Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel8. marts 2024Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Ursula von der Leyen besøger Færøerne og Grønland og indvier EU’s kontor i Nuuk

Torsdag og fredag, 14.-15. marts, er Ursula von der Leyen på Færøerne og i Grønland, hvor hun med Danmarks statsminister mødes med formanden for Grønlands regering og Færøernes lagmand. Under besøget indvier hun Kommissionens nye kontor i Nuuk.

Færøerne Grønland

Sammen med Danmarks statsminister Mette Frederiksen rejser Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til Grønland og Færøerne 14. og 15. marts. 

Torsdag besøger kommissionsformanden og Danmarks statsminister Færøerne. Har skal de blandt andet mødes med Aksel V. Johannesen, Færøernes lagmand. Her vil kommissionsformanden og lagmanden underskrive en aftale, der skal sikre et bredere og dybere samarbejde mellem EU og Færøerne på tværs af sektorer og politikker. 

Om fredagen er de i Grønland hvor de mødes med formanden for Grønlands regering, Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede. 

Det er også her, at formanden indvier Europa-Kommissionens nye kontor i Grønland, der er placeret på havnefronten i Nuuk. Kontoret er en fysisk manifestation af det langvarige samarbejde mellem Grønland og EU, samtidig med at det skal synliggøre EU’s tilstedeværelse i Grønland. 

 

Webinar om EU og Grønland tirsdag den 12. marts  

Europa-Kommissionen i Danmark varmer op til besøget med et webinar rettet mod journalister tirsdag den 12. marts klokken 14.00 dansk tid. Her vil Martin Breum som moderator guide os gennem nogle af de emner, der fylder i Grønland: Geopolitik, råstoffer, klima og energi. På talerlisten er: 

Tomas Baert, særlig rådgiver på handel og internationale partnerskaber for kommissionsformand Ursula von der Leyen 

Naaja H. Nathanielsen, minister i den grønlandske regering for erhverv, handel og råstoffer 

Jari Vilén, Finlands ambassadør i Canada og tidligere Arktis-seniorrådgiver for daværende Kommissionsformand Jean-Claude Juncker 

Per Haugaard, Repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark 

Webinaret er på engelsk.

Livestreaming...!

Webinar

 

Kontoret i Grønland 

Åbningen af EU's kontor i Nuuk er en del af EU's arktiske strategi og engagement i regionen. Kontoret skal fungere som bro mellem EU og Grønland og vil lette samarbejdet mellem regeringen, den private sektor og civilsamfundet. Intensiveringen af engagementet afspejler vores gensidige engagement i fælles værdier og et langsigtet partnerskab. 

Grønland er ikke en del af EU, men har i kraft af af være en del af det danske kongerige status som EU-oversøisk land og territorium (OLT), hvilket giver landet et unikt forhold til EU. For perioden 2021-2027 vil Grønland modtage 225 mio. EUR fra EU — den største støtte pr. indbygger blandt OLT'erne. Den politiske dialog mellem EU og Grønland fokuserer på et uddybet samarbejde og strategisk engagement på tværs af en række områder med et stærkt fokus på uddannelse og grøn vækst. 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
8. marts 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark