Torsdag den 9. marts

EU i dagens aviser

9. marts 2017

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU’s fremtid
En leder i Jyllands-Posten stiller spørgsmålet om Den Europæiske Union skal bevæge sig mod, at blive en egentlig politisk union med f.eks. fast plads i FN’s sikkerhedsråd, eller om det europæiske samarbejde skal skaleres ned til blot at være en handelsunion med ét indre marked. EU-Kommissionen har udarbejdet en hvidbog, som skal danne rammerne for drøftelserne på EU-topmødet i Bruxelles torsdag og fredag og yderpunkterne i hvidbogen er, hvorvidt EU skal ændres i det fremtidige samarbejde og hvor stor ændringen skal være. Kampen om fremtidens EU er skudt i gang, skriver Berlingske og det store spørgsmål er, hvordan sikrer man et EU, der i fremtiden fokuserer på borgernes bekymringer og samtidig holder sammen, så Europas stemme i verden vil stå stærkt og indflydelsesrigt. Et andet punkt på topmødet vil være drøftelserne om euro-samarbejdet, men selv om eurolandene er enige i, at der er behov for at styrke styringen med eurozonen, er de bestemt ikke enige om hvordan. I en debat i Børsen, skriver Jean Claude Juncker, formand, Europa-Kommissionen: ”Jeg håber på en åben og ærlig debat om, hvor meget EU kan og bør gøre for at støtte industrien og styre globaliseringen, f.eks. på områder som finans-, uddannelses- eller socialpolitik. En ting står klart for mig: Jeg kan ikke forestille mig noget som helst scenarie, hvor økonomisk nationalisme kan være forenelig med idéen om Europa eller med velstand for europæerne. Jeg tror på et Europa med en fælles, robust industripolitik, som sikrer succes selv i vanskelige tider. Den politik spiller en væsentlig rolle i det Europa, som jeg kæmper for.” Børsen skriver, at den tyske kansler Angela Merkel udtaler, at hun og en række andre nøglelande er klar til at sætte turbo på politisk integration. Guntram B. Wolff, direktør i den økonomiske tænketank Brugel mener ikke, at Merkels ord er rettet mod Danmark, men at det alligevel kan få en effekt for danske interesser. "Politisk kan jeg ikke komme i tanke om nogen i Tyskland, der ønsker at bruge det her til at forværre forholdet til Danmark. Jeg tror tværtimod, at diskussionen handler om Polen og Ungarn - og ikke Danmark," siger han. I en analyse i Politiken skriver Thomas Lauritzen, europaredaktør i Bruxelles, at de store eurolandes planer om et samarbejde i flere hastigheder, vækker en smule bekymring i EU-lande mod nord og øst. Han vurderer, at hvis nationalisten Marine Le Pen vinder det franske præsidentvalg i april-maj, så er unionen formentlig på vej til en gradvis opløsning, der overflødiggør enhver forkromet fremtidsplan. Men hvis hun går hen og taber til en EU-entusiast som for eksempel den populære midterkandidat Emmanuel Macron, kan der i stedet komme endnu mere damp på eurolandenes ambitioner om at skabe en kerne med tættere samarbejde. Forud for topmødet i dag og i morgen har lederne fra de fire største eurolande gjort det klart, at de nu finder det mere nødvendigt end nogensinde at få et Europa i flere hastigheder. Frankrigs præsident, François Hollande, advarer om, at ellers vil EU ”eksplodere” på grund af modstridende interesser.
Kilder: Jyllands-Posten, s.20; Berlingske, s.18; Børsen, s.2,16-17; Politiken, s.9

