Torsdag den 9. august

Tophistorier

Blød eller hård Brexit?
Flere aviser skriver i dag om Brexit og dets konsekvenser. Politikens lederskribent skriver: ”Det var uklogt og kortsigtet, da de britiske vælgere for to år siden stemte for at melde Storbritannien ud af EU. EU har sine betydelige fejl og mangler, men ikke mindst i en global opbrydningstid er det svært at se, hvordan Storbritannien står stærkere alene end sammen med sine europæiske partnere. Det britiske håb om en favorabel handelsaftale med USA har foreløbig vist sig at være en blindgyde. Men der er ingen grund til at gøre den triste situation værre, end den behøver være. Både EU og Storbritannien må derfor nu gøre deres yderste for at undgå en såkaldt hård Brexit, hvor Storbritannien forlader fællesskabet uden en ny samarbejdsaftale. Ud over at skabe kaos på kort sigt vil det ifølge IMF være ekstremt skadeligt for Storbritanniens økonomi og også koste de andre EU-lande meget dyrt. IMF anslår, at det i løbet af 5-10 år vil koste briterne 3,9 procent af deres BNP, mens vi i Danmark vil tabe 1 procent af vores BNP. Herudover vil en brutal skilsmisse skabe dyb mistro og modvilje mellem parterne fremadrettet. […] EU bør ikke være bange for, at andre lande følger Storbritannien ud, hvis de får en favorabel aftale. Det politiske kaos i London skræmmer - og så er der endnu ingen, der har tabt på at være med i EU.” Børsen fortæller, at det britiske pund blev svækket onsdag, hvor investorerne var forsigtige med at købe valutaen som følge af usikkerhed omkring landets farvel til EU. Ifølge Bloomberg News er frygten, at Storbritannien træder ud af EU i marts 2019 uden en aftale med medlemslandene, hvilket er blevet døbt et "no deal"-scenarie. “Svækkelsen af pundet er et klart tegn på, at markedet er begyndt at fokusere på de specifikke risici, der er for pund i et scenarie uden en Brexit-aftale,” siger Viraj Patel, der er valutastrateg ved ING. Børsen skriver ligeledes, at ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, så er EU alt for stædig i sine bestræbelser på at straffe Storbritannien for at ville forlade unionen. Derfor bør Danmark nu begynde at lægge aktivt pres på, at EU og Storbritannien finder en løsning til gavn for begge parter. Sådan lød budskabet fra Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, på partiets sommergruppemøde onsdag. “Nu er det på tide, at man stopper det her spil i EU-kredsen, hvor man udadtil skal lade, som om at man er enig om alt og lader Michel Barnier, chefforhandler ved Brexit stå alene som talsmand. Nu er det på tide at tage bladet fra munden og sige, at nu må EU komme briterne i møde,” sagde Kristian Thulesen Dahl. Han henviste til, at Danmark er blandt de lande, der vil blive allerhårdest ramt af Brexit, særligt hvis det ender med et hårdt Brexit uden nogen frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien. For nylig konkluderede Den Internationale Valutafond, IMF, at Danmark uanset udfaldet bliver tredjehårdest økonomisk ramt af Brexit, kun overgået af Irland og Holland.
Politiken, s. 1; Børsen, s. 18, 28 (09.08.2018)

