Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information8. marts 2018Repræsentationen i Danmark14 min læsetid

Torsdag den 8. marts

Tophistorier

Briter: Handelsaftale kræver finansadgang
Børsen, Jyllands-Posten og Altinget skriver i dag om handelsaftalen mellem EU og Storbritannien. EU-præsident Donald Tusk havde onsdag en klar melding til briterne: ”Hvis briterne ikke vil følge reglerne for det indre marked, kan de maksimalt få en handelsaftale efter Brexit.”Tusks udmelding kommer efter den britiske premierminister Theresa May fredag understregede, at Storbritannien fravælger både toldunionen, det indre marked og den europæiske domstol. Det skriver Børsen og Altinget. Morten Buttler, EU-korrespondent giver i Børsen svar på fem spørgsmål om EU og Storbritanniens handelsaftale. Til spørgsmålet om, hvad briterne siger til Tusks udmelding, skriver Buttler: ”Briterne holder fast i, at de ikke ønsker at være en del af det indre marked eller at følge europæiske domstole.”Børsen skriver, at den britiske finansminister Philip Hammond i en tale i finansdistriktet Canary Wharf onsdag, sagde: ”En handelsaftale vil kun blive til virkelighed, hvis den er fair og balancerer interesserne på begge sider. Givet den britiske økonomis form og vores handelsbalance med EU27, så er det svært at se, hvordan en aftale, der ikke inkluderer tjenesteydelser, kan ligne en fair og balanceret ordning.”Hammondkrævede adgang for den britiske finansverden, få timer efter at EU-præsident Donald Tusk kategorisk havde afvist, at briterne kan vælge de dele af det indre marked, de ønsker.Jyllands-Posten skriver, at med Brexit slutter muligheden for, at britiskplacerede banker kan operere i EU - medmindre man kommer frem til en aftale. Og det er det, Hammond nu forsøger at varme op til. Briterne vil dog ikke binde sig til at følge EU's regler, men ønsker i stedet aftaler om gensidig anerkendelse og i det hele taget et tæt “arbejdsforhold”.I en kommentar i Børsen, skriver økonomisk kommentator, Jens Lundsgaard, at præsident Donald Trump og andre bør lære af Brexit-bøvl. ”Samme dag holdt den britiske premierminister, Theresa May, en afgørende tale, hvor hun gav sit hidtil mest konkrete bud på Brexit i praksis. Gennemgangen af, hvordan briterne kan få selvbestemmelse i handelsspørgsmål, uden at det f.eks. gøres sværere for virksomheder at samarbejde hen over grænsen mellem Nordirland og Irland, var alt andet end enkel.[…] Så hvor hopper kæden af i spændingsfeltet mellem store vælgergruppers opfattelse af, at handelskrig og exit fra EU giver nemme gevinster til den besværlige virkelighed, som briterne nu skal finde sig til rette i?” skriver Lundsgaard. I et debatindlæg på Altinget skriver Erling Bonnesen, fødevareordfører, Venstre: ”Den forestående skilsmisse mellem Storbritannien og EU trækker mørke skygger over branchen, og de fleste er bevidste om, at der venter store udfordringer ude i horisonten.De britiske lande er en markant aftager af danske fødevarer som bacon, ost og smør, og analyser viser, at Brexit kan halvere dansk fødevareeksport til Storbritannien.[...] Vores fornemmeste opgave er at sikre den danske fødevareeksport, så vi sammen får styret fødevarebranchen gennem orkanens øje.Det sker selvfølgelig til dels ved forhandlingsbordet i EU, hvor Danmark skal sikre mest mulig frihandel med Storbritannien, men også ved at det nye fødevareforlig skaber gunstige rammer for fødevarebranchen, så den står godt rustet til fremtiden.”
Børsen, s. 4, 18-19; Jyllands-Posten, s. 15; Altinget (08.03.2018)