Interne anliggender: Ny britisk krigskasse skal stoppe Brexit-kaos
Moody’s vurderer at indædt kritik af den fælles valuta er med til at svække opbakningen til den. Det skriver Jyllands-Posten. Der er en relativ høj sandsynlighed for at Grækenland må forlade eurosamarbejdet, men det behøver ikke være enden for euroen. Men hvis Frankrig eller Hollands opbakning til euroen smuldrer, så kan det skade opbakningen i de andre EU-lande. ”Chancen for et exit kan meget vel stige det næste stykke tid, i takt med at politiske partier, der er meget skeptiske over for euroen, vinder frem. Selvom det virker usandsynligt, at disse partier skulle få tilstrækkelig med parlamentarisk opbakning til at tvinge et farvel til euroen igennem på den korte bane, kan de stadig påvirke den politiske agenda og muligvis svække opbakningen bag euroen,” skriver en række af bureauets analytikere anført af direktør Colin Ellis. Børsen og Jyllands-Posten skriver også, at en ny finanslov, som blev fremlagt i Underhuset onsdag eftermiddag, skal hjælpe den britiske regering til at lægge til side til Brexit. De britiske medier har døbt det en krigskasse. Finansloven giver også en vis hjælp til tusindvis af pubber, som vil blive ramt af, at erhvervsskatten Business rate stiger. Krigskassen med næsten 223 mia. kr. skal stå klar, hvis Storbritannien i 2019 rammes af et økonomisk chok, når vindebroen til EU-medlemskabet går op. Finansminister Philip Hammond vil ikke anvende hele det øgede råderum, når de kommende års lånebehov bliver mindre end ventet, men i stedet skal pengene kunne anvendes, hvis Brexit rammer briterne hårdere end ventet. "Denne finanslov bidrager til at forberede Storbritannien på en lys fremtid. Det er en stærk og stabil platform, mens vi begynder forhandlingerne om at melde os ud af den Europæiske Union" sagde Philip Hammond i Parlamentet.
Kilder: Jyllands-Posten, s.10, s.11; Børsen, s.20

Institutionelle anliggender: Tyrkiet til Tyskland: Er I med eller imod os
Kristeligt Dagblad og BT skriver, at Tyrkiets udenrigsminister i går opfordrede Tyskland til at vælge side. "Tyskland må beslutte, om Tyrkiet er ven eller fjende," siger Mevlüt Çavusoglu, der besøger Berlin og den tyske udenrigsminister, Sigmar Gabriel. Der har været et køligt forhold mellem Tyskland og Tyrkiet siden et forfejlet kupforsøg sidste år, men Tyskland er afhængig af at bibeholde et forhold til Tyrkiet specielt på grund af en EU-aftale, der er lavet med landet om flygtninge, så flygtningestrømmene ikke igen bevæger sig op igennem Europa. Informations leder skriver, at præsident Recep Tayyip Erdogan taler tyrkisk til europæerne, som da han i weekenden trak nazikortet i den krise, der er opstået efter at flere tyske byråd har afvist tyrkiske ministres deltagelse i tyrkiske vælgermøder om den folkeafstemning, der 16. april vil afgøre om Tyrkiet får en ny forfatning. Østrigs regering vil ikke acceptere kampagnemøder med tyrkiske politikere, og Hollands regering har modsat sig et tyrkisk vælgermøde i Rotterdam. ”Så hvis Erdogan tror, at Europa er som Syrien, og europæerne er som araberne, tager han fejl,” skriver Information. I en debat på Altinget, skriver Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet, at flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet har forhindret syriske flygtninge i at forlade landet og det koster menneskeliv. ”I forbindelse med flygtningesituationen i 2014-15 i Europa er det ofte sagt, at Europa blev taget på sengen. Jeg har siddet med i møder fra 2010 og fremefter med EU's flygtningeministre, hvor Højkommissæren for Flygtninge og andre har tryglet om øget økonomisk støtte og hjælp til genbosætninger. Tavsheden var larmende og støtten minimal. Så der har været tidlig varsling, men en manglende kapacitet til at lytte. Det må gøres bedre i fremtiden,” skriver han. Han mener, at EU har et ansvar og EU bør være solidarisk udadtil og med hinanden, ikke kun i forhold til økonomien, men også med at genbosætte flygtninge.
Kilder: BT s.10; Kristeligt Dagblad s.6; Information s.20; Altinget, onsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Tyskland presser ECB
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Keld Louie Pedersen, at trods en kraftig stigning i inflationen, forventes det, at ECB fortsætter opkøbene af obligationer, selv om Europas største økonomi nu tænder på alle cylindre. I december gjorde ECB præsidenten Mario Draghi det klart, at opkøbsprogrammet fortsætter frem til i hvert fald udgangen af 2017. Opkøbene vil blive skaleret ned fra 80 mia. euro til 60 mia. euro om måneden med virkning fra april. Ud fra de seneste måneders nøgletal, peges der i retning af, at Europa er inde i et økonomisk opsving. Det er lidt af et særsyn, at væksten tegner sig til at blive på niveau med udviklingen i USA. Derfor kører debatten i Tyskland om risikoen for, at ECB gennem sit opkøbsprogram vil overstimulere udviklingen. I Jyllands-Postens Kommentar skriver Peter Lundgreen, at hvis det økonomiske barometer står på højere inflation, er nogle centralbanker og en del af finansmarkedet ikke forberedt på det - eller også tror finansmarkedet på en lavere inflation igen. Eksempelvis i Japan mener Lundgreen ikke at den højere inflation vil igangsætte nogen ny positiv vækstspiral. For hele eurozonen er inflationen nu på 2,0 pct., men for Tyskland er den sprunget op til 2,2 pct. Samtidig fastholder Den Europæiske Centralbank (ECB) de negative renter. ” Værre er, at jeg slet ikke opfatter ECB som værende klar til at håndtere den stigende inflation. Min vurdering er, at centralbanken ser på det samme som alle vi andre,” skriver han i avisen. I USA og i det amerikanske rentemarked har de den største tilpasning til den højere inflation.
Kilde: Jyllands-Posten, s.10-11, 13