Trump kan stoppe dansk eksporteventyr
Flere medier skriver i dag om handelskrigen og dets konsekvenser. Berlingske og BT beretter, at USAs præsident, Donald Trump, og EU lægger arm om Iran, hvilket efterlader dansk erhvervsliv i lidt af et dilemma. Ifølge Dansk Industri er det de hårdføre blandt de danske virksomheder, som stadig er i Iran. Præsident Trump tweetede tirsdag, at ”Iran-sanktionerne er officielle. (...) Enhver, som driver forretning med Iran, vil ikke have samhandel med USA.” Svaret fra EU faldt kort efter, idet EUs udenrigschef, Frederica Mogherini, opfordrede medlemslandene til at trodse stormagten og blive på det iranske marked. Ifølge den britiske avis The Guardian har den store tyske bilproducent Daimler dog allerede meddelt, at selskabets iranske aktiviteter ikke vil fortsætte. De seneste udmeldinger efterlader dansk erhvervsliv i centrum af den politiske magtkamp, hvilket kan få konsekvenser herhjemme. ”Selv om der hersker relativt megen usikkerhed om, hvorvidt det bliver til noget i praksis, eller hvad Donald Trump overhovedet mener i sit tweet, så skaber det usikkerhed. Det gør, at appetitten på at drive forretning i Iran falder,” siger Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Erhverv. Berlingske skriver også, at aftalen, som hele miseren bunder i, hedder JCPOA, og blev forhandlet på plads under Obama-administrationen. Et kort resumé er: Iran opgiver sine atomprogrammer i 10-15 år, mod at den mellemøstlige stat slipper for internationale sanktioner. Fra et handelsmæssigt perspektiv betyder det, at Iran igen kan begynde at eksportere olie og indlede samhandel med en lang række lande, foruden at tilknyttes internationale finansielle institutioner. Det er ukendt, hvor meget sanktionerne har kostet landet, men et forsigtigt bud vil være omkring en billion kroner, for ikke at tale om afsavn i form af manglende medicin og reservedele samt en smuldrende infrastruktur. Hele sanktionspolitikken har skullet ramme det iranske atomprogram, som gennem aftalen har accepteret at nedskalere kapaciteten til at fremstille beriget uran i det næste årti til halvandet. Den amerikanske præsident har via Twitter indikeret, at virksomheder, der fortsat har samhandel med Iran, ikke skal gøre sig forhåbninger om at opretholde deres samhandel med USA. Det gør ondt i Iran, som netop var begyndt at nyde godt af vestlige investeringer.
Berlingske, s. 14; BT, s. 13 (09.08.2018)

Prioritede historier

Stater presser techgiganter til øget censur på nettet
Jyllands-Posten skriver i dag, at pres fra vestlige stater og myndigheder for at få techgiganter som Facebook, Twitter og Google til at fjerne hadefuldt og voldeligt indhold eller falske nyheder fra sociale medier og videotjenester på internettet har skabt et bekymrende og voksende censurregime, der opererer helt uden for traditionel demokratisk kontrol, konventioner og domstole. Sådan lyder advarslen fra en række kritikere, som mener, at myndighedernes iver efter at regulere indholdet på nettet medfører, at statslig censur nu reelt indføres ad bagdøren i selskabernes brugerbetingelser i stedet for via lovgivning, og det kan stække ytringsfriheden. ”Man udliciterer reelt censuren til virksomheder,” siger Adrian Shahbaz, researchchef hos den internationale organisation Freedom House, der måler ytrings- og pressefrihed i verden. Han finder det problematisk at overlade det til Facebook og Google, hvordan vage bestemmelser om eksempelvis hadefuld tale skal fortolkes. Facebook og andre selskaber har også indgået aftaler med EU om at fjerne indhold, og i Frankrig skal en kommende lov imødegå falske nyheder. Ifølge direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er techgiganterne, som oprindeligt var idealistiske forkæmpere for informationsfriheden, begyndt at bøje sig og indføre retningslinjer, som de reelt er påtvunget. ”Det mest skræmmende er, at den tyske lov nu er blevet kopieret af Rusland. Liberale demokratier, som frygter populisme, fremmedhad og falske nyheder, har støbt et censurregime, som mere autoritære stater nu kan bruge,” siger Mchangama.
Jyllands-Posten, s. 1, 12-13 (09.08.2018)