Handelskrig
Flere dagblade skriver i dag om den mulige handelskrig mellem EU og USA.Over 100 amerikanske produkter kan blive ramt af EU-told, hvis den amerikanske præsident Donald Trump indfører told på stål og aluminium.Det skriver Politiken. På et pressemøde i Bruxelles onsdag slog EU's handelskommissær,Cecilia Malmström, fast: ”Vi har gjort det klart, at hvis et sådan skridt tages, vil det ramme EU. Det vil bringe tusindvis af europæiske jobs i fare og må nødvendigvis blive mødt med et håndfast og proportionalt svar.” Listen over omfattede amerikanske produkter er ikke offentliggjort endnu, men kommissionsformand Jean-Claude Juncker har allerede nævnt blandt andet Harvey-Davidson-motorcykler, Levi's-jeans og bourbon. BT skriver, at der pået pressemøde mellem den svenske statsministerStefan Löfvenog den amerikanske præsident Donald Trump, måtte Trump svare påspørgsmål om sit udspil om at indføre toldsatser på import af stål og aluminium. Han hævdede, at EU har behandlet USA uretfærdigt og understregede, at han fortsat har planer om at indføre de omstridte toldsatser.Børsen skriver, at Trump på mødet sagde: ”Hvis EU fjerner nogle af de forfærdelige barrierer, der gør det umuligt at sælge vore produkter, så kan vi begynde at snakke sammen.”Jakob Vestergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener at Trump misforstår præmissen: ”Jeg ved, at de i Udenrigsministeriets handelskontor desperat forsøger at finde ud af, hvad Trump mener. Der er jo ingen specielle barrierer. USA's handelsunderskud skyldes ikke den lille forskel i toldsatserne, men nationaløkonomisk dynamik og forskellen på investeringer og opsparing,” siger Vestergaard. MetroXpress skriver, at EU-præsident Donald Tusk foreslår, at EU-lederne på et topmøde senere i marts skal diskutere Trumps trusler om metaltolden, der også vil ramme EU. Tusk siger: ”USA's metaltold vil, hvis den bliver til noget, have konsekvenser for europæiske borgere, virksomheder og den globale økonomi.” Børsen skriver, at aktiemarkedet er langt fra panikknappen, selvom investorerne sover med støvlerne på. Når en række danske aktiestrateger udlægger det magtspil, der lige nu udspiller sig i Washington, er budskabet: ”Han kan gøre det, hvis han vil. Men han bakker, før det bliver rigtig grimt.” Fra Otto Friedrichsen, aktiestrateg hos Formuepleje, lyder det: ”Jeg tror ikke, at vi kommer til en se en full-blown handelskrig. Rent politisk er der internt i det republikanske parti modstand. Der ulmer politisk uro." Chefen for investeringsstrategi hos PFA, Henrik Henriksen, vil ikke sætte procenter på risikoen for en bredt funderet handelskrig. Han siger: "Der er egentlig ikke nogen, som har en interesse i det her. Heller ikke Trump. Han har fremgang i økonomien og jobskabelsen. Men han har brug for en skalp, og hvis han kan sige, at han igen har skabt ståljob i USA, så vil det være en fjer i hatten. Problemet kommer, hvis han bagefter går på jagt efter flere skalpe." I en analyse i Information skrives der, at Gary Cohn, tidligere økonomisk chefrådgiver for Trump, ifølge amerikanske medier til det sidste forsøgte at tale præsidenten fra den handelspolitiske offensiv mod Kina med flere. Men da Trump i sidste uge alligevel spillede ud, var løbet kørt for chefrådgiveren. Opsigelsen har skabt kursfald på børserne, kaos i Det Hvide Hus og frit løb for handelsprotektionisterne. Lederen i Jyllands-Posten skriver, at det ikke er overraskende, at Gary Cohn har meddelt, at han forlader posten som nationaløkonomisk rådgiver for præsident Donald Trump. Cohn er især kendt som tilhænger af frihandel og konstruktivt handelsdiplomati.
Børsen, s. 20, 21; BT, s. 19; Information, s. 3; Jyllands-Posten, s. 22; Politiken, s. 7; MetroXpress, s. 10 (08.03.2018)