Interne anliggender: Polsk fejde truer valg af topchef i EU
Hvis Polens regering under et topmøde i dag holder fast i et forsøg på at vælte sin egen landsmand fra en af unionens vigtigste topposter vil det, set udefra, være et skamløst nationalpolitisk hævntogt. Det beretter både Politiken og Jyllands-Posten, Børsen og Altinget om. EU-præsident Donald Tusks eget hjemland kan forsøge at forhindre hans genvalg i strid med stort set alle andre medlemslandes ønsker, men udnævnelsen af Tusk kræver ikke enstemmighed, og derfor kan de andre landes ledere godt køre Polen over i dag. Det er bare et skidt signal at sende på et tidspunkt, hvor EU i forvejen famler efter enhed og sammenhold. ”Præsident Tusk har vist utilstrækkelig upartiskhed. Han brugte sin EU-funktion til at engagere sig personligt i en politisk tvist i Polen. Vi kan ikke acceptere en sådan adfærd. Vi kan ikke tillade denne farlige præcedens, hvor en demokratisk valgt regering i en medlemsstat bliver angrebet politisk af formanden for det Europæiske Råd,” lyder det fra den polske premierminister, Beata Szydło i Jyllands-Posten.
Kilder: Politiken, s.9; Jyllands-Posten s.12; Børsen, s.17, Altinget, onsdag

Migration: Tyskland og Frankrig vil skubbe asylbehandlingen ud af EU
Altinget skriver, at Danmark kan komme i en udsat position, hvis et nyt tysk-fransk forslag om at oprette modtagecentre for asylansøgere uden for Europa bliver godkendt. Danmark deltager nemlig ikke i EU's fælles asyl- og indvandrerpolitik på grund af det danske retsforbehold og er som udgangspunkt heller ikke i et system med modtagecentre i tredjelande. Hvis EU ikke passer på, kan oprettelsen af modtagecentre uden for Europa komme i strid med Flygtningekonventionen og EU's Charter for grundlæggende rettigheder. Politiken skriver, at den ungarske udenrigsminister Péter Szijjártó, i et interview med den amerikanske tv-station Fox News fortæller, at flygtningestramninger og nationalisme er blevet legitimt, også i Europa, efter valget af Donald Trump. Berlingske skriver, at et rekordhøjt antal afrikanske migranter har kurs mod Europa. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) advarer, at de aldrig vil få lov til at blive her. I øjeblikket er hun i Italien for at tage bestik af situationen og hun ser det som en alarmerende situation og mener at det er helt afgørende at få nedbragt antallet af migranter til Danmark og Europa. ”Derfor er det helt afgørende, at man med det samme begynder at få dem, der ikke er flygtninge, sendt tilbage i bæredygtige tilbagesendelsesprogrammer. Ellers kan man ikke stille noget op over for det her, og så vil hundredtusinder forsøge at komme til Europa,” siger generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, i Berlingske, der også mener, at EU-landene har svigtet Italien og Grækenland.
Politiken, s.11; Berlingske, s.4-5, Altinget, onsdag

Andre EU-historier

Klima: Kunstig ø i Nordsøen skal sende strøm til Europa
EU-Kommissionen har udpeget Nordsøen som et europæisk ’grønt kraftværk’, fordi området er perfekt til havvindmøller og nu vil et dansk, et tysk og et hollandsk selskab bygge en seks kvadratkilometer stor ø i Nordsøen mellem Danmark og England. På sigt skal det enorme havvindmølleprojekt forsyne 80 mio. europæere om året med strøm. Det skriver Berlingske. I en kommentar på Altinget, skriver Christian Ibsen Direktør, Tænketanken Concito, at mere end nogensinde er der brug for at arbejde med meningsfyldte klima- og energimål. Den danske klima- og energiindsats bør tage udgangspunkt i en klar og præcis, langsigtet ambition, der flugter med Danmarks bidrag til den globale indsats. Han vurderer, at med Parisaftalens mål om maksimalt to graders global temperaturstigning - og intention om at begrænse til 1,5 grader – samt EU's 2050-målsætning om 80-95 procents reduktion, vil et ambitiøst mål for Danmark være netto-nuludledning i 2050. Jyllands-Posten skriver, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) advarer, at regeringen i løbet af kort tid kan blive tvunget til at godkende en omstridt russisk gasledning gennem Østersøen, medmindre EU kommer på banen. ”Jeg agter ved det førstkommende europæiske topmøde senere på ugen, at appellere til EU-Kommissionen om at få Nordstream 2 vurderet i en bredere sammenhæng,” siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.
Kilder: Berlingske, s.14; Jyllands-Posten, s.12; Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Europas protestpartier må se at blive voksne
Berlingskes leder skriver, at det folkelige oprør mod de ”gamle” etablerede partier, har sat et stort præg på europæisk politik i nogle år. Det er positivt at få rusket godt og grundigt op i systemerne og sat en masse vedtagne dogmer til debat, ligegyldigt om man er enig eller ej i protestens indhold. Desværre har den store fremgang for de nationalkonservative partier også ført til en så dyb splittelse, at flere lande i Europa reelt er blevet meget svære at regere. Det har ført til svækkelse i det kriseramte EU-samarbejde, hvilket er det sidste, der er behov for i et Europa, som presses fra alle sider – af Rusland, af en uforudsigelig amerikansk præsident, af et økonomisk stærkt Kina og af store flygtninge- og migrantstrømme fra Afrika og Mellemøsten.
Kilde: Berlingske s.36

Interne anliggender: Idoldyrkelsen af Angela Merkel må høre op
I en debat i Jyllands-Posten skriver Magnus Barsøe, at den nok største årsag til, at Europas krise blev så lang, er tysk stædighed. I 15 år har Tyskland leveret plusser på betalingsbalancen og i 2016 ventes overskuddet at lande på omkring 297 mia. euro, hvilket svarer til 8,7 pct. af landets samlede økonomi (bnp). Merkel kunne sagtens investere langt mere i vækst uden at sætte landets konkurrenceevne over styr, men vælger ikke at gøre det. Merkels kurs skal dog for rimelighedens skyld holdes op mod resten af EU-lederne. Og hvis EU satsede på offentlig lønfest og kreditfinansieret forbrug, som f.eks. grækerne gjorde op til finanskrisen, var der næppe nogen union tilbage. Men omvendt. Hvis alle gjorde som tyskerne, ville vi spare os fattigere, skriver Magnus Barsøe. Berlingske skriver, at for første gang øjnes en chance for at få Angela Merkel væltet af pinden. Det er socialdemokraten Martin Schulz, som har genoplivet spændingen i tysk politik. Det kan dog blive en kort affære. De tyske socialdemokrater kunne i februar glæde sig over strålende meningsmålinger, som viste, at SPD med 33 pct. for første gang i ti år lå foran Angela Merkels CDU, der kun fik 32 pct. af stemmerne. I marts var CDU dog atter størst ifølge en Emnid-måling den 5. marts, hvor den viste, at CDU fortsat nyder opbakning fra 33 pct. af vælgerne, mens SPD må nøjes med 32 pct. af stemmerne.
Kilder: Jyllands-Posten s.2; Berlingske, s.24-25

Migration: Boykot af Israel kan koste indrejseforbud
Israels højrenationale regering har vedtaget en kontroversiel lov, som skal forhindre, at tilhængere af boykotbevægelse kan rejse frit ind i Israel. Loven kan dog også ramme personer, der støtter tostatsløsningen. Israel kan komme på kant med EU og få konsekvenser for europæiske politikere, der står bag regler for import af varer fra Israel med særmærkning af produkter fra israelske bosættelser, så europæiske forbrugere har mulighed for at vælge, om de vil købe varer fra de besatte områder.
Kilde: Kristeligt dagblad, s.6

Interne anliggender: Bevæbnet med hyrdestave går græske landmænd løs på politiet
Omkring 1000 demonstranter var samlet foran landbrugsministeriet i Athen i Grækenland, for at give udtryk for deres vrede over de skkattestigninger og pensionsreformer, som den græske regering har implementeret for at imødekomme EU's og Den Internationale Valutafonds (IMF) budgetkrav for at rette op på Grækenlands kriseramte økonomi. Demonstrationen eskalerede dog og de græske landmænd nåede aldrig videre på det planlagte rute, da de i stedet tørnede sammen med politiet.
Kilde; Politiken, s.2

Udenrigspolitik: Trump klar til at skære dybt i ulandsbistanden
USA's præsident, Donald J. Trump vil gerne skære dybt i amerikansk udviklingsbistand og samtidig lægger han op til massiv oprustning af det amerikanske militær på 380 milliarder kroner. I bistandsverdenen og blandt mange vestlige regeringer har Trump skabt voldsomme reaktioner med sit stop for støtten til alle organisationer, der rådgiver om abort eller prævention i udviklingslande. Den danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs (V), har forsøgt at modvirke konsekvenserne af Trumf, ved at bemidle ekstra danske midler til området og et nyt samarbejde blandt flere EU-lande.
Kilde: Altinget, onsdag

Sikkerhedspolitik: Forsvarsforbeholdet dumpes af danskerne
65 procent af vælgerne ville stemme ja til dansk deltagelse i det fælles EU-forsvarssamarbejde, hvis der var afstemning om sagen i morgen. Det skriver Børsen. Det er det højeste niveau siden april 2011 og dermed er et markant flertal af danskerne på linke med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han oplevede efter møder for EU's forsvarsministre i Bruxelles denne uge, hvad det vil sige at stå uden for beslutningerne. EU-ordfører for Venstre, Jan E. Jørgensen, ser danskernes ønske om et opgør med forsvarsforbeholdet som et udtryk for en stigende opmærksomhed på, hvad det vil sige at stå udenfor. Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard ser udviklingen i amerikansk og russisk udenrigspolitik som central i forklaring på bevægelsen i danskernes syn på forsvarsforbeholdet.
Kilde: Børsen, s. 16

Finansielle anliggender: TV2 vinder retssag
Både Jyllands-Posten og Altinget onsdag skriver, at EU-Kommissionen på forhånd havde erklæret støtten til TV2 ulovlig, men forenelig, og derfor var TV2 ikke tvunget til at betale pengene tilbage. I går bekræftet EU-domstolen kommissionens erklæring. Børsen skriver, at TV2 alligevel vurderes at risikere regninger op mod 3 milliarder kroner. "Hvis domstolen havde dømt, at støtten ikke var forenelig, så ville fanden være løs for TV 2. For de ville på ingen måde kunne betale beløbet tilbage," siger Frands Mortensen, medieprofessor ved Aarhus Universitet til Altinget.
Kilder: Børsen, s. 13; Jyllands-Posten, s. 7; Altinget, onsdag

Institutionelle anliggender: Danmark tjener på det indre marked
”Tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Sven Skovmand, hævder i denne avis 2. marts, at EU skulle udgøre en økonomisk belastning for Danmark. Der må være tale om en erindrings- eller forståelsesforskydning fra Skovmands side,” skriver Michael Vedsø, økonomisk rådgiver, Europa-Kommissionens repræsentation Danmark, i en kommentar i Berlingske. Han skriver, at Danmark ikke betaler 20 mia. kr. netto til EU om året, men knap seks mia. kr. Derudover har EU's økonomiske betydning for Danmark uendelig lidt at gøre med bidraget til Euøs budget, skriver han i kommentaren.
Kilde: Berlingske, s. 35

Interne anliggender: Valg i Holland
Lars Hovbakke Sørensen, adjunkt, ph.d., University College Sjælland, skriver i en kronik i Berlingske, at det hollandske parlamentsvalg kan blive historisk. Geert Wilders Frihedsparti står ifølge meningsmålingerne til en kraftig fremgang, så partiet vil nå op på cirka 15-20 procent af stemmerne. ”Vælgere, der er frustrerede og nervøse over indvandringen, globaliseringen og disses konsekvenser og skeptiske over for et EU, de ikke kan se, hvad de skal bruge til, og som - ikke mindst - synes, at politikerne i Holland har været alt for længe om at gå i gang med at gøre noget ved problemerne, vil i stort tal gå over til Geert Wilders og hans Frihedsparti,” skriver Sørensen i Berlingske. Også Politiken skriver, at Geert Wilders står til et kanonresultat ved onsdagens hollandske valg. Ifølge Politiken har Wilders stor opbakning i Venlo, hvor han formentlig vil snuppe mere end hver fjerde stemme. Ifølge Wilders skal det hollandske valg indvarsle ”det patriotiske forår,” som mange etablerede partier frygter kan vende op og ned på Europa.
Kilder: Berlingske, s. 32-33; Politiken, s. 1, 4