EU skal handle mere med Afrika for at bremse migrationsbølgen
Politiken skriver, at hvis Europa vil stoppe flugten fra det sydlige nabokontinent Afrika, er det hverken hegn, lukkede grænser eller mere politi, der skal til. Kun frihandel med Europa, investeringer og øget import af afrikanske varer kan bremse den migration, Den Europæiske Union frygter. Det mener i hvert fald Gerd Müller, Tysklands ministerfor udvikling, som er klar til at gennemføre et omfattende program, der skal give Afrika og unge afrikanere holdbare fremtidsudsigter derhjemme. ”Jeg er sikker: Afrikas unge vil ikke begive sig på flugt, men blive hjemme, hvis der findes arbejde og perspektiver for fremtiden. Det europæiske marked er faktisk spærret. Samtidig stiger den europæiske eksport til Afrika. Derfor er den vigtigste fordring for Bruxelles: Åbn markedet for alle afrikanske varer,” siger Gerd Müller. I 42 ud af 54 afrikanske lande var væksten sidste år højere end i Tyskland, og i det kommende årti vil der blive bygget mere i afrikanske lande, end der er blevet i Europa de sidste 100 år, påpeger ministeren. Til trods for den gode vækst i mange lande er Afrikas andel af verdenshandlen kun 2 procent mod eksempelvis EU's 40 procent. Hvordan forslaget om frihandel vil blive modtaget i EU, er foreløbig usikkert. Formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, er villig til at investere i Afrika, primært Nordafrika, for at standse bølgen af migranter. Det forudsætter dog, at EU's medlemslande er villige til at etablere en hjælpefond til Afrika. I løbet af de seneste 10 år har EU allerede givet Marokko over 100 millioner euro til at håndtere problemer med migration. ”Så snart vi har de nødvendige midler, vil vi investere mere i Nordafrika, både i år og næste år,” skrev Jean-Claude Juncker i sidste måned til den nye ministerpræsident i Spanien, socialdemokraten Pedro Sánchez.
Politiken, s. 8 (09.08.2018)

Flypassagerer skal sikres bedre
Politiken skriver, at Socialdemokratiets EU-parlamentsmedlem, Christel Schaldemose, vil arbejde for en central EU-enhed, der skal sikre kompensation til forsinkede flypassagerer. Noget tyder dog på, at EF-forordning 261/2004 ikke rigtigt virker. Eksempelvis ligger der i Københavns Byret lige nu 1.800 sager med flypassagerer, der ikke har fået deres berettigede kompensation, mens de to klagefirmaer Flyhjælp.dk og Airhelp tilsammen har fået omkring 7.000 klager siden april fra forsinkelsesfrustrerede danske flypassagerer. Tal fra Consumers International, en medlemskabsorganisation for globale forbrugergrupper, viser, at i 75 procent af alle de tilfælde, hvor passagererne har ret til kompensation, får de den slet ikke. ”Der er alt, alt for mange flyrejsende, der skal kæmpe for at få den erstatning, de er berettiget til. Det er en falliterklæring for systemet og for vores EU-regler, at det er så svært at få sin kompensation fra flyselskaberne,” siger Christel Schaldemose.
Politiken, s. 3 (09.08.2018)

Europa er i opbrud
Berlingskes lederskribent, skriver: ”De færreste kan være i tvivl om, at Europa politisk er i opbrud i disse år. EU-kritiske partier vinder frem i mange lande, briterne er på vej ud, gamle partier sættes fra magten. Og om mindre end et år er der både valg til Folketinget og Europa-Parlamentet. Det har fået Dansk Folkepartis formand til i Berlingske at opfordre Venstre til at genoverveje sin positive EU-kurs. Kristian Thulesen Dahl mener nemlig ikke, at der er nogen grund til at tale om det vigtige EU-samarbejde, som Danmark i dag ikke er med i som for eksempel at tilrettelægge den økonomiske politik i Europa, fordi vi er uden for euro´en, at samarbejde om internationale missioner og fælles indkøb af militært udstyr, fordi vi ikke er med i forsvarssamarbejdet, samarbejde om at bekæmpe kriminalitet og terror i Europol, fordi vi kun delvis er med i det retlige samarbejde. Dansk Folkeparti mener i stedet, at Venstre skal anerkende Danmarks over 25 år gamle forbehold som selve grundlaget for dansk europapolitik, uanset hvor meget de skader Danmark og sender os uden for indflydelse. Og uanset hvad forbeholdene i fremtiden kommer til at betyde. […] Suverænitet og indflydelse er noget man får ved at indgå i et tæt samarbejde. Hvis man som et lille land ikke selv har styrken til at stille ret meget op over for store grænseoverskridende udfordringer som international kriminalitet, klimaforandringer, regulering af banker, flygtningestrømme, bekæmpelse af terror, truslen fra Rusland og meget andet, så er ens suverænitet meget lille. EU er som institution hverken skyld i finanskrisen, terrortruslen eller flygtningekrisen, men hvis landene giver et stærkt samarbejde muligheden for at gøre noget ved de store udfordringer, har historien vist, at det kan lykkes.” I et debatindlæg i Information, skriver Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen: ”Det centrale parameter for partiernes stilling til EU må være holdningen til EU-forbeholdene. Her har Socialdemokratiet netop brudt med mange års Europapolitik og accepterer nu, at Danmark fremover fører politik i EU med forbeholdene som fodnoter. Alt imens Venstre klart har markeret, at Danmark hører til i hjertet af unionen, og at forbeholdene bør afskaffes.”
Berlingske, s. 32; Information, s. 16 (09.08.2018)

Handel

Danish Crown udvider for at kunne følge med den japanske efterspørgsel på svinekød
Børsen skriver, at en ny frihandelsaftale mellem EU og Japan ventes i de kommende år at føre til en større eksport af kød til Japan - og endnu flere job. Konkret udvider Danish Crown nu antallet af ansatte på det store slagteri i Blans fra 1100 til 1200. “Det er dejligt at være i en situation, hvor vi ansætter folk og særligt som her, hvor det er blivende arbejdspladser, som ikke påvirkes af udsving i tilførslerne af grise. Vores japanske kunder er vilde med et produkt baseret på hakket grisekød, som vi har solgt til dem i nogle år, så nu skal vi ansætte flere folk til både at udbene forenderne fra grisen og til at køre den konkrete produktion,” fortæller Søren F. Eriksen, der er chef for Danish Crown Pork. Forventningerne er generelt, at frihandelsaftalen mellem Japan og EU vil øge den danske eksport af alle varetyper til Japan med 70 procent 30 procent af Danmarks samlede vareeksport til Japan står Danish Crown for.
Børsen, s. 8 (09.08.2018)

Kina dumper priserne på cykler
Jyllands-Posten fortæller, at Kina producerer så mange elcykler til så lave priser, at EU-Kommissionen mener, at der er tale om dumping. Derfor bliver elcykler fra Kina nu pålagt en antidumpingtold på mellem 21,8 og 83, 6 procent - i gennemsnit 37 procent. - hvilket har tvunget de europæiske cykelimportører til at kaste sig ud i arbejdet med at finde andre leverandører. ”Omkring 80 procent af de elcykler, som vi sælger, er hidtil blevet produceret i Kina,” fortæller Henrik Lunn Christiansen, eksportdirektør og CFO i Randers-virksomheden HF Christiansen A/S, Danmarks største producent af cykler. ”Vi kunne tidligt se skriften på væggen i den forstand, at EU-Kommissionens motiver mere synes at være politisk drevet end økonomisk drevet. Hidtil har kommissionen skullet bevise, at en producent modtager statsstøtte, men her er der indført omvendt bevisbyrde, hvor den kinesiske producent skal godtgøre, at den ikke er statsstøttet,” forklarer Henrik Lunn Christiansen.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (09.08.2018)

Interne anliggender

EU-kommissær kritiserer handel med pas
BT Metro fortæller, at Det har i nogle år været muligt for personer uden for EU at få tildelt europæisk statsborgerskab i enkelte EU-lande. Det eneste det kræver er en god portion penge. Således har velhavende personer fra rundt omkring i verden sikret sig fri adgang til EU's 28 lande. Der må strammes op, siger EU's justitskommissær, Vera Jourova. Blandt de lande, der udsættes for kritikken, er Malta og Cypern, der tildeler statsborgerskaber til personer fra blandt andre Rusland og Kina. Ifølge kommissæren udgør denne handel en alvorlig sikkerhedsrisiko, fordi den kan give kriminelle fri adgang til EU.
BT Metro, s. 12 (09.08.2018)

Mænd sidder på Folketingets EU-politik
Altinget fortæller, at i Europa-udvalget er det småt med kvinder. Fem af udvalgets 29 medlemmer er kvinder. Det vil sige, at 83 procent af udvalgets medlemmer er mænd. Men der er slet ikke et problem. Det siger tre af udvalgets fem kvinder, som Altinget har talt med. Zenia Stampe (R), Karin Gaardsted (S) og Karina Due (DF) forklarer, at udpegningerne til udvalgene sker på baggrund af interesse, lyst og kvalifikationer. Karina Due mener, at antallet af kvinder i udvalget hænger sammen med, at arbejdet er meget tungt. "Europa-udvalget er lidt nørdet. Det er meget tungt at læse alle de akter, og meget foregår på engelsk, så det ligger måske mest til mænd at fordybe sig i sådan noget. Det er selvfølgelig lidt fordømmende at sige, men mænd kan nørde lidt med de her tunge ting, hvor kvinder mange gange er mere følelsespersoner," siger hun. Europa-udvalget kontrollerer regeringens EU- politik og giver ministrene mandat til at forhandle i Ministerrådet i EU. Derfor er det også i høj grad EU's dagsorden, som bestemmer, hvad der arbejdes med i udvalget. Karin Gaardsted mener ikke, at det er systemet, der fravælger kvinderne. "Fraværet af kvinder skyldes, at de ikke selv søger det. Derfor kan noget tyde på, at de ikke har interesse for det. De vil måske hellere have med noget mere hjemmeligt at gøre," siger hun.
Altinget (09.08.2018)

Tag magten tilbage fra gigantvirksomhederne
I et debatindlæg i Politiken, skriver Niels Fuglsang, kandidat Til Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet: ”De multinationale selskabers magt er ingen naturlov. Vi kan tage magten tilbage til demokratiet, og det skal vi gøre gennem EU. Heldigvis er der i flere lande stigende fokus på problemet. Eliteforskeren Christoph Houman Ellersgaard ramte i søndagens Politiken hovedet på sømmet med sin analyse af, hvordan multinationale selskaber er ved at æde demokratiet. Vi må samarbejde i EU for at få magten tilbage fra bestyrelseslokalerne i Facebook til vores folkevalgte politikere. […] Som Christoph Houman Ellersgaard viser, er de multinationale selskaber de sidste årtier blevet stadig mere magtfulde i forhold til politikerne. Selskaber som Walmart, Apple og Total har større økonomiske muskler end mange stater. Disse selskaber kan selv bestemme, hvor meget skat de vil betale hvor, og de kan købe politik ved at støtte bestemte politikeres valgkampagner og ansætte tidligere toppolitikere. Udviklingen afmonterer demokratiet og forhindrer handling, når det kommer til problemer som klimaforandringer og den stigende økonomiske ulighed, som det sjældent er i store multinationale virksomheders interesse at løse. Derfor er det på tide, vi tager magten tilbage. Det kan vi ikke gøre nationalt alene i Danmark, men vi har brug for samarbejde på tværs i EU.”
Politiken, s. 9 (09.08.2018)

Volt vil fjerne de danske EU-forbehold
Altinget giver spalteplads til Kathrine Richter Landeleder i Volt Danmark, der i et debatindlæg, skriver: ”De eksisterende partier har spillet fallit, og derfor har Erasmus-generationen taget skeen i den anden hånd og grundlagt et nyt parti. Et parti, der er grænseoverskridende i ordets bedste forstand og med det overordnede formål at ændre den måde, vi laver politik på i Europa og i vores respektive lande ved at engagere så mange som muligt i beslutningsprocessen. I Danmark har vi brug for et fundamentalt pro-europæisk parti, og det er Volt. Det er på tide at anerkende, at Danmark er en del af et større fællesskab, og vi skal derfor have et parti, som ser ud over landegrænserne. For Volt drejer det sig derfor ikke nødvendigvis om, hvordan den enkelte dansker skal agere og indrette sig - det drejer sig i stedet om at få de danske ideer sat bedre i spil i en europæisk og global kontekst. Vi er derfor nødt til at se meget kritisk på de danske forbehold og arbejde aktivt for at skabe en ny forståelse i den danske samtale og den danske mentalitet af, hvorfor de danske forbehold skal fjernes.”
Altinget (09.08.2018)