Prioritede historier

Italiensk valg vælter ikke noget, men...
I en risikokommentar i Jyllands-Posten skriver Peter Lundgreen, CEO i Lundgreens Capital, om det italienske valgresultat: ”Selv om meningsmålinger ikke er, hvad de har været, har det længe ligget i kortene, at partiet Femstjernebevægelsen skulle blive det største parti i Italien, samt at partierne på højrefløjen ville gå frem. Det overraskende er måske signifikansen i resultatet, hvor det før valget så ud til, at der ville blive tre lige store grupperinger i underhuset fordelt på højrefløjen, Femstjernebevægelsen og venstrefløjen inklusive det afgående regeringsparti, Det Demokratiske Parti.[...]Dermed er venstrefløjen reduceret til en mindre gruppering end forventet, dog kan Det Demokratiske Parti ende med at blive regeringsgrundlaget for Femstjernebevægelsen. Men har dette resultat reelt set nogen betydning for finansmarkedet? Det enkle svar er nej, i det mindste på kort sigt. Hvis man derimod betragter udviklingen langfristet eller strategisk, så bidrager denne politiske udvikling med byggesten til det store billede af Eurozonen, hvor udfaldet af regeringsforhandlingerne kommer til at betyde en del.[...]I forholdet til de øvrige medlemmer i Eurozonen bliver de italienske regeringsforhandlinger, som nævnt, særdeles spændende. Dette forventer jeg, at nogle obligationsinvestorer vil give en vis opmærksomhed. Det ville passe ufatteligt godt i den franske præsident Macrons plan om at overtage lederskabet af Eurozonen/EU, hvis der i Italien dannes en regering af Femstjernebevægelsen og det EU-venlige demokratiske parti,” skriver Lundgreen.I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Anne Applebaum, kommentator, The Washington Post: ”Hvis man har skimmet overskrifterne i pressen, ved man allerede, hvor broget det politiske landskab i Italien er efter valget i søndags. Måske er artikler om ”problemer for EU” og ”populistisk sejr” sprunget i øjnene.[…]Femstjernebevægelsen er en anden udgave - om end anderledes mht. sprog og indstilling - af Emmanuel Macrons parti, La République en Marche, der ryddede bordet ved det seneste præsidentvalg og parlamentsvalg i Frankrig. […] Femstjernebevægelsen går ind for nye former for digitalt demokrati, hvilket er spændende; i praksis betyder det imidlertid, at dens aktivister stemmer ved hyppige afstemninger på nettet, og at partilinjen ofte ændrer sig, sommetider ganske drastisk. Bevægelsens syn på EU-integration er f.eks. mudret og lader til at skifte frem og tilbage, som tiden går.”
Jyllands-Posten, s. 15, 24 (08.03.2018)

Arbejdsmarkedspolitik

EU-kommissær advarer kvinder mod deltidsjob
Jyllands-Posten skriver, at EU's ligestillingskommissær, Vera Jourova, advarer kvinder mod deltidsstillinger. Jourova siger: ”Det kan være bedre, at de slet ikke tager et job. På deltid får de mindre tid, lavere løn og pension. Men de ender ofte med at skulle lave de samme opgaver. Derfor skal man passe meget på med deltidsjob.” På kvindernes internationale kampdag har EU-Kommissionen opdateret statistikkerne for ligestillingen i Europa. Trods handleplaner og direktiver er udviklingen ”stagneret”.
Jyllands-Posten, s. 1, 8-9 (08.03.2018)

