bedt om. Dansk Folkeparti mener heller ikke, at eneansvaret er hos domstolen. "Fogh har helt ret i, at EU-domstolen er et problem. Men der er også tale om en uhensigtsmæssig lovgivning i EU. Det er meget nemt at slå på EU-domstolen, men man skal også gribe i egen barm," siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).
Kilde: Altinget

Sundhed: Pres EU til at bekæmpe multiresistente bakterier
De nordiske parlamenter opfordrer de nordiske regeringer til at danne fælles front mod multiresistente bakterier, skriver Information. Nordisk råd sendte i april en hvidbog med 12 konkrete tiltag i kampen mod antimikrobiel resistens, som de opfordrer deres regeringer til at følge. Den 27. juni afholdes en stor konference med titlen 'One Health', hvor de nordiske lande skal diskutere muligheden for at fremme sagen internationalt og EU's sundhedskommissær, Vytenis Andriukaitis, og Storbritanniens 'chief medical officer', Sally Davies, deltager også i konferencen.
Kilde: Information, s. 4

Sikkerhedspolitik: Tyrkiet er en hovedpine for Nato
Jyllands-Posten skriver, at Tyrkiet fortsætter med at være en hovedpine for Nato, en hovedpine, der vokser. Der er tale om en balancegang for Tyrkiets partnere i Nato, men Tysklands udenrigsminister Sigmar Gabriel siger: ”Grænsen for, hvad vi vil finde os i, er for længst nået.” Tyrkiet spiller dog en stor rolle i Nato, og landets hær er den næststørste i samarbejdet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11

Institutionelle anliggender: USA overlever Trump, men Brexit er fatal for Storbritannien
”Mens Trump møder stærk opposition i Kongressen, i medierne og på gaden, er briterne passive over for Mays populisme. Alle, der sætter spørgsmålstegn ved fornuften i Brexit, risikerer at blive stemplet som antidemokratiske konspiratorer og upatriotiske,” skriver Anatole Kaletsky i en kommentar i Information. Han mener ikke, at der har været nogle fornuftsargumenter, økonomi eller hensyn til nationale interesser som baggrund for, at Brexit er blevet et urokkeligt dogme, der ikke må problematiseres eller udfordres og i stedet påkaldes 'folkeviljen'.
Kilde: Information, s. 17

Klima: Erhvervsminister har fået 27 fremragende indspark
Regeringen ser store perspektiver i cirkulær økonomi, men ministeren vil ikke love at gøre de indkøb, erhvervslivet efterspørger, skriver Politiken. Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet og for Advisory Board for Cirkulær Økonomi opfordrer regeringen til at gøre Danmark til et foregangsland på området og afleverede i går 27 forslag. EU's udbudsdirektiv giver mulighed for, at offentlige indkøbere stiller krav, som kan støtte en grøn omstilling, men det er op til de enkelte medlemslande, om de vil udnytte muligheden. En undersøgelse i Concito viser, at Danmark kun gør brug af 24 procent af indkøbene. ”Offentligt udbud er klart et af de mest effektive redskaber til omstillingen. Det har vi talt længe om. Nu er det bare med at komme i gang. Skatteborgerne forventer, at deres penge bliver brugt med omtanke,” siger Hans Bruyninckx, chef for Det Europæiske Miljøagentur. Der er glæde i både grøn og blå lejr efter nye anbefalinger om cirkulær økonomi og Plastindustrien roser især anbefalingen om ensretning i kommunernes affaldssortering, skriver Altinget onsdag. Esben Lunde Larsen siger på Altinget, at regeringen valgte at underbyde EU-kommissionen i solidaritet med de svagere lande i Europa: "Vi er efter Brexit 27 lande i EU, som skal finde en måde at håndtere vores affald. Hvis vi skal være realistiske i forhold til de lande, som lægger en meget stor andel af deres affald på losseplads, skal vi finde et kompromis. Det betyder ikke, at jeg har et ønske om, at Danmark skal slække på sine egne ambitioner," siger han til Altinget.
Kilde: Politiken, s. 9, Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Skildpaddeadfærd hjælper os ikke
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Margrethe Auken, medlem af Europa-Parlamentet om fællesskabets spilleregler. ”Selv i EU, hvor det er lykkedes nogenlunde at bygge et demokratisk beslutningssystem med mulige sanktioner, hvis fælleslovgivningen brydes, kniber det. EU-Kommissionen og medlemsstaterne bør tage deres ansvar for, at lovene overholdes, anderledes alvorligt. Men grundlæggende bygger EU på tilliden til hinandens respekt for retssamfundet. Begynder et medlemsland at se de andre som fjender, man skal have skjold imod (f.eks. Ungarns retskrænkende forfatningsændringer), vakler EU-huset. Men respekten for hinandens menneskelighed gælder selvsagt også uden for EU's grænser,” skriver Auken.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 19