Klima

Lilholt: EU´s Klimamål er ikke ambitiøse nok
Informations lederskribent skriver: ”Lars Christian Lilleholt (V) er en stor minister. Med sine 203 cm sågar større end Svend Auken (S), forgænger på posten som minister for klima og energi. Men hvor Auken var et fyrtårn med egne visioner og store ambitioner, er Lilleholt en linedanser. Det vigtigste resultat til dato er den energiaftale frem mod 2030, som Folketingets partier indgik i juni. Forhandlingerne, med finansminister Kristian Jensen (V) for bordenden, endte med en aftale, der efter pres fra oppositionen blev mærkbart grønnere end regeringens eget udspil, hvilket Lilleholt har signaleret, at han ikke er ked af. Problemet for ministeren er, at aftalen ikke er grøn nok. Lars Christian Lilleholt har sat sit navn under 14 EU-landes fælles appel til EU-Kommissionen om at tegne vejen til Parisaftalens mål om nuludledning af drivhusgasser i 2050, herunder vejen til målet om ikke mere end 1,5 graders global opvarmning. Denne vej må logisk også tegnes for Danmark, og det er den store udfordring, når regeringen efter sommer færdiggør den klimaplan, som skal indhente det CO2-efterslæb, energiaftalen har efterladt. ”Det er klart, at togradersmålet ikke er nok,” understregede ministeren i mandags, da han luftede sin bekymring over den seneste internationale forskerrapport om risikoen for klimamæssigt amokløb.”
Information, s. 20 (09.08.2018)

Migration

Stor indignation mod EU´s håndtering af flygtningekrisen
Kristeligt Dagblad skriver, at en af Europas politiske veteraner fordømmer EU's håndtering af migrantkrisen og frygter for unionens fremtid. Emma Bonino, tidligere italiensk udenrigsminister og EU-kommissær, anklager de europæiske regeringsledere for at være medvirkende til, at migranter bliver mishandlet i Libyen. "Ingen kan sige, at de ikke vidste det. Ingen. Vi ved alle, at migranter, der sendes tilbage til Libyen, ender i lejre, hvor de bliver udsat for vold, tortur, voldtægt. Det svarer til, at man havde sendt jøder retur til Dachau," erklærer Emma Bonino, der ikke tøver med at sammenligne den nuværende udvikling omkring Middelhavet med krigsforbrydelser under Anden Verdenskrig. For den tidligere italienske udenrigsminister og EU-kommissær er EU's støtte til den libyske kystvagt en skændsel på historisk niveau.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 5 (09.08.2018)

Sårbare flygtninge kan sendes tilbage til Grækenland
Jyllands-Posten fortæller i dag, at flygtninge med status som »særligt sårbare« kan sendes tilbage til Grækenland trods mørke udsigter. Efter mere end et års midlertidig pause kan Danmark igen sende sårbare flygtninge tilbage til Grækenland. Det har Flygtningenævnet afgjort i en række sager, og det sker, til trods for at forholdene i Grækenland er vanskelige, og mange må leve på gaden. Det skriver Information. ”De flygtninge, der bliver sendt tilbage, kommer til at stå i en svær situation,” siger Vassileios Papadopoulos, juridisk chef i organisationen Greek Council for Refugees. Det drejer sig om flygtninge, som har fået asyl i Grækenland, inden de kom til Danmark. De er samtidig kategoriseret som »særligt sårbare« - eksempelvis fordi de har små børn eller et handicap. Hvis en flygtning har fået asyl i ét EU-land kan man som udgangspunkt efterfølgende ikke få asyl i et andet.
Jyllands-Posten, s. 7 (09.08.2018)

Retlige anliggender

Retsforbehold sætter danske virksomheder i ny klemme
Altinget skriver, at kommende EU-regler vil gøre det muligt for myndighederne i EU at gå direkte til en virksomhed i et andet EU-land med en dommerkendelse i hånden for at indsamle elektronisk bevismateriale, hvis der er mistanke om, at for eksempel beskedtjenester, chatfunktioner, sociale medier, e-handelsplatforme eller andre digitale services er blevet brugt i forbindelse med ulovligheder. Alle europæiske virksomheder, som tilbyder den slags tjenester, vil blive pålagt at udpege en person, der kan være ansvarlig for at bistå myndighederne, hvis de en dag banker på døren. Det sætter danske virksomheder i en besværlig situation, advarer Dansk Erhverv. Reglerne, der blev præsenteret i april og pt. ligger til forhandling hos EU-lovgiverne, vil ikke komme til at gælde Danmark på grund af retsforbeholdet. Men danske virksomheder, der vil operere i andre EU-lande, vil blive nødt til at hyre en juridisk repræsentant et andet sted i Unionen, hvis de vil have lov til at sælge deres tjenesteydelser på tværs af de europæiske grænser.
Altinget (09.08.2018)