Finansielle anliggender

Urealistiske forventninger til ECB-møde
Inflationen driller fortsat ECB, der ventes at fortsætte sine støtteopkøb af stats- og erhvervsobligationer i endnu 12 måneder. Det skrives der i en analyse i Jyllands-Posten. Tålmodighed, forudsigelighed og vedholdenhed er ledeordene for Den Europæiske Centralbank (ECB), og derfor burde forventningerne på forhånd være beskedne op til styrelsesrådsmødet i dag torsdag. Chefstrateg i Nordea, Jan von Gerich, Nordea, siger: ”De finansielle markeder fik på det nærmeste et flip, da referatet fra styrelsesrådsmødet i december nævnte, at ECB overvejer at justere sine pengepolitiske signaler i begyndelsen af 2018. Styrelsesrådets medlemmer var tydeligvis overraskede over markedsreaktionerne, og derfor har Mario Draghi siden forsøgt at nedtone de ændringer, der kan være på vej.”
Jyllands-Posten, s. 12-13 (08.03.2018)

Institutionelle anliggender

Europas ministre lukker borgerne ude
I et debatindlæg på Altinget skriver Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet, SF: ”Efter 46 års medlemskab møder man stadig tit folk der føler de er langt væk fra beslutningerne i Bruxelles. Udtrykket "nede i EU" er ganske vist en fortalelse, vi er jo EU, men den dækker meget godt denne oplevelse af noget fjernt.Mange EU-borgere, også blandt dem der beskæftiger sig med EU, hævder at der er et demokratisk underskud i EU, at beslutningerne simpelthen er for uigennemskuelige.[...] 10. marts 2017 åbnede Den Europæiske Ombudsmand, Emily O'Reily, en sag mod Rådet. Hun skrev blandt andet: “EU-borgere har en traktatbaseret ret til at deltage i Unionens demokratiske liv. Borgere kan ikke udøve denne ret, medmindre EU's lovgivningsmæssige proces er tilstrækkelig åben for at give borgerne mulighed for at deltage og også holde deres valgte repræsentanter ansvarlige."
Altinget (08.03.2018)

Nordeuropæiske ministre advarer mod tysk europolitik
”Enheden mellem de tilbageværende 27 EU-lande er en afgørende styrke, der bør sikres. Fremtiden for ØMU'en (Den Økonomiske og Monetære Union, red.) er relevant for alle og bør derfor diskuteres og besluttes af alle. ” Sådan lyder det i den første ud af seks opfordringer til udviklingen af eurosamarbejdet, som otte nordeuropæiske finansministre har udsendt en fælles erklæring om. Det skriver Information.Det er ikke tilfældigt, at den frygt for euroudviklingen og EU's sammenhold, som findes i erklæringen, kommer til udtryk netop nu.Med søndagens nyhed om, at de tyske socialdemokrater fra SPD vil deltage i den kommende tyske regering, formodes udviklingen af euroen nemlig at tage en ny drejning, som kan gå i retning af den franske præsident Macrons forslag om en uddybelse af eurozonen i et EUi flere hastigheder.
Information, s. 3 (08.03.2018)

Interne anliggender

Bred international appel: Genovervej udflytning af økonomisk vagthund
Finanspolitiskevagthunde i udlandet samt en EU-institution melder sig i koret af kritikere, der advarer den danske regering imod at flytte de økonomiske vismænd til Horsens.Det skriver Politiken og Altinget. Politiken skriver, atNetwork of EU Independent Fiscal Institutions, som er sammenslutningen af EU's 24 uafhængige finanspolitiske vagthunde, har bedt den danske regering om at genoverveje sin beslutning. Det samme har EU's finanspolitiske råd. Rådet, som er et uafhængigt EU-organ, der til daglig rådgiver EU-Kommissionen, skriver: ”Overordnet deler Det Europæiske Finanspolitiske Råd bekymringen hos sammenslutningen af EU's uafhængige finanspolitiske vagthunde.”
Politiken, s. 9; Altinget (08.03.2018)