Klima: EU på trapperne med forslag til Nord Stream 2
EU-Kommissionen kommer i løbet af de kommende dage med et udspil til, hvilke juridiske rammer russiske Gazprom skal leve op til for at få godkendt sin nye rørledning, Nord Stream 2. Det skriver Jyllands-Posten. ”Forslaget vil blive fremlagt for ministerrådet i de kommende dage, og vi håber, at rådet vil støtte forslaget,” sagde kommissionens cheftalsmand, Margaritis Schinas, på et pressemøde tirsdag i Bruxelles. Ifølge Financial Times sendte ministerrådets præsident Donald Tusk et brev til EU-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, hvor han skriver, at han ikke bryder sig om Nord Stream 2-projektet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Klima: Sådan når Danmark klimamålet i 2030
Danmark forventes at påtage sig klimamål for 2030 og regeringen har i den forbindelse bedt om klimarådets anbefalinger, som nu udgives i rapporten: 'Omstilling frem mod 2030 - Byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger', skriver Altinget. Klimarådet anbefaler en pakke af omstillingselementer, som gælder energirenovering, energieffektivisering og klimagasser. Klimamålet i 2030 er en trædesten på vej mod 2050, men den er vigtig, fordi den har betydning for hvor let omstillingen bliver efter 2030.
Kilde: Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Har vi en leder af den frie verden?
I en debat i Jyllands-Posten, mener Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, at vi lever i en G-nul-verden uden konsekvent lederskab. Årsagen til denne udmeldelse skyldes, at Donald Trump er den første præsident siden 1930'erne, som ikke mener, at internationalt lederskab er i USA's interesse. Der sættes derfor spørgsmåltegn ved, om Europa er den nye leder af den frie verden, med Angela Merkel og Emmanuel Macron som nye ledere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Sikkerhedspolitik: Donald Trump snød sine egne topfolk i tale til Nato
Selv centrale ministre i USA's regering anede ikke, at præsidenten ville fjerne en afgørende sætning om fælles forsvar, hvilket har rystet Nato og allierede lande som Danmark. Den officielle version fra det Hvide hus er, at udeladelsen ikke betyder noget, men både kilder i Bruxelles og København bekræfter overfor Politiken, at det var et dramatisk forløb, da Trump udelod at udtale ordene: ”Vi står over for mange trusler, men jeg står her i dag med en klar besked: USA's forpligtelse over for Nato-alliancen og artikel 5 er urokkelig.” Alt tyder på, at den interne kamp i kredsen omkring Donald Trump stod på nærmest hele vejen til talerstolen i Nato og ifølge Politikens oplysninger ændrede den amerikanske forsvarsminister, James Mattis, endda sine planer og fløj med præsidenten til Bruxelles 25. maj for at insistere på talens vigtige signal om solidaritet med de allierede.
Kilde: Politiken, s. 3

Handel: Globaliseringen må tøjles bedre
Globaliseringen føre ikke kun positive gevinster med sig, men har også en skyggeside. En skyggeside, som Danmark nu sætter fokus på. Det skriver Kristeligt Dagblad i et debatindlæg. Et godt eksempel er organisationen OECD, som i dag afslutter sit årlige ministermøde i Paris, hvor Danmark har formandskabet. Her bliver der blandt andet diskuteret, hvordan man kan tage hånd om "borgernes stigende bekymring over, at globalisering ikke er ligeligt til gavn for alle”.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Institutionelle anliggender: Grønne organisationer og industri går sammen mod fake news og populisme
Ifølge talspersonen for en ny bevægelse 'All for Democrazy' er det tid til at råbe vagt i gevær, når ikke engang halvdelen af unge mellem 16 og 26 i syv EU-lande mener, at demokratiet er den bedste styreform. De frygter, at der er ved at ske en udhuling af EU's værdier som demokrati og menneskerettigheder og at europæerne er ved at stå af på hele ideen om det internationale samarbejde. "Vi tror på europæisk samarbejde. Det betyder ikke, at vi er enige i alt, hvad EU gør. Det er også én af farerne ved hele debatten, som bliver til, at man enten er for, alt hvad EU gør, eller man er imod. Vi kan godt kritisere ting som for eksempel frihandelsaftaler med USAog Canada, uden at det betyder, at vi vil sprænge EU i luften," siger Pieter de Pous, EU policy director i European Environmental Bureau.
Kilde: Altinget