Klima

EU løser gigantisk dansk kattepine
Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet, Radikale Venstre, skriver i et debatindlæg på Altinget om gasledningen Nord Stream 2. ”Regeringen har igen bedt EU om hjælp i en prekær sag for Danmark. Det drejer sig om den såkaldte Nord Stream 2 gasledning, som russiske Gazprom vil anlægge fra Rusland til Tyskland via Østersøen. Dele af den 1.200 kilometer lange rørledning vil ifølge planerne gå gennem dansk farvand. Det kræver derfor en dansk godkendelse af projektet.[...]Og presset for at godkende eller afvise Nord Stream 2 bliver stadig større på den danske regering, som har erkendt, at den slags beslutninger ikke kan klares med en manuel signatur fra statens fjerneste miljøkontor. [...] EU-Kommissionen vil gerne hjælpe, og den har derfor lavet et udkast til en fælleseuropæisk position, så Danmark ikke står alene. Konkret har Kommissionen svaret igen med strammere regler. Fremover skal regler for handel med gas, der allerede gælder internt i EU, også omfatte handel med lande uden for EU - eksempelvis Rusland,” skriver Helveg Petersen.
Altinget (08.03.2018)

Landbrug

Danmark skal betale landbrugsstøtte tilbage til EU
EU har besluttet at kræve 5,1 millioner kroner af sin EU-støtte til Danmark tilbage. Det skriver Altinget. Afkrævningen sker efter, at EU's revisorer i maj 2016 undersøgte Landbrugsstyrelsens kontrol af støtte udbetalt til producentorganisationer inden for frugt og grønt. De fandt mangler ved to af styrelsens kontroller, og tilbagebetalingskravet er landet på de 5,1 millioner kroner efter en dialog mellem EU-Kommissionen og styrelsen. Landbrugsstyrelsen skriver på sin hjemmeside: ”Det er beklageligt, at EU har fundet mangler i vores kontrol, som gør, at vi skal betale EU-støtte tilbage. Vi er dog tilfredse med, at underkendelsen er forholdsvis beskeden. Vi er godt i gang med at rette op på kritikken.”
Altinget (08.03.2018)

Migration

Grænsekontrol skal ikke være op til EU
Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil have mere plads til nationalstaterne i EU. Det fremgår af et stort interview med Altinget om Socialdemokratiets politiske linje. Ifølge S-formanden bør det i langt højere grad være op til landene selv, om de vil genindføre kontroller på Schengen-områdets indre linjer, sådan som Danmark og en håndfuld andre lande har gjort de seneste år. Frederiksen siger:"Når vi i Danmark siger, at der er behov for grænsekontrol, så synes jeg slet ikke, vi skal have en diskussion med Kommissionen om det. Så skal vi have lov til selv at træffe den beslutning."Som EU-reglernes vogter skal EU-Kommissionen sørge for, at landene retter sig efter Schengen-samarbejdets spilleregler, der dikterer, at intern grænsekontrol kun kan indføres i særtilfælde, midlertidigt og som en sidste udvej for at imødegå trusler.
Altinget (08.03.2018)

Retlige anliggender

Danmark har udsigt til at tabe opgør om skat
Danmark har udsigt til et nederlag i milliardklassen til multinationale koncerner og kapitalfonde, efter at EU-Domstolens generaladvokat, Juliane Kokott, i et nyt forslag til afgørelse rykker selskaberne nærmere en sejr. Det skriver Jyllands-Posten og Børsen. Den årelange skattestrid handler om kildeskat for milliarder på udbytte- og rentebetalinger, som multinationale koncerner og kapitalfonde har trukket ud af Danmark uden beskatning. Anders Nørgaard Laursen, professor i international skatteret på Aarhus Universitet, siger: ”Generaladvokaten giver selskaberne medhold, og det er et indicium på udfaldet, men man kan ikke konkludere noget endeligt. Så selskaberne kan ikke lægge champagnen på køl endnu, men de kan muligvis begynde at overveje, hvilken en de skal købe.”
Jyllands-Posten, s. 4; Børsen, s. 14 (08.03.2018)

Detaljer

Publikationsdato
8. marts 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark